Theodora Bibiana Christensen

Theodora kom til verden på Elgesem 30 oktober 1858. Hun ble døpt[i] i Sandar Kirke 2 desember og da var fadrene Maren Olsdatter Flotten; Mathilde Holmsted; Gullik Thorsen Flotten; Thore Andersen Hotvedt; og Brændevinshandler Otto Steen i Sandefjord. Hun ble vaksinert[ii] da hun var knapt to år gammel, 7 september 1860.
 
Foreldrene var Skibsreder og Gaardbruger Christen Christensen og Helvig Lovise Gulliksdatter. De hadde giftet seg 20 år tidligere, vielsen[iii] fant sted 25 mars 1838. Som forlovere hadde de sine respektive fedre.
 
Året efter fikk de sitt første barn, en gutt som de kaldte Christen efter faren og farfaren. Han ble født på Elgesem 21 april 1839 og døpt[iv] 7 juli samme år. Fadrene ble Madame Severine Bergitte Petersen; Jfr Lovise Hutzelsider; Christen Christensen; Gullik Flotten; Kapt Didrik Peteren; og Seilmaker Søren [NN].
 
21 oktober 1844 meldte Emilie Katrine sin ankomst; hun ble døpt[v] 16 februar 1845 og fikk fadrene Madame Elen Katrine Christensen i Sandefjord; Karen Gulliksdatter W Flotten; Kjøpmann Christen Christensen; [NN] Lars Christensen; og Thor Gulliksen Flotten.
 
Anne Cicilie kom til verden 6 desember 1848 og ble døpt[vi] annen juledag samme år. Hun fikk fadrene Karen Andersen Haatvedt; Jom Inger Oline Jacobsen; Gullik Flaatten; Thore Andersen Haatvedt; og Skipsfører Lars Christensen.
 
En tredje datter ble født 30 desember 1851. Da hun ble døpt[vii] 15 februar 1852 fikk hun navnet Christine Lovise og fadrene Mad Lovise L:A: Christensen; Jomfru Inger Jacobsen; Skipsfører Petersen; Th: H: Grøn; og A: Andersen Strand.
 
Fem år senere fikk de datteren Laurine Severine, hun så dagens lys på Elgesem 15 desember 1856 og døpt[viii] 18 februar 1857. I dette tilfelle ble fadrene Andrea Oline Solberg; Mathilde Holmsted; Hans Holmsted; Kjøpman Westad; og Carl H: Grøn.
 
Senest i 1865[ix] flyttet familien tilbake til Sandefjord der de bosatte seg i Storgaten, i gård nummer 107. Gården lå til Storgaten, østsiden, bare noen meter oppover fra Rådhusgaten, omtrent der Storgaten 11 er å finne. I folketellingen finner man ytterligere et barn, en gutt, som er født før alle pikene. Dette er Gjært, som er styrmann som sin bror men med sine 25 er to år yngre en broren.
 
To år senere døde forhenvärende skipsfører Kristen Kristensen, 55 år gammel: „Formodentlig af apoplexi” – han fikk slag og gikk bort 10 oktober 1868; begravelsen[x] fant sted 16 samme måned.
 
Farens død var nok en økonomisk katastrofe for familien, selv om det nok hadde skrantet en stund. Disse linjene fra Lorens Bergs bygdebok for Sandar[xi] antyder vel at Christen Christensen hadde vært nødt til å selge seg vekk fra Elgesem allerede i 1862:
 
       «Skipper Kristen Kristenssøn, senere sønnen skibsreder Kr. Kristenssøn i Sandefjord, fik efterhaanden adskillig jord her paa Elgesem. Det meste gik 1862 ved auktionsskjøte over til Tore Anderssøn Hotvet som straks solgte parter, derav en i bruk 4 til skolemester Hans Kristian Hanssøn fra Kodal»
 
Theodora Bibiana Christensen ble konfirmert[xii] i den nesten nye Sandefjord Kirke 12 april 1874. Hun fikk karakteren udmærket godt og er ført opp som den tredje av de 18 pikene som, sammen med 15 gutter utgjorde et kull på 33 ungdommer for presten denne første søndagen efter påske.
 
I 1875[xiii] var det folketelling, og i den finner man Theodora Christensen Bugaardsgade, gården har nummer 142 og kan være Paustegården eller naboen. Hun, søsteren Laura og moren er leieboere hos «Skibsreder Musiker» Anders Christian Larsen og hans familie.
 
Hvor vanskelig det kunne være, rent økonomisk, kan vel gå frem at moren Helvig Lovise Christensen sies å leve av «milde gaver». Søsteren Laura er blitt «Lærerinde ved en privat Smaabørnskole» mens Theodora selv er «Butikjomfru». Kan hende hjelper hun til hos Christen Marie Nilsen, en 24 år gammel fraskilt dame fra Nøtterø som er «Handlende».
 
Syv år senere forsøker Theodora – hun har nok kalt seg selv Thea mesteparten livet – seg selv som butikkhandler, og averterte i Sandefjords Tidende[xiv] 26 april 1882:
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
I 1885[xv] finner man Thea i folketellingen som en som driver «industriforretning» – det skal vel forståes som «håndarbeidsbutikk». Hun er bosatt i Bugaardsgaten, men er nå i gård nummer 144b, den lå vel der Prinsens gate begynner, på sydsiden. Både søsteren Laura og moren bor samme sted – men det er ført opp hver for seg. Det må ha vært et bygg av noen størrelse, for det bor i alt 22 personer der, alle medregnet.
 
Hun hadde nok begynt å handle tidligere: at innehaversken av en håndarbeidsbutikk samarbeidet med andre innen samme «bransje» var vel naturlig, her et eksempel med en dame som ville holde kurs og averterer det i Sandefjords Tidende[xvi] 13 september 1884:
 
Sandefjords Tidende[xvii] har, vennlig nok, en liten notis 11 dager senere som begynner å klare opp hva «reutlingerarbeide» er for noe:
 
   «Fru Margrete Kok, der for Tiden er bosat i Kjærringvig, agter fra Begyndelsen af Oktober Maaned her paa Stedet at give et Kursus i Reutlingerarbeide, forsaavidt der til samme melder sig mindst 10 Deltagere. Undervisningen vil medtage 14 Dage a 3 Uger og Kontingenten er 10 Kr. for hver Deltager, der har at melde sig hos Frøken Thea Christensen hersteds. Denne Industri, der særlig benyttes ved Forarbeidelsen af finere Ydertøi eller Luxusgjenstande saasom Luer, Kraver, Kaaber, Tæpper etc. udmærker sig især ved sine overordentlige smagfulde og elegante Arbeider. Prøver ere udlagte til Eftersyn hos Frøken Christensen».
 
I oktober 1884 var det basar til inntekt for Sjømannsmisjonen[xviii] og Thea Christensen hadde gitt en serviett som premie – men den ble ikke trukket ut og kunne vel brukes ved neste anledning.
 
Det er litt utydelig, men det kan hende at Thea flyttet butikken dit hvor hun bodde, eller kanskje handlet hun begge steder, men Sandefjords Tidende har onsdag 12 oktober 1887 denne lille notisen:
 
«Hos Frk. Thea Christensen, Bugaardsgaden, er for Tiden udlagt Mønster og Tegning af «hygienisk Skoldrägt för Flickor.» Uden at ville udtale os om Hensigtsmæssigheden af denne Dragt for Smaapiger, tror vi, at den i det mindste fortjener at sees af Forældre. Den er et Forsøg paa at sætte en smuk og bekvem Dragt i Stedet for de nu brugelige Barnedragter. Den kan ogsaa bruges som Gymnastikdragt».
 
En mulig illustrasjon av denne drakten er denne[xix]:
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Som andre handlende i den tiden – og sikkert senere også – brukte Thea alle muligheter til å trekke inn litt ekstra, og lørdag 26 mai 1888 forteller hun i Sandefjords Tidende[xx]:
 
Også andre varer fant sin vei til Theas butikk, her i en grafisk mer utviklet annonse i Sandefjords Tidende[xxi] 28 juni 1888:
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Thea, som så mange andre Sandefjordinger, tok imot badegjester i sesongen, og tidlig i august 1889 hadde hun H. Dessen fra Tønsberg boende hos seg i Bjerggaden[xxii].
 
En utfordring for de handlende i Sandefjord – og andre steder – var at åpningstidene ikke var regulerte av myndighetene, slik at det ble lange dager. Men i 1890 hadde forretningene i Sandefjord blitt lei, og Thea Christensen var med på å finne frem til allianser mellom forretningene[xxiii]:
 
Efternævnte Manufaktur- og Kortevarehandlende i Sandefjord ere blevne enige om fra 2den Juni hver Virkedag at lukke sine Butikker præcis Kl. 7 Aften undtagen om Lørdagene og Aftenerne før hver Høitid, da der først lukkes Kl. 8
 
I. E. S. Wetlesen. Knud Bache.
O. T. Birknæs. M. A. Brønnum & Co.
Oscar Gabrielsen. O. C. Guttormsen.
Peder Gaaserud. E. Zimmermann,
                        Ved Chr. Jensen.
Thea Christensen. Chr. Hansen.
Marie Sohlberg. A. Larsen.
Hanna Larsen. N. Carlsund.
E. I. Tidemand. H. Thv. Hansen.
Maren Blyberg.
 
Denne Overenskomst, hvorved et længe næret og høist berettiget Ønske hos specielt enhver Butikbetjent er imødekommet af en stor Del af Stedets Handlende, vil vi haabe ogsaa vil blive tiltraadt af Handlende i de andre Brancher».
 
Senere på året, 29 november 1891, gjorde noen av dem det motsatte: dagen efter var første søndag i advent, og på mandagen ville vel julehandelen komme i gang[xxiv]:
 
 
Straks over jul, 1 januar 1891[xxv], var det folketelling i Norge, og nå finner man Theodora Bibiane Christensen sammen med moren igjen. Hedvig Lovise Christensen har det bedre, rent økonomisk, for hun «Har nogen formue». Thea er «Industrihandlende samt kortevarehandel», og har sin søster Laurine Severine Christensen som kompanjong. I det hele tatt – det er gått bedre, såpass mye at de har råd til en tjenestepike, 21 år gamle Birgitte Stefine Steffensen fra Froland Sogn ved Arendal. Stedet de bodde var i Langgaden, i gård nummer 192 i Sandefjord: den lå antagelig omtrent der Kongensgate 18, den røde murstensgården i krysset mellom Kongens gate og Kirkegaten ligger i nyere tid.
 
I april 1891 averterte Totalavholdsforeningen i Sandefjords Tidende[xxvi]:
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Samme høst var det, som vanlig, konfirmasjon – og Thea benyttet anledningen gjennom en annonse i Sandefjords Tidende[xxvii] 24 september:
 
 
 
 
 
 
 
 
Hun hadde samme annonse i Vestfold, samme dag, men betydelig mer utstyrt:
 
Samme dag averterte[xxviii] Thea for noen helt andre produkter, i en annonse som er en slags blanding av kommers og velgjørenhet; den skulle bli gjentatt en hel del ganger:
 
Mandag 3 november 1891 hadde en dame vært ute på en handlerunde og mistet en kjær gjenstand. Neste dag averterte[xxix] hun i Vestfold:
 
 
 
 
 
5 desember 1891 ble det enda mer fart over juleannonseringen i Sandefjords Tidende[xxx], med en dobbelannonse fra Thea:
 
Annonsen ble gjentatt i Vestfold[xxxi] 8 desember 1891 – Vestfold var en Venstre- og avholds-avis, så Thea foretrakk kanskje å bruke pengene sine der:
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Et knapt år senere var Thea med på å forberede en basar til inntekt for avholdsforening, som ville bygge seg sitt eget lokale – det som senere skulle ble Teaterlokalet og som Sandefjord Kommune rev for pengenes skyld[xxxii]:
 
Så ble det førjulstid i 1892, og 17 desember hadde Sandefjords Tidende[xxxiii] denne annonsen:
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
I 1893 skulle det være verdensutstilling i Chicago, og ett av Norges bidrag var en kopi av Gokstadskipet, bygget på Framnes:
 
Lørdag 28 januar 1893 er Thea – og søsteren Laura – blant dem som er på listen over bidragsytere til flagg til skuten[xxxiv]:
 
«Silkeflaggene til Vikingeskibet.
 
Der har i den senere Tid været foranstaltet en Indsamling for at Vikingeskibets Galaflag til Udstillingen kunde være en Gave fra Sandefjords og Sandeherreds Damer[xxxv]. – Idet man herved bringer Bidragsyderne en hjertelig Tak for den ifølge nedenstaaende Liste storartede Tilslutning, skal man oplyse, at Silkeflaggene vil bestaa af et norsk og et amecrikansk. Nationalflag, en Standard rød med Navnet i hvidt og forgyldt Løve og Krone nærmest Stangen, og endelig et Vikingebanner rødt med Split og Vikingernes frygtede Ravn i sort – Flaggene ere nu under Arbeide her. – Materialierne til Standarden er en Gave fra DHrr. Steen & Strøm».
 
Samme dag kunne man lese en annonse[xxxvi] for en anledning, der man kunne kjøpe billetter gjennom Thea Christensen:
 
Annonsene[xxxvii] for Husarmeforeningen fortsatt ganske regelmessig, her med en variasjon som illustrer hvordan den arbeidet:
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Fenomenet «Salg» er ikke et nytt påfunn; mandag 29 mai 1893 annonserte[xxxviii] Thea et slikt og var ganske tydelig om hvorfor. Annonsen ble gjentatt nærmest hver dag i en uke og i begge avisene:
 
Det kan nok hende at Thea hadde andre motiver også – hun gikk nemlig i giftetanker.
 
Theodora Bibiane Kristensen og Kristian Bolt ble viet[xxxix] i Vor Frelsers Kirke – Domkirken – i Kristiania 7 august 1893. For ham var dette annet ekteskap – han var 7 år eldre enn henne. Vielsen[xl] ble ført inn i kirkeboken for Sandefjord Kirke, også.
 
Thea var efterhvert midt i 30-årene, 19 august 1895 nedkom hun med en sønn. Da han ble døpt[xli] i Sandefjord Kirke 2 september fikk han navnet Kristian og fadrene Fru Lovise Christensen; Frk Laura Christensen; Brandmester Andersen; Skibsfører Christen Christensen; og Nils Bolt.
 
Neste barn var også en gutt, Thorbjørn. Han meldte sin ankomst 29 april 1897 og ble døpt[xlii] 13 juni. Denne gangen var fadrene Fru Lise Bolt; Frk Josefine Johansen; Frk Laura Christensen; Malerm. Johan Finstad; Bygmester Rikard Christensen; og Faderen.
 
I og med ekteskapet forsvinner Thea fra avisen og annonsene, antagelig overtok søsteren Laura. I det minste kan det se slik ut i folketellingen for 1900[xliii], der Thea, mannen og de to guttene er bosatt Skippergaten, gård nummer 71 – den ligger på det nordlige hjørnet med Bjerggaten. Han er styrmann, hun driver Husgjerning. I huset finner man også den efterhvert 83 år gamle moren Lovise, søsteren Laura som beskrives som «handlende» og den eldre søsteren Thrine – Emilie Katrine – som er blitt enke og har «Int. erhverv fors. af søstrene i Industrihandels». Thea var nok med i handelen hun også.
 
 
Fem år senere døde Theas mor. Hedvig Lovise Kristensen, enke efter Skibsreder, døde av «Alderdomssvaghed» 7 mars 1905, 88 år gammel. Hun ble begravet[xliv] 14 samme måned.
 
En dødsannonse stod på trykk i Sandefjords Blad 11 mars:
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
I 1910[xlv], da det var folketelling 1 desember, finner man Thea hjemme i Skippergaten, sammen med barna mens mannen er på hvalfangst. Begge sønnene – nå tenåringer – bor hjemme, og der er også søsteren Laura som nå beskrives som «Landhandler».
 
Sommeren 1918 rammet tragedien; Thea og mannen mistet eldstesønnen Christian. Kirkebokinnførselen synes å være gått tapt, men en dødsannonse[xlvi] i Aftenposten 18 juni viser tapet:
Han hadde vært ute på fjorden med en seilbåt, da en kastevind slo båten om kull, og han druknet[xlvii].
 
Bare halvannet år senere ble Thea enke. Gift Skibsfører Christian Bolt døde 20 mars 1920 av en lungesykdom. Han ble 69 år gammel. Begravelsen[xlviii] fant sted 26 mars.
 
En dødsannonse stod i Aftenposten[xlix] 24 mars:
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Thea, selv, døde 20 juli 1932. Kirkeboken mangler opplysninger om dødsfall, men en dødsannonse i Sandefjords Blad[l] 26 samme måned viser dette:

[i] Sandar kirkebøker, SAKO/A-243/F/Fa/L0007: Ministerialbok nr. 7, 1855-1861, s. 125
[ii] Sandefjord kirkebøker, SAKO/A-315/F/Fa/L0001: Ministerialbok nr. 1, 1873-1879, s. 136
[iii] Sandar kirkebøker, SAKO/A-243/F/Fa/L0005: Ministerialbok nr. 5, 1832-1847, s. 598-599
[iv] Kildeinformasjon: Vestfold fylke, Sandar, Ministerialbok nr. 5 (1832-1847), Fødte og døpte 1839, side 170-171.
[v] Kildeinformasjon: Vestfold fylke, Sandar, Ministerialbok nr. 5 (1832-1847), Fødte og døpte 1845, side 286-287.
[vi] Kildeinformasjon: Vestfold fylke, Sandar, Ministerialbok nr. 6 (1847-1860), Fødte og døpte kvinner 1849, side 85.
[vii] Kildeinformasjon: Vestfold fylke, Sandar, Ministerialbok nr. 6 (1847-1860), Fødte og døpte kvinner 1852, side 115.
[viii] Kildeinformasjon: Vestfold fylke, Sandar, Ministerialbok nr. 7 (1855-1861), Fødte og døpte kvinner 1857, side 103.
[x] Kildeinformasjon: Vestfold fylke, Sandar, Ministerialbok nr. 9 (1862-1871), Døde og begravede 1867, side 147.
[xi] Berg, Lorens; Sandeherred : en bygdebok : historisk skildring av bygdens utvikling fra gammel tid ned til kjendte nutidsforhold; Kristiania : I kommission hos Norli, 1918; p 272; https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2013100924001
[xii] Sandefjord kirkebøker, SAKO/A-315/F/Fa/L0001: Ministerialbok nr. 1, 1873-1879, s. 136
Paa Fru Helga Brydes Liste indkom følgende: Fru Christensen, Framnes Kr 25, Fru P A. Grøn 10, Fru Dr. Christensen 5, Fru Anette Marcussen 5, Fru Ebba Grønvold 2, Fru Cary Castberg 5 Fru Thea Iversen 3, Fru Ingeborg Bredal 2, Fru Alfild Dahl 5, Fru Karoline Stub 5, Fru Anna Linaae 5, Fru Gina Schie 53, Fru Mathea Bryde 5, Fru Karoline Knudsen 3, Fru Lovise Christensen 3, Fru Marie Freberg 5, Fru Lise Gogstad 2, Fru Anna Olsen 2, Fru Anna Miøen 2, Fru Anna Gogstad 2, Fru Helene Pedersen 2, Fru Pauline Brønnnum 2, Fru Aagot Krag 3, Fru Norman 5, Fru Elise Michelsen 5, Fru Hanna Lange 2, Fru Augusta Olsen? Fru Birthe Klaveness 5, Fru Kristiansen Sværdstad 2, Fru Postm Hansen2, Fru Sofie Melsom, Fru Anna Bache 3, Fru Hedvig Larsen 2, Fru Anna Fredriksen 2, Fru Margarethe Nilsen 2, Fru Magda Nielsen 2, Fru Augusta Grøn 1o, Fru Otilie Christensen 5, Frk Gunhilda Berg 3, Fru Inger Larsen, Hauan 2, Fru Dr Freng 2, Fru Lensmand Jakobsen 15, Fru Marie Kjelstrup 2, Fru Petra Lange 5, Fru Ina Thorsen 2, Fru Antonine Gogstad 5, Fru Ida Nielsen 5, Fru Helga Bryde 5
 
Paa Frk. Therese Grøns Liste indkom følgende: Frk. Therese Grøn 2, Frk. Thorine Freberg 2, Frk Magda Iversen 2, Frk. Mimi Iversen 2, Frk. Mina Grøn 2, Frk May Christensen 2, Frk. Anette Stub 2, Frk Petra Castberg Lange 2, Frk Gudrun og Inger Lange 2, Frk. Anna og Aagot Klaveness 5, Frk Ulla Klerk 2, Frk. Dorthea og Borghild Hansen 2, Frk. Cathrine Melsom 1, Frk. Sara Wetlesen2, Frk. Gina Ulfers 1, Frk. Laura og Thea Christensen 2. Frk Erika Zimmermann 2, Frk Thora Thorsen og Clara Hansen1, Frk. Wilhelmine Høst 2, Frk. Sofie Bærøe 1, Frk. Marie Bærøe 2, Gudrun Stub 2, Frk. Sophie Larsen 2, rk. Riborg Eriksen 1, Frk. Anna Andersen 5, Frk Anna. Anderssen l, Frk. Margit og Ragna Grøn 2, Frk Clara Zapffe 2, Frk Josefine Johannesen 1, Frk Ingeborg Sandberg 1, Frk. Andrea Hem 1, Frk Anne Norman 2, Frk. Leonore Holth 2; Frk. Rise Ulffers 1, Frk Hilda Nilssen 1, Frk Stine Linaae 1.
 
Tilsammen Kr 275,00
 
[xxxix] Oslo domkirke Kirkebøker, SAO/A-10752/F/Fa/L0032: Ministerialbok nr. 32, 1885-1902, s. 103
[xl] Sandefjord kirkebøker, SAKO/A-315/F/Fa/L0002: Ministerialbok nr. 2, 1880-1894, s. 200
[xli] Sandefjord kirkebøker, SAKO/A-315/F/Fa/L0004: Ministerialbok nr. 4, 1894-1905, s. 8
[xlii] Sandefjord kirkebøker, SAKO/A-315/F/Fa/L0004: Ministerialbok nr. 4, 1894-1905, s. 20
[xliv] Sandefjord kirkebøker, SAKO/A-315/F/Fa/L0004: Ministerialbok nr. 4, 1894-1905, s. 282
[xlviii] Sandefjord kirkebøker, SAKO/A-315/G/Ga/L0004: Klokkerbok nr. 4, 1920-1931, s. 155