Bokhandler Hans Severin Iversen.
Blant de utgavene som av Sandefjords Tidende[i] som er overlevet – altså siden 3 januar 1874 – blir navnet «H. S. Iversen» for første gang nevnt allerede fire dager senere, 7 januar:
«Til vore Abonnenter følger med dette Numer, forsaavidt det os tilstillede Antal Exemplarer rækker til, Subskriptions-Indbydelse paa Norsk Ordbog med dansk Forklaring af Ivar Aasen. Omarbeidet og forøget Udgave af en ældre «Ordbog over det norske Folkesprog». P. T: Malling i Christiania er Forlægger og Subskriptionen modtages hos H. S. Iversen i Sandefjord.
Lørdag 10 januar 1874 averterte[ii] Iversen gode nyheter:
Neste gang H. S. Iversens Boghandel kommer i Sandefjords Tidende er i utgaven[iii] av 14 januar 1874. Den dagen hadde avisen en notis som har elementer både av anmeldelse og annonse for Boghandler H. S. Iversen:
«Literatur.
(Under denne Rubrik skulle vi jevnlig meddele Fortegnelse over de nye Bøger, som ankomme til den herværende Boghandel hos H. S. Iversen).
Af de forskjellige alle rosende Anmeldelser af dette Værk: «Sidste Blade» 1-5 Række hidsætte vi følgende i «Folkets Avis»: «Vi har i lang Tid ikke seet noget belletristisk Arbeide fra Broderlandet, hvori der samtidig med det norske Storsyn og den norske Storstil aabenbarer sig en saadan Klarhed og Selvbegrændsning og en saadan Forening af dristig Fantasi, skarpt Vid og smagfuld Naturlighed. Man træffer der over alt friske Tanker i frie Former, men intetsteds generes man af den Anstrengelse, som ellers saa tidt kommer tilsyne i de Arbeider, hvori det, saa ledes som i disse «Blade». gjælder om at afvinde smaa Emner Interesse vid original Opfalttelse og Fremstilling»
De tidligere utkomne 1. 2. og 3die Række koste tilsammen 1 Spd. 30 Sk., og 4. og 5. Række 90 Sk.
Fru Colban er tilstrækkelig bekjendt gjennem de Breve og Skildringer, hun i en Række af.Aar har sendt «Morgenbladet», og disse 3 Noveller: «Fra Krigen» «I det høie Nord» og «En Modedame» høre til det Livligste og mest Kvikke, man har fra hendes talentfulde Pen.
-
- «Guldædbler i Sølvskaaler, Fortællinger af Ludvig Harms, død 1865 som Præst i Hermansburg. Oversat fra Tydsk af B. M. Bye, personel Kapellan i Siljord. Anden Udgave.
Den Udbredelse, som disse Fortællinger have faaet det ferskeste Oplag af Oversættelsen allerede er bleven Udslgt i Løbet af 3 Aar, afgiver et Vidnesbyrd om deres ikke ringe Værd.
De ere skrevne med en Friskhed og Kraft, en Enfoldighed og Naturlighed, som man sjelden finder. Man mærker ingen Kunst, men overalt den simple Sandhed slaaende Storhet.
Bogen koster indbunden 36 Sk.
-
- «Sange og Salmer,» ældre og nyere, samlede og udgivne af foran nævnte Kapellan B. M. Bye.
Et længe næret Ønske om at have samlet paa eet Sted en Del af de mange udenfor Kirke-Salmbogen verserende vakre Salmer og Sange, som nu maa søges spredt paa mange forskjellige Steder har fremkaldt Udgivelsen af denne lille Sangsamling, som kun kaster 13 Sk.
Samtlige ovennævnte Bøger ere udkommne paa P.T. Mallings Forlag».
Hans Severin så dagens lys 22 juni 1836 og ble hjemmedøpt av Halvor Pedersen. Denne dåpen[iv] ble stadfestet i kirken i Solum 25 september. Ved den anledning var fadrene Marthe Kristine Jensdatter Maltvedt; Karen Dorthea Pedersdatter Brække; Hans Jensen Rammeberget; Børre Jacobsen af Skeen; og Jørgen Sørensen, også Skeen.
Foreldrene var Inderst Iver Sivertsen og Gurine Jensdatter på Brække under Steensrød. De hadde giftet seg 14 år tidligere. Iver Sivertsen Aafos, 24 år gammel, og Aase Gurine Jensdatter Aafos som var like gammel, hadde Kjell Tommesen og Jon Olsen Bjørntvedt som forlovere. Vielsen[v] fant sted i Solum Kirke 23 februar 1822.
Første barn i dette ekteskapet var en pike. Marthe Maria kom til verden 28 juli 1823 mens foreldrene fremdeles holdt til på Aafoss. Da hun ble døpt[vi] 20 september var fadrene Marte Persdatter Bjørnetvedt; Marthe Jensdatter Aafos; Tomas Jestsen Veberg; […] Jensen Aafos; og Hans Jacobsen Aafos.
Efter henne fulgte Anne Gurine – hun ble født 22 februar 1826. Ved dåpen[vii] 26 mars var fadrene Karen Andersdatter Aafos; Markin Sivertsdatter Klovholt; Mons Jensen Aafoseiet; Jørgen Jensen Aafoseiet; og Lars Pedersen Aafoseiet.
En tredje pike, Maren Jensine, meldte seg 20 august 1828. Hun ble døpt[viii] 21 september i nærvær av fadrene Inger Karine Pettersdatter Ranneberget; Cathrine Pettersdatter af Gjerpen; Anne Christensdatter Steensrød; Jørgen Jensen Steensrød; og Hans Jakobsen Aafos.
Så fulgte, 4 desember 1830, Elisabeth Kristine. Dåpen[ix] fant sted 13 mars 1831. Fadrene ble Inger Karine Pettersdatter Ranneberg; Maren […] Arnesdatter; […] Jørgensen Ranneberget; Hans Jacobsen Aafos; og Anders Thorsen Tangen.
Og så, sikkert til foreldrenes store lettelse – og kanskje spesielt farens – kom altså Hans Severin inn i familien. Og i mellomtiden var den altså – kanskje – flyttet til Brække.
På et eller annet tidspunkt begynte nok Hans Severin på skole, og kan hende var Erik O. Larsen fremdeles lærer i den kretsen som omfattet Aafoss – han var det i det minste i årsskiftet 1831/1832[x].
Hvordan det var med dét er litt usikkert, for Hans Severin ble tidlig foreldreløs. Moren døde 11 desember 1844; faren tre dager senere, 14 desember. Da var familien bosatt på Bugten under Fahret eller Stensrød. De ble begravet[xi] samtidig, 22 desember 1844. I kirkeboken er det en spalte for notater om hvorvidt dødsfall er forårsaket av smittsom sykdom, men det er ikke noe skrevet om Hans Severin og Aase, i motsetning til andre tilfeller på samme side.
Det er ikke lykkes å slå fast hvornår Hans Severin ble konfirmert, men det skjedde antageligvis rund 1850/51 og – kan man gjette – i Solum, hvor slektningene bodde.
Finn Olstad, i «Strandsitter og Verdensborger[xii]», kan likevel fortelle litt om oppvekst og ungdom:
«Hans Severin Iversen var fra Solum ved Skien, mistet tidlig foreldrene, og vokste opp på barnehjem. I Skien utdannet han seg som boktrykker. Til Sandefjord kom han rundt 1860, og etablerte seg som boktrykker og bokhandler. I 1890-årene var han blitt Sandefjords rikeste mann, god for om lag 200 000 kroner ifølge skatteligningen. Men de store pengene hadde han tjent på pengeplasseringer, særlig til sjøs».
Neste gang han kommer til syne er i Knut Hougens Sandefjordshistorie[xiii], der man kan lese om sammenhengen er innflytting og innflytternes forholdsvise økonomiske fremgang sammenlignet med de «innfødte»:
«Omkring 1860 kom den 24-årige H. S. Iversen til byen. Han var født i Solum ved Skien. Han åpnet en forretning i meget beskjeden stil med bøker og skrivesaker, manufaktur- og kolonialvarer i Nordre gate (Sverres gate), Byens eldste avis «Sandemanden» hadde nylig endt sitt korte liv, og Iversen grunnla nu (1861) «Sandefjord og Sandeherreds Tidende», nu Sandefjords Blad», som han både trykte og visst redigerte selv. Huset i «Nordre gate» ombyttet han med Bruenechs forrige gård, som efter dennes død hadde tilhørt sakfører Thor Bryn, solgte trykkeriet, sluttet å føre manufaktur- og kolonialvarer og solgte tilslutt bare bøker, papir og kortevarer. Men ved siden derav la han sig til skibsparter; hans rederi antok større og større dimensjoner, og innen århundret gikk til ende var han en rik mann. Men pengene gjorde ingen forandring i hans livsvaner; hans arbeidsomhet og borgerlige enkelhet forble uforandret, og han var personlig å finne i sin boklade fra morgenen og til lukningstiden om kvelden. Først efter branden 1900, som la hans hus i aske, overdrog han bokhandlen til sin sønn, Johan Iversen, og skibsrederiet til sin svigersønn, Peder Bogen».
Det var antagelig ikke tilfeldig at Hans Severin Iversen tok seg til Sandefjord – for der fantes det allerede en trykker som opprinnelig kom fra Skienskanten, og det kan vel tenkes at disse to kjente hverandre fra før. Dette går frem av en liten notis i Gjengangeren[xiv] 13 september 1943:
«Sandefjord. Peter Henrik Feilberg, sønn av Skiens første boktrykker, overførte 1890 [sic] sin fars trykkeri til Sandefjord og trykte her samme år avisen «Sandemanden», som no kun kjennes fra sitt følgeblad «Badegjæsten». Av dette siste blad utkom 37 ukentlige numre samme år. Sandemanden er antagelig snart gått inn og ble fra 1862 etterfulgt av «Sandefjords og Sandeherreds Tidende». Feilberg ble ettefulgt av H. S. Iversen, som også var bokhandler og skipsreder».
I løpet av 1863 hadde Magnus Brostrup Landstad klar en tidlig, misjonsorientert, utgave av salmeboken sin – det hadde visst vært en del brudulje om den de foregående årene – og ga den ut på eget forlag. Det var Hans Severin Iversen som trykket den, slik det går frem av en notis i Morgenbladet[xv] 30 mars 1864:
«Salmer og Sange til Brug ved Missions-Møder og Missions-Feste, samlede af M. V. Landstad. Paa Samlerens forlag, trykt hos H. S. Iversen, Sandefjord 1863.
Blandt de ikke saa Kjendsgjerninger, som glædeligt vidne om, at et nyt aandeligt Liv begynder at røre sig indenfor vor Landskirke, før man vistnok med Tak til Herren henregne den mere og mere vaagnende Missionssands, den Bevidsthed, som gjør sig gjældende hos flere af Kirkens Lemmer, at de som Christne ere kaldede til efter Troens Maal og efter den Anledning, Herren skjænker, at arbeide ogsaa for Hedningernes Deelagtiggjærelse i Evangeliets Velsignelse. Det er bekjendt, at vort Missionsselskab, som i sin Begyndelse stod der som en ringe Plante, er bleven til et stort Træe, der har strakt sine Grene vidt ud over det hele Land; Selskabet modtager aarligen temmelig betydelige Bidrag, og har forholdsviis ikke faa Kræfter i Virksomhed ude i Hedningeland, ligesom det har en ikke fjern Udsigt til at kunne udsende en heel Flok af nye Arbeidere i den store Høst. Missionsvenner have stuttet sig sammen snart indenfor alle Landskirkens Menigheder; der holdes trindtomkring jævnligen Missions-Mæder og Missions-Feste, hvilke i Almindelighed ere særdeles talrigt besøgte, og det tan ikke feile, at Missionsvennerne navnligen ved saadanne Mæder og Feste hidtil have følt Savnet af en Samling Missionssalmer, der kunde tilfredsstille de Fordringer, man maa gjere til en saadan, naar den stal være, hvad den bør være. De Salmebæger, som bnyttes ved vor offentlige Gudstjeneste, ere som bekjendt, næsten ganske blottede for Missionssalmer, medens der i “Tillægget” til den evangeliskchristelige Salmebog kun findes 4 saadanne. Christiania Missionsforening har udgivet en liden Samling af “Salmer til Brug ved Missionssammentomster”, der vistnok har vundet en ikke ringe Udbredelse og unægtclig indeholder adskillige vakkre Salmer; den er imidlertid temmelig faatallig det tredie, forandrede Oplag indeholder kun 46 Salmer, den tager intet Hensyn til Missionen blandt Israel og indeholder Adskilligt, som maaskee uden væsentligt Savn kunde Være borte, medens flere Salmer blive mindre hensictsmæssige paa Grund af deres Korthed, nogle bestaa af to, andre endog kun af et Vers.
Det tør saaledes vel med Grund forventes, at Missionsvennerne ville med Glæde modtage den ovenfor nævnte, nylig udkomne lille Bog, hvilken det ikke faameget er nærværende Liniers Hensigt at anbefale, som kun at henlede Opmærksomheden paa, da hvor den bliver kjendt, allerbedst vil anbefale sig selv.
Den indeholder 111 Salmer, og allerede Udgoverens Navn er en Borgen for, at baade Valget med Skjønsomhed og Anordningen heldig. Til Oplysning i sidstnævnte Henseende hidsættes følgende Bogen tilføiede Indholdsangivelse: I) Almindelige Salmer No 1-38; 2) Hedningernes Omvendelse No.39-76; 3) Barnesang No. 77; 4) Negerens Klage No. 78; 5) Jødernes Omvendelse No. 79-93; 6) Missionærers Udsendelse No. 94-101; 7) Til Slutning No. 102—111.
Vi have da faaet en i Sandhed vakker, velvalgt og fuldstændig Samling af Missionssalmer. 19 Salmer ere fra Udgiverens Haand, og ingen af dem fornægter sin Forfatter, den bekjendte, hjertelige og begavede Salmedigter. En af disse sidstnævnte Salmer være det Anmelderen tilladt her at anføre:
Herre Gud!
slet de sorte Skygger ud,
under hvilke Blomster blegne,
Taarer trille allevegne;
Natten er saa taus og arm –
Herre Jesu, dig forbarm!
Herre Gud!
lad dog Dagen straale du
fuld uf Gavn og Glæde sande
over alle Jordens Lande!
Hjælp os i den svare Nød,
Herre Jesu, for din Død!
Herre Gud!
lyt herned, og see herud!
Taaget er her i din Kirke,
Kraften sløvet til at virke,
værre Død dog udenom –
Herre Jesu, til os kom!
Herre Gud!
Marken staar med svage Skud,
visner let for Storme kolde,
dem, som Død og Dævel Volde;
udrcet din almægtige Haand,
Herre Jesu, send din Aand!
Herre Gud!
see til die Sendebud!
Lad dem Aandens Luer mærke,
giv dem Ordene, de stærke,
hvori Seiershaab er lagt
Herre Jesu, kom med Magt!
Og hermed være da denne lille Bog paa det Bedste anbefalet, navnligen til Missionsvenner».
Om Hans Severin var aldri så godt etablert, så søkte han til hjembygden for å finne en kone. Den han fant var Anne Dorthea Pettersen, en fire å yngre dame fra «Liers Klostergrend[xvi]» – datter av Petter Hansen. Vielsen[xvii] fant sted 27 desember i Solum Kirke 1863 – Hans Severin ville vel ikke stenge butikken før julen.
Ved folketellingen – den ble gjennomført[xviii] 31 desember – i 1865[xix] finner man Hans Severin Iversen som Bogtrykker i Nordre Gade – gårdens nummer er 219, kan hende[xx] er det omkring Sverres gate 6 eller 8 eller så. Der bor han sammen med sin Anne Dorthea, som av folketelleren er blitt plassert i Drammen, som opphavssted. Han har tatt inn en læredreng, Søren Anth. Nielsen, en 19-åring fra Sandeherred. Og de sitter godt nok i det til å holde seg med en tjenestepike, Anne Berggreen (20), også fra Sandefjord.
I løpet av 1865, om sommeren, var det storbrann i Karlstad i Sverige – en laang dagsreise fra Christiania – og en komité basert i Christiania samlet inn penger for å avhjelpe den påfølgende nøden. En oppsummering i Morgenbladet[xxi] 5 januar 1866 viser at H. S. Iversen hadde samlet inn 10 speciedaler og 52 skilling – mange tusen kroner regnet i 2021-penger.
Søndag 4 februar 1866 hadde Morgenbladet[xxii] en sak som angikk Sandefjord – ikke bare dét, den var sakset fra Sandefjords og Sandeherreds Tidende, avisen som H. S. Iversen hadde grunnlagt, eller kanskje overtatt i 1861, straks efter at han kom til byen. Saken dreiet seg om et spørsmål som nok var forholdsvis betent, hvorvidt byen skulle få sin egen kirke:
«Sandefjord, den 24de Januar. Efter forudgaaet Indbydelse fra Ordføreren i Formandskabet var en stor Del af Sandefjords Indvaanere samlede paa Raadhuset afvigte Søndags Eftermiddag for at diskutere Spørsgsmaalet om Opførelse af en Kirke for Byen. Ordføreren indledede Forhandlingerne ved i Korthed at omtale hensigten med Mødet, og opfrodrede Forsamlingen til at tilkjendegive ved et lydelig «Ja», om den ønskede en Kirke opført, og ved Nei, hvis det Modsatte var Tilfældet. Forsamlingen reiste sig og udtalte enstemmigt «Ja». Derefter samtalede man om, hvorledes Sgen foreløpig bedst skulde gribes an, og efter nogen Ventilation enedes man om, at stille Opfordring til nogle af Byens Handlende om at udfærdige Lister og indbyde til Tegning af Bidrag til den paatænkte Kirkes Opførelse. Kjøbmændene P. A. Christiansen, P. C. Pedersen, Fr. Høst og N. W. Søresen samt Bogtrykker H. S. Iversen erklærede sig villige dertil, og der er saaledes Anledning til hos de nævnte Herre at tegne Bodrag til Kirken for dem, som dertil maatte have Lyst og Ævne. Paa dette punkt staar altsaa Sagen for Nærværende, – om den skal kunne føres videre, vil vistnok for en ikke ringe Del bero paa Bidragenes Størrelse, men vi tro ogsaa for en væsentlig Del paa deres Antal; thi derved vil man just kommer efter, oom Interessen for Sagen er almindelig i Byen. Ingen bør tænke, at han enten maa bidrage noget Klækkeligt, eller ogsaa lade det være. Den, der ku har Raad til at yde 12 sk., 24 sk. Osv. vil være velkommen med sit Bidrag, ligesaavel som den, der yder Mere.
(S. og S. Tid.)»
H. S. Iversens hus med Kjærlighetstorvet til venstre, i krysset mellom den daværende Langgaden og Kirkegaden[xxiii] (omtrent ved krysset Jernbanealleen / Kongens gate i senere tid):
Datteren Gurine Minette kom til verden i Sandefjord 26 mars 1866 – dagen efter Palmesøndag[xxiv] – og ble døpt[xxv] i Sandar Kirke 22 april. Fadrene hennes var Karen Hotvedt; Bolette Gulbrandsen; Uhrmager Ole Chr. Andersen; Christian Hansen; og Navigationslærer Ole Andersen.
Tre år senere fikk ekteparet Hansen en sønn. Johan meldte sin ankomst 12 april 1869, to uker efter påske, og ble hjemmedøpt av Pastor Lange. Dåpen[xxvi] ble stadfestet i kirken 2 mai det året. Denne gangen ble fadrene Madame Margrethe Andersen; Jomfru Thrine Kristensen; Thore Andersen Hotvedt; Bernhard Nielsen; og Kristian Hansen.
I 1870[xxvii] var det enda en folketelling. Hans Severin har nå to læregutter – 18-åringen Carl Berntsen fra Sandefjord og den to år yngre Carl Anton Nilsen fra Sandar. Og de har skiftet tjenestepike siden sist – denne heter Elen Cathrine Gulbrandsen; hun er 23 år gammel og fra Sandefjord.
Ligningen for 1871 – i det minste et utdrag av den – for Sandefjord ble gjengitt i Morgenbladet[xxviii] 3 juni det året, og der finner man at H. S. Iversen hadde en formue på 2500 spesiedaler og en inntekt på 850: han ble ilignet en skatt på til sammen 18 spesiedaler.
Den neste ligningen Morgenbladet[xxix] gjenga, 24 februar 1873, viste H. S. Sørensen med 8000 spesiedaler i formue og 1500 i inntekt – en betydelig forbedring på to år – og at han skulle betale 38 daler i skatt.
Tidligere på året, eller tidligere, var to loser forulykket og dette utløste en innsamlingsaksjon. Resultatet av denne ble publisert i Morgenbladet[xxx] 21 april 1873, og viser at H. S. Iversen hadde samlet inn 38 daler og 24 skilling. Ikke ille, siden Kongen selv hadde bidratt med 15 daler!
Neste barn var en pike. Magda Kristine ble født 4 juli 1873 og døpt[xxxi] 31 samme måned. Fadrene hennes ble Madme Inger Larsen; Madme Line Knudsen; Skiper Tobiassen; Skibsreder Thor Hotvedt; og Skomager Nærland.
Seks måneder senere ble altså H: S. Iversens bokhandel nevnt i Sandefjords Tidende, neste gang var 14 januar, og derefter gjennom en annonse 21 januar, i samme avis[xxxii]:
Samme dag kunne man finne enda en annonse[xxxiii], som viser at H. S. Iversen ikke var trangsynt fokusert på bøker og papir:
28 januar 1874 var det en ny annonse i Sandefjords Tidende[xxxiv], der publikum blir tilbudt et produkt som i nyere tid ikke er nært forbundet med bokhandleri:
Lørdag 7 mars 1874 trykket Sandefjords Tidende[xxxv] utdrag av ligningen for det året, og i den finner man at Boghandler H, S. Iversen hadde en formue på 8’000 speciedaler, inntekten var 1’500. Han ble ilignet en byskatt på 36 daler og 60 skilling, mens fattigskatten ble 5 daler og 31 skilling, til sammen 41 daler og 91 skilling.
At H. S. Iversen ikke unødvendig begrenset seg til en smal oppfatning av hva han skulle drive med går videre frem av en annonse i Sandefjords Tidene[xxxvi] 28 mars 1874:
Tilbake til bokhandleriet averterte Iversen en ny bok i Sandefjords Tidende[xxxvii] 9 mai 1874:
Neste gang man for et glimt av bokhandelen i Sandefjords Tidende [xxxviii] var 13 mai 1874:
«Literatur.
Idet vi henlede Opmærksomheden paa, at den herværende Boghandel hos H. S. Iversen er godt forsynet med de senest udkomne literære Sager, skulle vi særlig udhæve :
«J. S.Welhaven. Mindeblade». Under denne Titel er paa P. T. Mallings Forlag udkommet en liden Bog, der indeholder en sammentrængt, liografisk Oversigt over den avigte 21de Oktober afdøde Digters Liv og Virksomhed som Indiedningsord til Samlingen af de Mindetaler og Sange, der fremkom ved hans Død.
«Sang Samling for Ungdommen» af afdøde Storhingsmand Skolelærer A. Reitan. Bjørnstjerne Bjørnson har ledsaget den med et Forord. hvori han ytre, at «Reitans Skalde Syn og store musikalske Gave har ladet ham fornemme, baade hvad Folket trænge til og tiltaltes af, og hvad som i Sang Literaturen høvede bedst for denne Trang. Naar Hensyn tages til den billige Pris 36 H. kjender jeg ingen saadan Sang-Samling for Folket, som jeg kan sætte over denne, om end en enkelt kanske kan staa den ved Siden».
«Melodier til foranstaaende Sang-Samling». Hr. Ludv. M. Lindemann har som et lidet Bidrag til Samlingen for den billige Pris 12 ß leveret Melodier, der dels ere nye dels mindre kjendte. Blandt Komponisterne findes, foruden L. selv, Ole Bull, H. Kjerulf, Nordraak, Hartmann, Weyte o. fl. a.
«Noteringsbog til alle Dage i Aaret, tillige indeholdende Aarets Almanak». I denne særdeles nyttige Bog, som kun koster, godt og stærkt indbunden, 60 ß oil man finde en rig Samling af Opiysninger om mange vigtige og interessante Gjenstande. Exempelvis skulle vi blot nævne en statistisk Sammenligning mellem Norge og endel andre Lande, en lignende mellem de for skjellige Landdistrikter i Norge, en lignende mellem de større Byer i Norge, Opgaver til Belysning af Norges økonomiske Udvikliing, Postvæsenet, Telegrafvæsenet, Jernbanerne med Mileaftstand og Taxter, de svenske Jernbaner, Dampskibsfarten, Reduktionstabel for Omsætning af Skilling til Øre og omvendt, de vigtigste udenlandske Mynt, Maal- og Vægt-Systemer, Tabeller til Brug ved Rente: og ProcentBeregning, Norges Kjøbsteder og Ladesteder med Antallet at de beboede Huse og Folkemængden, m m. Kort sagt man vil ved mangfoldige Leiligheder kunne have baade Nytte og Fornøielse af at være i Besiddelse af denne Bog. – En lignende mindre, men elegantere udstyret Noteringsbog for Damer erholdes for 36 ß. Ved sine Oplysninger om Myntvæsenet og Reduktions-Tabeller for Speciedaler og Skilling til Krone og Øre samt omvendt, vil den være en god Ledsager for Damrne ved deres Indkjøb, ligesom de ogsaa af den kunne lære at vadske Handsker, aftage Pletter og klinke Glas og Porscelain. Nær havde vi glemt at anføre det Vigtigste. Bogen indeholder en af Danselærer Jv. Moe forfattet Anvisning til «Francaise» og «the Lancers» samt tre Cotillon Figurer. Naar hertil føires Digte. for hver Maaned af Aaret, formode vi, at Damerne, især de unge, faa Lyst til at gaa til Iversen for hos ham at ombytte 120 Øre (eller 36 ß) med «Noteringsbog for Damer». Alle foranstaaende Bøger ere udkomne. paa P. T. Mallings Forlag».
Lørdag 10 april 1875 hadde Iversen en annonse i Sandefjords Tidende[xxxix] – for et praktisk verk, men kan hende mer tettskrevet enn annonser vanligvis er i senere tid:
Tredje juli 1875 ble en konsert annonsert i Sandefjords Tidene[xl], en tidlig forløper for dagens MiSK:
Neste gang det var nyheter i bokhandelen var 15 september 1875[xli]:
«Blandt de flere nylig udkomne Bøger, som ere ankomne til Iversens Boghandel her i Byen, skulle vi særllg henlede Opmærksomheden paa Yngvar Nielsens «Af Norges nyere Historie. Grev von Platens Statholderskab1827 -1829». Denne Fremstilling af de politiske Begivenheder, som tildrog sig i disse Aar, kir sig umiddelbart til Forfatterens for 2 Aar siden udgivne Skildring af Grev Sandels’s Statholderskab. Som et Middel til at befordre Kjendskab til og i enkelte Retninger kaste nyt Lys over en Periode af vor konstitutionelle Historie, som hidtil kun er lidet kjendt, vil denne vistnok upartiske Fremstilling upaatvivlelig være særdeles kjærkommen, og det saameget mere nu, da Interessen for Carl Johans Regjeringsperiode er bleven særlig vækket. Ogsaa til at opklare Anskuelserne om Grev Platen, der under sin Virksomhed her i Norge var Gjenstand for en ufortjent Miskjendelse, som end ikke ophørte da Døden den 6te December 1829 lukkede hans Øine i Kristiania, vil Hr. Nielsens Fremstilling forhaabentlig bidrage. Det fremgaar tydelig af denne, at Grev Platen, hvis Energi Sverige kan takke for det vigtige Kanalanlæg mellem Venern og Østersøen, «aldrig havde foretaget noget, der kunde krænke Norges Selvstændighed, og aldrig havde, selv da han bittrest maatte føle det Knusende ved den Miskjendelse, hvorfor han var udsat, benyttet sin indflydelsesrige Stilling til at skade nogen. Den samme kvikke og livlige Fortællingsmaade, som udmærkede Forfatterens for 2 Aar siden udgivne Skildring, gjenfinder man ogsaa i dette hans nyeste Arbeide. Bogen er udkommen paa Mallings Forlag»
Oppunder jul i 1875, nærmere bestemt onsdag 15 desember, kunne man lese i Sandefjords Tidende[xlii]:
«Blant den Overflødighed af Bøger, hvormed Iversen Boghandel her i Byen har forsynet sig i Anledning af den sig nærmende Jul, skulle vi særlig henlede Opmærksomheden paa en gammel afholdt Bekjendt, nemlig Hanna Winsnes’s berømte «Aftnerne paa Egelund[xliii]». Denne til Læsning for Smaapigerne særdeles anbefalelsesværdige Bog er nu udkommen paa Mallings Forlag i andet Oplag of erholdes smukt og godt udstyret for 48 Skilling hos Iversen»
På denne tiden dukker det opp en konkurrent i bokhandlerbransje i Sandefjord – kan man lese av Sandefjords Tidene[xliv] for 18 desember 1875: M. Hansen hadde etablert seg ved Kirken.
Kanskje det var derfor Iversens bokhandel ble omtalt[xlv] enda en gang på selveste lille julaften i 1875, selv i den tid lovlig sent for innkjøp av julegaver:
«Literatur.
Vi have tidligere henledet Opmærksomheden paa, at H. S. Iversens Boghandel for Tiden er særdeles godt forsynet med Literaturens nyeste Frembringelser, og vi skulle særlig udhæve følgende Bøger, som alle ere udkomne i Norge!
De gamle Feeventyr, oversatte fra Engelsk, med 45 Billeder, 54 ß.
Tre Juleaftener, Fortælling af Forfatteren til Præstegaarden i Harzen, 60 ß.
Af norske Forfatteres i Kjøbenhavn udkomne Bøger bemærkes:
Tre nye Noveller af Marie Colban, 1 Spd 63 ß».
Elleve dager senere – 3 januar 1876, for å være nøyaktig[xlvii] – var det folketelling for 1875[xlviii]. Nå er familien Iversen flyttet fra Nordre Gate og bor i gård nummer 131 i Sandefjord, med adresse i Kirkegaden, med den nye Sandefjords Kirke like bak[xlix]. Hans Severin – yrke «Skibsreder og Bogtrykker – har ikke lenger noen læregutter – kan hende hadde han allerede solgt, eller avtalt å selge, trykkeriet og avisen til Holm Hansen – en annen innflytter, men fra Høland, ikke Solum. Familien har en tjenestepike i huset – 20 år gamle Ingeborg Marie Gulliksen fra Stokke.
Lørdag 8 januar 1876 kunne Sandefjords Tidende[l] fortelle at H. S. Iversen var blitt valgt inn i Forstanderskapet i Sandefjords Sparebank.
I løpet av de følgende ukene og månedene averterte konkurrenten, Hansens Boghandel, i avisen minst ukentlig, noen ganger flere ganger på samme dag – bøker, notisbøker, sjøkart, trekksedler og hva det kan vær, mens H. S. Iversen nokså fornemt ser ut til å ta kundene sine nokså for gitt: han var antagelig vel så opptatt med de andre forretningene sine.
Men lørdag 25 mars 1876 kommer han til syne i Sandefjords Tidende[li] igjen:
«Endskjønt det er hengaaet en Tid siden Sagen Jaabæk – Riddervold saa at sige udelukkende lagde Beslag paa Opmærksomheden, turde det nok hænde, at der kunde være de, som ønskede at være i besiddelse af de samlede Dokumenter i denne Sag. Vi skulle derfor gjøre opmærksom paa, at i Iversens Boghadel vil man for 36 ß kune erholde de paa Mallings Forlag udgivne: «Advokaternes Foredrag samt Høiesterets Votering og Dom» i denne sag».
Omtrent på denne tiden var Sandefjords «Arbeidersamfund» – tilsynelatende et tverrpolitiske initiativ med en Venstremann i spissen – under dannelse, og Hans Severin Hansen bidro ved å ha lister i bokhandelen der folk kunne tegne seg som medlemmer: det samme gjorde Boghandler Hansen[lii].
Onsdag 29 mars 1876 kom en ny anbefaling i Sandefjords Tidende[liii]:
«Tilkjøbs for 24 Skilling i Iversens Boghandel er en paa Mallings Forlag af Foged Barth udgivet Bog: «Om Husbondens og Tjenesteydendes gjensidige Pligter og Rettigheder, efter den norske Lovgivning». Udgiveren oplyser at der «under nærværende Tiders urolige Stemninger blant Tjenestetyendet» oftere har vært efterspørgsel efter denne Bog, hvoraf første Udgave, som længe har været udsolgt, udkom for 24 Aar siden. I den nærværende anden Udgave er foretaget de Forandringer, som den senere Lovgivning har gjort nødvendige, ligesom ogsaa Bogen har vundet i Brugbarhed ved tilføiede berigtigende og oplysende Tillæg».
Om høsten, 15 november 1876 i Sandefjords Tidende[liv], får man en bekreftelse på at selv om han drev bokhandel, var Iversen klar til en handel av annet slag når anledningen bare bød seg:
Onsdag 7 februar 1877 bringer Sandefjords Tidende[lv] en omtale av en bok med et forunderlig moderne tema:
«Den første Artikel i dette Nr. af Bladet er, som man vil se, et Brudstykke af en Bog, paa hvilken vi ville tillade os at henlede Opmærksomheden, idet vi bemærke, at den er at erholde os H. S. Iversen for en Pris af 2 Kroner. Dens Titel er: «Hjem og Skole, et Ord til Forældre om deres og Skolens fælles Gjerning: Børnenes Opdragelse og Undervisning.» Forfatteren, Kirkesanger A. M. Feragen er saa tilstrækkelig bekjendt, og det Brudstykke af Bogen, som vi have gjengivet, er saa træffende og tiltalende, at enhver videre Anbefaling er overflødig. Skolen maa jo ligge os alle paa Hjerte. og Læsningen af et folkeligt skrift, hvori Hjemmets og Skolens indbyrdes Forhold og fælles vigtige Gjerning er fremstillet klart og greit, bør kunne virke til Gavn for Skolen – ja for Livet».
Hele dette året og langt inn i det følgende averterer rivalen, Boghandler Hansen ved Kirken, u-stopp-stanselig, mens Hans Severin Iversen lar det være. Én grunn til det kan nok være deres respektive økonomiske forhold. I ligningen for 1877, gjengitt i Sandefjords Tidende[lvi] 28 mars, er ikke Boghandler Hansen nevnt, mens Boghandler Iversen er ført opp med en inntekt på 8’500 kroner og en formue på hele 60’000. Det medførte en samlet skatt på kr 321, 44.
Drøyt to uker efter dette fikk Anne Dorthea og Hans Severin en datter. Hansine Dorthea kom til verden 15 april 1877 og ble døpt[lvii] 24 mai samme år. Fadrene var Enkemadame Margrethe Andersen; Jomfrue Hanna Bryde; Kjøbmd Andreas Andersen; Skomager Oliver Neerland; og Telegrafist Rasmussen.
Sandefjords Tidende fortsatte å gjøre sitt til at Hans Severin Iversen ikke hadde så stort behov for å annonsere, og under tittelen «Literatur» brakte avisen[lviii] 18 august 1877 en lengre artikkel:
«Literatur.
Idet vi gjøre opmærksom paa, at H. S: Iversens Boghandel her i Byen, siden Eieren er indtraadt i den norske Boghandlerforening, stedse er velforsynet med al Literatur i næsten enhver af dens forskjellige Slags, skulle vi idag særligt udhæve nogle Værker og enkelte Bøger, som kunne antages at have særlig Tiltrækningskraft for Bladets Læsekreds.
Vi ville da først nævne, at af den nye, anden, reviderede Udgave af «Henrik Wergeland og hans Samtid» ved Hartvig Lassen, som udkommer paa Mallings Forlag i 5 Hefter a 1 Krone Heftet, er 2det Hefte nu udkommet. Vi bemærke, at begge de udkomne Hefter kunne erholdes i Iversens Boghandel, og man bliver Subskribent paa de øvrige 3 ved at kjøbe disse.
Af Candidat Guldbergs for Skandinavien autoriserede Udgave af Payers østerrigsk-ungarske Nordpol-Expedition i 1872-74 er nu 7de Hefte udkommet paa den norske Forlagsforenings Forlag. Hele Værket vil komme til at udgjøre 10 a 12 Hefter a 1 Krone, og nye tiltrædende Subskribenter kunne her erholde alle de udkomne 7 Hefter. At dette Værk, som er udstyret med en Mængde gode Illustrationer, er i høi Grad skikket til Læsning for den Sømand, som har saavidt Skoledannelse, at hans Videbegjærlighed er vækket, kan der vel næppe være Spørgmaal om, og den Reder, som vilde forsyne sine Fartøier med det, vilde upaatvivlelig bidrage ikke saa lidet til at berede Mandskabet en god og nyttig Adspredelse ombord. Han vilde ved Fartøiernes Hjemkomst finde sig rigelig gjengjældt for den forholdsvis ringe Udgift, ved af Føreren at erfare, at Nordpol-Expeditionens Oplæsning havde underholdt Mandskabet i mangen længere Fristund, som maaske ellers ikke vilde have været tilbragt paa en ikke saa uskyldig og behagelig Maade.
Den i Sverige med udmærket Dygtighed udarbeidede og der paa svensk udgivne «Illustrerede Verdenshistorie[lix]» er her i Landet paa Cammermeyers Forlag udkommet i en god Oversættelse, som besørges af Professor Daae og Universitetsbibliothekar Drolsum. Nu har man erholdt ialt 15 Hefter, og da Værket kommer til at omfatte 40 Hefter a 1 Krone Heftet, vil der jo rigtignok endnu hengaa en Tid inden det bliver sluttet, men dette vil gjøre, at Prisen ikke bliver saa trykkende, eftersom Betalingen erlægges ved Modtagelsen af hvert Hefte. Ikke blot den Mand, som under sin Skolegang og senere i sit Liv har gjort sig nøiere bekjendt med Verdenshistoriens vigtigste Begivenheder, men ogsaa den, der har maattet savne Anledning til at erhverve en saadan Kundskab, vil her finde en Læsning, som i Aarrækker og gjentagende vil kunne more og paa samme Tid uddanne ham. Thi det er ikke Tilfældet med ret mange Bøger, som med denne, at deres Værd og Nytte bliver uforandret gjennem Aarhundreder, uafhængigt af vexlende Anskuelser og Smagsretninger. En korrekt Fremstilling af Verdens Begivenheder ligefra de ældste Tider kan vel i Tidernes Løb trænge til en Fortsættelse, men ikke til Forandringer, saa paalideligt udarbeidet, som den her foreligger.
En liden Bog, kaldet «Anvisning til at sylte Frugter til Compotter», er udkommen hos Cammermeyer og sælges for 40 Øre til Bedste for «Kristiania-Læseforening for Kvinder». Mon ikke mangen Husmoder eller Husbestyrerinde skulde faa isinde enten selv at gaa hen, eller sende Bud til Iversen for at ombytte en Tolvskilling med disse lækkre Sager.
«Sømandskokken» er Titelen paa en liden og prisbillig Bog, af hvilken andet forøgede Oplag iaar er udkommet i Stavanger paa Lønnings Forlag. Den giver en udførlig og paalidelig Beskrivelse over den Madlavning, der forefalder ombord, paa samme Tid som den indeholder Anvisning til en god og sund Proviantering, hvorledes denne hensigtsmæssigst bør foretages, hvorledes Provianten bedst bør opbevares og hvorledes den bør anvendes til mange forskjellige Retter. Der, er herved taget Hensyn til, at dette foregaar saavel paa den billigste som den mest velsmagende Maade, og Anvisningerne ere afpassede baade for kortere og længere Reiser. Forfatteren har bestræbt sig for at kunne lære den, der vil følge hans Anvisning, at tilveiebringe sunde og velsmagende, ikke altfor ensformige, Spiser ved de Midler, som i Almindelighed haves eller ialfald kunne haves ombord. At Bogen ogsaa har sin Interesse for et tarveligt Husstel, hvor Madmoderen ikke finder synderlig Veiledning i de Kogebøger, i hvilke Fløde, Smør, Æg, Sukker o. s. v. idelig foreskrives anvendte, siger sig selv. Kort sagt denne Bogs Udgivelse er en særdeles tidsmæssig Foranstaltning, hvorfor baade Udgiver og Forlægger bør takkes. Den burde næppe savnes ombord i et ordentligt Fartøi, og det saameget mindre, som den tillige indeholder nyttige Vink om Indkjøb og Opbevaring af Levnetsmidler, om Rationerne og Næringen ombord, om Spisetaxter og Udveining af Proviant, om diætetiske Forholdsregler m. m. Prisen er kun 36 Skilling, og Boghandler Iversen er godt forsynet med Exemplarer».
Lørdag 27 oktober 1877 får man, gjennom Sandefjords Tidende[lx], en liten påminnelse om at Iversen kanskje hadde en forkjærlighet til bøker og bokhandel – men han gjorde pengene sine på skipsfart:
«Et efter Sigende godt Fartøi paa omtrent 330 K-L. Drægtighed er i denne Tid indkjøbt i Rotterdam af et Interessentskab, bestaaende af DHrr. J. M. Bryde, og H. S. Iversen i Sandfjord, Erik Nielsen Moe og P. Tobiasen Nordby i Sandeherred samt Skibsfører Zachariasen fra Laurvig».
I Sandefjords Tidende[lxi] av 27 februar 1878 får man en bokanmeldelse som minner mest om en produktplassering:
«Vi ønske særlig at henlede Opmærksomheden paa et meget nyttigt Verk der nu er udkommet afsluttet i tvende Hefter med ialt 24 Ark paa Cammermeyers Forlag, og er at erholde i Iversens Boghandel her paa Stedet, nemlig: «Samling af norske Love og Bestemmelser, vedkommende Handel og Søfart.» Det er Direktøren for Kristiania-Handelsgymnasium Larssen og Gymnasiets Lærer i Handelsret og Nationaløkonomi, Cand. jur. Morgenstjerne, som have udarbeidet det, og man tør vel i disse Mænds Stilling have Sikkerhed for, at Verket vil være tilstrækkeligt omfattende og paalideligt. Forretningsmanden vil derfor her finde en bekvemt og praktisk indrettet Haandbog, som vil kunne være ham til væsentlig Nytte i saadanne almindeligt forekommende Tilfælde, hvor han ikke er tvungen til at søge sagkyndig Bistand».
Fra handels- og sjøfartsrett er steget til det Hellige Land bare noen uker, om man var leser av Sandefjords Tidende[lxii] 6 april 1878:
«Overlærer i Kristiania Volrath Vogt har paa Boghandler Mallings Forlag begyndt Udgivelsen af et Verk, hvorpaa vi ville henlede Opmærksomheheden. Det udkommer under Titlen «Det hellige Land»[lxiii], indskrænker sig imidlertid ikke til kun at handle om dette, men omfatter ogsaa enkelte Byer og Strøg udenfor det. Hr. Vogt har ved Udarbeidelsen dels benyttet de bedste fremmede Forfattere og dels Optegnelser over hvad han selv saa og hørte paa den Reise, han for nogle Aar siden foretog i Palæstina og de tilgrændsende Lande. Da Verket er færdigt fra Forfatterens Haand, kan Forlæggeren beregne, at det vil komme til at fylde 15 til 16 Hefter, hvert indeholdende 5 Ark i liden Folio, til en Pris af 80 Øre pr. Hefte. Hver femte eller sjette Uge vil udkomme et Hefte, og Bogen vil indeholde omtrent 100 større og mindre Billeder foruden nogle Karter. Det første Hefte er udkommet og kan erholdes i Iversens Boghandel, hvor Subskription paa Fortsættelsen modtages. Som i Alt, der udkommer paa Mallings Forlag, er Udstyret smukt og de i det udkomne Hefte givne Billeder klare og tydelige».
Det er mulig at H. S. Iversen suksess og rikdom, på tross av hans gemenslige oppførsel, efter hvert presset konkurrenten Boghandler Hansen ut av markedet. Det er i det minste en mulig tolkning av uttrykket «den herværende Boghandel» i slutningen av neste notis i litteratur-serien, denne gangen i Sandefjords Tidende[lxiv] 8 juni 1878:
«Literatur.
Forfatterens Hensigt med denne Bog er at belyse Naademidlernes Væsen, deres Velsignelse og rette Brug. Pastor Heuch siger i sit Forord blandt Andet: «Denne Bog er nærmest skrevet for de Unge, og den er ikke sværere, end at enhver vel undervist Konfirmand vil kunne forstaa den. Men alligevel er den saa indholdsrig, at den, der har faaet den kjær i sin Ungdom, hele Livet igjennem vil vende tilbage til den og altid paany finde Hjælp og Formaning i den. Dens hele Anlæg er simpelt og let overskueligt.»
Man vil i denne Bog finde en systematisk Oversigt over de talrige Lovbud og andre Retskilder, der vedrøre Landdistrikternes kommunale Ombuds-mænd, selv om han tidligere har juridisk Uddannelse. Savner han denne, vil han her finde en god Veiledning.
«Norsk Lovsamling for Hvermand.» Ordnet efter Indholdet med Fortolkning efter Departementsskrivelser og Høiesteretsd
omme. Samlet og udgivet af Overretssagfører G. Sverdrup. Cammermeyers Forlag. Pris 4 Kroner.
Hensigten med denne Bog er at give den store Almenhed let Adgang til at lære de vigtigste almene Love at kjende og til at se deres Anvendelse i specielle Tilfælde. Alle Love om samme Materie ere stillede sammen i Rækkefølge, og Bogen vil saaledes kunne træde istedetfor de almindelige juridiske Haandbøger. Det er Udgiverens Mening i Tillæg efterhaanden at medtage den nyeste Lovgivning og Fortolkning. De ovennævnte Bøger ere at erholde i den herværende Boghandel».
Eller kanskje konkurransen fortsatte å være et levende innslag i Iversens hverdag? I det minste kommer neste notis i Sandefjords Tidende[lxv] allerede et par uker senere, 26 juni 1878:
«Efter at den bekjendte Amerikaner Stanlay forrige Efteraar har tilendebragt den Reise, som han for et londonsk og et amerikansk Blads Udgivers Regning paatog sig at udføre i Aaret 1874 med det Maal at fortsætte de ved Livingstones Død afbrudte Undersøogelser af det gamle Afrikas dunkle Indre, har han siden i England været beskæftiget med at forfatte en nøiagtig Beskrivelse, ledsaget af oplysende Tegninger, af denne sin mærkværdige Reise.
Dette verdenshistoriske Verk har den Mallingske Voghandel i Kristiania erhvervet Ret til at lade oversætte og udgive. Det vil udkomme i omtrent 12 Hefter a 1 Krone pr. Hefte og bliver oversat af Candidat Thomas Krag, som har været Sproglærer ved det tidligere norske Søkadetinstitut og er saa fordelagtigt bekjendt, at den norske ogsaa for Danmark bestemte Oversættelse upaatvivleligt vil blive en tro og behagelig Gjengivelse af Originalen. Oversættelsen vil blive ledsaget af Originalens omtrent 160 Illustrationer samt flere vigtige Karter.
– I det allerede udkomne første Hefte findes tvende smukke Portræter af Stanley. Det ene viser hvorledes han saa ud da han i 1874 forlod England, og det andet er taget strax efter at han kom ud af det indre Afrika i Simons Town, ved det gode Haabs Forbjerg, i November Maaned 1877. Hans Udseende paa dette viser hvor anstrengende disse tre Aar maa have været for den kraftige og energiske Mand.
– Vi tro, at der maa være Adskillige her, som kunne ønske sig at læse og eie dette Værk, hvis Udgivelse forhaabentligt vil være afsluttet inden dette Aars Udløb, og vi skulle derfor gjøre opmærksom paa, at det udkomne Hefte kan erholdes og Subskription paa Fortsættelsen modtages i Ivcrsens Boghandel.
Onsdag 17 juli hadde Sandefjords Tidende[lxvi] en ganske klar anbefaling vedrørende en svensk bok om skogbruk:
«Paa Boghandler Cammermeyers Forlag er udkommet og at erholde hos H S. Iversen her et lidet ligesaa billigt (60 øre) som nyttigt Skrift, nemlig «Veiledning for Skogens Behandling for Svensk Norrland» af Holmerz, Direktør for Sveriges Forstinstitut. Svensk Norrland strækker sig langt søndenfor vort Nordland, omtrentsaa langt mod Syd som Tønset og Dovres Sydskraaning, og dets Skove ligne i alt Væsentligt vore. Da derfor dette Skrift, som er et af den kongelige svenske Skogsstyrelse prisbelønnet Konkurrenceskrift, nyder megen Anseelse ogsaa i de øvrige Dele af Sverige og efter den norske Skovdirektør Selmers Erklæring «i det Væsentlige vil passe for vort Lands Vedkommende» – har Løitnant og Forstkandidat Elieson oversat det, eftersom «Norge netop tiltrænger en Ledning som denne paa Skogsfeltet.» Det vilde vistnok være meget heldigt – siger den norske Skovdirektør i en Bogen ledsagende Anbefaling –om dette Skrift kunde blive udbredt og kjendt i vort Land».
Neste gang, 9 november 1878, omtaler Sandefjords Tidende[lxvii] ikke en bok, men et «instrument», og det merkes at forfatteren sliter litt med å beskrive vidunderet:
«Endskjøndt vi i sin Tid korteligt have omtalt det af Adjunkt Hougland og Overlærer Eckhoff udgivne Instrument «Kronoskopet», skulle vi dog, efter Anmodning, atter og mere udførligt omtale denne tidsmæssige Opfindelse. Instrumentet bestaar af et Kart over Jordkloden, seet fra Nordpolen, idet Konturerne paa den nordlige Halvkugle ere fuldt optrukne, medens samme paa den sydlige Halvkugle ere punkterede Jordkloden, der saaledes danner en Cirkel, er omgivet af en bevægelig Ring, der er inddelt i 24 Timer, hver igjen delt i 60 Minuter. Fra de vigtigste Punkter paa Kartet ere Meridianer trukne til den inddelte Ring. Stilles nu denne saaledes, at en Meridian fra det Punkt, efter hvis Tid Iagttagerens Uhr er stillet, peger paa det Klokkeslet, som Uhret angiver, saa ville samtidigt de øvrige paa Kartet optrukne Meridianer vise det rigtige Klokkeslet for de Punkter, hvorigjennem de gaa, ligesom man idetheletaget ved at stille Instrumentet paa et bestemt Klokkeslet for et bestemt Sted kan aflæse det samtidige Klokkeslet for alle andre Steder.
Det vil efter denne Beskrivelse af Instrumentet være overflødigt at udvikle, af hvilken Interesse og Betydning det maa være for de Søfarende, og for Skibsredere, til enhver Tid at have Anledning til at kjende Klokkeslettet paa de vigtigste Punkter af Jordkloden. Men ogsaa Skolerne ville i dette Instrument faa det bedste Hjælpemiddel til ved Undervisningen i Geografi at gjøre Tidsforskjellen mellem de forskjellige Steder paa Jorden anskuelig, og det burde vistnok anskaffes netop i vore Skoler, hvorfra Størstedelen af Eleverne udgaa bestemte paa at blive Sømænd. Der turde ogsaa være mangt et Hjem, hvor det kan bidrage til en dannet Families Oplysning og Underhold. Ved forskjellige Anledninger, naar Tanken særligt hendrages til fraværende Beslægtede og Venner, vil Instrumentet, ved at angive Tiden paa det fremmede Sted, rette den uundgaaelige Feil, som vi ellers begaa, naar vi søge at forestille os Forholdene dersteds i et bestemt Øieblik, og det bliver saaledes et Foreningsmiddel mellem de fra hinanden Fjernede. – Instrumentet, indfattet under Glas i en smuk sort poleret Ramme af Træ eller Pap-Maché, koster 6 Kroner og kan erholdes i den herværende Boghandel».
Bare fire dager senere, 13 november 1878 kommer neste utgave av spalten «Literatur» på trykk i Sandefjords Tidende[lxviii]:
«Literatur.
I de sidste Uger er udkommet dels paa Cammermeyers Forlag og dels i Kommission hos ham: «Om Barmhjertigheden». Sex Kapitler for Alle, til Slutning et syvende for Barmhjertighedens Tjenerinder. Af Wilhelm Løhe, luthersk Præst. Pris 1 Krone.
«Lad Murene bygges, hvor de ere nedfaldne.» En uopbyggelig Betragtning i den Hensigt at opbygge. Pris 20 Øre.
Kortfattet «Lærebog i Regnelæren», med methodisk ordnede Opgaver for Seminarier, de nedre Middelskoleklasser og Byernes Folkeskoler, udgivet fra Kristianssands Stiftsseminarium ved Overlærer G. Halvorsen. Tvende Hefter a 20 Øre Heftet.
«Kemiens første Grunde». I alt Væsentligt en Oversættelse efter Roscoes engelske Original af Professor P. Waage. Bogen løser heldigt den Opgave gjennem en Række simple kemiske Forsøg paa en klar og anskuelig Maade at fremlægge Kemiens vigtigste Grundlove paa samme Tid, som Læseren faar besvaret et ikke ringe Antal Spørgsmaal paa Kemiens Omraade, som møder Enhver i Naturen og det daglige Liv. Bogens Pris (med 36 Træsnit i Texten) er 1 Krone.
Paa Mallings Forlag er ud kommet:
«I det Stille», Skildringer fra den hjemlige Arnes Synspunkt af Marie. Forfatterinden er fordelagtigt bekjendt gjennem de tidligere udkomne Bøger «I Tusmørket», «Gjennem Kamp» og «Fra min Fødeby», af hvilke de tvende første ere udkomne i andet Oplag. Prisen for denne Bog er 3 Kroner 80 Øre.
Af «Det hellige Land» af Wolrath Vogt er udkommet 7de Hefte a 1 Krone.
Den norske Oversættelse af Stanleys «Gjennem det faste Vand» er naaet til 7de og 8de Hefte, som ere udkomne samlede. Der er saaledes al Rimelighed for, at Verket, der vil omfatte 12 Hefter, kan foreligge sluttet inden Aarets Udgang. Prisen er 1 Krone pr. Hefte.
Samtlige ovenstaaende Bøger erholdes i den herværende Boghandel hos Iversen».
Det er ikke sikker at det er Sandefjordsborgeren det dreier seg om, men en H. S. Iversen ankom Christiania 2 desember 1878; han kom fra Drammen og siden «vår mann» hadde kone derifra, kan han vel ha vært på besøk hos svigerforeldrene underveis til hovedstaden – notisen stod i Morgenbladet[lxix] 3 desember 1878.
Onsdag 18 desember 1878 var julesalget i full gang, og igjen kom litteraturspalten på trykk i Sandefjords Tidende[lxx]:
«Literatur.
«Hjemmefra.» Fortellinger for de Unge af E–e. Med et i Træsnit udført Titelbillede efter Tegning as Eilif Petersen. Mallings Forlag.
Denne fordringsløse Bog vil kunne blive en kjær Gave ikke blot for «de Unge», men ogsaa far ældre Læsere. Samtlige Skildringer i Bogen røbe Forfatterens (eller Forfatterindens) skarpe Blik for det Karakteristiske ved Personer og Forhold, ligesom de ogsaa vidne om en smuk, alvorlig, men dog freidig Opfatning, fuld af Lune. Eilif Petersens Titelbillede, der slutter sig til den sidste Fortælling er, som man kan vente det af denne Kunstner, smukt og stemningsrigt.
«Eventyrbogen», Samling af Eventyr fra forskjellige Lande ved K. A. Winter-Hjelm. Man finder her den samme eiendommelige hjemlige Gjengivelse af de fremmede Eventyr, som man har bemærket i de af Winter-Hjelm tidligere udgivne Samlinger. At Formen og Snittet i Fortællingen derved vil falde Barnet naturligere og bekjendt, er en stor Fordel ved Eventyrene og at de derfor ville blive modtagne med Fryd af Børneverdenen, kan der ikke være Spørgsmaal om. Kr. 1,60 paa Cammermeyers Forlag.
«Lomme-Parlør og Lexicon for den skandinaviske Skibsfører[lxxi]» af Schartum-Swensen. Udgiveren, som i mange Aar har været ansat ved Skibsmægler- og Havneforretninger Udlandet, har der havt Anledning til at erfare, at skandinaviske Skibsførere ofte tiltrænge Hjælp baade for at kunne gjøre sig forstaaelige og for selv at kunne forstaa de almindelige Conversationsemner «Søfart og Handel» vedkommende. Han har derfor efter fremmede Mønstere udarbeidet denne Bog, som omfatter 6 Sprog, nemlig norsk, svensk, engelsk, fransk, tydsk og italiensk, og dermed skaffet navnligt Skibsførerne en nyttig og paalidelig Ledsager i de fremmede Havne. Bogen er særdeles godt udstyret udkommen paa Cappelens Forlag. I Slutningen findes en Ordbog, hvori anføres i de ovennævnte Sprog Navne paa de forskjellige Varesorter, Skibshand- Haandteringer, Legemsdele, Sygdomme samt andre Udtryk.
«Om Lovene for Veir og Vind» har Realkandidat og Assistent ved det meteorologiske Institut Steen kaldet en liden Bog, som vil være en velkommen Veiledning for Sømænd og Andre, der ønske at faa et lidet Indblik i den meteorologiske Videnskab. 80 Øre Cammermeyers Forlag.
«Norsk Navnebog» eller Samling af Mandsnavne og Kvindenavne af Ivar Aasen. Man finder her først en Række af norske Navne, dernæst af fremmede eller indførte og tilsidst en kort Opregning af nydannede Navne med fremmed Form. Mallings Forlag.
«Melodibog til samtlige autoriserede Salmebøger» af Organist Erik Hoff er nu afsluttet med det paa Mallings Forlag udkomne 4de Hefte. Samlingen indeholder over 260 Melodier, og det fortjenstfulde Verk er bleven støttet af Kongen ved en Subskription paa 150 Exemplarer, som efterhaanden ville blive omdelte til saadanne Præstegjæld her i Landet, hvor man kan have Haab om, at det vil blive benyttet. Arrangementet er beregnet saavel paa Piano som paa Orgel.
«Haandbog i Norsk Ret». Planen for denne Haandbog er, at den skal omfatte alle de Dele af Lovgivningen, som have en almindelig Interesse. Den vil udkomme paa Grøndahl & Søns Forlag i 5 Hefter, hvoraf det første, som nu foreligger, handler om Eiendom og Eiendomsrettigheder. Prisen er 50 Øre.
«Almindelig Varekundskab[lxxii].» Vi have tidligere saa omstændeligt og indtrængende henledet Opmærksomheden paa dette nyttige Verk, som udgaar heftevis paa Mallings Forlag, at vi kun ville henlede de Handlendes Opmærksomhed paa at andet Hefte (a 80 Øre) nu er udkommet.
«Gjennem det mørke Fastland» af Stanley foreligger nu sluttet i den for Norge og Danmark autoriserede Udgave, omfattende 16 Hefter «med over 160 Illustrationer og flere Karter. Nu atter at udtale fig om dette i høieste Grad interessante Verk, vil være overflødigt, og vi skulde derfor indskrænke os til at bemærke, at de samlede Verker kunne erholdes smukt og billigt indbundne i 2 Originalbind ved at henvende sig til Forlæggeren, den Mallingske Boghandel. Den, som har Evne til at anvende 16 Kroner paa denne Bog, vil have en fængslende Læsning, til hvilken han jevnligt vil kunne vende tilbage med stedse forøget Interesse.
Jonathan Swifts berømte «Gullivers Reiser til Lilleput og Brobdingnag» have fundet en værdig Oversætter i K. A. Winter-Hjelm og en fortjenstfulde Forlægger i Hr. Cammermeyer, der har ladet den udkomme i en formelig Pragtudgave, hvor Tryk og Illustrationer kappes om Rangen. Skjøndt det er halvandethundrede Aar siden, at den engelske Forfatter først udgav sit vittige Verk, glæder man sig den Dag idag over den bidende og sunde Satire, hvormed de mest forskjellige Samfundsforhold rammes, og over den rige fantasi hvormed Forfatteren skildrer in Færden mellem de kun 6 Tomme lange Lilleputtianere og de kolossale Brobdingnag-Kæmper. Prisen 8 Kroner er billig i Forhold til det elegante Udstyr og de over 60 Illustrationer, hvormed Bogen er udstyret.
«En Opiumsæders Bekjendelser» af Thomas de Quincey foreligger i en god Oversættelse ved Johan Haaland paa Cappelens Forlag. En Opiumsæders Fantasiliv, hans Nydelser men ogsaa hans uudsigelige Kvaler ere her skildrede paa en saadan Maade, at den talentfulde Oversætter saavelsom Forlæggeren have Krav paa Anerkjendelse, fordi de have gjort Bogen tilgængelig ogsaa for dem, der ikke kunne læse den i Originalsproget. Tusinder kunne have havt Drømme ligesom Thomas de Quincey, men faa have havt Evnen som han til at skildre dem og deres tryllende Rædsel.
«Billeder fra vort Theaterliv.» Paa Cappelens Forlag er udkommet første Serie heraf, indeholdende 6 heldigt udførte Blade, af hvilke de tre første fremstille Johannes Brun i tvende af de Roller, hvor hans Maske har været særligt karakteristisk, og de trende sidste gjengive Klausen og Frøken Parelius i Ibsens «Per Gynt.» Prisen 2 Kroner er forholdsvis moderat.
«Til Jul» Under denne Titel er fra Karl Schwensens lithografiske Officin udkommet 12 Pennetegninger af A. B. Pris Kr. 150 hos Cammermeyer.
Samtlige de her anførte Bøger ere at erholde i Iversens Boghandel, som ogsaa frembyder et rigt Udvalg af Bøger, der ikke, som alle de her anmeldte, ere udkomne paa norsk Forlag».
Sandefjords Tidende[lxxiii] gir seg ikke med julehandelen riktig ennå, og julaften 1878 kan man lese, lovlig sent – man henvender seg til de mindre bemidlede:
«Vi ville omtale endnu een liden Bog, der burde finde en Plads paa et tarveligt Julebord, og det saameget snarere, som dens Pris – kun en halv Krone ikke bør kunne afholde Nogen fra at skaffe sig den Tilfredsstillelse, dens Læsning vil berede. «En Juleaften i Nødens Bolig» og «Gamle-Kari», saa kaldes tvende Fortællinger, som Pastor Storjohann har ledsaget med et Forord, hvori han siger, at denne fordringsløse lille Bog er «Førstegrøden af en Kvindes Arbeide» og har Krav paa Interesse «ved den Hjemlighed, som hviler over Julefortellingen med dens Vidnesbyrd om den sande Juleglæde og dens Mindelse om at hjælpe til, at denne Glæde kan faa trænge ned til de mørkeste Kroge».
I den elskelige «Gamle Kari» har Forfatterinden fremstillet «en ædel, hidtil ubemærket Plante fra Høifjeldet», en af de gamle Familie- Tyender, som desværre blive alt sjeldnere, men som i forrige Tider bidroge saa væsentligt til at bevare Fred og Hygge i de Familier, der havde den Lykke at eie dem og for hvem de fra Tyender bleve til sande og høitagtede Venner. – Bogen er udkommet paa Cammermeyers Forlag og at erholde i Iversens Boghandel».
Da forstanderskapet i Sandefjords Sparebank møttes 3 januar 1879 ble, ifølge Sandefjords Tidende[lxxiv] dagen efter, H. S. Iversen valgt som vararepresentant til bankens Decisionskomité.
Det gikk fire måneder før Sandefjords Tidende[lxxv] igjen anbefalte en bok 23 april 1879:
«Vi ønske ret meget at henlede Opmærksomheden paa den nyligt udkomne: «Barnets første Bog», udgiven efter offentlig Foranstaltning af Hedevig Rosing. Denne Børnebog er fremkommen som Konkurrenceskrift og er i denne Egenskab tilkjendt Præmie af Kirke- og Undervisningsdepartementet. Den af Departementet nedsatte Bedømmelseskommission af Sagkyndige har i sin Indstilling anbefalet Bogen som vel skikket til den første Læseundervisning saavel i Skolen som i Hjemmet. Det maa fremhæves, at Arbeidet er gjennemført saaledes, at det ved Undervisningen tilsteder Anvendelse saavel af Lydmethoden som af Stavemethoden i Forbindelse med Skrivning. Bogen er nemlig grundet paa den saakaldte Skrivelæsemethode, der bestandigt har vundet størrre Udbredelse som særligt egnet for Barnets Fatteevne og som skikket til at vække dets Selvtænkning. Blandt Fortællingerne ere nogle fortalte af P. Chr. Asbjørnsen.
Af Hensyn til Anskuelsens Betydning især for den første Undervisning er der optaget et betydeligt Antal Illustrationer – 58 –, af hvilke nogle ere efter amerikanske Mønstre, tidligere valgte af Anton Rosing, Landbrugskemiker, Forfatterindens afdøde noksom bekjendte Mand. Disse ere da delvis lempede efter norske Forhold, hvorimod andre ere særligt tegnede for Bogen. Medens der saaledes er gjort det bedst Mulige for at tilveiebringe et praktisk Hjælpemiddel, der kan lette Barnet de Vanskeligheder, det har at kæmpe mod under Tilegnelsen af de første Begyndelsesgrunde, er Bogen tillige ansat til den overordentligt billige Pris – 30 Øre –, for at den kan vinde almindelig Indgang i Skolen og i Hjemmet. Det kan endnu tilføies, at Forfatterinden i Løbet af Sommeren agter at udgive «Veiledning ved Undervisning i samtidig Læsning og Skrivning efter Lyd- og Stavemethoden», som vil give en nøiagtig Fremstilling af hvorledes man praktisk sætter den første Skriveundervisning i Forbindelse med Læsning. Bogen er – mærkeligt nok – udkommet i Kjøbenhavn paa den Gyldendalske Boghandels Forlag, men vil naturligvis være at erholde i den herværende Boghandel».
Mot slutten av mai, er det notert, hadde Iversen igjen fått en konkurrent – i det minste «virtuelt» – denne gangen var det Fryxell & Co.s Boghandel[lxxvi].
Lørdag 28 juni 1879 hadde H. S. Iversen to annonser i Sandefjords Tidende[lxxvii]: den ene for boken «Skisser af Reiselivet i Norge» til den svært høye prisen 5 kroner pr eksemplar; den andre av mer praktisk karakter:
«Nylig har forladt Pressen og erholdes hos H. S. Iversen:
Nyeste og fuldstændigste, efter det nye Mynt-, Maal- og Vegtsystem omarbeidede Brev, Regnskabs, Beregnings- og Formularbog 11te forøgede Oplag. Komplet i et Bind 3 Kr. – Bogen kan ogsaa erholdes i 3 særskilte Afdelinger, 1ste: 1 Kr. 60 Øre, 2den: 2 kr., 3die: 1 Kr. – Se forøvrigt medfølgende Fortegnelse».
Året efter blir badegjestene «oppdaget» som et potensielt marked for bøker, i det minste er det en notis i Sandefjords Tidende[lxxviii] 5 juli 1879 som kan tolkes slik:
«Da det er temmeligt almindeligt at Badegæster, efter Opholdet her, foretage en liden Reise omkring i Landet, skulle vi henlede Opmærksomheden paa, at de i Iversens Boghandel her kunne erholde den nyligt paa Cammermeyers Forlag udkomne af Stipendiat Yngvar Nielsen udgivne «Reisehaandbog over Norge». Blandt de Fortrin, som denne Bog er i Besiddelse af, skulle vi fremhæve den ensartede praktiske Redaktion, bygget paa Forfatterens mangeaarige og betydelige Reiseerfaringer, hvorved Bogen sikkerligt vil tilfredsstille enhver af de forskjellige Reisendes Behov. Forfatteren er en af Landets ældste og mest bereiste Tourister, og har ved sine omfattende historiske og geografiske Studier maaske mere end nogen Unden her i Landet været skikket til at udgive en Reisehaandbog. Bogen indeholder derfor mange interessante historiske Oplysninger, ligesom ogsaa mange praktiske Reiseplaner. Vi skulle ligeledes bemærke, at Kilometeren, der fra 1ste Juli er Længdemaal, er anvendt sammenlignet med Milen. Bogens praktiske Udstyr har gjort det muligt paa et ringe Arkeantal at anbringe en betydelig Stofmængde, og den er endvidere indbunden saaledes, at den er blød og bøielig og med Lethed kan anbringes i Lommen. Prisen for Bogen er kun Kr. 3,50.
Ikke blot den Fremmede her i Landet, men ogsaa den Nordmand, der vil reise omkring, vil derfor i denne Bog finde en ypperlig Veileder, og selv den, der uden at reise ønsker nærmere Kjendskab til Landet, vil her sinde mange interessante Oplysninger. Reisehaandbogen er tidligere udkommet i Tyskland, hvor den nu oplever fjerde Oplag, medens den først nu udkommer paa Norsk. Den er forsynet med mange gode og tydelige Karter. Særskilt er udkommet og erholdes for 40 Øre det Afsnit, som omhandler «Rondane» og «Jøtunfjeldene», disse tvende mærkelige Høifjeldspartier.
Ligeledes kan man for 1 Krone særskilt erholde de Afsnit af Reisehaandbogen, som omhandle Kristiania og de Ruter i Hovedstadens Nærhed, der udmærke sig ved Naturskjønhed, saasom Ruterne til Ringerike, Mjøsen, Randsfjorden, Spirillen, Krøderen, Gausta og Rjukan.
_ _ _
«De store Reisers og de store Reisendes Historie» eller «Jordens Opdagelse» – er Navnet paa et nyt Arbeide af den aandrige Franskmand Jules Verne, der er bleven bekjendt ved sine tiltrækkende Skildringer i Novelleform, i hvilke han paa en behagelig og underholdende om end noget fantastisk Maade har forstaaet at udnytte vor Tids naturvidenskabelige Forskninger. Ved det her foreliggende Arbeide er det imidlertid ikke Tilfælde, at han saaledes har givet sin Fantasi frit Løb; tvertimod leverer han uden Overdrivelser, men skrevet med den samme Livlighed i Fremstillingen, som findes i hans andre Arbeider, en systematisk fremskridende historisk Beretning om de Opdagelsesreiser, der lige fra de ældste Tider ere foretagne, og ved hvilke vi efterhaanden ere naaede til vort nuværende Kjendskab til Jordoverfladen.
Af dette Verk er den første Afdeling, der gaar til Begyndelsen af forrige Aarhundrede, udkommen under ovennævnte Titel, og en Oversættelse deraf vil udkomme paa Mallings Forlag og blive besørget af Civilingeniør B. Geelmuyden. Verket vil i Oversættelsen komme til at udgjøre omtrent 35 Ark og leveres i Hefter, hvert indeholdende 4 Ark, til en Pris af 1 Krone pr. Hefte. De til Originalen hørende Illustrationer, noget over 100 i Tallet, og hvoraf over Halvdelen er Facsimiler af ældre Kobberstik af stor Interesse, ville paa et Par Undtagelser nær ledsage Oversættelsen. Ligesaa følger et smukt udført Portræt af Forfatteren. Hefterne udkomme med et Mellemrum af 2.a 3 Nger, dg det hele Verk vil blive komplet færdigt inden dette Aars Udgang.
Første Hefte er allerede udkommet og kan erholdes i Iversens Boghandel, hvor Subskription paa Fortsættelsen modtages».
I denne sammenhengen kan det være verdt å a en titt på hva boken[lxxix] har en fortelle om Sandefjord – og dermed legge en liten demper på lokalpatriotismen, dette var før Gokstadskipet ble funnet:
«Fra Tønsberg fortsættes fartne videre paa Tønsbergfjorden (Jarlsberg tilh.) mod Sydm indenfor Nøterø (tilv), forbi Melsomvig (tilh.) og Bogen, udenom Tønsberg Tønde (gjerne ½ Times Søgang) og derpaa ind i Sandefjorden til den lille by.
Sandefjord (Heidmarks Hotel) berømt Søbad med Svovelkilde. 2452 Indb. Smuk Omegn.
Enkelte Dampskibe gaa kun til Tønsberg, uden at fortsætte til Sandefjord».
Heller ikke i hine hårde var det ikke alltid man red samme dag som man salet opp, og først 16 juli kunne Iversen annonsere[lxxx] at prestens – Chr. Langes – tale ved Kirkesanger Windingstads begravelse trykket og kommet i salg. Torger Windingstad hadde gått bort, bare 58 år gammel, 8 februar 1879. Dødsårsaken var en kombinasjon av nyre- og hjertesykdom. Begravelsen[lxxxi] fant sted 15 februar.
Annonsen ble gjentatt en rekke ganger, også 16 august 1879, og den dagen kunne man også lese i Sandefjords Tidende[lxxxii] at Iversens Boghandel formidlet lodder i Kristianias Kunstforenings utlodning: loddene koste én krone, som var ganske kostbart – en tjenestekar tjente[lxxxiii] et par hundre kroner i året på denne tiden
På denne tiden kom en ny form for konkurranse for Iversens Boghandel – Malling begynte å avertere direkte i Sandefjords Tidende, og Sandefjords Tidende ga tilbake ved å knytte bokomtalene sine til Malling, heller enn Iversen. Det var end et langt år igjen til Vestfoldbanen ble offisielt åpnet, men at den var på vei, i kombinasjon med dampskipene, gjorde vel postordre-handelen mer tilgjengelig.
Lørdag 30 august 1879 hadde Sandefjords Tidende[lxxxiv] en annonse for nok en kunstnernes utlodning – formålet var tydeligvis å reise et Holberg-monument i Bergen:
«Holbergsmonumentet i Bergen.
_ _ _
Elkfter Anmodning optages Fortegnelse over de Kunstverker, som af forskjellige Kunstnere ere skænkede for at udloddes til Indtægt for det paatænkte Monument over Ludvig Holberg, der skal reises i hans Fødeby.
Anker, Herman: Motiv fra Modum, Udsigt mod Ringerike |
220 |
Arbo, P. N.: Italienere (Studie) |
300 |
Askevold, A.: Ved Tjernet |
400 |
Bøe, Fr.: Jordbær |
125 |
Dahl, Hans: En Strilebaad, Sommermorgen |
600 |
Dahl, Siegwald: Norsk Fjeldvei ved Sørum |
200 |
Dietrichson, Mathilde: Studiebillede |
125 |
Grimelund, J. M.: Parti fra Fredrikshald |
400 |
Gude, Hans: Parti fra Sandviksfjorden ved Kristiania, Sommerdag. |
100 |
Holck, Julius: Motiv fra Rustedaler, Nordfjord |
115 |
Isaachsen, O.: En ung Pige fra Sætersdalen |
200 |
Kielland, Kitty: Graaveirsstemning |
180 |
Krogh, K.: Bedstefaderen Studie |
75 |
Do. Do.: Studiehoved |
50 |
Lerche, Vinc. St. Mindeblad over Ludvig Holberg (Akvarel) |
400 |
Lorck, C.: Hollandsk Fiskerkone |
60 |
Løvaas, Hans: Aften paa Kinn |
300 |
Munthe, Gerhard: Ved Elvebakke |
300 |
Møller, Niels: Motiv fra Lysekil, Maaneskin |
800 |
Nielsen, Amaldus: Bygeveir |
600 |
Nikolaysen. L. W.: Fra Bohuslehn, Badegjæster paa Udfærd |
500 |
Rein, Eimr.: Motiv fra Fredriksberg ved Bergen |
200 |
Rusten, Olaf: Kjøkkeninteriør i Bayern |
250 |
Schjelderup, Lejs: Studiehoved |
50 |
Sinding, Otto: Kirken paa Kinn |
320 |
Skari, Edw.: Skib, bakkende for Lods ved Færder |
200 |
Smith-Hald, Fr.: Efter Solnedgang, Motiv fra den pommerske Kyst. |
1 600 |
Thaulow, Fr.: En Gade i Donfleur |
300 |
Uchermann, Karl.: Jagthund |
400 |
Ulfsten, N.: Fra Lister |
170 |
Wergeland, O. A.: En Kjøbmand fra gamle Dage |
400 |
Wexelsen, Chr.: Motiv fra Vaage |
200 |
Skeibrok, Mathias: Ragnar Lodbrog (Skulptur) |
400 |
Da Komiteen har fra andre Kunstnere modtaget velvilligt Tilsagn om Bidrag, ville disse Billeder senere blive at tilføie som Tillægsgevinster.
Lodder, à 2 Kroner, faaes hos Boghandler H. S. Iversen, og Trækning vil finde Sted i Løbet af kommende Vinter.
Ved at tage et Lod vil man have den Tilfredshed at have bidraget til at reise et Monument over den Mand, der vel kan siges at have været Skaberen af saavel den norske som den danske Literatur – paa samme Tid, som man aabner sig Adgang til at komme i Besiddelse af et mer eller mindre værdifuldt Kunstverk».
Akkurat når Hans Severin Iversen kom inn i kommunens styre og stell er ikke kjent, men 4 oktober 1879 var han i gang, og man kan lese i Sandefjords Blad[lxxxv]:
«Sandefjord den 4de Oktober.
Kommunebestyrelsen var samlet i Torsdags til Behandling af følgende Sager: Et Andragende fra Huseiere i Løkkegaden om at erholde en Kloak ført gjennem Gaden blev enstemmigt bevilget paa den Betingelse, at Huseierne betale Halvdelen af Udgiften til Kloakrørene, hvorimod et Andragende fra endel Huseiere i Nybyen om at erholde Vandledningsrør nedlagte gjennem Myrgaden enstemmigt besluttedes udsat til Erhvervelse af nærmere Oplysninger. Det skattepligtige Kvantum Brændevin for næste Aar blev ansat til 40,000 Potter, ligesom i dette Aar, og Ølskattens Beløb fastsattes ligeledes for næste Aar til samme Beløb som iaar, nemlig 400 Kroner for hver af de 4 uindskrænkede Rettigheder. Det bestemtes, at ligesom hidtil skulle 1,600 Kroner af Brændevinsafgiften og en Trediedel af Ølskatten komme Fattigkassen tilgode, medens Resten tilfalder Bykassen. Til Ligningsmænd valgtes Dhrr Linaae og Stub, som altsaa i Forening med Dhrr I. M. Bryde; H. S. Iversen og Zimmerlund ville danne Ligningskommissionen. Til Overligningsmænd valgtes Dhrr Ebbesen, Høst og Ole Andersen, den sidstnævnte efter Lodtrækning med Hr P. A. Grøn, der havde et lige Antal Stemmer og som derpaa blev valgt til Suppleant. Der var indkommet trende Anbud paa Opførelsen af en Bolig for Opsynsmanden ved Vandverket, men man tog enstemmigt den Beslutning at opsætte med Byggeforetagendet indtil videre. –
Der var kun ialt 11 Medlemmer tilstede, idet Formanden Ferry var bortreist i Forretninger og Repræsentanten Christiansen er sygemeldt. Ræpræsentanternes Antal er nu kun 10, thi Hrr Oftedahl har opsagt sit Borgerskab og er fraflyttet den Kommune, i hvilken han gjennem en Række af Aar har været et virksomt Medlem af baade Formandskab og Ræpræsentatskab, ligesom han ogsaa har beklædt andre kommunale Stillinger. Han ledsages til sit nye Opholdssted med Tak for hvad han har virket her og med oprigtige Ønsker om, at det maa gaa ham vel i hans fremtidige Virksomhed».
Mot slutten av året, 13 desember, fortalte Sandefjords Tidende[lxxxvi] om det kommende møtet i kommunens styre:
«Repræsentantsamling
afholdes paa Raadhuset Torsdag den 18de Decbr. førstkommende Kl. 4 Eftermiddag til Behandling as følgende Sager:
-
-
- Valg paa et Medlem af Fattigkommissionen istedetfor Kjøbm. F. Host, hvis Funktionstid er udløben.
- Valg paa 3 Medlemmer af Sundhedskommissionen istedetfor Læge Winsnes, Kjobm. Chr. Jensen og VP. C. Pedersen samt Valg paa 3 Medlemmer af Kvarantænekommissionen istedetfor for ovennævnte 3 Mænd, hvis Funtktionstid er udløben som Medlemmer af begge disse Kommissionen.
- Valg paa en Tilsynsmand ved Distriktsfængslet istedetfor Herr H. S. Iversen, hvis Funktionstid er udløbet.
- Valg paa 2 Medlemmer af Havnekommissionen istedetfor Skibsreder I. M. Bryde og Ole Andersen samt Valg paa 2 Suppleanter istedetfor I. C. Andersen og P. C. Pedersen, idet alle disse Mænds Funktionstid er udløben.
- Angaaende Tilveiebringelse af den fornødne Luftvexel i Almueskolens Læseværelser.
- Angaaende Valg paa 1 ny Formand og tilsvarende 3 nye Repræsentanter fra næste Aars Begyndelse.
- Angaaende Udvidelse af Overfaldsbækken ved Bugaardsdammen eller Anskaffelse af en Luge.
Dokumenterne ligge til Eftersyn paa Raadhuset.
Sandefjords Formandskab den 12te Decbr. 1879.
P.A. Grøn,
Ordfører».
I Sandefjord var valg av salmebok kontroversielt en tid, og det var sikkert klokt av Iversen å avertere, 4 februar 1880 i Sandefjords Tidene[lxxxvii], for både Landstads og Hauges: begge koste 60 øre per eksemplar.
Hans Severin Iversen kom seg inn i Samlaget, også, beretter Sandefjords Tidende[lxxxviii] 14 april 1880:
«Samlaget for Brændevinshan delen her i Byen afholdt igaar Eftermiddag sin aarlige Generalforsamling. Bestyrelsens Formand Hr. Stub oplæste Aarsberetningen, af hvilken vi senere skulle give et Uddrag, men kun foreløbigt udhæve, at Overskuddet for Aaret 1879 viste sig at være 11,046 Kroner.
Af Bestyrelsens Medlemmer aftraadte Dhrr. Ebbesen, P. A. Grøn og Oluff Andersen. Da de tvende Førstnævnte frabade sig Gjenvalg, valgtes i disses Sted Kjøbmand Jensen og Skibsreder Ole Andersen, medens Hr. Oluff Andersen gjenvalgtes. Til Suppleant er for Bestyrelsen valgtes Dhrr. H. S. Iversen, I. T. Rove og Fr.Høst. Til Revisorer gjenvalgtes Dhrr. Qvam og O. Nielsen Fævang og deres Aflønning bestemtes til 80 Kroner for hver.
Udbyttet fordeltes saaledes: Til Kommunens Disposition 9,800 Kr. (i Byens Budget var, som man vil erindre, paaregnet 10,000), til Fortoge og Rendestene 350, til Industriskolen 400, til Foreningen for Husarme 346 og til Veianlæg fra Andebo til Kodal 150 Kr.
Den nuværende Bestyrelse bestaar saaledes af Dhrr. Stub, Holm Hansen; Jensen, Olufs Andersen og Ole Andersen. Disse samles i Eftermiddag for at vælge Formand».
Iversen kommer tilbake i Sandefjords Tidendes spalter[lxxxix] 16 juni 1880:
«Paa Mallings Forlag ere følgende Skolebøger nyligt udkomne og kunne erholdes her paa Stedet i Iversens Boghandel:
Jordbeskrivelse for Almueskolen af Oberst, Brigadechef Lars Broch. Udgiven efter Foranstaltning og med Understøttelse af der Offentlige. Derfor er Prisen kun 45 Øre, uagtet Bogen er forsynet med 3 Træsnit samt 2 i Træ skaarne samt 22 lithograferede og farvetrykte Karter.
Læren om Mennesket og Dyrene, til Skolebrug af Overlærer ved Kristianias Almueskoler Johannes Beer, med 94 Billeder indtrykte i Teksten. Pris 1 ½ Krone.
Naturlære til Skolebrug af afdøde Skolebestyrer i Drammen Næsheim. Med 34 i Teksten indtrykte Tegninger. Pris ½ Krone. Professor Waage har indledet Bogen med et Forord, hvori han siger, at han har gjennemgaaet Bogen, som Forfatteren først fuldendte paa sit sidste Sygeleie. Uagtet der er Grund til at tro, at Næsheim muligt vilde have foretaget en og anden Rettelse eller Forandring inden han udgav Bogen, bærer den dog, som den er, Præget af den samme Klarhed i Emnets Opfatning og Fremstilling og det samme heldige Syn for hvad der i Naturen ligger den barnlige Forestillingskreds nærmest, der udmærkede Næsheim som Lærer».
Allerede 7 juli kom neste notis i Sandefjords Tidende[xc]:
«Vi ville henlede særligt de mange Fremmedes Opmærksomhed paa den af det gamle Firma i Kristiania Abelsted ogsaa iaar udgiven «Lomme Reisreute». Det er nu det 38te Aar, at denne nyttige Veileder udkommer, og den har i Aarens Løb fra et lidet Hefte efterhaande udvidet sig til en hel Bog, i hvilken man findeer Sted, register, Bestemmelse om Skydsvæsenet, hvorblandt Taxter baade for Land- og Vandskyds efter metriske System, Veiruter, turistruter, Foretegnelse over Kilometerafstand mellem Dampskibsanløbssteder, Jernbaneruter i Norge og til dels i Sverige, Damskbsruter paa Ind- og Udlandet, samt endeligt et tydeligt Kart over det sydlige Norge. Til en Pris af 1 Krone 30 Øre erholdes den i H. S. Iversens Boghandel».
Sommeren 1880 gjorde «Norsk Familjeblad» et markedsføringsfremstøt – og sendte blant annet en samling malerier innkjøpt av bladet på turné. I Sandefjord ble disse utstilt i bokhandelen hos Iversen, forteller Sandefjords Tidende[xci] 31 juli:
«Den smukke Samling Malerier, som er indkjøbt til «Norsk Familjeblad»s Udlodning iaar, er fortiden udstillet i Sandefjord hos Boghandler H. S. Iversen, hvor Enhver vil kunne tage disse Kunstverker af norske Malere i Øiesyn samt tillige tegne sig som Abonnent paa Bladet.
Malerierne ere følgenende:
Gvst. Nr. 2, Pris 200 Kr., a) «Fra Birid», b) «Høvringssætteren,: 19×14, af Wexelsen.
Gvst. Nr 3, Pris 100 Kr., «Lystring Paa Fjorden», 27×21, af P. Thurmann.
Gvst. Nr. 4, Pris 100 Kr., «Sommerdag paa Tyrifjorden», 29×21, af Fr. Borgen.
Gvst. No. 5, Pris 70 Kr., «Fra Jotunheimen», 20×15 ½ af Barlag.
Gvst. No. 6, Pris 70 Kr., «Vinterlandskab», 20×12, af Barlag
Gvst No. 7, Pris 70 Kr. «Fra Kristianiafjorden», 24×17, af Fritz Thaulow.
Gvst No. 8, Pris 60 Kr. a) «Fos», b) «Elvelandskab», 15 ½x12 ½ af Haslund.
Gvst. No. 9, Pris 60 Kr., «Ved Glommen», 20×17, af Skramstad.
Gvst. No. 10, Pris 60 Kr., «Maaneskinsstykke», 17 ½x13, af Thurmann.
Gvst. No. 11, Pris 50 Kr., «Fra Bæverdalen», 22 ½x11, af Carl Nielsen.
Gvst. No. 12, Pris 50 Kr., «Skogtjern», 18×15, af Skramstad.
Gvst. No. 13, Pris 40 Kr., Kværnhuset», 15×12, af Carl Nielsen.
Gvst. No. 14, Pris 40 Kr., «Sjøbillede», 18 x 13, af Skari.
Gvst. No. 15, Pris 35 Kr., «Waarlandskab» (fra Bygdø), 22×19, Harald Schøyen.
Gvst. No. 16, Pris 35 Kr., «Høstlandskab», 22×19, Harald Schøyen.
Gvst. No. 18, Pris 25 Kr., «Under den hollandske Kyst», 12 ½x9 ½, Barth.
Gvst. No. 19, Pris 15 Kr. Fra Frognersæterveien» (Akvarel), 20×17, Wentzel.
Gvst No. 20, Pris 15 Kr., «Elvelandskab» (Akvarel), 20×17, Wentzel.
Lodseddel til Udlodningen faaes af Enhver, som abonnerer paa «Norsk Familjeblad» fra 1ste April d. A. og har betalt sin Kontingent for Aarets 3 sidste Kvartaler. – Det tør vel hænde, at Udstillingen her vil skaffe vedkommende Blad flere Abonnenter paa Bladet, end det allerede har. ialfald tør man vel antage, at Mange ville benytte den Anledning til at se en Maleriudstilling som Sandefjord ikke tidligere har kunnet byde sit Publikum».
Da høsten kom var det håndarbeide det dreiet seg om, det kunne man lese om i Sandefjords Tidendes bokomtale[xcii] 1 september 1880:
«Paa Mallings Forlag er udkommet: «Haandarbeide som Skolefag», Veiledning for Lærerinder, udgivet med Bidrag af det Offentlige og forsynet med 124 gode Træsnit. Forfatterinden er Frøken Marie Rosing, Lærerinde ved Fredrikstads Almueskole.
Hun deltog i Skolemødet i Stockholm, hvor hun endogsaa holdt et Foredrag, ligesom hun ogsaa havde udstillet der endel af sine Elevers Arbeider, der vandt meget Anerkjendelse. Det siger sig selv, mon enhver anden Undervisning bliver grundigere, naar den skrider hen Trin for Trin som Følge af Tænkning, eller med andre Ord, naar Theori gaar Haand i Haand med Praxis. For at Lærerinder kunne sættes istand til at følge denne Methode, har Frøken Rosing udarbeidet denne Bog, og vi tro, at man ved at gjøre sig bekjendt med den vil komme til med hende at sande, at Haandarbeidet vil baade for Lærerinde og Elever blive til større Hygge, Nytte og Glæde. Vi ville tilføie, at Bogen erholdes her i Iversens Boghandel for 3 Kroner, en Pris, som Ingen vil beklage sig over at have udgivet, naar hun har gjort sig bekjendt med dens nyttige Indhold».
Oppunder jul var det vel gavekjøp som skulle stimuleres, og denne gangen har H. S. Iversen en mer regelrett annonse i Sandefjords Tidende[xciii] 15 desember 1880:
«Ny Literatur paa Norsk Forlag.
Cammermeyers Forlag.
(Tilkjøbs i Iversens Boghandel.)
Tre dager før julaften kom Iversen med nok et fristende tilbud i Sandefjords Tidende[c]:
«Af «N. Ulfstens Studiemappe»
Under ovenstaaende Titel er udkommet paa Cammermeyers Forlag 6 Lystryk i Mappe efter Kultegninger as Ulfsten. De skylde de Kompositionsaftener, som Prof. Gude holdt i Karlsruhe med ældre og yngre Elever, sin Tilblivelse.
Det er bekjendt, at Hr. Ulfsten ved disse Arbeider vakte megen og berettiget Opmærksomhed, samt at Professor Gude har udtalt sig meget fordelagtigt om dem. Han har ogsaa i disse Tegninger vist sig at være naaet til et udviklet Kunstnerstandpunkt; det Maleriske i Motiverne kommer til sin Ret, og der er noget Storslaaet i Tankerne. Vi anbefale disse 6 Lystryk til det Publikum, der for en forholdsvis billig Penge vil berige sit Julebord med en værdifuld Gave. Kunstneren har Ære af sit Arbeide, Udstyret er godt og Prisen – 5 Kr. – billig. De kunne erholdes her i Iversens Boghandel, og vi tvivle ikke om, at de ville finde Indgang i mange Huse Juleaften».
Lille julaften var det nok en annonse[ci], en som viser at Boghandler Iversen ikke var den som oppmuntret til en doven romjul med peiskos og kriminalroman:
«Ny Literatur paa norsk Forlag.
Mallings Forlag.
Tilkjøbs i Iversens Boghandel.
Johan Frederik Oberlin. Et Livsbillede fra Tiden omkring den franske Revolution. Af M. I. Færden. Med Oberlins Portræt og tre i Texten indtrykte Træsnit. Pris Kr 1.50.
Helt i slutten av desember 1880, 29 var det, ble et representantskapsmøte annonsert i Sandefjords Tidende[cii]:
«Repræsentant-
samling
afholdes paa Raadhuset Torsdag den 30te Decbr. Kl. 3 Efterm. til Behandling af følgende Sager:
-
- Andiagende fra de 3 Brandkonstabler Hans P. Christiansen, H. Ellingsen og Herman Asp om Lønstillæg.
- Formandskabets Indstilling om Forslag til Kommunebudget for 1881.
- Formandskabets Indstilling om Forslag til Havnebudget for 1881, samt at 2% Tillæg til Toldintraderne maatte bevilges til Indtægt for Havnekassen.
- Valg paa følgende nye Bestillingsmænd:
- et Medlem af Sundhedscommissionen istedetfor Apotheker Bruun, der er fraflyttet Stedet.
- et Medlem af Fængselscommissionen istedetfor H. S. Iversen, hvis Funktionstid er udløbet.
- et Medlem af Almueskolecommissionen istedetfor Hrr. I. B. Linaae, hvis Funktionstid er udløbet.
Documenterne ligger til Eftersyn paa Raadhuset.
Sandefjords Formandskab den
22de Decbr. 1880.
P. A. Grøn,
p.t. Viceordfører.
Repræsentantsamling
berammes afholdt paa Raadhuset Tirsdag den 4de Januar førstkommende Kl. 4 Efterm. til Valg paa Ordfører og Viceordfører for 1881.
Sandefjords Formandskab den
29de Decbr. 1880.
P. A. Grøn,
p. t. Viceordfører».
Det skulle være årsmøte i Samlaget 5 april 1881, og det møtet ble annonsert i Sandefjords Tidende[ciii] 16 mars:
«Den ordinære Genøralforsamling i Sandefjords Samlag for Brændevinshandel afholdes paa Raadhuset Tirsdag den 5te April førstkommende Kl. 4 Eftermiddag til Behandling af følgende Sager:
-
-
- Fremlæggelse af Samlagets Regnskab for 1880, afsluttet for 31te December, samt Meddelelse af en Oversigt over Selskabets Virksomhed i samme Aar.
-
-
- Descision af Regnskøbet for 1880.
-
-
- Valg paa 2 nye Medlemmer af Bestyrelsen istedetfor D’Hrr. A. Stub og Holm Hansen, der udgaar efterTur ifølge Planens §10.
-
-
- Valg paa 3 Suppleanter for Bestyrelsen istedetfor D’Herr. F. Høst, H. S. Iversen og J. T. Rove.
-
-
- Valg paa 2 Revisorer og Suppleanter for disse samt at bestemme Revisorernes Løn.
-
-
- Bestyrelsens Forslag til Fordeling af Overskuddet for 1880.
Dokumenterne ligger til Eftersyn paa Samlagets Kontor.
Sandefjords Samlag for Brændevinshandel
Bestyrelsen».
Onsdag 6 april 1881 rykket Iversen inn en annonse i Sandefjords Tidende[civ] som kanskje ikke var en som var spesielt ønsket i Sandefjord:
På et eller annet tidspunkt var det enda en som forsøkte seg som bokhandler og konkurrent mot Iversen, Hr. Skarsten[cv].
I første halvdel av 1880-årene var det en del politisk uro i Norge – av ulike grunner men i stor grad knyttet til forholdet til Sverige – som tok form av disputter med kongemakten om statsråders adgang til Stortinget, kongs vetorett og annet som, fra 1884, gradvis fikk sin løsning i innføringen av en parlamentarisk styreform.
Nøyaktig hva som opprørte Sandefjords borgere er ikke helt klart, men tirsdag 7 juni 1881 kunne man lese et støtteopprop til regjeringen fra disse Sandefjordingene – i Dagbladet[cvi]:
«Adresse til Storthinget og Storthingspræsident Joh. Sverdrup. Vi undertegnede Borgere i Sandefjord tillader os herved at fremsende til Hr. Præsidenten nærværende Adresse, gjennem hvilken vi ønsker at udtale vor fulde Tilslutning til den Politik, Storthingsmajoriteten med saa stort Alvor og med saa megen Kraft hævder ligeoverfor en hensynsløs Reaktions Angreb paa den Frihed og den Ret til Selvbestemmelse, Grundloven hjemler det norske Folk. Særlig tror vi at burde udtale, at vi fuldt ud billiger Storthingsbeslutningen af 9de Juni forrige Aar, og at den tillige staar for os som en Handling, der ikke alene viser, at Storthinget agter bestemt at værne om Folkets grundlovmæssige Rettigheder, men at den ogsaa peger hen paa, at Storthinget nu efter mange Kampe har naaet frem til den Magtfylde, Grundloven forudsætter for, at disse Rettigheder kan sikres saaledes, at deres Udøvelse kan blive til størst mulig Gavn for Fædrelandet.
Idet vi tillader os at bede Hr. Præsidenten at tilkjendegive for Storthingsmajoriteten denne vor Udtalelse, vil vi frembære vor Tak til Dem for den Udholdenhed, for den aldrig svigtende Dygtighed og det Mod, De viser under det ofte saa tunge Arbejde at værne om det norske Folks Rettigheder. Og hermed forbinder vi et varmt Ønske om, at De, Hr. Præsident, maatte gjenvinde Deres Helbred til Glæde for Dem selv og Deres Familje og til Gavn for Fædrelandet.
Sandefjord den 17de Maj 1881.
Ærbødigst
‘O. Andersen. A. H. Nielsen,
Kommunens Ordfører. Formand.
‘Holm Hansen. Oluff Andersen,
Kommunerepræsentant. Repræsentant.
‘H. S. Iversen, A. Andersen, B. J. Hansen.
Repræsentant. Repræsentant. Repræsentant.
‘J. A. Rove, M. Mikalsen. H. Andresen,
Repræsentant. Repræsentant. Repræsentant.
‘H. Andersen. I. C. Andersen, sen.
‘M. Krømke. A. Johansen. Osw. Hansen.
‘P. Hansen. I. M. Osmundsen. Joh. M. Nilsen.
‘O. A. Nilsen. H. Waale. C. I. Aastrøm.
‘A. H. Hauge. K. F. Bugaard. Emil M. Steen.
‘Nicolay Olsen. H. J. Stangbye. K. Andersen.
‘M. Søderstrøm. M. M. Thorkelsen.
‘Jørgen Hauch. W. H. Halvorsen. N. Soli.
‘L. Jacobsen. Chr. Rove. Hans H. Hauge.
‘M. Borge. J. O. Zimmerlund. H. Sørensen.
‘O. H. S.Brønnum. M.Hanssen. Abr.Andersen.
‘P. Halvorsen. C. Andersen. O. Andreassen.
‘Anton Christiansen. O. H. Moe.
‘M. M. Jacobsen. N. L. Hem. Chr. L. Moe.
‘Sophus Raaberg. J. Christoffersen. B. G. Olsen.
‘H. C. Bergan. O.Christoffersen. P. Undhjem.
‘J. A. Myhre. Knud Bache. O. Nilsen.
‘Joh. I. Larsen. M. L. Sørum. A. Jørgensen.
‘W. S. Hansen. C. Andersen. C. C. Aadne.
‘C. O. Winger. H.C.Hansen. A.O.Hendriksen.
‘C. Olsen. Th. Thorsen. Hans Jacobsen.
‘M. C. Olsen. Mathias Andersen. M. Olsen.
‘R. M. Kristensen. P. M. Pettersen. H. J. Hansen.
‘Chr. Hansen. Jørgen Osmundsen. L. Larsen.
‘Iver Andersen. H. Andersen. Lars Nilsen.
‘H. A. Pedersen. G. Jacobsen. M. Eriksen.
‘Iver Olsen. Søren T. Skaarer. John Olsen.
‘Christoffer Pedersen. Ch. Christensen.
‘S. P. Sandberg. I. M. Sandahl. S.H. Raaberg.
‘A. Hansen. Nils C. Mathiesen. J. Mikkelsen.
‘Johan Chr. Thorsen. H. J. Larsen.
‘Anders C. Christiansen. C. Andersen.
‘Anders P. Rød. A. Øgren. O. Chr. Olsen.
‘O. C. Hansen. Ludvig Due. E. Olsen.
‘A. Johnsen. Ole Larsen. M. Grønn.
‘O. C. Johansen Weier. Hans D. Jensen.
‘Thideman Christiansen. Chr. Larsen.
‘N. Mikkelsen. Hans Chr. Andersen.
‘Anders Andersen. Anders Chr. Christensen.
‘A. M. Simensen. M. Klemetsen. J. Palmstrøm,
‘Christian Andersen. Otto Thorud. T. Pedersen.
‘C. M. Nilsen. C. Andresen. G. Abrahamsen.
‘Nils Jacobsen. Nils Edv. Nilsen. A. Johansen.
‘Nilsen. A. S. Rasmussen. E. C. Stangebye.
‘Hans M. Sørensen. A. Thoresen.
‘A. Gulbrandsen. Bernhard Olsen. J. Hansen,
‘Nicolai Hansen. Mathias A. Thorud,
‘Ole Børresen. Hans J. Gulbrandsen.
‘Olaus Thoresen. Carl F, Normansen.
‘Lars Chr. Christiansen. Carl Olsen.
‘Hans P. Christiansen. Anders Christoffersen
‘Halvor Ellingsen. R. Ohrem. H. Hansen.
‘T. J. Thorsen. Aug. Smith. Jørg. Gulliksen
‘Christian Hansen. A. Hansen. Sv. Berntsen.
‘Johan Hansen. C. Andreasen. A. Sandberg.
‘G. Amundsen. B. Berntsen».
Siden Iversen fra tid til annen hadde solgt leketøy, var kanskje denne annonsen i Sandefjords Tidende[cvii] 21 desember 1881 også et tegn på øket konkurranse:
«Til Jul.
Stort udvalg af Legetøier og flere Gjenstande til Presenter for Voxne og Børn anbefales fra min aabnede Butik i Hr. Chr. Roves Gaard, tværs overfor H. S. Iversen. Petrine Arnesen».
Sandefjords Sparebanks Forstanderskap møttes 5 januar 1882, og i Sandefjords Tidende[cviii] kom det et referat 7 januar:
«I Sandefjords Sparebank fandt i Torsdags den sædvanlige Forstandersamling Sted. Efter at have indvalgt som nye Forstandere Dhrr. A. Stub, Chr. Jensen, P. C. Pedersen, I. E. S. Wetlesen, Olaf Gogstad og Chr. Melsom, foretoges Valg paa 4 Direktører i de Fratrædendes Sted. Dhrr. Fr. Høst, P. A. Grøn og Dr. Christensen gjenvalgtes og istedetfor Foged Bryn indvalgtes Kjøbmand P. C. Pedersen. Direktionen dannes af, foruden de fire Nyvalgte, Dhrr. Dr. Ebbesen, Kjøbmand Sørensen og Skolebestyrer Nilsen. Til Suppleanter for Direktørerne valgtes Dhrr. Oluf Andersen, Joh. Aagaard og Chr. Jensen. Til Revisor gjenvalgtes Hr. Kirkesanger From. Til Medlemmer af Decisionskomiteen valgtes Dhrr. H. S. Iversen og Christoffer Castberg, den sidstnævnte efter Lodtrækning med Hr. Testman, som da tillige med Hr. I. T. Rove valgtes til Suppleanter.
Det oplystes, at Bankens Fond ved Udgangen af 1880 havde udgjort 76,611 Kroner, at Nettofortjenesten i Aaret 1881 havde været omtrent 8,000 Kr., men at der som Tab ved Konkursboer var afskrevet 6,200 Kroner, saa at Fondet ved Udgangen af Aaret 1881 var ca. 78,400 Kroner.
Banken virker for Tiden med en Kapital af 942,000 Kroner, og der vil saaledes hengaa endnu adskillige Aar inden Fondet naaer den Størrelse, som det ifølge Loven skal have, før der kan blive Tale om at anvende noget af Aarets Overskud til Understøttelser».
Onsdag 8 mars 1882 – ikke ennå erklært internasjonal kvinnedag – finner man Iversens Boghandel i Sandefjords Tidende[cix]:
«Paa Cammermeyers Forlag har Kommandørkaptein Müller paabegyndt Udgivelsen af et Verk, der vil udkomme i 5 a 6 Hefter a 1 Krone pr. Hefte. Dets Titel er: «Videnskabelige Adspredelser eller belærende Underholdning». Det er en Oversættelse af et bekjendt Verk af Gaston Tissandier, der ved Udgivelsen har tilsigtet at belære paa samme Tid, som han morer. Han angiver flere Slags Adspredelser og Tidsfordriv, som støtte sig til strengt videnskabelige Grundsætninger, og derfor kunne betragtes som virkelige Forsøg i Fysik, Kemi, Mekanik eller andre Grene af Naturvidenskaben, medens der til dem ikke behøves særskilte Upparater, men kun almindelige Gjenstande, som Enhver stedse har ved Haanden. Oversættelsen er ligesom Originalen forsynet med 225 smukke Tegninger, og Subskription paa den modtages i H. S. Iversens Boghandel”.
Onsdag 22 mars 1882 ble Samlagets Generalforsamling annonsert i Sandefjords Tidende[cx]:
«Den aarlige Generalforsamling i Sandefjords Samlag for Brændevinshandel afholdes paa Raadhuset Onsdag den 12te April førstkommende Kl. 4 Eftermiddag til Behandling af følgende Sager:
-
- Fremlæggelse af Samlagets Regnskaber for 1881 samt Udsigt over dets Virksomhed samme Aar.
- Decision af Regnskaberne.
- Valg paa 2 Medlemmer til Bestyrelsen istedetfor DHr. Oluf Andersen og Chr. Jensen.
- Valg paa 3 Suppleanter istedetfor DHr. Fr. Høst, H. S.Iversen og I. B. Linaae.
- Valg paa Revisorer samt Suppleanter for disse og Bestemmelse om Revisorernes Løn.
- Fordeling af Samlagets Overskud for 1881.
Sandefjord den 21de Marts 1882.
Fredag 31 mars var Dagbladet[cxi] ute med saksen igjen og presenterte en sak fra Sandefjords Tidende, der H. S. Iversen mildest talt vide interessefelt er klart illustrert – det er ikke alle virksomheter man helt umiddelbart forbinder med yrkestittelen «Boghandler»:
«I Sandefjord har dannet sig et Interessentskab, som agter at drive Torskefiske ved eller under Island. Dette bestaar as D’Hrr. Skibskaptein A. Dahl, Skibsreder Chr. Christensen, Kjøbmand P. C. Pedersen, Boghandler H. S. Iversen, Skibsrederne A. F. Klaveness, O. Halvorsen, L. Larsen, T. Tobiassen, Skibskapteinerne O. Paust, Arndt Bryde, Løjtnant Sofus Christensen i Christianssand og Vicekonsul A. Baumann i Porsgrund, samtlige hver for en Tolvtedel. Til et Forsøg udsendes iaar Galeasen “Rap“, 62 Registertons, med en Besætning af 10 Mand. Den er nu færdigt udrustet og vil i Slutningen af Ugen afgaa til Island med Kaptein A. Dahl som Fører. D’Hrr. Chr. Christensen og P. C. Pedersen danne Bestyrelsen. “Rap” vil blive fulgt med de bedste Ønsker om, at Forsøget maatte vise sig saa heldigt, at det vilde opmuntre til en Udvidelse af Foretagendet. (Sandefj. Tid.)»
Samlagets Generalforsamling 1882 ble avholdt 12 april, og Sandefjords Tidende[cxii] brakte tre dager senere et nokså langt referat:
«Ved den i Onsdags afholdte Generalforsamling af Aktieierne i Samlaget for Brændevinshandel oplystes det, at Overskuddet for Aaret 1881 har udgjort 8584 Kroner 40 Øre. Disse besluttedes fordelte saaledes:
Til Afvikling af Laanene i Anledning af Vandverket og Aktietegningen i Jernbaneanlægget 6,500
Til Anskaffelse af Anskuelsesmidler og Samlinger for Borgerskolen 200
Til Sdfj og Omegns Skytterlag 50
Til: Industriskolen 100
Til Good Templar Logernes Byggefsond 100
Til Samlagets Badehus 500
Til Veianlægget i vestre Kodal 12
Til Fortoug og Rendestene 600
Til Kvindefor. for Husarme 200
Til Uddeling – gjennem Kvindeforeningen– blandt trængende Brandlidte 322.40
Efter Statuterne skulde Bestyrelsens Medlemmer Glasmester Oluf Andersen og Kjøbmand Chr. Jensen aftræde. Sidstnævnte frabad fig Gjenvalg, og valgte bleve Førstnævnte samt Boghandler H. S. Iversen.
Bestyrelsen bestaar saaledes nu af Dhrr. Stub, Holm Hansen, P. C. Pedersen, Oluf Andersen og H. S. Iversen.
Til Suppleanter for Bestyrelsen valgtes Dhrr. Chr. Jensen, J. T. Rove og Fr. Høst.
Til Revisorer valgtes Dhrr. Kvam og Ole Nielsen med Wetlesen og A. H. Nielsen som Suppleanter. (Ved Bestyrelsesmøde i Torsdags blev Hr. Holm Hansen valgt til Formand, efterat Hr. Stub havde frabedet sig Gjenvalg.)
Det Beløb, der blev vedtaget som Hjælp til de Brandlidte, fandtes ikke opført paa det forelagte Forslag. Det var Kjøbmand Høst, som foreslog at yde denne Hjælp, og hans Forslag vandt saadan Tilslutning, at man indskrænkede Bevillingen til Fortoug og Rendestene fra 872 til 600 Kroner.
Vi kunne ikke tilbageholde den Bemærkning, at det tager sig noget besynderligt ud at se Samlaget for Brændevinshandel bevilge Tilskud for Byens Borgerskole. Vi have vistnok i flere Byer seet Samlagene bevilge Beløb til Fordel for Almueskoler, men vi tro at turde paastaa, at der intetsteds er bevilget noget til en Betalingsskole, som ovenikjøbet nyder Statsbidrag».
Våren 1882 dukket det opp enda en konkurrent, J. Andersens Boghandel i Storgaden[cxiii].
Sensommeren samme år finne man Hans Severin Iversen i en annen rolle, and har en sikkert heller kostbar annonse på første side i Sandefjords Tidende[cxiv], gjentatt noen dager senere:
Årsaken var en spesielt hård vinter fulgt av en mesling-epidemi sommeren 1882[cxv].
I midten av oktober kommer Iversen tilbake i avisens spalter[cxvi] med en anbefaling igjen:
«Paa Cammermeyers Forlag er udkommet: Kongeriget Norges Grundlov med Tillæg og Ændringer samt Lov af 24de Juni 1828 indeholdende Bestemmelser angaaende Mandtallene etc. udgivne af Hj. Smith, kgl. Fuldmægtig, og N. Prebensen, Cand. jur. –- Ved denne Udgave er, forsaavidt Tillæg til Ændringer i Grundloven angaar, det Princip fulgt, at ved Grundlovsbestemmelser, der udtrykkeligt lyde paa Textombytning i de ved samme forandrede §§, den nye Text er indtag i vedkommende § og gjengivet med Kursiv; under §en er den oprindelige Text og, hvor flere Grundlovsforandringer efterhaanden have fundet Sted, samtlige disses Text anført. Lyder Grundlovsbestemmelsen derimod ikke udtrykkeligt paa saadan Textombytning, er den oprindelige Text helt ud bibeholdt, hvorhos vedkommende Grundlovsbestemmelse ordlydende er indtaget efter den. Dette Princip, der, saavidt vides, ligeledes er fulgt i den af Justitsdepartementet til Indheftning i Valg- og Distriktsforsamlingsprotokollerne besørgede officielle Grundlovsudgave, er en særdeles heldig. Kombination af de tidligere Grundlovsudgiveres Professor Brandts og Justitiarius Mejlænder‘s Fremgangsmaader, idet man herved opnaar paa den ene Side – ligesom Brandt – at erholde den nugældende Grundlov i en som Regel sammenhængende Text, paa den anden Side – ligesom Mejlænder – at undgaa nogensomhelst Omredaktion af Grundlovsbestemmelsernes Ordlyd for at faa dem til at passe ind i den sammenhængende Text. Udgaven synes ogsaa forøvrigt at være meget fuldstændig og besørget med stor Omhu. Bogen er at erholde i Iversens Boghandel her i Byen».
Lørdag 21 oktober 1882 kunne Iversen og Sandefjords Tidende[cxvii] anbefale og omtale en bok av en kar som hadde vært Sandefjording:
«En gammel Bekjendt for en stor Del af Sandefjords og dens Omegns Befolkning, Emissær Harkel Johnsen Myhrebøe, som havde sit Hjem i Sandefjord Aarene mellem 1854 og 1868, har fra eget Forlag udsendt tvende Bøger, af hvilke den ene har til Titel: «Oplevelser og Erindringer mest fra en femtiaarig Lægmandsvirksomhed for Guds Rige.» Titelen angiver fuldstændigt Bogens Indhold, og han har udgivet den «opmuntret dertil af baade Læg og Lærd.» Mallings Boghandel har besørget Udgivelsen, og Bogen erholdes i Iversens Boghandel for 2 Kroner.
Begge disse Bøger ere, som ovenfor bemærket, udkomne paa Myhrebøes eget Forslag, og det vil saaledes udelukkende afhænge af den større eller mindre Afsætning, om de, foruden at bevare Mindet om den gamle Mand, som nu er indtraadt i sit femogsyttiende Aar, ogsaa kunde bidrage til at mildne hans sidste Dage, da nedbrudt Helbred har tvunget ham til at ophøre med al Virksomhed».
Fra sitt opphold i Sandefjord, der han i 1865[cxviii] bodde i Nordre Gade, gård nummer 216 (omtrent der Sverres Gate 3 ligger) forteller Myhrebøe[cxix]:
«Sandefjord
_ _ _
Mai 1854 kom jeg til Sandefjord, som var et meget mørkt Sted komme til i aandelig henseende; Byen var i juridisk Henseende under Laurvig, i geistlig Henseende forenet med Landsognet; der var kun en Kirke, og den stod i Sandefjord; Presten var en meget gammel Mand. Lægmandsvirksomheden var ganske ukjendt paa dette Sted, men paa Landet var der fire Steder, hvor der var Adgang til at holde Opbyggelser. Jeg begynte at beramme Opbyggelser i mit Hus, og for at faa disse bekjendtgjort, slok jeg op Plakater paa Husvæggen, men dette vakte naturligvis Opsigt. Der var en meget venlig Underfoged paa Stedet, og ham fik jeg til at overvære Sammenkomsten for at paase, at ikke Pøbelen skulde slaa ind Døre og Vinduer for mig. Der kom mange Folk; nye Tilhørere for hver Gang, og der blev megen Disput os inbyrdes. Man kaldte mig Hverdagsprest og bespottede mig paa mange Maader, men min Fyrighed voksede med Forfølgelsen; fra Predikestolen fik jeg min Tekst og mitt Pas, men dette bidrog kun til, at flere og flere kom for at høre mig; Sandheden greb om sig, og Kirkesangeren paa Stedet sluttede sig til mig, sammen med flere gamle Tillidsfulde Venner, der kom mig til Hjælp, blant hvilke kan nævnes: Niels Gjeldstad, Niels Paulsen, Jens Jonsgaard, Olsen og Hansen fra Tønsberg, S. Olsen fra Trondhjem og Bygmester A. Olsen samt Jens Monsen; nu begyndte Sandheden at faa Overhaand, og saa var der mange, som laa i Bad, der kom og besøgte mig, blandt dem kan nævnes nuværende Biskop Folkestad og Eilert Sundt samt Provst Lyder Brun, Provst B. Flood og Herman Rustad, og ret mange Venner kom til mig; men Bespottelsen vedblev.
Imidlertid døde den gamle Prest, og under Kaldets Ledighed kom forskjellige Prester fra Nabosognene og preidkede, og dette havde sine gode Følger; her kom blant andet en Prest, som blev der i tre Maaneder; han vaar nylig kommen til Betænkning og talte med Liv og Varme om Omvendelse og Tro paa den Herre Jesum Kristum; nu blev ogsaa mine største Bespottere knækkede. Pastor Laake kom ogsaa en Gang og predikede i Kirken samt Chr. Møller og Riddervold, og alt gjorde saare godt; Sandheden seeirede, jeg fik riktignok beholde min Titel «Hverdagspresten», men Bespottelsen faldt nu mere bort, og Virkningen av de forskjellige Presters Vidnesbyrd havde sin gavnlige Inflydelse paa Folket i Almindelighd, og ikke faa kom til et alvorligt Liv i Gud. Omkring Sandefjord var tolv Prestekald forsynede med neutrale Prester, men blant Menighederen var enkelte Lysglimt, vakt af Lægfolk; i alle disse Menigheder var stor Trang til at høre Guds Ord; naar nogen kom og vilde holde Opbyggelse. Paa de sidste 28 Aar er der paa de fleste Steder kommet nye Prester med en fyldigere Bekjendelse; Herren være evig lovet, som formerer Bekjenderne med en klarere Opfattelse af Guds Rigdoms Dyb.
I dette Tidsløb var deet, som de bekjendte Udtrædelser i Jarlsberg Grevskab udviklede sig, der udspandt sig af en høi indbildsk Aandelighed; det var en pinlig Stilling at være blant dem; her laa et advarende Varsko ikke at følge med Strømmen for dem, som havde en oplyst Aand til at prøve Lærdommen.
Den 20de Oktober 1868 forlod jeg Sandefjord, efter at have været der fjorten Aar; det var i Sandhed en Prøvetid baade for Sjæl og Legeme. Gud være lovet for alt bade sødt og surt».
En predikant som eftertiden ikke har erindret fullt så inderlig som kanskje samtiden hadde forventet var Pastor P. Blessing som gikk bort 23 januar 1882. Men minnes skulle han, og 15 november 1882 hadde Sandefjords Tidende[cxx] en omtale av en samling prekener fra pastorens hånd:
«Blandt de Mænd inden Norges Geistlighed, som ere blevne kaldte bort i indeværende Aar, var ogsaa den residerende Kapellan ved Stavangers Domkirke Pastor P. Blessing, der afgik ved Døden den 23de Januar. Overalt, hvor han har virket, have hans Prædikener vundet ualmindelig Anklang og samlet en talrig Tilhørerkreds om ham, thi han formaaede i dem at forene en klar og smuk Form med et dybt, kristeligt Indhold. Det har derfor været et meget udbredt Ønske, at der maatte blive udgivet Prædikener over Kirkeaarets Evangelier, udsøgte af den Samling, han har efterladt sig i Manuscript. Boghandler Cammermeyer har overtaget dette Forlag, og det er overdraget theologisk Kandidat Karl Schøning, Forstander for den norske Missionsskole i Stavanger, at foretage Udvalget blandt de Prædikener, som henligge fuldt udarbeidede fra Pastor Blessings Haand. Den hele Samling vil udgjøre omtrent 8 Hefter, hvert paa 5 Ark med store og tydelige Typer. De, som subskribere, erholde hvert Hefte for 50 Øre. Første Hefte er udkommet og kan faaes hos Boghandler H.S. Iversen, der modtager Subskription her paa Stedet».
Ved formannskapsvalget 19 desember 1882 fikk Hans Severin Iversen 41 stemmer, og ble dermed medlem[cxxi].
Som sedvanlig klarte Iversen å få plassert produktene sine i avisen like oppunder jul; så og 21 desember 1882 da man kunne lese i Sandefjords Tidende[cxxii]:
«Vi mindes ikke nogen Jul, ved hvilken Kristianias tvende driftigste Forlæggerfirmaer: «A. Cammermeyer» og «Mallings Boghandel» have udsendt saamange Forlagsartikler som iaar. Da samtlige disse, saavelsom Bøger fra andre Forlag i Norge og i Kjøbenhavn, ere udstillede i Iversens Boghandel, vil den, der vil benytte Bøger som Julegaver, der kunne finde et rigt Udvalg. Det vilde blive for vidtløftigt her i Bladet at nævne endogsaa blot Titlerne paa de forskjellige Verker, men vi skulle dog fremhæve, at de tvende Forfattere, som i de sidste Aar have vundet saa stort Indpas hos Sømandsstanden, nemlig Constantius Flood og Just W. Flood, ogsaa iaar ere repræsenterede. En Dame, som under Mærket «E–c» har vundet Anerkjendelse for flere Fortællinger, har iaar under sit Navn «Fru Elise Aubert» udgivet en Fortælling «Dagny», der ligesom hendes tidligere Arbeider udmærker sig ved en livlig og fin Fremstilling og prægtige Karakterskildringer – Dilling, som siden Efteraaret opholder sig i Kjøbenhavn, har derfor ikke glemt Norge, men har paa Cammermeyers Forlag udgivet en Samling af sine fornøielige Skitser, hvilken han har kaldt «Gjennem Lorgnetten». – Som sagt Udstillingen er righoldig, og man kan blive tilfredsstillet hvad enten man søger Bøger til Underholdning og Moro, til Uddannelse og Belæring, eller til Opbyggelse og Trøst».
Lille julaften 1882 stundet det mot kommunale valg, og Sandefjords Tidende[cxxiii] fremførte noen tanker om disse:
«Sandefjord, den 23de December.
Repræsentantskabet bestaar, som bekjendt, af 3 Gange saa mange Medlemmer som Formandskabet. Af disse – for Tiden 15 – skulle ved Aarets Udgang hvert andet Aar afgaa Halvdelen – altsaa vexelviis 7 og 8. I aar afgaa 7, og den 3die Januar 1883 skal altsaa foregaa Valg paa 7 Repræsentan ter, som have at fungere i 4 Aar. Af de 7, som nu afstræde, er der kun 4 som have fungeret i 4 Aar, nemlig Dhrrer Oluf Andersen, Chr. Christiansen, Testmann og T.N. Tolvsen. Til dem komme de tvende Repræsentanter, som i Tirsdags indvalgtes i Formandskabet, nemlig Dhrrer Ludvig Larsen og H. S. Iversen, og endeligt som den syvende Hr Høst, hvem Loddet traf ved den igaar foretagne Lodtrækning. Om man nu end kan være temmeligt overbevist om, at de aftrædene Oluf Andersen, Testmann, Tholvsen og Høst ville blive gjenvalgte, bliver der dog ialfald 3 nye at vælge istedetfor Ludvig Larsen, H. S. Iversen og Chr. Christiansen, hvilken sidste det næppe vil være rimeligt at gjenvælge, da hans Stilling som Besigtelsesmand for det norske Veritas medfører, at han meget ofte er hindret fra at give Møde i Repræsentantsamlingerne.
Vi opfordre derfor Vælgerne til at overviee hvilke Mænd det vilde være ønskeligt at indvælge i Repræsenlantskabet, og det vilde være os kært, om man senest inden Fredagen den 29de ds. vilde underrette Redaktionen om det Resultat, hvortil man var kommen, for at en Valgliste paa 7 Mænd kunde blive offentliggjort i «Sandefjords Tidende» Lørdag den 30te ds.i
Uden Vished for, at Valget har været Gjenstand for Overveielse af ialfald en «Flerhed», anser Redaktionen sig ligesaalidt nu, som ved Valget paa 2 Medlemmer af Formandskabet i Tirsdags, berettiget til at bringe nogen i Forslag. Vi ville dog specielt gjøre opmærksom paa, at Handelsstanden er nu saa svagt repræsenteret i Kommunebestyrelsen, at der er særlig Opfordring til at sørge for, at den faar en fyldigere Repræsentation».
Straks over nyttår, 6 januar 1883, kunne Sandefjords Tidende[cxxiv] fortelle fra Sandefjords Sparebanks Forstanderskapsmøte:
«Ved det i Torsdags afholdte Forstandermøde i Sandefjords Sparebank gjenvalgtes til Direktører Dr. Ebbesen og Kjøbmand N. W. Sørensen samt valgtes Kjøbmand Jensen istedetfor Almueskolebestyrer Nilsen. Til Suppleanter for Direktionen valgtes Dhrr. Joh. Aagaard, A. Stub og Wetlesen. Til Decisorer valgtes Dhrr. Rove og Olaf Gogstad samt til Suppleanter for disse Dhrr. Castberg og H. S. Iversen. Til Revisor gjenvalgtes Kirkesanger From. Af den meddelte Oversigt over Bankens Virksomhed fremgik, at Indskydernes Tilgodehavende ved forrige Aars Udgang var næsten 932,000 Kroner – 68,343 mere end ved Aarets Begyndelse. Bankens Nettofortjeneste i Aaret 1882 har været 8,804 Kroner 53 Øre, efterat der er udredet Renter til Indskyderne og Aktieeierne samt i Administrationsomkostninger 4,812 Kroner 89 Øre.
Fondet, som ved Aarets Begyndelse var 78,426 Kroner 23 Øre, er altsaa nu 87,230 Kroner 76 Øre, medens den Kapital, Banken kan virke med i Aaret 1883 er paa det Nærmeste en Million tyve Tusinder Kroner».
Våren 1883, nærmere bestemt 23 mai, kunne Sandefjords Tidende[cxxv] igjen bringe nytt om en bokutgivelse, denne gangen om et emne som var og forble et viktig politisk spørsmål i Norge og i landets forhold til Sverige:
«Statsminister Stang har i nogen Tid været sysselsat med at udarbeide en Afhandlingom «den kongelige Sanktionsret eller Grundloven». Kun to Afsnit as denne Afhandling ere færdige, hvoraf det første handler om Sanktionsrettens Omfang, det andet om Virkningerne af Sanktionsnegtelse udenfor Lovbeslutninger – begge Spørgsmaal betragtede i sin Almindelighed og udelukkende efter Grundlovens egen Text.
Redaktionen af «Norsk Retstidende» har formaaet Forfatteren til at tillade, at disse to Afsnit offentliggjøres allerede nu, uagtet de kun udgjøre et Brudstykke af en tilsigtet fuldstændig. ogsaa de vedkommende Dele af Grundlovens Kilder og Tilblivelseshistorie samt den konstitutionelle Praxis omfattende Behandling af Sanktionsmaterien. Vi ville henlede Opmærksomheden paa, at dette lille interessante Skrift nu er ankommet til Iversens Boghandel her paa Stedet, og uden at forsøge paa nogen i Enkelthederne gaaende Paavisning af Bevisførelsen, ville vi kun bemærke, at det ab solute Veto næppe i noget andet Skrift er forsøgt bygget paa en saa udeluklukkende juridisk Bevisførelse som i dette. «Med stor Klarhed og Tydelighed – skriver en Anmelder – leder Forfatteren sin Læser gjennem Grundlovsparagraffernes Labyrint og stiller ham foran det Lovsted, hvor det absolute Veto ene maa søges, Grundlovens § 80.»
Lørdag 28 juli 1883, midt i badesesongen, ble det i Sandefjords Tidende annonsert[cxxvi] en konsert som skulle holdes følgende fredag, og man kunne kjøpe billetter i Iversens Boghandel:
«Bekjendtgjørelser.
Sigrid Arnoldsen, Ragn-hild Ring og Fritz Arlberg
giver
Fredagen den 3die August 1883 Kl. 8 Eftrm.
i
Good-Templar-Salonen
en
Concert.
_ _ _
Program:
Ranghild Ring.
Sigrid Arnoldson, Fritz Arlberg.
Ragnhild Ring.
Sigrid Arnoldson.
Fritz Arlberg.
Sigrid Arnoldson, Fritz Arlberg.
Sigrid Arnoldson.
Billetter til Kr. 1.50 sælges i Hr. Iversens Boghandel samt Concertdagen fra Kl. 7 ved Indgangen”.
Lørdag 3 november 1883 fikk man vite at det ikke var for sent å få med seg en konsert med Professor Franzisco, en artist på et litt mer folkelig nivå, og der man ikke fant det nødvendig å ta med lokalet i annonsen[cxxvii]:
En konkurrent kommer til syne igjen i Sandefjords Tidende[cxxviii] 20 desember 1883, rett oppunder jul: J. Andersens Boghandel som for anledningen averterer leketøy.
Året 1884 begynte med, for Iversens vedkommende, et møte i Sandefjords Sparebanks Forstanderskap 4 januar, et møte som ble referert i Sandefjords Tidende[cxxix] dagen efter:
«I Sandefjords Sparebank afholdtes igaar Forstandermøde, paa hvilket fremlagdes Oversigt over Bankens Virksomhed i Aaret 1883. Ved Begyndelsen af Aaret androg indskydernes Tilgodehavende paa det nærmeste 932,000 Kroner, ved dets Udgang kun 847.000 Kroner, altsaa omtrent 85,000 Kroner mindre, eftersom der i Aarets Løb er bleven udtaget betydeligt mere, (nemlig ca. 120,000 Kr.) end der samtidigt er indskudt. I Diskonnto er i Aaret indkommet over 50,000 Kr. Brutto, hvis Nettofortjeneste har forøget Fondet med 11,111 Kroner, saa at dette nu ved Aarets Begyndelse andrager 98,341 Kr. 68 Øre. Det Beløb, hvormed Banken kan virke i Aaret 1884, udgjør saaledes over 945,000 Kroner. Derpaa foretoges Valg af Direktører med det Udfald, at de aftrædende 4, D’Hrr. I. Christensen. Fr. Høst, P. A. Grøn og P. C. Pedersen gjenvalgtes og som Suppleanter D’Hrr A. Stub, Johs. Aagaard og I. E. S. Wetlesen. Til Revisor for 1884 gjenvalgtes Kirkesanger From og til Decisionskomiteen for 1883 D’Hrr. C. Castberg og H. S. Iversen med D’Hrr. Olaf Gogstad og I. T Rove som Suppleanter».
Det skulle holdes representantskapsmøte på rådhuset 18 januar 1884, skrev Sandefjords Tidende[cxxx] seks dager tidligere:
«Repræsentantsamling
afholdes paa Raadhuset Fredag den 18 Januar Kl. 4 Efterm. til Behandling af følgende Sager.
-
- Andragende fra Hanna Svendsen om Ettergivelse af ilignet Handelsskat for 1883.
-
- Indstilling fra Formandskabet angaaende et Andragende fra Brandkonstabel Halvor Ellingsen om Pension.
-
- Valg paa 3 gode Mænd, foruden de i Repræsentantmødet den 29de December f. A. valgte, til at komme paa Valg til Forligelseskommisær og Suppleant.
-
- Valg paa Tynsanud ved Fængselsbygningen istedetfor H S. Iversen hvis Funktionstid er udløben.
-
- Valg paa 2 Mænd til at revidere Kommunens Regnskaber for 1883.
Dokumenterne er udlagt til Eftersyn paa Raadhuset.
Sandefjords Formandskab den 12te Januar 1882
A. H. Nilsen,
Ordfører».
At den innflyttede boktrykkeren Hans Severin Iversen var blitt blant de ledende i Sandefjord går frem av en annonse i Sandefjords Tidende[cxxxi] 1 mars 1884:
«Bekjendtgjørelser
_ _ _
Undertegnde indbyde herved til et Mæde Mandag den 3die Marts Kl. 4 eftermiddag i Jørgensens Hotel for at afhandle om Anskaffelse af en Flydedok i Sandefjord.
Enhver, der interesserer sig for Sagen, indbydes.
Chr. Christensen J. M. Bryde
A. F. Klaveness A. J. Bryde
Chr. Castberg P.C. Pedersen
P. A. Grøn O. Andersen A. J. Freberg
H. S. Iversen Oluf Andersen
Jean B. Linaae L. C. S. Larsen»
Noen dager senere, 8 mars 1884, finner man en liten notis i avisen Vestfold[cxxxii], en som er triviell i seg selv men som antyder at Hans Severin Iversen, om aldri så fremgangsrik, ikke var en som søkte rampelyset og derfor kunne bli oversett:
««Sandefjords Tidene» for 1ste Marts anfører blant andet, at her i Sandefjord «iaar kun er to Skatteydere, som er ilagt en Skat af over 1000 Kr., nemlig Hvalfangerselskabet «Skjold og Værge» lidt over 1500 Kroner og Kjøbmand, Skibsreder P. C. Pedersen 1,055 Kroner». Bladet oplyser endvidere om, at «Kjøbmand, Skibsreder Rich. Andersen kommer sidstnævnte nærmest, idet hans Skat er omtrent 800 Kroner».
«Sandefjords Tidende» har imidlertid glemt at anføre Boghandler H. S. Iversen. Denne har nemlig iaar en Skat af Kr. 1034,44».
Lørdag 26 april 1884 anbefaler avisen Vestfold[cxxxiii], på det varmeste, den nye bokhandelen som er startet av Olaf Huseby og Olaf Olsen: antagelig måtte man handle på postordre.
Oppunder jul, 13 desember 1884, anmelder avisen Vestfold[cxxxiv] – en Venstre-avis – en pamflett utarbeidet av Anton Nystrøm:
Forlagt af Olaf Huseby & Olaf Olsen. Kristiania. 1884.
–- o –-
Dr. Anton Nystrøm i Stockholm er bekjendt for sin brændende Iver for Arbejdsklassens Oplysning, Som Læge lærte han den legemlige og aandelige Nød paa nært Hold at kjende og forfærdedes ved Synet af den. I Erkjendelsen af, at Drukkenskaben og Uvidenheden for det meste var Elendighedens Aarsager, mente Dr. Nystrøm, at Midlerne mod disse forfærdelige Onder maatte være Afholdenhed og Kundskaber, og derfor satte han sia for nogle Aar siden i Spidsen for Oprettelsen af et Arbejderinstitut i Stockhoim, hvis Hovedformaal var at meddele en større Oplysning blandt de lavere Samfundsklasser. Dette Institut har nu vundet god Tilslutning og i flere andre svenske Byer er lignende Instituter satte igang. Hr. Nystrøm besøgte ivaares Kristiania, hvor han for talrige Tilhørere holdt endel Foredrag vedrørende Arbejderspørsmaal. Et af disse Foredrag omhandlede Arbejodsklassens Oplysning, og det er dette, som under ovenstaaende Titel nu i Oversættelse foreligger. Bogen indeholder tillige nogle biografiske Notiser om Dr. Nystrøm samt en kort Fremstilling af Stockholms Arbejderinstituts ydre Ordning. Dette lille Skrift, der udmærker sig ved et godt Sprog og en særdeles grej Fremstilling, vil læses med Interesse af enhver Ven af Arbejderens Fremgang i Oplysning og Moral. Det faaes i Hr. Iversens Boghandel hersteds for 30 Øre».
Samme dag, 13 desember 1884 – men i Sandefjords Tidende[cxxxv] – varsler Byfogden det tilstundende Formannskapsvalget:
«Bekjendtgjørelser.
Valg paa Formænd.
Overensstemmende med Formandskabslovens §§ 2, 3 og 1 udtræder ved indeværende Aars Udgang Formændene
Havnefoged Ole Andersen,
Skolebestyrer A. H. Nilsen,
Skibsreder P. A. Grønn,
i hvis Sted der saaledes bliver at vælge 3 Formænd igjen.
Paa Grund heraf afholdes en Valgforsamling paa Raadstuen Løverdag den 20de December førstk. Kl. 12.
Valget foretages af de i Mandtallet indførte Stemmeberettigede og kan ske saavel iblandt disse som iblandt de efter Lov af 4de Aug. 1845 Valgbare. De aftraadte kunne vælges paany.
De Vælgende have at møde personlig og enten mundtlig eller ved Stemmeseddel at opgive, paa hvem de vælge.
De tilbagevændende Medlemmer af Formandskabet ere Skibsreder Ludvig G. S. Larsen og Boghandler H. S. Iversen.
Sandefjords Magistrat, 13de
December 1884.
C. F. Schanche».
Som vanlig holdt Sandefjords Sparebank Forstandermøte tidlig på nyåret, og 17 januar 1885 refererte Vestfold[cxxxvi] fra anledningen:
«Sandefjord den 17de Januar.
Sandefjords Sparebank. I Aaret 1884 er indskudt Kr. 500,845.82 og udtaget Kr. 490,6662.15. Nettofortjenesten var Kr. 8006.27. Ved Aarsskiftet udgjorde Kapitalfondet Kr. 103,844.43 og Indskydernes Tilgodehavende Kr.891,373.97 tilsammen som Forvaltningssum 995,218.40.
I det nylig i Banken afholdte Forstandermøde gjenvalgtes som Direktører N. W. Sørensen og Chr. Jensen, og istedet for Ebbesen, der frabad sig Gjenvalg, valgtes A. Stub. – Suppleanter blev Wetlesen, Testman og Aagaard. H. C. From gjenvalgtes til Revisor. Til Desisionskemite valgtes H. S. Iversen og C. Castberg, og til Suppleanter valgtes Olaf Gogstad og J. T. Rove»
Barnestjerner er ikke noe nytt påhitt – Vestfold[cxxxvii] har en annonse 17 januar 1885:
Lørdag 21 mars 1885 finner man en liten litteratur-notis i Vestfold[cxxxviii]:
«Literatur.
Illustreret Norges Historie[cxxxix] af O. A. Øverland. Folkebladets Forlag. Af dette fortrinlige Værk er nu 4de Hefte udkommet. Den Ros, som Pressen enstemmig har ydet de tidligere Hefter, fortjener tilfulde ogsaa dette. Vi gjør opmærksom paa, at der fremdeles er Anledning til at subskribere paa Hr. Øverlands Norges Historie. Private Subskribentsamlere erholder paa hvert betalt 5te Eksemplar det 6te frit. Antallet af de ikke saa ganske faa Subskribenter heromkring burde endnu meget forøges; thi et saadant Værk vil enhver med nogen Sands for Fædrelandets Historie og Folk læse med Interesse og Udbytte.
Hersteds kan Værket faaes i Hr. Iversens Boghandel».
I 1885 hadde Sandefjord – formelt – vært by i 40 år (innbyggerne hadde sett byen i årundreder før dette), og var endelig kommet til det punkt at man hadde besluttet å anlegge en Middelskole, og man måtte ha forstandere for denne. Sandefjords Tidende[cxl] rapporter 30 mai:
«Til Forstandere for den vordende Middelskole her i Sandefjord valgtes i Repræsentantmødet itorsdags følgende Herrer: Postexpeditør O. Hansen, Boghandler H. S. Hansen og Skolebestyrer A. H. Nilsen»
Sankthansdagen 1885 kunne Sandefjords Tidende[cxli] (med ekko i Morgenbladet[cxlii] 26 juni) fortelle om H. S. Iversen i en annen rolle:
«Nyt Foretagende. Et herværende Ræderi, bestaaende af D’Hrr. L. G. S. Larsen, Bestyrer, P. C. Pedersen, Chr. Christensen Framnæs og H. S. Iversen, har for kort Tid siden indkjøbt et Fartøi i Liverpool, kaldet «Congo», 300 Registertons. Fartøiet, der skal føres af Capt. H. Hansen, er bestemt for Tuskhandel paa Congofloden samt tilgrænsende Kyster. Fartøiet indehaver Kjøbmandsvarer til en Værdi af 800 a 900 Lstrl. Fartøiet koster 700 Lstrl. Captein Hansen, der ligeledes er herfra Byen, har før været i Congo[cxliii]. Vi ønsker de driftige Herrer Held og Lykke med dette sit nye Foretagende».
Den ene dagen var H. S. Iversen engasjert i forretninger på Congo-floden, et par dager senere med å selge billetter for en forening i Christiansand:
Neste litteraturspalte i Vestfold[cxliv] kom 1 juli 1885, og omtaler flere verker, hvorav ett helt klart kan fåes i Iversens bokhandel, og sannsynligvis de andre, også.
«Literatur.
Henry George’s Progress and Poverty – Fremskridt og Fattigdom – er en Bog, der i Løbet af de faa Aar, siden den udkom, har oplevet en Mangfoldighed af Oplag – i England saavidt vides 30. Den er nu oversat paa de fleste europæiske Sprog. Den norske Almenhed vil i dette Værk faa en Bog, der i alle Landes Presse særlig den engelske og amerikanske – har nydt en ubetinget rosende Omtale. Fremskridt og Fattigdom træder enhver Mand ogsaa i vort Land saa nær, at der er fuld Opfordring til at sætte sig ind i Sagen.
Værket udkommer i 8 a 10, 14- daglige Hefter a 50 Øre. I. Hr. Iversens Boghandel hersteds modtages Subskription.
Illustreret Norges Historie. Af O. A. Øverland. «Folkebladets» Forlag. Tde Hefte Pris 60 Øre. Hefstet indeholder: Jomsvikingernes Tog til Norge. Et Livsbillede fra en Østerdalsbygd. – Sigmund Brestesøn hos Haakon Jarli Begivenheder paa Island. Vi gjentager vore tidligere Anbefalinger af dette fortrinlige Værk.
«Nordstjernen», illustreret Ugeblad, udgivet af Forlagsburauet i Kjøbenhavn, har i det Halvaar, det nu har gaaet, vundet adskillig Udbredelse ogsaa i norske Hjem. «Nordstjernen» er et godt redigeret Blad af underholdende og belærende Indhold og med særdeles gode Illustrationer. Da det er billigt – kun 42 Øre maanedlig – og da det stadigt stræber ogsaa at bringe Billeder og Læsning af speciel Interesse for norske Læsere, fortjener det den størst mulige Udbredelse, og vi anbefaler det derfor til vore Læsere».
Tidlig på høsten, 16 september 1885, fortsatte Vestfold[cxlvi] spaltene om litteratur:
«Literatur.
Paa Forlag af Huseby & Co. limit, Kristiania er udkommet:
I det syttende Aarhundrede trykkedes det skotske Præsteskab af Kongerne og de mægtige (Adelen) og, lidende under dette Tryk, søgte det saa Støtte og Hjælp hos Folket. Efter saaledes at have bejlet til og vundet Folkets Gunst og Tillid, optraadte derpaa Præsterne som Folkets Høvdinger saavel i kirkelig som i politisk Henseende. Den Magt og Indflydelse, de herved opnaaede, benyttede de senere til Fordel for sig selv, hvorved det stakkers Folk i Skotland kom ind under et Præstevælde, der herskede som i intet andet protestantisk Land. I den foreliggende Bog, «Præstevældet i Skotland», faar man en grej og belærende Skildring af de sørgelige Tilstande under Præsteherredømmet. Vi anbefaler den til alle, der vil vinde Kjendskab til disse Forholde. Enhver tænkende Læser vil have Interesse og Udbytte af at studere den. Den tæller et Par hundrede Pagina, og faaes for den særdeles billige Pris 1 Krone.
* * *
Paa samme Forlag er udkommet:
Arne Garborg har i «Bondestudentar», der nu er udkommet i andet Oplag, givet det læsende Publikum en Bog af stort Værd. Man faar her en levende Skildring af Studenterlivet med dets Kamp og Nød, Sorger og Glæder. Bogen er paa 345 Sider. Pris: Kr. 2,50.
* * *
Nygifte og andre Smaafortællinger[cxlviii]. af P. Rosenkrantz Johnsen. Samme Forlag. Pris: Kr. 2. Forfatteren har her leveret en Bog, som man vil finde mørsom og underholdende. Fortællingerne er grebne lige ud af Nutidslivet, idet han skildrer, hvad der foregaar i vort moderne Byliv. Forfatteren fører et let Sprog, og fortæller kvikt, saa at man følger ham med Interesse.
* * *
«Nyt Tidsskrifts» Hefte 5 er paa samme Forlag netop udkommet med følgende Indhold.
* * *
Ovennævnte Bøger faaes hersteds i Hr. Iversens Boghandel».
Allerede 10 oktober 1885 var det mer om litteratur i Vestfold[cxlix]:
«Literatur.
Man har ikke læst mange Blade i denne Bog, før man føler sig velvillig stemt mod den, og denne Velvilje øges stadig under Viderelæsningen, og naar man saa efter fuldendt Gjennemlæsning lægger Bogen fra sig, føler man sig taknemmelig ligeoverfor Forfatteren, som paa en saa fængslende og mesterlig Maade har skildret Begivenheder fra en Beleiring, som vel er en af de mest storartede, Historien kjender.
Forfatteren Grev d’Herisson var, da Krigen mellem Tyskland og Frankrig brød løs, i Amerika. Herfra i lede han til sit Fædreland for at tilbyde det sin Tjeneste og optoges i General Trochus Stab som Ordonanceofficer. Han udmærkede sig ved Konduite, Mod og Forstand og ydede under Underhandlingerne mellem Jules Favre og Bismarck sit Land væsentlige Tjenester.
Han siger om sig selv, at han ikke er Historiker, men kun en Beretter om det, han selv har været Vidne til. Dette føler man ogsaa under Læsningen af hans Bog. Han fortæller kun det, han selv har oplevet; men dette fortæller han ogsaa med et Vidnes Sandruhed og paa en Maade, som lader Læseren ligesom selv opleve Begivenhederne. Han fortæller ikke alt, der er foregaaer, men alt, hvad han har seet. Men hans Stilling bragte ham netop til at se og personlig at tage Del i alle Begivenheder af Vigtighed i hine for Frankrig saa skjæbnesvangre Dage.
Om flere Forhold udtaler Forfatteren sig med skarp, men vistnok berettiget Kritik. Et Sted summerer han sine Indtryk saaledes: «Hvad vilde De gjøre» spurgte jeg engang en Sætter, «hvis nogen rørte Deres Bogstaver sammen for Dem?» – «Naar Bogstaverne er kommet i Uorden, blandet sammen», svarede han, «saa siger man, at de er faldet i «Fisk», og man maa da støbe dem om; thi at sortere dem paanyt, er unyttigt; det vilde ikke lønne sig». Nuvel, i de Dage, som jeg her taler om, kunde man, for at laane Typografiens Udtryk, sige at Frankrig var faldet i «Fisk». Alle dets Bogstaver, det vil sige dets Borgere, var rørt om hinanden. Man kunde ikke sætte med dem, ikke bringe noget udaf dem.»
Man faar et udmærket godt Indtryk af Tilstanden i Paris under hele Beleiringen, og det fremgaar tydeligt nok, at Franskmændene ved indre Splittelse for en væsentlig Del selv bidrog til, at Frankrigs Ulykke blev saa stor, dets Ydmygelse saa fuldstændig.
Fremstillingen er paa hvert Punkt livfuld og mesterlig, og man faar Indtrykket af, at Oversætteren har været ligesaa heldig med sit Arbeide, som Forfatteren med sit.
Det er ikke mange Bøger, man med den Tryghed kan anbefale enhver dannet Læser, forvisset om, at han ikke vil angre at have anskaffet sig den. Han vil ikke lade det blive med første Gjennemlæsning.
Bogen faaes hersteds i Hr. Jversens Boghandel for Kr. 3 ½.»
Neste litteratur-spalte – man kan merke seg at disse nå i flere utgaver av Vestfold[cli] hadde stått på første side – kom 24 oktober 1885:
«Literatur.
Paa P. T. Malltngs Boghandels Forlag (G. Kr. Johs. Parmann) er udkommet og at erholde i alle Landets Boglader:
«Et fattedes[clii]». Livsbillede fra Vækkelsestiden i Femtiaarene af Margrethe. Kr. 1.60; indb. Kr. 1.85 og 2,50.
«Margrethe har tidligere udgivet etpar Bøger, «Anna Helsing» og «Doktorens Børn», der begge vidner om ikke ringe stilistisk Færdighed og nøiagtigt Kjendskab til enkelte bevægede Tider i vort Land. Ligesom «Anna Helsing», der som ovenstaaende var «Billeder fra Vækkelsestiden», læstes med stor Interesse, saa vil man ogsaa ha megen Glæde af at læse hendes sidste, fordringsløse, troværdige og vakre Skrift. Det kaster et godt Lys over hin Tids aandelige Kampe – hvilken Strid enkelte Mennesker synes at ha for at beholde «Veien og Sandheden», men det fortier heller ikke «Vækkelsens» mange Skrøbeligheder. De viser sig klart gjennem Skildringen af de enkelte Personligheder, og man ser, at «Vækningen» ogsaa medførte Trangsyn og Intoleranse. – Bogen er livligt skreven, og dem, som ynder udpræget religiøs Læsning, vil i den finde et Skrift af stort Værd.
«Omrids af Indernes Religioner i deres historiske Udvikling og Sammenhæng fremstillet efter deres religiøse Kildeskrifter» af Jonas Dahl. Pris Kr. 1,00.
Pastor Dahl er en videnskabelig Forsker, hvilket han har vist gjennem forskjellige Skrifter af samme Art. Men han adskiller sig fra Videnskabsmænd i Almindelighed ved let Stil og naturlig Fremstilling. Man har sagt, at Børn i Konfirmationsalderen har læst hans Afhandlinger med Interesse, og det tror jeg gjerne; thi de er ligefremme og fængslende. Hans sidste Bog vidner ogsaa om stort Kjendskab til Emnet – og man kan vist med Tryghed tro paa Forfatteren; thi Jonas Dahl er bekjendt for at være særdeles nøieregnende med Fremstillingens Objektivitet.
Sandhed til Salighed. Prædikener over Kirkeaarets Evangelie texter af Ordets Forkyndere i den norske Kirke. Udgivet af W. Hansen.
I Subskriptionsindbydelsen hedder det bl.a.: «Det kunde maaske ved en flygtig Betragtning ansees ufornødent ved en ny Prædikensamling at øge den allerede frugtbare Gren af vor Opbyggelsesliteratur, men saa sandt som Herrens Ord; «Søger først Guds Rige og hans Retfærdighed» til alle Tider har fuld Gyldighed, saa vist tør det ogsaa antages, at ethvert Troens Vidnesbyrd om Veien, hvorpaa man skal vandre, er af Betydning for vort Folks Kristenliv og vil blive modtaget i Kjærlighed».
En stor Del anseede Geistlige, hvoriblandt Biskoperne Essendrop og Laache og Præsterne H. E. Hansen og J. von der Lippe, vil levere Bidrag til nærværende Prædikensamling, som tør anbefales paa det bedste.
Den udkommer i 6 Hefter til den særdeles billige Pris 50 Øre Heftet. Den kan ogsaa subskriberes paa indbundne Exemplarer mod et Tillæg af 1 Krone for Velskbind og Kr. 1,50 og 2,50 for finere Bind. J. L.
Ved den første Undervisning i Læsning er en god ABC, der skal være Barnets første Bog, et særdeles godt Hjelpemiddel. Men at skrive en saadan Bog er ingenlunde det letteste Arbejde, en kan tage sig for. Forfatteren af nærværende «Norsk Læsebog» synes imidlertid at have løst denne Opgave paa en saa heldig Maade, at han fortjener Tak saavel af de unge Læsere, der faar Bogen i Haand, som af dem, der har at give den første Undervisning i dette Fag.
«Norsk Læsebog for Begyndere», der er skrevet som et første Supplement til det nylig udkomne Læseværk[cliii] af Paus og Lassen, begynder med simple Skrifttræk og lette to- og Trelydsord, gaar saa fremover fra det lettere til det vanskeligere og indeholder i fjerde og sidste Afdeling en Del mindre Læsestykker, Eventyr og Vers, hvis morsomme og lette Indhold vil være særdeles tiltalende for Barnet. Som en stor Fordel ved denne Bog maa nævnes de mange smukke Billeder, hvormed den er udstyret, og som i høj Grad vil bidrage til at holde Lysten og Interessen oppe hos de smaa Læsere.
For Tiden har vi neppe nogen ABC, der i enhver Henseende er saa vel skikket til at være Barnets første Bog, som nærværende «Norsk Læsebog for Begyndere». Den fortjener derfor den størst mulige Udbredelse i Skole som i Hjem.
Bogen faaes i Hr. Iversens Boghandel hersteds for 57 Øre.
Illustreret Norges Historie. Af O. A. Øverland. Folkebladets Forlag. Kristiania. 10de Hefte. Pris 60 Øre.
Man kan fremdeles subskribere paa dette fortrinlige Værk – hersteds i Hr. Iversens Boghandel».
I 1885 var det Stortingsvalg. Det vil si, i et system med indirekte valg var det valg på Valgmenn (det er ikke helt likefremt å varier ordbruken her!) og resultatet av disse, i Sandefjord, ble rapportert i Sandefjords Tidende[cliv] 28 november:
«Sandefjord, 28de November.
Ved Valgmandsvalget her i Sandefjord igaar seirede ogsaa denne Gang Venstre, dog ikke med saadan Overvægt som sidst. Valgmænd bleve:
Ordf., Guldsmed Holm Hansen 132 St.
Skolebestyrer A. H. Nilsen 131 ‘’
Glasmester Oluf Andersen 130 ‘’
Skibsreder Ludv. Larsen 130 ‘’
Boghandler H. S. Iversen 129 ‘’
Ordenen mellem 3die og 4de Valgmand afgjordes ved Lodtrækning.
Suppleanter bleve:
Kjøbmand P. C. Pedersen 99 St.
Byfoged C. F. Schanche 97 ‘’
Konsul Fr. Høst 97 ‘’
Skomager J.T. Rove 96 ‘’
Skibsfører A. J. Bryde. 96 ‘’
I 1882 fik Venstres Liste (dengang 4 Valgmænd) 115-111 St. Høires Liste (Suppleanterne) fik 58-56 St. Af dette vil det sees, at Høire procentvis er gaaet fremad med lidt over 70 %, medens Venstre kun er gaaet frem med ikke fuldt 15 %. Det giver godt Haab til næste Valg!».
I begynnelsen av desember begynte julehandelen i 1885 å ta form[clv]:
«Literatur.
Katalog over Bøger tilnedsatte Priser fra 5te Oktober 1885 –28 Februar 1887. 2det Oplag. Fra Alb. Cammermeyer.
I nærværende Katalog vil man finde Fortegnelse over en stor Mængde gode og værdifulde Bøger, der nu kan erholdes til nedsat Pris fra Hr. Alb. Cammermeyers Boghandel i Kristiania.
Prisnedsættelsen er tildels overordentlig stor. Ved at sammenligne denne Katalog med flere andre Firmaers netop nu udgivne Kataloger vil man finde, at Hr. Cammermeyers Priser er betydelig lavere. Her er saaledes god Anledning til at faa Bøger til billig Pris. Vi anbefaler vore Læsere at gjøre sig bekjendt med Hr. Cammermeyers Katalog. Den faaes gratis i Hr. Iversens Boghandel hersteds.
I «Det stygge Bord», Digt af Erik Bøgh, illustreret af Poul Fischer. «Doktor Faust» af J. P. Jacobsen, med Vignet af O. A. Hermansen. J: P. Jakobsens sidste Arbeide af Edv. Brandes. «Mor viser Billeder», Tegning af Viggo Johansen. Dansk Kunstnervifte med Bidrag af 32 danske Kunstnere og Forfattere. «Grevinden drømmer» af S. Schandorph, illustreret af Hans Nic. Hansen. «Korsikansk Kjærlighed», Novelle af Rud. Schmidt, illustreret af Niels Bredal. En Avislæser» af Carl Ploug, til Maleri af Erik Henningsen. «Levende Damp», Digt af Holger Drachmann med Tegning af Aug. Jerndorff. To Skildringer af M. Goldschmidt.
III. «En Buket», Fortælling af Helena Nyblom. «Laibach», Digt af Carl Snoilsky, ill. af Bruno Liliefors. «Naar Børnene synger Marseillaisen», Skitse af Gustaf af Geijerstam, med Vignet af Karl Nordstrøm. «Blandt Valmuer», Tegning af Jenny Nystrøm, med Digt af Frans Hedberg. «Et Mirakel», Nutidsbillede af Fru Anne Charlotte Edgren, ill. af Alb. Edelfeldt. «Ørkenen», Sang af Ivar Hällstrøm til Text af H. Vestin. Studie af Hugo Salmson“.
Lørdag 19 desember fikk man mer litteratur i Vestfold[clvi]:
«Literatur.
Den siste dagen i 1885[clviii] var det folketelling i Norge. I resultatet av denne finner man «Skibsreder og Boghandler» Hans Severin Iversen – fremdeles – i Kirkegaden og i gård nummer 131. Han bor sammen med Anne Dorthea – som igjen oppgies å være født i Drammen – som efterhvert er blitt 45 år gammel. Datteren Gurine Minette (19) bor hjemme, og det gjør også Johan (16); Magda Christine (12); og Hansine Dorthe.
Familien har to tjenestepiker – Augusta Lovise Andersen (20) fra Sandeherred og Mina Andresen (18), også fra Sandeherred.
To uker senere kommer Vestfold[clix] med mer litteratur, antagelig tilgjengelig hos Iversen:
«Literatur.
Enhver, der har nogen Interesse for vort offentlige Liv, og som vil have en kort og grej Besked om Landets Institusjoner angaaende saavel Stat som Kommune, bør ufortøvet forskaffe sig denne udmærkede Bog. Det er Redaktøren af «Verdens Gang» Hr. Kand. jur. O. Thommessen, som har skrevet den, og da kan man vide, at den udmærker sig ved en klar og grei Fremstilling, saa «hver Mand» kan forstaa den. Landets voksne Ungdom vil i «Politik for hver Mand» finde en Bog der læst og forstaaet, giver en Kundskab, som særlig i vore Dage ikke bør mangle. Vi tror ogsaa, at mange af vore Kommunerepræsentanter i By og Land, af hvem man dog bør kunne fordre et fyldigere Kjendskab til Organismen i hele vort offentlige Liv, vil gjøre en god Gjerning ved at forskaffe sig denne fortræffelige Bog. Den er smukt udstyret og faaes i Boghandelen for 2 Kroner.
Illustreret Norges Historie» af Øverland. 13de, 14de og 15de Hefte. Første Bind af dette fortrinlige historiske Værk er hermed færdigt».
Mer litteratur fulgte i Vestfold[clx] allerede 26 februar 1886, og denne gangen får man et hint om hvem det er som står for spalten, nemlig «J. F.»
«Literatur.
– 0 –
Paa H. Aschehoug & Co.s Forlag er udkommet og at erholde i Iversens Boghandel hersteds.
Hvad hver en bør vide[clxi]. Indledning til naturvidenskaben af Professor Huxley. F. NR. S. Med forord af Dr. med. Hennum, prosektor ved Krisitiania universitet. 94 sider. Pris 0.75
Nærværende Bog af den fremragende engelske Naturforsker kan ikke noksom anbfales. Det er en af de Bøger, som man kunde ønske, fandtes i hvert Hjem. Professor Huxley (udt. Høgsli) er en framifraa Mand til at skrive greit og klart og enten man er «læg eller lærd» læser man hans Bog med lige stort Udbytte; ti omendskjønt det er et Emne, som Almuesmanden desværre baade tænker lidet paa og derfor ogsaa kjender lidet til, saa er Prof. Huxleys Fremstilling saa folkelig og letforstaaelig, at selv et Barn vil kunne forstaa den. Paa en kort og klar Maade greier han en hel Del Spørsmaal, som danner den Grundmur, hvorpaa Naturvidenskabens Bygning hviler, og derfor er af høieste Vigtighed for alle og enhver, som vil sysle lidt med naturvidenskabelige Studier. Sjønt vi neppe ved af det, gjør vi dog det daglig allesammen – det er meget i Livet, i Naturen, som man ofte maa grunde stærkt paa, og en liden Veileder som denne Bog vil derfor tjene til megen Nytte.
Bogen, der i England under Navnet «Introductory» har vakt megen Opsigt baade paa Grund af sit fortrinlige Indhold og for Forfatterens høie Navn, er som sagt meget let skrevet og bør eies af enhver. Selv den, der har studeret adskilligt i den Videnskabsgren, vil i denne lille Bog finde ikke lidet nyt, og ingen vil angre paa at ha gjort dens Bekjendtskab.
Sundhedslære for Hvermand. I nitten Breve af Dr. Franz Hoeber. Prisbelønnet Skrift. Paa norsk ved F. G. Gade, Læge. 160 Sider. Pris Kr. 1.50.
Hvad der er sagt om ovennævnte Bog gjælder ogsaa fuldt ud denne. At Arbeidet er bleven tilkjendt en af den nederøsterrigske Lægeforening udsat Pris for den bedste almenfattelige Bog om Sundhedslæren turde være Anbefaling nok. – Imidlertid finder vi det ikke unødvendigt at opmuntre Folk til at kjøbe denne Bog; ti vi er af den sikre Formening, at alle de hyppige Sygdomstilfælde som nu viser sig, lettelig kunde været undgaaet, om man havde havt lidt mere Kjendskab til Sundhedslæren og altsaa kjendt nøiere til, hvordan man paa den bedste Maade kunde bevare sit Legeme mod Sygdom og Lidelse.
Bogen er billig, og den Form, hvori den er skreven, gjør den skikket til Folkelæsning.
_ _ _
Vers og Billeder af Fr. Gjertsen og Karl Uchermann. Samme Forlag. Pris heft. i smukt Originalomslag Kr. 2.25.
Vi er vis paa, at ingen Far eller Mor vil angre paa at ha kjøbt disse «Vers og Billeder» til sine Smaa. De særdeles tiltalende Billeder og den barnlige, lette Tekst vil gjøre Barnehjertet glad, og Bogen vil uden Tvil være en fortrinlig Barnepige. Bogen har følgende Indhold: Haren Froskene og Ræven. Ravnen og Ræven. Ravnen og Svanen. Sandsvalen. Hver synes bedst om sine. Musenes Raadsforsamling. Ulven og Hunden. Ulven og Lammet. Da Løven blev gammel. Sandfuglen. Sov nu Barnet mit. En farlig Visit. Ekornen paa Udvandring. Med det gode. Kampen i Hønsegaarden. Smaagutten og Bjørnen. Tone. Den indeholder lige mange Billeder og Tekst.
Ved ligningen for 1886, offentliggjort i utdrag i Vestfold[clxii] 3 mars 1886, er Boghandler H. S. Iversen ført opp med antatt inntekt kr 14’000 og en formue på 120’000 – og skulle vare kr. 977,12 i skatt. Bare skipsfører Ludvig Larsen betalte mer – kr. 1’040,52 – for han hadde 1’000 kroner mer i inntekt og samme formue.
I samme avis[clxiii] kan man lese at man kan kjøpe lodd i et lotteri med malerier som premier hos bokhandler Iversen – som selger på vegne av Alb. Cammermeyer i Kristiania.
I desember 1884 hadde Hans Severine Iversen, sammen med Johan Bryde og Ole Halvorsen, stiftet hvalfangerselskapet «Thekla og i mars 1886 ble dette omdannet til et aksjeselskap[clxiv].
Efter en eller to litteratur-spalter som ikke nevner Iversen, kommer en ny i Sandefjords Tidende[clxv] lørdag 3 april 1886, signert «m». Den første av bøkene ble anmeldt i samme ordelag i Vestfold[clxvi] samme dag.
«Boganmeldelser.
_ _ _
Paa Alb. Cammermeyers Forlag er udkommet og at erholde tilkjøbs i Iversens Boghandel hersteds:
Som Navnet allerede antyder er det Ægteskabslivet, som her igjen er under Omtale. I disse tre «Noveller» lærer vi nærmere at kjende forskjellige ulykkelige Forbindelser. I den første om et Ægteskab, hvis Lykke og Glæde aldeles blir undergravet, fordi Manden ikke er som han skulde være mod sin Kone – fordi de helt misforstaar hinanden og ikke er i Besiddelse af den Fortrolighed til hinanden indbyrdes, som nødvendigvisvis maa være tilstede i ethvert sandt og godt Forhold. I den anden viser Forfatterinden os en karakterfast, varmtfølende og ædel Kvinde, der formedelst sin Forlovedes Karakter- og Troløshed mod hende, sygner ind og dør, og i den tredie skildres ligeledes en fast og bestemt, ædel og begavet Kvinde, der blir besudlet og ruineret af en ussel og lav Mand, der viste sig som et godt Menneske men som paa Grund af Karakterens Renhed og Fasthed igjen mægtede at reise sig efter uhyre Kampe og uhyre Anstrængelser.
«Kvindeskjæbner» er en modig Bog, men ogsaa gruelig uhyggelig. Der ligger ligesom Pidskeslag i hvereneste Replik. Den er et Nødraab mod Tidens Raaddenhed og Lavhed, et Varsko til enhver om at holde sin Sti ren og bevare sit «barnlige Skjær.» Skildringen er grei, og Personerne skarpt og fint legnede. Det er en af de kraftigste Frembringelser, som vi paa længe har læst, og den Eleganse, hvormed Forfatterinden fremsætter sine Tanker, kan ikke andet end i høieste Grad fængsle Læseren og faa ham til at interessere sig for de ulykkelige Personer, som hun fremstiller. Men vi vil ikke negte for, at Bogen i mange Stykker er adskillig pesimistisk, og at de Momenter, som Forfatterinden synes at ville fremholde som Aarsag til enkelte af de stedfundne Konflikter ikke altid er – iallefald efter vor Mening – fuldt ud antagelige.
Vi vil anbefale ethvert sandt dømmende Menneske at læse Bogen. Den fortjener at læses og lægges paa Hjerte; ti den viser os Samfundets største Brøst. Dog ville vi ikke raade unge og Ukritiske Folk at befatte sig med denslags Lekture; det er adskilligt i den, som ikke vil virke rigtig heldig paa et ubefæstet Sind. Bogen er smukt udstyret som alle fra dette velrenommerede Firma, og Prisen er heller ikke høi.
En liden nyttig Bog, som ikke burde savnes i noget Hus, hvor man sætter Pris paa et sundt Legeme og almindelig Velvære. Vi anbefaler den til enhver.
m.».
Onsdag 5 mai 1886 brakte Sandefjords Tidende[clxviii] mer litteratur, også denne gangen på første side:
«Literatur.
Paa Alb. Cammermeyers Forlag er udkommet og faaes tilkjøbs i Hr. Iversens Boghandel hersteds:
«Pattedyrene» er et Pragtværk af første Rang, og burde derfor ikke savnes af nogen, der ønsker at komme i Besiddelse af den Rigdom Naturkundskab, som nærværende Værk indeholder. Carl Vogts og Friedrich Spechts Navne er saa vel kjendt i videnskabelige Kredse og deres Anseelse saa stor, at nogen Anbefaling af Deres Arbeide næsten er overflødig; men ville vi dog ikke undlade at henlede Opmærksomheden derpaa, da vi tro, at mange endnu ikke har gjort sig bekjendt med det. Værket nærmer sig nu sin Atfsluttelse, men kan Subskription vistnok endnu modtages i Boghandelen I Forhold til det overmaade vakre Udstyr er det svært billigt.
«Aarbog for Norsk Forening for Sundhedspleie 1885». Udgivet ved Læge G. E. Bentzen, Foreningens Sekretær. Pris heft Kr. 1,50. «Aarbogen» indeholder flere lægevidenskabelige Afhandlinger om vor Sundhedspleie og anbefales enhver. Vi skulde ønske, den blev læst af ret mange, da den gir Oplysninger om mange Ting, som man burde kjende.
«Læsebog i modersmaalet» Udgiven af B. Pauss og H Lassen Tredie bind. Den mindre Udgave Cammermeyer & Steens Forlag. Pris stærkt indb. 0 67.
Hvad vi udtalte om første Bind af denne Bog gjælder ogsaa dette. Den er godt ordnet og meget passende for Skoler i Landdistrikterne, hvor Tiden er knap. Efter hvad vi kan forstaa, maa den være endog meget velskikket til Skolebrug og overgaar langt vore ældre Læsebøger. Nærværende tredie Bind er bestemt til Læsning i fjerde Skoleaar, og da den «mindre Udgave» er beregnet paa de Skoler som har et mindre Antal Læsetimer, saa har Udgiverne her samlet de Læsestykker og Digte, der er mest uundværlige.
«Sveriges Historia» af C. Starbäck og P. O. Bäckstrøm. 39-44 Hefte. Pris 0.25 Heftet «Sveriges Historia» af Starbäck hører til en af de Værker, som ingen Elsker af Historien kan undvære. Den er meget god og anbefales paa det bedste baade fordi den er rasende billig – Hefterne er paa omkr. 100 Sider – og fordi den efter vor Mening skaffer sand og god Oplysning om vort Broderfolks Historie gjennem Tiderne. Værket udkommer i 80 Hefter.
Runebergs Navn er godt kjendt og elsket af vort bogelskende Publikum, og vi tror, at ret mange vil glæde sig over paa en saa billig Maade at kunne forskaffe sig den store Digters Værker. Det anseede Firma F. G. Beyer i Stockholm, der ogsaa forlægger «Sveriges Historia» til en saa billig Pris, fortjener stor Tak for sin Iver for at sprede disse gode Værk.r blandt Almuen, der visselig ogsaa vil benytte sig af Anledningen
Runebergs samlede Skrifter vil udgjøre 20 Hefter – store og smukt udstyrede – til bare 25 Øre pr. Hefte. Subskription modtages i Iversens Boghandel og hos Hovedkommissionæren Hr Alb. Cammermeyer i Kristiania.
–m».
Tilbake til avisen Vestfold[clxix] der det, 12 mai 1886, presenteres nye bøker:
«Nye Bøger.
Paa Alb. Cammermeyers Forlag er udkommet og erholdes tilkjøbs i Iversens Boghandel hersteds.
Forfatteren af disse «Fortællinger og skisser» er kjendt som en af vore folkeligste og livligste Fortællere, en Naturskildrer af høi Rang. Hans Værk «I skov og mark», der udkom for etpar Aar siden, har vundet megen Anerkjendelse og er blet læst af høi og lav, baade fordi Sproget er let og fint og fordi Skildringerne er naturlige og interessante og tagne fra vore egne Trakter. Den nu foreliggende Bog af Hr. Gregersen staar visselig intet tilbage for hans tidligere. Sproget er den dannede Mands, Fremstillingen klar og paa mange Steder mødes man af et Lune og Humør, saa man maa gotte sig ret hjerteligt. Ogsaa dette Skrift er «vekslende Indtryk fra det Liv, der rører sig inden vore Grænsemærker» og anbefales som sund og opfriskende Læsning. – Fortællingerne og Skisserne er korte og vi tar vist ikke meget feil, naar vi tror, at den, som kjøber denne Bog. vil berede sig en sund Nydelse. Naturskildringer er noget, som man pleier sætte Pris paa, og det er bra og saa meget bedre, naar man bare ogsaa viser den samme Interesse ligeoverfor Skildringer af norsk Natur og Folkeliv. Vi haaber, at den ikke maa mangle overfor Gregersens Bog. Den er meget pent udstyret og billig.
Denne saavelsom forannævnte Bog maa blive en Folkebog, et Skrift til Hvermands Fornøielse. Og hvad angaar «Fra Ishavets Kyster», saa behøver man ikke at læse den bare for Moroens Skyld. Den er ogsaa rig paa gode Oplysninger om Liv, Sæder og Skikke, Tro og Overtro der nord, og da den er skrevet af en Mand med fuldt Kjendskab til Forholdene, saa har den saa meget større Vegt; thi en personlig Iagttager har langt lettere for at levere en levende Skildring end den, som staar paa Frastand og kun har det fra andre. Forf. meddeler nok, at meget kun er ham fortalt af «troværdige Mænd», men Stilen, Fremstillingen – kort alt vidner om, at han selv er vel lokaliseret, og at det fordetmeste er hans egne Oplevelser, som berettes om i Bogen. – Vi tror forvist, at Bogen ogsaa her vil faa mange Yndere, – herfra, hvor saa mange Tanker vender dernordover, saa mange Interesser og saa mange Minder er knyttet til de Steder, hvorom Forfatteren vistnok med Troskab har berette. Det er nok ikke saa ligetil at ta fat paa at levere Skildringer fra «Nordland og Finmarken», naar man har slige Forgjængere som Professor Friis og Kr. Jansen, men Forfatteren af ovennævnte Bog gjør vist heller ikke Regning paa at bli sammenstillet med disse. Hans Værk har dog meget tilfælles med den førstes – det er simpelt og godt skrevet, morsomt og ofte rent kunstneriskt. For dem, som nærmere vil lære at kjende lidt til Forholdene i Nordland og Finmarken, maa «Fra Ishavets Kyster» ansees for uundværlig. Hr. J. Furø fortjener stor Tak for alle gode Oplysninger og-for hvad han i nærværende Bog forøvrigt har bidraget til at udbrede Kjendskabet til det brogede Liv i denne vor Landsdel.
De skrifter som kommer til syne i avisene i 1880-årene omfatter verker som kanskje ikke ville blitt avertert i dagspressen i nyere tid. For eksempel dette, som omtales i Vestfold[clxx] 15 mai 1886:
«Det 5te nordiske Skolemøde. Fra Alb. Cammermeyer er udgaaet Subskriptionsindbydelse paa «Beretning om det 5te nordiske Skolemøde», afholdt i Kristiania den 10de, 11te og 12te August 1885.
Beretningen udgives af den norske Bestyrelses Redaktionskomite: Mødets Sekretær H. Christiansen samt Skolebestyrerne Otto Anderssen og M. Gjør og vil indeholde udførligt og fuldstændigt Referat af Mødets Diskussioner, Foredrag og festlige Sammenkomster samt Redegjørelse for de forud for Mødet gaaende Forhandlinger. Den vil antagelig udgjøre 32-40 Ark (512-640 Sider) og med Tilskud af de fra Mødet tiloversblevne Midler blive leveret Subskribenter for den overordentlig billige Pris af høist 1.60 for 32-40 Ark eller 512-640 Sider eller for ca. 4 Øre pr. Ark. «Beretningen» vil antagelig ligge færdigtrykt i første Halvdel af Juni Maaned.
Opmærksomheden henledes paa den overordentlig lave Sulskriptionspris, som ikke udgjør mere end ca. 1/6 af sædvanlig Bogpris. Subskription modtages hersteds i Hr. Iversens Boghandel».
Om det var for å tiltrekke seg badegjestenes interesse, eller av andre grunner skal ikke sies, men 28 juli 1886 kom Vestfold[clxxi] med omtale av et verk med stor bredde – en verdenshistorie:
«Bøger.
«Verdenshistorien i Foredrag[clxxii]» for Folk og Skole». Egypterne, Assyrerne, Perserne, Inderne. Ved L. Munthe-Kaas. Kand. theol. Bestyrer af Hallingdals Amtsskole. Mallings Boghandel. Kristiania.
Det er sørgeligt, men sandt, at den historiske Læsning, og dermed naturligvis ogsaa den historiske Kundskab, endnu er saare liden blandt vort Folk rundtom i By og Bygd. Navnlig er dette Tilfældet, naar Talen er om Verdenshistorien. Denne er endnu desværre en lukket Bog for Tusinder af Mennesker her i Landet, og det er let forklarligt, at det saa er. For det første befatter vore Folkeskoler, navnlig Landsskolen, sig endnu saa godt som ikke med at undervise i Verdenshistorie, og dernæst er de historiske Haandbøger gjerne for store og uvidenskabelige, og de almindelige Lærebøger for schematiske og smaa til at kunne vække Interessen og læses med Udbytte. Det er saaledes ikke at undres over, at saa mange savner endog det tarveligste Kjendskab til selv de vigtigste Folk og Begivenheder, som Verdenshistorien fortæller om.
Hr. Munthe-Kaas, der nu i flere Aar som Amtsskolebestyrer har fortalt Historie for sine Elever, har under omstaaende Titel udgivet nogle af de Foredrag, som han har holdt paa Amtsskolen. Disse Foredrag, der har tiltalt os særdeles meget, hører med til det bedste, man kan træffe paa af historisk Læsning. De er helt igjennem populære, Fremstillingen klar og Sproget let, saa at de uden Tvil vil læses med Interesse og Udbytte af nogen hver. Det kan da heller ikke være tvilsomt, at Verdenshistorien, fremstillet saaledes som her i populære Foredrag, i fortrinlig Grad vilde egne sig til Folkelæsning, og det vilde derfor være godt, om Hr. Munthe-Kaas, hvis Foredrag vidner om et fyldigt historisk Studium, vilde fortsætte med Udgivelsen af «Verdenshistorien i Foredrag»
Bare tre dager senere hadde Vestfold[clxxiii] en rekke anbefalinger: da som nå var vel sommeren heller nyhetsfattig – og det var ikke så mange nye bøker, heller:
«Literatur.
Paa Alb. Cammermeyers Forlag er udkommet og erholdes tilkjøbs i Iversens Boghandel:
I Skoven. Erindringer og Billeder af Sophus Aars. Med to Billeder efter Tegning af Carl Uchermann og Eilert Mehl. Pris heft. Kr. 2.25. «I Skoven» er en stemningsfuld Vaarbog, Den minder om Ungdommens muntre Leg ud i det Fri, om Jagtlivets Friskhed og opmuntrende Indflydelse. Det er saare fornøjelig at slaa Følge med paa slige Jagtture som den Aars skildrer. Det er interessant, fordi man saa forunderlig godt lærer at kjende den umaadelige Lyst, som driver Jægeren til dette Liv og den Udholdenhed, hvormed han kjæmper for at fange sit Bytte. Alle de muntre Historier, som man faar høre, naar Jægerne efter endt Dagsmøje har leiret sig om det lystige Baal, virker meget oplivende og skaffer ofte en sund Latter. – Prisen er lav og Udstyret smukt.
Det er ikke saadanne almindelige «Politinotiser» denne Bog indeholder. Forfatteren var en af Frankriges berømteste og mærkeligste Politimænd og kjendte Forholdene der i Landet paa den Tid bedre end mange andre. Pariserne betragtede ham derfor som en Eventyrhelt for hvem mange frygtede. Og af hans «Erindringer» fremgaar det tydeligt, at Forfatteren har set mangt og meget og kjendt mange «Hemmeligheder bag Politikens Kullisser». Hans «Erindringer og optegnelser» maa derfor nærmest kaldes historiske. Mr. Clande var ingen egentlig Modstander af Keiserdømmet, men han var fuldt opmærksom paa alle dets Svagheder, og hvor det gjælder at udmale det raadne og forkastelige ved del, mangler Forf. ikke Farve. Som historisk Skrift har disse «Erindringer» ikke ringe Værd, og vi tror, at enhver vil læse den med Fornøielse og tillige ha stort Udbytte deraf. At Boget i sit Hjemland har oplevet 20 Oplag turde være Anbefaling nok.
Vi vil anbefale denne Bog til enhver Mor og Datter. Den indeholder mange nyttige og praktiske Vink, som enhver forstandig Husmoder vil glæde sig over at kjende og som vil sætte den unge Pige istand til at gjøre Hjemmet lykkeligt. Enhver ung Pige, der vil studere «Den unge piges virkefeldt» vil snart bli en Velsignelse for Husholdningen og en Støtte og Hygge for Familien».
Læsebog i modersmaalet. Udgivere af B. Pauss & H. Lassen. 2det og 4de bind. Den mindre udgave. Pris indb. a 67 øre.
«Paa nærværende Læsebog i modersraaalet» har vi tidligere henledet Opmærksomheden og omtalt som en meget passende Læsebog, hvor man raader over liden Tid. Vi anbefaler den fremdeles, idet vi tilføier, at Stoffet ogsaa i disse Bind er velordnet og godt afpasset efter Barnets antagelige Udviklingsgang. Denne Læsebog er nu antaget i en Flerhed af Landets Skolen – man finder den overalt meget passende – og vi haaber, at naar den Tid kommer, man skal antage en ny Bog ogsaa her, man da vælger Pauss & Lassens.
Johan Ludvig Runebergs samlade Skrifter. Ny Godtkjøbsuplaga. F. G. Bejers Forlag, Stockholm. I Kommission hos Alb. Cammermeyer, Kristiania. Häft. 3. Pris 25 Øre. Vi anbefaler fremdeles dette udmærkede Værk til enhver Ven af god Læsning. Runebergs Skrifter har saa stort Værd, at de ikke burde savnes hos nogen, der sætter Pris paa at kjende de skjønneste og ædleste literære Frembringelser i vort Aarhundrede. Det er smukt udstyret og ualmindeligt billigt. Udkommer i 20 store Hefter a 25 Øre.
Sveriges Historia. Af Starbäck. Häft. 49 og 50. a 25 Øre. Samme Forlag. «Sveriges Historia» er uden Tvil en af de bedste og udførligste Fremstillinger af Broderfolkenes Saga, og enhver Elsker af Historie burde ha den. Den udkommer, som før omtalt, i 80 Hefter til den meget billige Pris 25 Øre pr. Hefte. Subskription modtages hersteds i Iversens Boghandel.
Eventyret med og i Congo, omtalt ovenfor, utviklet seg videre og ble mer ambisiøst i den forstand at man skaffet seg territorium der i landet, forteller Sandefjords Tidende[clxxv] (igjen sakset av Morgenbladet[clxxvi], og av Aftenposten[clxxvii]) 31 juli 1886:
«Briggen «Congo», tilhørende Dhrr L. G. S. Larsen, Chr. Christensen, P. C. Pedersen, H. S. Iversen og A. F. Klaveness, afgik i sin Tid til Congofloden med en Ladning, hovedsakligt Manufacturvarer, hvorfor der blev kjøbt flere værdifulde Tomter langs Floden. Der agtes nu dannet et større Aktieselskab hersteds for, gjennem Etablissementer paa de indkjøbte Tomter, i norske Varer at tilbytte sig Landets Produkter».
Lørdag 7 august 1886 averterte[clxxviii] Iversen, påny, Christiansands Haandværksforenings Industrilotteri.
24 august 1886 skulle det være Repræsentantsamling på Raadhuset, og Ordføreren Holm Hansen annonserte[clxxix] sakslisten en knapp uke tidligere:
«Repræsentant-
samling
afholdes paa Raadhuset Tirsdag den 24de August Kl. 4 Efterm. til Behandling af følgende Sager:
-
-
-
-
- Indstilling fra Formandskabet om Nedsættelse af den Skibsfører Olsen H. Stavnum ilignede Skat til Sandefjord for 1886.
-
-
- Andragende fra Snedker P. Andresen om at blive eftergivet den ham ilignede Skat for 1886.
-
-
- Andragende fra Enkefru Anna Borgen om at blive eftergivet 2den Termin af den hendes afdøde Mand ilignede Skat for 1886.
-
-
- Regning fra DHrr. O. Andersen, A. H. Nilsen og H. S. Iversen for Udlæg i Anledning Sagen Samlagsbestyrelsens Formand mod Sandefjords Formandskab.
-
-
- Formandskabets Indstilling om Forøgelse i Antallet af Medlemmer og Suppleanter til Ligningskommissionen.
-
-
- Formandskabets Indstilling i Anledning en af Indredepartementet begjært Erklæring angaaende Forandringer i Lov om Bykommunernes Skattevæsen af 15de April 1882.
Dokumenterne er udlagt til Eftersyn paa Raadhuset.
Sandefjords Formandskab den 18de
April 1886.
Holm Hansen, Ordfører».
Møtet i kommunestyret kom i stand, som planlagt, 24 august 1886 og Vestfold hadde dagen derpå et referat:
«Sandefjord, 26de August.
Byens Kommunebestyrelse havde igaar Møde. Formanden P. A. Grøn var fraværende uden at have meldt Forfald. Ligeledes var Repræsentanterne N. W. Sørensen, Testmann, Tholvsen, K. Bache, H. Andresen og P. C. Pedersen fraværende, den førstnævnte paa Grund af Bortreise, de øvrige formedelst Forretninger. I anledning af at saa mange denne Gang var fraværende opstod nogen Diskussion, navnlig angaaende hvorvidt man skulde anse «Forretninger» for lovligt Forfald. Efter Forslag af Ordføreren vedtog man derpaa at udsætte til et senere Møde med Bedømmelsen af, hvorvidt de anmeldte Forfald skulde ansees for gyldige.
Sag 1. Andragende fra Skibsfører H. Olsen Stavnum om Nedsættelse af den ilignede Skat til Sandefjord for 1886 afgjordes efter Formandskabets Indstilling saaledes at Skatten blev nedsat fra Kr. 128 til 100 Kroner.
Sag 2. Andragende fra Snedker P. Andresen om Eftergivelse af Skat for indeværende Aar. Skatten var kun 15 Kroner, og Formandskabet havde ikke fundet Grund til Nedsættelse, hvorfor det havde indstillet, at Andragendet ikke indvilge. Enstemmig vedtoges Formandskabets Indstilling. Sag 3. Andragende fra Enkefru Anna Borgen om Ektergivelse af 2den Termin af Skatten for 1886 til Belsb Kr. C9.22.
Formandskabet havde indstillet at Andragendet indvilges. Efter nogen Diskusion vedtoges Formandskabets Indstilling mod en Stemme, der kun vilde gaa med paa Skattens Nedsættelse med 1 Fjerdedel.
Sag 4. Regning fra DHrr. O. Andersen, A. H. Nilsen og H. S. Iversen for Udlæg i Anledning af Sagen: Samlagsbestyrelsens Formand mod Sandefjords Formandskab. Enstemmig besluttedes, at Regningen, hvis paalydende Beløb var Kr. 305,57, bliver at anvise til Udbetaling af Bykassen.
Sag 5. Angaaende Forøgelse i Antallet af Medlemmer af Ligningskommissionen havde Formandskabet indstillet, at Ligningskommissionen herefter skal bestaa af 10 Medlemmer, nemlig 2 af hver Stand og dertil 5 Suppleanter. Man antog nemlig derved at faa en større Garanti for Ligningens Rigtighed. Indstillingen vedtoges enstemmig.
Sag 6. Indredepartementet havde begjært Erklæringer angaaende Forandringer i Lov om By- og Landkommunernes Skattevæsen af 15de April 1882. Formandskabet havde i denne Sag afgivet en længere Indstilling, der vedtoges».
Lørdag 28 august 1886 kunne Sandefjords Tidende[clxxx] fortelle fra nok et kommunestyremøte:
«Fra Sandefjords Kom-
munebestyrelse.
I sidstafholdte Repræsentantmøde behandledes som:
Sag 1. Indstilling fra Formandskabet om Nedsættelse af den Skibsfører H. Olsen Stavnum ilignede Skat til Sandesfjord for 1886.
Formandskabet indstillede efter at have indhendtet Ligningskommissionens Ærklæring, at Skibsfører Olsens Skat efter de givne Oplysninger bør nedsættes fra Kr. 128 00 til Kr. 10000, hvilken Judstilling enstemmig bifaldtes.
Ordføreren oplyste, at følgende Herrer havde meldt Forfald: N W Sørensen, Testmann, Tolvsen, K. Back, H. Andressen og P. C. Pedersen. P.A. Grøn, der ogsaa var fraværende, harde ikke meldt Forfald. Han forespurte, om nogen havde Indvendinger at gøre mod Fortaldenes Godkjendelse.
Oluff Andersen mente, at det var en almindelig Regel at udsætte md Godkjendelsen til det næste Møde. Han vilde imidlertid bemærke, at han ingen somhelst Grund fandt til, at de nævnte Herrer kunde undlade at møde.
Ordf. oplyste, at det var Forretninger, som væsentlig hindrede de fleste fraværende for at møde.
Oluff Andersen bemærkede hertil, at det ikke gik an blot at sige, man havde Forretninger. Konmunebestyrelsen kunde derved bli belutningsudygtig. Havde man ikke loligt Forfald, fik man møde. Han havde ogsaa vigtige Forretninger, han havde Rugen at stelle med; det var en nødvendig Forretning; han havde heller ingen Betjent og maatte derfor stænge Butiken, men han mente, at det ikke gik an at ta Hensyn til detslags Forretninger.
Skolebestyrer Nilsen mente, at Loven tilsagde, at de mødende kunde erkjende Forfaldene eller underkjende dem og isaafald erlægge dea en Mulkt af 4 Kroner.
Ordf. forespurde om nogen ønskede, at Spørgsmaalet skulde staa uafgjort til neste Møde.
Oluff Andersen syntes, at min ikke burde godkjende Forfaldene.
-
- Nilsen Fævang: Man burde tænke nærmere over den Sag. Baade den ene og den anden havde mer og mindre vigtige Forretninger, og skulde man kunne anføre saadant som gyldig Grund for sin Udebliven, kunde altfor mange undlade at møde.
Spørgsmaalet blev derpaa enstem. udsat til næste Møde.
Sag 2. Andragende fra Snedker Andresen om at blive eftergivet den ham ilignede Skat for 1886. Fomandskabet havde behandlet Andragende, men uden at fremlægge nogen Indilling for Repræsentantskabet. Man hade ikke fundet nogen Grund til at indtille paa Nedsættelse. Andragendet blev enstemmig og uden Debat afslaaet.
Sag 3. Andragende fra Enkefru Anna Bogen om at blive eftergivet 2den Termin af den hendes afdøde Mand ilignede Skat for 1886. Andragendet var behandlet i Formandskabet den 20de Juli, og havde man da enstemmig fattet Beslutning om at indstille til Repræsentantskabet, at Andrggendet indvilges.
Oluf Andersen trodde, at Sandefjords Kommune havde ligesaa ondt for at undvære Pengene som Enkefru Borgen for at betale. Han fandt heller ingen Grund i Formandskabets Indstilling til at nedsætte Skatten og fandt Støtte hos nogen, vilde han foreslaa, at Skatten nedsættes med ¼.
Boghandler Ipersen var enig i, at Byen trang, hvad den kunde faa, men her var der særlige Omstændigheder tilstede. Manden havde handlet kun en kort Tid og betalt lste Termin af Skatten med henved 70 Kroner. Han blev snart rammet af en meget haard Sygdom, der krævede store Offre. Enken sad tilbage med to smaa Børn, og var der nogen, som havde Grund til at faa Skatten reduceret, saa var det hun.
Ordf.: Naar Formandskabets Indstilling ingen nærmere Begrundelse indeholdt, saa var det, fordi man ingen andre Grunde havde end de her nævnte, og de antog man fuldstændig tilfredsstillende.
Indstillingen vedtoges derpaa mod 1 Stemme, Oluff Andersen, der stemte for Eftergivelsen af ¼ af Skatten.
Sag 4. Regning fra D’Herr. O. Andersen, A. H. Nilsen og H S. Iversen for Udlæg i Anledning Sagen: Samlagsbestyrelsens Formand mod Sandefjords Formandskab.
Det oplystes, at Samlagets Formand havde anlagt Sag mod enkelte af Formandskabets Medlemmer i Anledning Undersøgelse af Forholdene ved Samlaget.
Samlagsbestyrelsens Formand mente, at Formandskabet havde brugt injurierende Udtryk mod ham, men nu havde Dommen afgjort, at saa ikke var Tilfældet. Undersøgelserne var gjorte efter Repræsentantskabets Ønske, og man mente sig derfor berettiget til at faa sig erstattet for det Tab, man var paaført
Herom opstod der et kort Ordskifte, hvori deltog D’Herr. O. Nilsen Fævang, L. G. S. Larsen, A. H. Nilsen, Iversen og O. Andersen. Samtlige var enige i, at Regningen maatte anvises, da Formandskabet var nødt til at handle som skeet.
Det blev derpaa enstemmig besluttet, at den fremlagte Regning paa Kr. 305.57 anvises af Repræsentantskabet.
Sag 5 Formandskabets Indstilling om Forøgelse i Antallet af Medlemmer og Suppleanter til Ligningskommissionen.
Indstillingen gik ud paa, at Ligningskommissionen skulde bestaa af 10 Medlemmer, 2 for hver Stand og 5 Suppleanter, 1 for hver Stand. Formandskabet antog, at denne Foranstaltning vilde være meget heldig. Ligningskommissionen var før svært faatallig, den havde ondt for at skaffe de nødvendige Oplysninger tilveie, og man mente derfor, at Ligningen, naar man forøgede Kommissionens Medlemmer, vilde bli mere sikker og mere retfærdig.
Snedker Jacobsen havde været Medlem af Ligningskommissionen i 3 Aar, og det var hans Mening, at man godt trang flere Medlemmer. Man vilde da være sikrere paa at træffe den rette Maalestok for Skatteydernes Betalingsevne.
O. Nilsen Fævang syntes, at denne Ordning var meget heldig; thi jo flere Medlemmer, des flere Oplysninger og des sikrere Ligning. Efter etpar Udtalelser af Ordf. og O. Andersen blev Indstillingen enstemmig vedtaget.
Sag 6. Formandskabets Indstilling i Anledning en af Indredepartementet begjæret Ærklæring angaaende Forandringer i Lov om Bykomunernes Skattevæsen af 15de April 1882. Formandskabets udførlige og greie Indstilling vedtoges enstemmig og uden Debat.
Indstillingen gik ud paa, at en finere Gradering i Skattevæsenet var en Nødvendighed. Desuden udtaltes i Indstillingen en Kritik over Regjeringen, fordi den ved at afæske Komunebestyrelsernes Ærklæringer i denne som saa mange andre Sager satte dem over baade Storthing og dets dygtige Mænd og forvoldte Komunebestyrelserne meget og vanskeligt Arbeide, som ikke altid var saa ligetil at udføre.
m».
Onsdag 1 september 1886 var Vestfold[clxxxi] tilbake igjen med en liste bøker, denne gangen uten synderlig omtale av hvert enkelt verk:
«Literatur.
_ _ _
Hos Huseby & Co. limit.
er udkommet følgende, som hersteds kan erholdes i Hr. Iversens Boghandel:
«Nyt Tidsskrift» redigeret af I. E. Sars og Olaf Skavlan,7 hefte for 1886 med følgende Indhold:
Henrik Wergeland og Stella, af Henrik Jæger (s. 497).
Socialdemokratiet, af Aleksis Petersen-Studnitz (s. 371).
Iødernes Gehenna og de kristnes helvede, af F. W. Farrar ved Joh. Alver (s. 535).
Pressestyre, af W. T. Stead (s. 554). Hans system, (s. 573).
Indhold: Om Svinehold. – Om forskjellige Svineslag. – Valg af Svineslag. – Avl og Opdræt. – Fodermidlerne. – Om Fodringen. – Røgt og Pleie. – Fedningen. – Svinehuset. – Tinter og Trikiner.
Om Plantevexling eller Sædskifte. Af N. Ødegaard. Pris 40 Øre. Indhold: I. Indledning. – II. Om Kulturplanternes Egenskaber. – III. Plantevexling. – IV. Omløb eller Brugsmaader: 1. Græsbrug. 2. Kornbrug. 3. Vexelbrug. Græs- og Kornbrug. Græs- og Vexelbrug. Frit Brug. V. Forandring af Brugsmaaden».
Bare fjorten dager senere, 15 september, fulgte noen anmeldelser i Vestfold[clxxxiii]:
«Literatur.
– – –
Fra Alb. Cammermeyers Boghandel har vi modtaget til Anmeldelse:
I Kupeen. Nye Skitser af L. Dilling. 1886. Det er en bekjendt Sag, at Dillings tidligere Bøger har fundet en særdeles talrig og taknemmelig Læsekreds ikke alene i Norge, men ogsaa i Nabolandene. Hr. Dilling er nemlig som Forfatter udrustet med mange fortrinlige Egenskaber, hvorved han formaar at henrive sine Læsere. Hans Skisser, der altid er skrevne i et udmærket Sprog, er saaledes paa samme Tid yderst morsomme og belærende saa de altid sætter Læseren i det bedste Humør og efterlader et godt Indtryk. De her foreliggende nye Skisser vil sikkerlig finde samme gunstige Modtagelse som Fatterens tidligere. Man har her en smuk Samling, der indeholder Skisser baade fra Danmark, Sverige og Norge. «I Kupeen» er smukt udstyret og faaes i Hr. Iversens Boghandel hersteds for Kr. 2.60.
* *
Paa samme Forlag er udkommet og at faa i Boghandelen hersteds:
* *
Sundheden er et af Livets største Goder, siger man gjerne, og det er sandt. Men det er ligesaa sandt, at Badning er et af de bedste Midler til at bevare og vedligeholde Sundheden. Forfatteren har derfor gjort en god Gjerning, naar han i nærværende Bog har givet Publikum en paa Erfaring bygget «Veiledning i Brugen af Bad». Denne gode Bog fortjener derfor at finde Indgang i enhver Familje. Den faaes for den billige Pris af 50 Øre.
* *
«Man skal aldrig –» er Titelen paa en liden Bog, som er sendt os til Anmeldelse fra P. Hauberg & Co.s Forlagsboghandel i Kjøbenhavn. «Man skal aldrig –» er en Gjengivelse af en engelsk Bog «Don’t», der i England og Amerika er udbredt i Hundredetusinder af Eksemplarer, og hvad den indeholder er kort udtrykt: «Oversigt over de almindelige Feil og Misbrug i Omgang og Sprog». I Kjøbenhavn, hvor den har faaet en aldeles rivende Afsetning, er den allerede udkommet i flere Oplag, hvert paa flere Tusen. Bogen indeholder ikke mindre end 287 Regler om, hvad man skal gjøre, eller rettere, den indeholder 287 Forbud. «Man skal aldrig –» fortjener at blive læst, og da den kan faaes i Boghandelen for den særdeles billige Pris 50 Øre vil den vistnok ogsaa her i Landet finde mange Kjøbere».
10 dager senere, 25 september 1886 – 88 år før EU-avstemningen, slik at det kan tenkes noen fikk med seg begge deler – kom en litteratur-notis i Sandefjords Tidende[clxxxv]:
«Literatur.
Hvor Geografiundervisningen har faaet den Plads i Skolen, som den virkelig fortjener, vil dette «Landomrids» være uundværligt baade for Lærer og Elev. Korttegning bruges desværre altfor sjelden i vore Skoler – i Folkeskolerne er man jo endnu ikke kommet saa langt, at man har kunnet række at ta dette med, – og hvor nyttigt det end er, at Eleven sætes ind heri og derved gjøres istand til med Bestemthed, at kunne vise, at han er vel orienteret med Hensyn til de geografiske Gjenstandes Beliggenhed, saa er det ofte, man maa gjøre den Erfaring, at selv de høiere Skolers Elever mangengang har liden Forstaaelse paa dette. Men i mange Tilfælde er dette Hjælpemidlernes Skyld. Man mangler praktiske og fagmæssige Lærebøger.
Dette «Landomrids» af Hr. Arstal er baade greit og folkeligt, saa enhver med Lethed kan benytte det og benytte det med Gavn. Det er tillige særdeles billigt og det desuagtet Heftet er rigt prydet med oplysende Tegninger og trykt paa usædvanligt fint Papir.
Berättelser ur Svenska Historien af C. Georg Starbäck, fortsatta af P. O. Bäckstrøm, Stockholm. F. «& G. Beijers Förlag. I Commission hos Alb. Cammermeyer; Kristiania. Häft 59-62 à25 Øre.
Dette fortrinlige historiske Værk, hvorpaa vi gjentagende har henledet Opmærksomheden og anbefalet, udkommer som ogsaa tidligere sagt i ca. 80 Hefter til den overordentlig billige Pris 25 Øre pr. Hefte. Det er den udførligste Fremstilling af Broderfolkenes Sagaer som er udkommet, og Værket er skrevet i et fint, tiltalende Sprog.
Johan Ludvig Runebergs samlade Skrifter. Samme Förlag Häft 11 & 12 à 25 Øre. Vi vil fremdeles opmuntre vore Læsere til at gjøre sig bekjendt med Runebergs Skrifter, der vel maa ansees for den skjønneste Literatur, Norden eier.
Samtlige Bøger erholdes tilkjøbs i Iversens Boghandel hersteds».
Så gikk det halvannen måned frem til at Vestfold[clxxxvi] trykket, 13 november 1886, en litteraturspalte:
«Literatur.
Paa Forlag af Huseby s Co. Limit. er udkommet:
Den berømte Forfatter Henry George har i nærværende Arbeide «Samfundsspørgsmaal» givet en Række populære Afhandlinger, hvoraf man vil kunne faa et godt Indblik i Forfatterens økonomiske Lære, der i de senere Aar har vakt en ganske overordentlig Opmærksomhed over hele den civiliserede Verden.
Fremstillingen er, som man kan vente af denne Forfatter, mærkelig grei og faar Liv og Farve ved den Mængde af praktiske Eksempler, som overalt flettes ind. Ved at læse «Samfundsspørgsmaal» faar man uden Vanskelighed Indblik i den vanskelige og indviklede Lære om Statsøkonomi og dertil hørende Samundsspørgsmaal.
Vi anbefaler Læserne at gjøre sig bekjendt med dette fortrinlige Værk, som Huseby & Co. limit. nu præsenterer for norske Læsere og indbyder til Subskribtion paa. Som alt, hvad der udkommer paa dette Forlag, vil «Samfundsspørgsmaal» blive smukt udstyret.
Bogen udkommer i 3 Hefter til den billige Pris af 80 Øre pr. Hefte. Hersteds modtages Subskribtion i Hr. Iversens Boghandel.
Af Farrar: Bibelens og Kirkens Lære om Helvedesstraffene[clxxxvii] er 2det og 3die Hefte udkommet. De omhandler Kirkemødernes Stilling til Læren om Helvedesstraffene. – Augustin udvikler denne Lære. – Andre fremragende Mænds Vidnesbyrd. – Kalvinismen.– Skjærsilden. – Skolastikerne. – Kirkefædre nes Vidnesbyrd. – Den almindelige Forkyndelfe. – Jødernes Tro om det tilkommende Liv. – Bibelforskningens Principer. – Skriftens almindelige Lære om fremtidig Gjengjældelse.
«Nyt Tidsskrift»s hefte 9–10 er netop udkommet med følgende rige og vekslende indhold: «Wergelandiana». Utrykte Digte og Breve fra Wergeland – «Karl Johan og Foreningsværket af 4de November» af F. Betzmann. – «Telepathi og Aandeseeri i England» af Prof. W. Preyer. – «Han Fanta-Nils» af P. Sivle. «Solmyther» af Max Müller. – Fransk Komedie» af Camilla Collett. – «Om Forholdet mellem Religion og Moral og om den deterministiske eller evolutionistiske Morallære» af Prof. I. E. Sars. «En Sommersaga» af Fru Edgren, anmeldt af Fru M. Vullum. – «Samfundsspørgsmaal» af Henry George, anmeldt af Holger Sinding. – «The Fall of Asgard» by Julian Corbett, anmeldt af J. E. S.
Almenheden bør støtte «Nyt Tidsskrift» ved talrig Subskribtion, for at næste Aargang kan fortsættes paa samme heldige Maade som den indeværende. Af Interesse er Forlæggernes Meddelelse om Skeibroks Buster af Bjørnson og Sars, hvilke Tidsskriftets Subskribenter faar for den overordentlige billige Pris af 22 Kr. for hver».
De sedvanlige kommunevalgene skulle snart finne sted, og i Sandefjords Tidende[clxxxviii] 15 desember 1886 finner man et kort, anonymt opprop:
«Til Formænd
foreslaaes
H. S. Iversen
A. Stub
Disse Navne, tror vi, vil samle de fleste Stemmer om sig.
Vælgere.».
Efterhvert nærmet man seg julerushet, og i Vestfold[clxxxix] av 18 desember 1886 får man informasjon om en rekke verker:
«Literatur.
Paa Alb. Cammermeyers Forlag er udkommet og sendt Redaktionen til Anmeldelse:
«Fra Før og Nu» er en saavel fra Indholdets som fra Formens Side særdeles velskreven Bog, der bringer Hygge og Underholdning. Den passer godt paa Julebordet.
«Lyse Livsbilleder i Sort». 10de Række tegnede af Wilhelm Larsen 1886. Pris 2 Kroner.
Denne 10de Række Livsbilleder af Wilh. Larsen vil som de tidligere Rækker sikkert finde rask Afsætning, da de er meget morsomme og træffende.
«Lommebog for Dansende. Til Støtte for Erindringen ved Minuet, Francaise, Lanciers, Fandango med flere af de mest brugelige Nutidsdanse. Samt Anvisning til nogle Cottelontoure. Udgivet af Fru Janny Isachsen, Danselærerinde. Kristiania. 1886 Pris Kr. 0,60.
For dem, der vil studere eller friske op i sin Erindring de mere indviklede og mest brugelige Turdanse, vil nærværende «Lommebog» yde god Veiledning. Prisen er billig.
Fra samme Forlag har vi endvidere modtaget:
Anton Nielsen. Fattigmands Færd. Anden Samling. Pris Kr. 3,40.
I Hr. Iversens Boghandel hersteds faaes selvfølgelig alle forannævnte Bøger saavel som al anden i Boghandelen forekommende Literatur».
Bare to dager før jul, 22 desember 1886, kunne Sandefjords Tidende[cxci] melde om et nytt verk fra en lokal – men utflyttet – forfatter:
«Torvald Klaveness’ nye Drama, «En Efterglemt[cxcii]» er udkommet i Kommission hos Huseby og vil fra i morgen være at erholde i Iversens Boghandel hersteds»
I januar 1887 stiftet Hans Severin Iversen, sammen med A. F. Klavenæss og Albert Grøn, hvalfangstselskapet «Bugten[cxciii]».
Onsdag 23 februar 1887 meldte Vestfold[cxciv] om flere nye bøker:
«Nye Bøger.
Paa Alb. Cammermeyers Forlag er udkommet og sendt til Anmeldelse:
Af Forfatterens Forord hidsættes: «Nærværende Udlægning af den bibelske Historie, paa Grundlag af Hr. Overlærer Vogts Bibelhistorie for Folkeskolen, fremlægges uden alle Fordringer paa at være et Arbeide, som smager as Videnskabelighed eller Lærdom. Den frembyder sig kun som en praktisk Udlægning, væsentlig som denne har formet sig for Forfatteren under fjorten Aars Konfirmandundervisning, Jeg har ment, at en saadan Udlægning, om den nogenlunde svarede til sin Idé, vilde kunne fylde et lidet – og kanske ikke saa ganske lidet – Hul i vor Skoleliteratur. – Det er væsentlig forat yde Læreren en liden Hjælp til at faa et klarere Syn paa det guddommelige Sammenhæng i den hellige Historie, at jeg har gjort dette lille Forsøg med at udlægge den. Jeg vilde hjælpe til at stille alle Enkeltheder ind under Synspunktet af den guddommelige Frelsesplan, ligesom jeg videre, uden at tabe dette Hovedsynspunkt afsigte, vilde stille alle de historiske Enkeltheder ind under mere almindelige Synspunkter – for saa igjen at se disse løbe sammen i ovennævnte, det hele Historiens Løb med alle de i det faldende Enkeltheder beherskende, alt omfattende Synspunkt, Slægtens Frelse ved Kristus. – Haand i Haand med at opstille Synspunkter til Forstaaelsen af den ydre historiske Tildragelse er gaaet Arbeidet for ved ethvert Stykke at paapege de Momenter, som særlig egner sig til udførligere Behandling i Skolen. – Bogen er, som det af denne Redegjørelse vil sees, nærmest bestemt for Skolen. Imidlertid har jeg søgt at holde Fremstillingen klar af al Skolestil, idet jeg har tænkt, at den muligens vil kunne finde Veien til et og andet Hjem, hvor der var Trang til en samlet Forstaaelse af Aabenbaringshistorien, uden at man havde Anledning til at søge denne i større Verker».
Hr. Sognepræst Asperheim har i nærværende «Ledetraad» givet enhver Lærer, der skal meddele Undervisning i Kristendom og den hellige Historie en ganske udmærket Bog. Forfatteren har, hvad vi anser for meget heldigt, nøiagtig fulgt Vogts Bibelhistorie. Ethvert Stykke denne faar i Hr. Asperheims «Ledetraad», en kort, oplysende klar og grei Udlægning, der meget maa tiltale enhver forstandig Læser, der holder af Bibelordet, paa samme Tid, som den specielt giver god Veiledning til Behandlingen af det bibelhistoriske Stof i Skolen.
Hr. Asperheims Bog fortjener derfor den største Udbredelse saavel i Skole som i Hjem. Vi skal maaske senere omtale den nærmere. Den faaes i Hr. Iversens Boghandel. Prisen er billig.
Paa samme Forlag er udkommet: Læsebog i Modersmaalet for Landskolen. Udgiven af B. Pauss og H Lassen. I to Dele. Første Del 232 Sider, anden Del 236. Hver Del eller Bind koster 80 Øre.
Skolebestyrer Pauss og Lassens Læseværk for Folkeskolen i Byerne har fundet en særdeles gunstig Modtagelse, idet det er indført nu i de fleste Byskoler.
I nærværende «Læsebog i Modersmaal for Landsskolen[cxcv]», der er et Uddrag af en større Læsebog, vil vor Folkeskole paa Landet faa et Læseværk, der i flere Henseender betydelig staar over, hvad vor Landsskole hidtil har modtaget paa dette Omraade. Denne Bog vil derfor ogsaa ganske sikkert vinde ligesaa almindelig og hurtig Indgang i Landsskolen oa omkring i de «tusen Hjem», som Tilfældet har været med Udgivernes Læseværk for Byskolerne. Hele Læsebogen indeholder 468 Sider, delte i 2 Dele. Indbundet i solid Skolebind koster hver Del bare 80 Øre – det hele Værk altsaa Kr. 1.60 – og det maa siges at være meget billigt. Bøgerne faaes i Boghandelen hersteds.
Kortfattet Geografi af Dr. Hans Reusch. 2den Udgave. Kristiania. I Kommission hos H. Aschehoug & Co. Pris 30 Øre.
Vi skal i et senere Numer nærmere omtale denne velskrevne Bog».
I avisen Vestfold for 26 februar 1887 kan man lese om et tilstundende valg:
«Valg
paa Forligelsescommissærer og Suppleanter. Mandag den 7de Marts Kl. 12 afholdes Valg paa Raadstuen paa 2 Forligelsescommissærer og 2 Suppleanter blandt de 6 gode Mænd, der af Formænd og Repræsentanter den 15de dennes bleve udkaarede at vælge imellem, nemlig D’Herrer Havnefoged O. Andersen, Kjøbmand Fr. Høst, Skibsreder P. A. Grøn, Kjøbmændene A. Stub, Joh. Aagaard og H. S. Iversen.
Til bemeldte Tid og Sted indkaldes derfor samtlige Stemmeberettigede til al møde i ommeldte Øiemed.
Valget paa de to Forligelsescommissærer foregaar først, dernæst Valget paa Suppleanterne.
Vælgerne kunne enten møde personlig og mundtlig eller skriftlig afgive sin Stemme, eller, hvis de ere i saadant Tilfælde, som omhandles i Grundlovens § 60, indsende skrifilig Stemmeseddel. Sandefjords Magistrat 25de Febr. 18837.
Lørdag 12 mars 1887 meldte Vestfold[cxcvi] om to nye bøker:
«Nye Bøger.
Kandidat Støylen har i nærværende Bog «Norske Døbenavne» givet os en god og ganske righoldig Samling af norske Navne. Dersom Folk vidste, hvormange gode Navne vi i Virkeligheden eier, og som fra gammel Tid af har havt en hjemlig og fager Klang blandt vort Folk, vilde man ikke støde paa saa mange fremmede, stundom ligefrem latterlige og forvrængte Navne, som nu er Tilfældet rundt om i Landet. I Hr. Støylens Bog vil man med Lethed kunne finde igjen disse gamle gode Navne og tillige se deres rigtige Former, samt Navnenes Betydning. Bogen er saaledes ikke blot en ret og slet Navnefortegnelse, men den er skreven slig, at den ogsaa virkelig er underholdende og interessant at gjennemlæse. Vi vil anbefale den til størst mulig Udbredelse. Den fortjener Indgang i de «tusen Hjem», hvor de norske Navne, som der er Mening i, atter bør komme i Brug.
Den faaes i Hr. Iversens Boghandel hersteds. Prisen er billig.
Om Separatismen. Foredrag af Gottfrid Billing. Oversat fra svensk. Kriftiania. Forlagt af Alb. Cammermeyer. 1887. Pris 40 Øre.
Dette Foredrag er holdt som Indledningsforedrag til Forhandlingerne paa et i afvigte Sommer afholdt Prestemøde i Vesterås. Foredraget er godt affattet og vil blive læst med Interesse. Det faaes i Hr. Iversens Boghandel».
Vestfold[cxcvii], 19 mars 1887, ledet oppmerksomheten til et annet verk:
og hans Samtid[cxcviii]. En Monografi av Chr. Bang. Andet Oplag. Jakob Dybwads Forlag. Kristiania. 1ste Hefte, Pris 50 Øre.
Det vil være flere af vore Læsere bekjendt, at vor dygtige Kirkehistoriker A. Chr. Bang for nogle Aar siden udgav under ovenstaaende Titel en Bog, der den tore Bodsprædikant Han snIlsen hauge, hans Liv og Virksomhed. Som rimeligt var, fik denne Bog, der var særdeles godt skreven, en svært fordelaktig Kritik i Pressen og blev selvfølgelig ogsaa meget læst.Imidlertid var vardette første Oplag vel dyrt til at blive, hvad det fortjente, en Bog i hver Mands Hus. Det er derfor Hr. Boghandler Jacob Dybwad nu har bestemt sig for sig til at lade dette udmærkede Skrift udkomme i en billig Folkeudgave.
Det hele verk vil nu blive leveret i 4 Hefter a 50 Øre. Bogen, der blir paa 35 Ark a 50 øre. Bogen, der blir paa 35 Ark ( vo., vil altsaa kunne faaes fo3 2- to – Kr., en Pris der er saa billig, at det vil være enhver, der har en Smule Interesse for hauge og hans store Gjerning i vort Folk, overkommeligt at forskaffe sig Bogen.
Subskribtion modtages hersteds i Hr. Iversens Boghandel».
H. S. Iversen kom seg opp og frem når han hadde lyst, og 23 mars 1887 finner man en notis i Vestfold[cxcix] som viser én av hans mange roller:
«Klager
over
Skatteligningen
for iaar er nu paakjendt af Ligningscommissionen og en Forklaring om Udfaldet udlagt til eftersyn paa Raadhuset.
De, som ere misfornøide med Ligningsckommissionens Kjendelse, have inden 8 – otte Dage – at indlevere skriftlige Klager til Overligningscommissionens Formand, Hr. Boghandler H. S. Iversen. Senere indløbende Klager kan ikke tages i Betragtnng.
Sandefjords Ligningscommission den
23de Marts 1887.
Th. Miøen».
Allerede 26 mars 1887 meldte Venstre-avisen Vestfold[cc] om en veileder til bruk av Bibelen, og en annen om geografi:
«Bøger.
I nærværende Bog vil Læreren finde en værdifuld Veiledning til en frugtbringende Læsning af den hellige Skrift. Som særlig beregnet paa Skolen fremholder Bogen Hovedlærdommene i den almindelige Bibelhistorie og antyder, hvorledes en mere indgaaende Behandling deraf kan foregaa, ligesom korte Vink gives til Behandling af planmæssig udvalgte Skriftafsnit. Biskop Laache, der i et Forord har anbefalet Bogen, siger bl. a., at «Skriftet er paa engang indholdsrigt og let at læse og aander varmt af Bibelkjærlighed». Bogen faaes hersteds i Hr. Iversens Boghandel for den billige Pris Kr. 1.70.
*
Den lærde Geolog og Naturforsker Dr. H. Reusch udgav i 1885 en kortfattet Geografi, hvoraf første Udgave allerede er udsolgt. Det er denne Bog, som nu i det væsentlige uforandret foreligger i ny Udgave. Det er særlig for Begyndere saavel i den høiere som lavere Skole Hr. Reusch har skrevet sin Geografi. Vi kan sige om denne lille Bog, at den synes os aldeles fortrinlig skikket som Lærebog for Begyndere; ja den kan vel endog særlig for Folkeskolen paa Landet, hvor man endnu har saa kort Tid til dette Fag, tilfredsstille Behovet.
Det, som gjør Hr. Reusch’s Bog saa god, er dens klare Fremstilling af det gcografiske Stof. der er passende begrænset, og dens enkle og tiltalende Sprog. Bogen er forsynet med smaa Karter, der vel fornemlig tænkes benyttet af Eleverne som Fortegninger til deres Korttegning, og er saaledes ikke bestemt til at træde i Stedet for Skoleatlas.
For Bogens Indgang i Landsskolen og Folkeskolen i det hele taget, hvor man hidtil ialfald ikke har havt Tid nok til at drive Karitegningen synderligt, vilde det derfor efter vor Mening været heldigere om Lærebogen havde isteden havt farvetrykte Karter, der da ogsaa kunde tjent som Skolekort, saaledes som i den med Statsbidrag udgivne «Jordbeskrivelse for Almueskolen af Lars Broch».
Det kom mer litteratur i Vestfold[cci] 30 mars 1887:
«Literatur
Paa Forlag af Huseby & Co. limit. er udkommet «Nyt Tidsskrift» redigeret af I. E. Sars og Olaf Skavlan, 1–2 Hefte for 1887 med følgende Indhold:
Nærværende Hefter, hvormed «Nyt Tidsskrift» begynder sin nye (6te) Aargang frembyder et særdeles gedigent, fyldigt og interessant Læsestof. De begynder med et længere Afsnit af Bjørnstjerne Bjørnsons nye Fortælling «Paa Guds Veie». Det af Fortællingen indtagne Afsnit, har faaet en særdeles rosende Omtale i Pressen. Saaledes bl. a. i svensk «Illustrerat Tidning», hvor det heder:
«Fortællingen udgjør et virkeligt Mesterstykke af sjæleligt Skarpblik og fin Fortællekunst. Det er her nogle Guttetyper, som fremstilles, og Skildringen af dem udgjør en højst karakteristisk Modsætning til Fremstillingen af de unge Piger i «Det flager». Flere Træk af fint Humor bidrager til at gjøre Fortællingen om den unge Edvards gutteagtige Overilelser og dens Følger til en Nydelse, og de storartede Naturskildringer danner en vældig Baggrund til de vekslende, livlige Optrin. Holder Arbejdet i sin Helhed, hvad Begyndelsen lover, kan vi imødese et Digterværk af den fuldlødigste Art».
«Beskyttelse eller Frihandel?» af Henry George, autoriseret Udgave, oversat fra Engelsk af Joh. Sørensen, Kristiania 1887. Forlagt af Huseby & Co. limit. Udkommer i 3 Hefter a 1 Krone.
Første Hefte af dette Værk er udkommet og tæller 112 Sider. Prisen er saaledes meget billig. Bogen er et Led i den Kjæde af samfundsreformatoriske Skrifter, som den høit begavede og anseede amerikanske Forfatter i Løbet af faa Aar har beriget Verdensliteraturen med. Den, der har læst hans geniale Værk «Fremskridt og Fattigdom», bør ogsaa gjøre sig bekjendt med ovennævnte nye Bog thi disse Bøger hænger nøie sommen, og begge er Frugten af den samme Ide. Ligesom «Fremskridt og Fattigdom» vil udrydde den store Tyngde, der hviler paa Produktionen gjennem Jordrenten, saaledes er «Beskyttelse eller Frihandel?» et Angreb paa de Skranker, som Tolden har reist mod de produktive Kräfters frie Spil.
Det driftige Firma, der har indført Henry George’s Arbeider i vort Land, bor gjort sig meget fortjent ved disse Værker. Særliq tror vi, at det store Publikum vil være taknemmeligt ved at faa Anlecdning til at gjøre Bekjendtskab med et dygtigt Indlæg i den Diskussjon om Beskyttelsestold, som staar for Døren hos os, og som paa mange Steder i vort Land allerede er i fuld Gang. Subskription paa dette fortrinlige Værk modtages hersteds i Hr. Iversens Boghandel.
Menighedsraad. To Taler af Erik Vullum Kristiania. Huseby & Co. limit. 1887.
Disse to Taler er holdte paa Folkemøder i Lillehammer og Gjøvig den 26de 28de Jannuar d A. De er udgivne efter Opfordring og kan anbefales enhver, der vil have nærmere Kjendskab til Spørgsmaalet om Menighedsraad. Som alt hvad Vullum skriver og taler, er ogsaa nærværende Foredrag særdeles greit og tydeligt. Vi anbefaler den til Udbredelse. Den faaes i Boghandelen hersteds for den billige Pris af 20 Øre».
Sandefjords Tidende[cciii] skrev 16 april 1887:
«Paa P. T. Mallings Boghandel er udkommet og faaes hos Boghandler H. S. Iversen hersteds:
Lyrik og Satire av Theodor Casparry. Pris: heftet Kr. 1,80 Shirtingsbind Kr. 3,00, do. Med Guldnsit Kr. 3, 40».
Da badesesongen 1887 var kommet i gang hadde Vestfold[cciv], 15 juni, mer om litteraturen:
«Literatur.
Til Anmeldelse har vi modtaget følgende Bøger, som hersteds kan erholdes i Hr. Iversens Boghandel:
Mode og Dragtreform. Tre Foredrag, holdte i Universitetets Festsal i Mai 1886 af Professor L. Dietrichsohn. Med 23 Træsnit. Forlagt af Alb. Cammermeyer, Kristiania. 1887. Pris Kr. 1.50.
A. O. Vinjes Skrifter i Utval. Utgjevet av Det norske Samlaget. 6te Hefte. 4de Bandet, 1ste Hefte. Det norske Samlagets Forlag. I Kommission hjaa Alb. Cammermeyer. 1887. Pris Kr. 2
«Nyt Tidsskrift» – forlagt af Huseby & Co. limit. – redigeret af J. E. Sars og Olaf Skavlan. Hefte 4 er udkommet med følgende Jndhold:
-
- T. H. Huxley. Theologiens Udvikling. En anthropologisk Studie.
-
- Mankell: Fälttäget i Norge, r 1814, anmeldt af J. E. S.
- Thomas: Et Aar blandt de Infødte, anmeldt af O. S.
Lykke. – (Indhold: 1. Menneskeværd. 2. Det Bestaaende. 3. Menneskelig Moral. 4. Realisme. 5. Udvikling. 6. Lykke. 7. Lighedsfølelse.) – Kristiania. 1887. Forlagt af Huseby & Co. limit. Pris 50 Øre.
Om Retfærdiggjørelsen. Efter Professor Gisle Johnsons systematiske Theologi ved Bjørnstjerne Bjørnson. Særskilt Aftryk af «Nyt Tidsskrift». Kristiania. Forlagt af Huseby & Co. limit. 1887. Pris 25 Øre.
En Efterglimt. Drama i 4 Handlinger. Af Thoralv Klavenæs. Kristiania i Kommission hos Huseby & limit. Pris Kr. 2.25».
Illustreret Norges Historie. Af O. A. Øverland 35te Hefte. Pris 60 Øre. Kristiania. 1887. «Folkebladets» Forlag».
Onsdag 10 august 1887 hadde Vestfold[ccvi] en større artikkel – på forsiden – der et nytt konsept presenteres:
««Bibliothek for de tusen Hjem».
Det er sørgeligt, men sandt, at der endnu omkring i «de tusen Hjem» sidder mange baade Mænd og Kvinder, for hvem vort Bogmarked er ganske ukjendt med Undtagelse da af nogle Bøger af religiøst Indhold. En af de vigtigste Aarsager hertil er vistnok den, at det falder saa dyrt at kjøbe Bøger, at kun faa har Raad til det. Saaledes gaar det til, at mange endnu i vor oplyste Tid henlever sit Liv uden at have Anledning til engang at læse en god Bog.
Ethvert Foretagende, som har til Formaal at skaffe Almenheden billige og gode Bøger, maa derfor hilses med Glæde af enhver Oplysningens Ven i Landet. Og vi kan idag meddele vore Læsere om et saadant Foretagende.
Hr. Grosserer Joh. Sørensen har nemlig i disse Dage sat igang et Forlagsforetagende under Benævnelsen «Bibliothek for de tusen Hjem», hvis Formaal er at udgive Bøger til saa billige Priser, at enhver kunde faa Anledning til at forskaffe sig den. Hr. Sørensen har allerede udgivet 27 Skrifter til en Pris, der kun er Fjerdeparten af den almindelige.
De første Prøvebind udkom 1ste August og indeholder:
Bjørnstjerne Bjørnson: Støv, ca. 48 Sider 20 Øre.
Olav Johan-Olsen; Udviklingslærens nuværende Standpunkt. 96 S. 20 Øre.
H. T. Buckle: Præstevældet i Skotland 204 S. 40 Øre.
Fremmed-Ordbog, 256 S. 80 Øre.
Dette er den første Prøve fra «Bibliothek for de tusen Hjem».
Den lover godt. Man har her et alsidigt og godt Udvalg. Der er Fortællinger af Bjørnson, Rosegger, Turgenjeff, Zola, Maupassant, Tolstoi og Droz, Skildringer af Washington Irving, klassisk Digtning af Holberg og Wessel, folkelig Digtning af Petter Dass, historiske Skildringer af Macaulay, Buckle, Sars og Taine, populær Sundheds-Lære af Hartmann og Berger, et Bind af vor rige Sagaliteratur, et Drama af Feuillet, Fremmed Ordbog af Brekke, naturvidenskabelig Læsning af Olav Johan- Olsen, den evig unge Robinson Crusoe af Defoe for Ungdommen og Herbert Spencers verdenskjendte Bog «Om Opdragelsen» samt Juryloven af 1887. Den, der har læste disse Bøger, ved meget mere, har faaet et videre Syn og flere Interesser end den, der ikke har læst dem. Og har man Læsning for ca. 4 Øre Arket, medens almindelig Bogladepris er 15-20 Øre Arket.
I sit Program anfører Forlæggeren bl.a. følgende:
Et Forlags-Foretagende som det, jeg hermed sætter igang, har saa vidt mig bekjendt, ikke tidligere været forsøgt i noget af de skandinaviske Lande og maaske heller ikke i noget andet Sprogsamfund af saa snevert Omfang som vort. Meningen er, at «Bibliothek for de tusen Hjem», saa vidt muligt, skulde blive for den norsktalende Almenhed, hvad «The National Library» er for det engelske Sprogsamfund, Reclam’s «Universal Bibliothek» for det tyske og «Bibliotheque national» for det franske.
Disse umaadelig store Foretagender tilsigter ved overordentlig Prisbillighed at skabe og erobre Læsekredse i de Samfundslag, til hvilke Bøger af den Art, her er Tale om, med de tidligere mangedobbelt saa høie Priser, aldrig i mængdevis har kunnet naa frem. Hvor megen latent Intelligens der paa denne Maade tændes til Live, hvor megen Kundskab der saaledes spredes, og hvor megen Raahed der kvæles eller i alle Fald dæmpes, – kan naturligvis ikke med Tal eller Maal beregnes; men hvad man har Erfaringens Vished for er, at disse Bøger gaar ud blandt den store Mængde i Masser, som tidligere var ukjendte i Bogverdenen, og om man skal – hvad vi jo fornuftigvis maa – gaa ud fra, at Bøger ikke kjøbes i millionvis for at slænges bort, men for at læses, tvinges vi til den Slutning, at denne Massespredning af det ypperligste, Verdensliteraturen har at byde, ikke kan undlade at øve en overordentlig civilisatorisk Virkning.
Væsentlig efter disse Forbilleder fra de store Lande er – naturligvis i tilsvarende Maalestok – «Biblothek for de tusen Hjem» planlagt, og om vi end af dette beskednere Foretagende selvfølgelig ikke tør vente os hines storslagne Resultater, saa har det forekommet mig, at billig Adgang for Individer og Familier til at skaffe sig egne Bogsamlinger er af endog forholdsvis større Betydning for Almenoplysningen i vort spredtboende Folk – for alle Klasser af det – end for tæt befolkede Lande, hvor Adgang til offentlige Bibliotheker, Musæer, Forelæsninger osv. er lettere, og hvad mere er, hvor Leilighed til belærende personlig Omgang – det virksomste af alle Dannelsesmidler – falder i saa mange fleres Lod.
«Bibliotheket for de tusen Hjem» fortjener Støtte og Tilslutning af den store Almenhed. Vi anbefaler det paa det bedste.
Bøgerne kan faaes gjennem enhver Boghandel.
Kolportører antages og faar god Rabat».
Sandefjords Tidende[ccxii] ventet til midten av august 1887, 15 den måneden for å være nøyaktig, til neste litteratur-notis, men så var den desto lenger:
«Literatur.
De mere udviklede Forholde, hvorunder vi lever, har gjort det saa at sige til en Nødvendighed for ethvert dannet Menneske at sætte sig ind i de store sociale og økonomiske Spørgsmaal, som daglig rykker ind paa os. Det er ikke alene en Nødvendighed, men ogsaa en Pligt for enhver at sætte sig selv istand til selvstændigt at overveie, bedømme og afgjøre disse Spørgsmaal. Det statsøkonomiske Studium vil derfor ganske vist i en ikke fjern Fremtid ogsaa hos os som det allerede er Tilfældet ide store Kulturlande, blive et uundværligt Led i den almene Dannelse. – Et Værk, som dette af en af Frankriges dygtigste nu levende Statsøkonomer, oversat paa norsk, maa vel derfor kunne siges at være velkomment.
Oversætteren har magtet at gjengive i en let og tiltalende Form, der naturligvis er en stor Fordel.
Bogen, der vil udgjøre 4 store Hefter à 75 Øre, anbefales enhver; særlig turde vi anbefale den til vore offentlige Bibliotheker. Den er ogsaa tænkt at skulle afgive en passende Lærebog for de juridiske Studerende og Handelsgymnasiets Elever.
I denne Tid, da der verserer saa mange Rygter om underfulde Helbredelser og saa mange overdrevne Beretninger derom lyder baade i Skrift og Tale, turde en kort og nøgtern Fremstilling af dette Emne være paa sin Plads. Skolebestyrer Bøhn har selv været hos Boltzius, og de Oplysninger, han leverer i ovennævnte billige Bog, tør vi sikkert antage, er fuldt paalidelige, og vi anbefaler den derfor til enhver.
Firti kommende Undere[ccxiii] i de 10-12 Aar som gaa forud for denne «Tidsalders» Ende overensstemmende med Profeten Daniel og Johannes’s Aabenbaring; kommende store Begivenheder og Krige og derpaa følgende Forbund af 10 Nationer; derpaa følgende Overenskomst for 7 Aar mellem Kongen af Syrien, Napoleon og Jøderne i Palæstina; stor Vækkelse blandt de Kristne og deres Himmelfart; de sidste Dages Krige, Hungersnød, Pest og Jordskjælv; Englands og Amerikas Ildprøve; den store Trængsel og Antikristens Forfølgelse i 32 Aar; Afslutningskampen ved Harmagedden; Kristi andet Komme og hans personlige Regjering over Jordens Folk i 1000 Aar. Ved Pastor M. Baxter. Oversat fra Engelsk ved Dr. E. Hansen, efter 5te forøgede Udgave (40de Tusinde.) Med 50 Illustrationer, 3die Hefte.
Ritmester H. Guldberg har paa ført Bogen følgende Anbefaling: «Oversætteren har anmodet mig om at ledsage denne Bog med et Par Ord. Jeg ved intet bedre Ord at henvise til end Mattheus Kap. 25.6, idet jeg tror, at denne Bog netop er et af de Midnatsraab, Herren i denne Tid lader udgaa for at vække den slumrende Brud før sit Komme». Bogen udkommer i Hefter til en Pris af 50 Øre pr. Hefte.
Vidar. Tidsskrift for Videnskab, Literatur og Politik. Redigeret af Dr. Ludvig Daae og Dr. Yngvar Nielsen 6te Hefte. Forlagt af W. C. Fabritius & Sønner. Dette Hefte indeholder: Octavia Hill. En Nutidsopgave og et Bidrag til dens Løsning (af Chr. A. Bugge, res. Kapellan til Sandsvær). Om Aarsagen til den moderne norske Literaturs Forhold (af Kand. theol. Theodor Caspari). Anton Martin Schweigaards Dom om Andreas Høyer. Et Brudstykke af en latinsk Universitetstale (ved Prof. Dr. Ludv. Daae). Et utrykt Brev fra Henr. Wergeland (ved Prof. Dr. Ludv. Daae.) To Digte (af Egil Hartmann) Fra Revolutionstiden i 1828 og 1849 (af Grev F F. von Beuts Memorier. Sluttes) Literatur (ved Adjunkt Tlisen i Odense I).
Vidar udkommer med 8 Hefter om Aaret til en Pris af 1 Kr. pr. Hefte.
Illustreret Norges Historie af O. A Øverland. «Folkebladet»s Forlag. 37-39 Hefte. – Vi har gjentagende anbefalet dette Pragtværk, og vi gjør det fremdeles. Enhver, der vil lære at kjende sit Folks Historie tilgavns, bør forskaffe sig Ill. Norges Historie. Den blev nok lidt kostbar, men saa er den ogsaa til Gjengjæld en Pryd i enhver Bogsamling.
Fra mit Besøg blandt Mormonerne. Af Andreas Mortensen, forhenv. Sømandspræst. Med 23 Illustrationer. P. T.Mallings Boghandels Forlag (G. Kr.Joh.s Parmann ) 1ste Hefte. 50 Øre.
Vi har læst dette Hefte med stor Interesse og anbefaler enhver, der nøiere vil lære at kjende Mormonernes mange Vildfarelser, at subskribere paa ovennævnte Værk af den kjendte og agtede Sømandspræst Mortensen, der selv har besøgt «Mormonernes Zion» eller Saltsøstaden. Det udkommer i 6 Hefter til en Subskribtionspris af 50 Øre pr. Hefte.
Subskribtion paa dette letlæste og gode Værk kan endnu modtages i Iversens Boghandel. Det har vundet almindelig Anerkjendelse baade i den indenlandske og udenlandske Presse, og for dem, som ikke har Raad til at forskaffe sig et større Værk i den Materie, maa disse «Fortællinger» ansees udførlige nok.
Paa Grund af en sjelden klar Fremstilling og grei Form egner de sig fortrinlig til Folkelæsning. Hele Værket vil neppe konme til at koste mere end ca. 10 Kroner.
Socialisme – ja hvad er det, spørger mange. Er det ikke ensbetydende med Revolution eller Anarki? –, maa ikke en Socialist nærmest stilles i Klasse med Mordere og Røvere, hvis Maal kun er at leve høit paa andres Kostnad og hvis Middel til at naa dette Maal er Petroleum og Dynamit? – Man kan paa en vis Maade have Ret til at gjøre disse Spørgsmaal; thi det er saa mangeslags «Ismer» i vor Tid, at man let kan løbe i Surr i dem.
Malling svarer paa disse Spørgsmaal i ovennævnte Bog Side 4: «Tvertimod, Socialismen er egentlig Mildheden og Fordragsomhedens Lære. Den havde til Hensigt i Livet at gjennemføre den kristne Religions skjønne Bud: «Du skal elske din Næste som dig selv», og paa sit Banner havde den indskrevet Troen paa Menneskets stadige Fremgang».
Vi vil ikke forgribe Bogens Læsning ved yderligere Citater, vi vil kun sige: Tag og læs! Malling giver dig Besked om Socialismens baade lyse og mørke Sider, og du vil have Gagn af at komme til en klar Forstaaelse af denne ikke uvigtige Bevægelse i vor Tid. Bogen koster bare en Bagatel og faaes i enhver Boghandel.
2 meget interessante Foredrag, som burde læses af enhver, der har med Opdragergjerningen at gjøre. Sproget er let og tiltalende. Pris 60 Øre.
Samtlige Bøger faaes i Boghandelen her.
– m».
Lørdag 20 august kom det mer litteratur i Vestfold[ccxvi]:
«Literatur.
Mode og Dragtreform. Tre Foredrag. holdte i Universitetets Festsal i Mai 1886 af L. Dietrichson, Professor – Med 23 Træsnit. – Kristiania. Forlagt af Alb. Cammermeyer. 1887.
Professor Dietrichson har i fine nu udgivne Foredrag over «Mode og Dragtresorm» givet vore Damer en særdeles god og læseværdig Bog.
Vi vil paa det bedste anbefale den særlig til de unge Damer, hvoraf de flæfte endnu desværre i sin Klædedragt tar meget mere Hensyn til Modens usle Krav end til sin egen Sundhed og Helse. Tænk bare den over al Maade skadelige Brug af «Snørlivet», «Korsettet», dette, som Bogen kalder det, «unaturlige Marterredskab, denne Bandage omkring et oprindeligt friskt Legeme». Vi tror, at de Kvinder, der har læst «Mode og Dragt reform» idetmindste vilde være lidt forsigtigere i Brugen af denne farlige «Bandage», og bare derved havde Bogen gjort sin store Nytte. Bogens Indhold samler sig om Tre Hovedafsnit, nemlig
-
-
-
- Modedaarskabens Historie,
- Hvorledes vor Tids Moder er blevne og bliver til og
- Dragtreformen og dens Udsigter.
Bogen er meget smukt udstyret og faaes hersteds i Hr. Iversens Boghandel for den billige Pris Kr. 1.50.
*
Praktiske Vink for Lærerinder i Haandgjærning af Ragna Magnus, Haandgjærningslærerinde ved Kristiania Almueskole. Med 20 i Teksten indtrykte Tegninger. Kristiania. Forlagt af P. T. Mallings Boghardel (G. Kr. Joh.s Parmann) 1887.
I sit Forord udtaler Forf.: «Da jeg for flere Aar siden, efter at hare aflagt et Besøg hos Frøken Rosing i Fredriksstad, begyndte at undervise paa Skolen efter hendes Methode og tillige som Førstelærerinde i Haandgjæring veiledede Skolens Lærerinder i samme, samlede jeg nogle Notitser, som jeg nedskrev. Siden den Tid har jeg flere Gange udlaant disse og havt den Glæde ved Tilbageleveringen at høre, at de var let fattelige og hensigtsmæssige. Nærværende «Praktiske Vink» vil vi anbefale til Lærerinder i Haandgjærning og Husmødre. De vil heri finde mangen nyttig Veiledning angaaende Strikning og Søm m. m.
Pris: 40 Øre».
Sandefjords Tidende[ccxvii] vendte tilbake til temaet litteratur 26 oktober 1887, uen at det var så mye nytt:
«Literatur.
Paa H. Aschehoug «& Co.s Forlag er udkommet og erholdes i Hr. Iversens Boghandel hersteds: Kort Oversigt over Statsøkonomien efter E. Levasseur: Précis d’Economie Politique. Ved Thorvald Hellesen, Kand. jur. 4 Hefte.
Med dette Hefte er nærværende Værk, som vi tidligere har udtalt os meget anerkjendende om, afsluttet. Vi tror, at enhver Mand, der vil ha et grundigt og paalideligt Kjendskab til Statsøkonomien neppe vil finde nogen «Oversigt», som er mere klar og grei end Levasseurs: Precis d’economie politique, som altsaa nu er tilgjængelig for norske Læsere i en god Oversættelse.
Af Firti kommende Undre af Pastor M. Bartler er nu 8de Hefte udkommet, og hvormed Værket afsluttes. Det er en høist mærkelig Bog, som nok fortjener at læses, uagtet dens mange underlige Synsmaader og Beregninger.
Norge, lyriske digte i udvalg ved Knud Klausen, P.Omtvedts Forlag, er en Sangsamling, som vi gjerne vil ha lagt et godt Ord ind for blandt baade Gamle og Unge. Det gjør saa godt at høre en god og frisk Sang, og lever der god Sang paa Ungdommens Læber er det en skjøn Forgjættelse. Denne lille Sangsamling, som burde findes i hvert eneste Hjem her i Landet, indeholder de bedste Sange, som vore Digtere – lige fra de første til de sidste – har skjænket os, og den, som kjøber den og tilegner sig dens Indhold vil aldrig i en ledig Stund, ja jelv under det travle Arbeide, savne opmuntrende Underholdning. Sang er paa sin Plads i Sorg og Glæde, og jo bedre Sange vi faar ud blandt Folket, des snarere kommer det ind paa en mere livsfrisk Tænkning.
«Norge» er som en Perle blandt alt det Skum af Literatur, der fraader om os i denne Tid, og den bør derfor ogsaa gives Agt paa. Det faaes i særdeles smukt Bind hos Boghandler Iversen hersteds, og den koster ikke stort.
m».
Lørdag 29 oktober 1887 hadde Vestfold[ccxviii] en lengre notis om litteratur:
«Literatur.
Paa Alb. Cammermeyers Forlag er udkommet:
Darvinismen eller Evolution og evolutionstheori. Af Sognepræst O. Asperheim:
Forfatteren, som flere af Bladets Læsere kjender af hans Bog: «Den bibelske Historie», søger i nærværende Skrift «Darvinismen» at paavise Uholdbarheden i den darvinske Udviklingslære og støtter sig herunder til endel Naturforskere, hvis Udtalelser han citerer. Sognepræst Asperheim er imidlertid ingen absolut Modstander af Udviklingslæren.
Tvertimod udtaler han, at «Evolutionen har en Udstrækning og spiller en Rolle i denne Verdens Tilblivelse, som ingen, saavidt vi ved, tidligere anede. Dette maa Kristendommmen gjøre sig fortrolig med som med en uryggelig Kjendsgjerning».
Sognepræst Asperheim har Evne til at skrive greit og fatteligt. Nærværende Boy er da ogsaa saa populært skreven, at den vil kunne blive læst og forstaaet af den store Almenhed. Og den fortjener at blive læst. Den er paa 99 Sider og faaes i Boghandelen for den billige Pris af 1 Krone.
«Nyt Tidsskrift», redigeret af I. E. Sars og Olaf Skavlan. Hefte 9 er udkommet med følgende indhold:
Almindelig norsk Lovsamling[ccxix] 1660-1835, udgivet af Otto Meilænder. Justitiariunas i Kristiania Byret. 2den gjennemseede og forøgede Udgave. P. T. Mallings Boghandel indbyder nu til ny Subskription paa dette Værk.
Samlingen, hvis Plan er den samme som den i 1872 udkomne og forlængst udsolgte Udgave, indeholder de vigtigste og i det praktiske Liv mest anvendte Forordninger og Reskripter – derunder ogsaa indbefattet Christian den Femtes norske Lovbbog i Uddrag – endvidere Resolutioner og alle nugjældende Storthingslove, forsaavidtsom de ikke er af en altfor speciel Beskaffenhed. Ogsaa Kundgjørelser, Cirkulærer og Departementsskrivelser af megen praktisk Interesse er blevne medtagne. Det Hele vil blive forsynet med veiledende Henvisninger og Notater samt Register. Samlingen kommer til at omfatte Alt, hvad Enhver, der ikke netop er juridisk Fagmand, i Almindelighed har Interesse af at kjende af Landets Lovgivning, og den vil danne et fuldstændigt tilstrækkeligt Lovapparat for Medlemmerne af de kommunale Repræsentationer, for Overformyndere og for alle andre Ombuds- og Bestillingsmænd- Ogsaa for den juridiske Embeds. og Forretningsmand vil det være af Interesse ved Siden af den større Lovsamling at besidde et saadant mindre omfangsrigt Udvalg, som kan medtages paa Reiser, haves tilstede i de forskjellige Forretnings. lokaler og i hvilket man med Lethed kan finde sig tilrette. Paa Grund af vor Lovgivnings stykkevis fremadskridende Udvikling vil Samlingen derhos ikke være uden betydelig Veiledning ved Undersøgelsen af, hvad der for Tiden er gjældende Ret.
Den nye Udgave udgjør omkring 160 Ark og udkommer i 25 Hefter paa 6 Ark til den billige Pris af 1 Krone pr. Hefte(26 ssidstel Hefte leveres gratis til de Subskribenter, der har betalt de foregaaende 25 Hefter.) Der kan ogsaa subskriberes paa komplette Exempl. indheftede a 25 Kr. eller bindvis: 1ste Bind heftet Kr. 11.50, indb. 12 Kr. og 13 Kr.; 2det Bind Kr. 13.50 indb. 14 Kr. og 15.25 Kr. Subskription modtages i enhver Boghandel samt hos Forlæggeren.
Værket er forøvrigt bleven en saa enstemmig Ros tildel over det hele Land, at nogen ny Anbefaling paa dette Sted vil være overflødig».
16 november 1887 hadde Vestfold[ccxx] en liten annonse for et verk avisen antagelig la en viss vekt på, siden den solgte boken i sin egen ekspedisjon:
Oddmund Vik var en lærer, redaktør, forfatter og politiker fra Øystese. På den tiden boken i annonsen ble utgitt, drev han sin egen folkehøyskole – den vandret litt fra Tjølling til Kodal og Andebu, så han kom innom begge grevskapene mens han var i Vestfold (som det skulle bli i 1919). Annonsen ble gjentatt flere ganger, og 23 november 1887 fikk den en kort redaksjonell omtale i Vestfold[ccxxi]:
«Om Jordebogsrettigheder og Tiende til Besidderen af Laurviks Gods og Greven af Jarlsberg m. m. Under denne Titel har Hr. Oddmund Vik udgivet en liden Bog, som vi vil anbefale særlig Gaardbrugerne her i Jarlsberg at forskaffe sig. Man faar i Hr. Viks Bog en fyldig historisk Udredning angaaende Spørgsmaalet om de saakaldte Jordebogsrettigheder og Tiende, som endnu maa svares, samt om disse Skatters Oprindelse og nuværende Retsgrundlag. Derfor vil enhver Gaardbruget her i Jarlsberg, saavel som enhver anden, der vil vinde Kjendskab til disse Forhold, have Nytte og Interesse af at læse Hr. Viks Bog. Den faaes i Hr. Iversens Boghandel hersteds, samt i «Vestfolds» Expedition for den billige Pris 50 Øre».
Kommunestyret møttes 29 november 1887, og dem dager senere kom det et referat i Sandefjords Tidende[ccxxii]:
«Sandefjords kommunebestyrelse holdt møde tirsdag. Af medlemmerne var formanden Holm Hansen og repræsentanterne H. Andresen og P. C. Pedersen fraværende. De to førstnævnte havde dog meldt forfald, der erkjendtes gyldigt.
Til behandling forelaa:
Sag 1. Forslag fra magistrat og formandskab til kommunebudget for 1888.
Forslaget udviste en samlet udgift af kr. 73,014.87 og en indtægt af kr 43,014 83, hvorefter der som byskat vilde blive at udligne kr. 30,000.
Ved gjennemgaaelsen af budgettet blev der gjort bemærkninger ved følgende poster: Under post 2 havde der tidligere været opført som «bidrag til byfogdens løn». Dette beløb havde formandskabet denne gangen strøget.
Ordføreren oplyste, at han, siden formandskabet havde forfattet sin indstilling, havde han konfereret med amtmanden, og han havde udtalt, at kommunen ikke havde nogen juridisk ret til at stryge bidraget, og han havde derfor anbefalet, at man opførte lønsbidrag for et halvt aar med 300 kr. og samtidig indgik til storthinget med andragende om for fremtiden at slippe dette bidrag. Denne fremgangsmåde troede han var den klogeste, og derfor vilde han foreslaa, at man som bidrag til byfogdens løn opførte 300 kr.
O. Nilsen: Det var vistnok et spørgsmaal, om man har været juridisk forpligtet til at bevilge disse 600 kr. før. Hvis man ikke det havde været, vilde han ikke være med paa at bevilget noget nu.
Magistraten havde den mening, at kommunen ikke ensidig kunde ophæve dette bidrag uden den anden part, statens, samtykke.
Departementet støttede sin ret til at kræve lønsbidrag ogsaa under embedets ledighed paa den repræsentantbeslutning, som var vedtaget, da bidraget blev bevilget, og i denne var indtet forbehold taget. Han vilde derfor støtte ordførerens forslag.
Efter nogle bemærkninger af O. Hansen, Oluf Andersen og ordføreren, fremholdt O. Nilsen at han ikke vilde være med paa at opføre noget, da han frygtede for, at kommunen derved vilde binde sig til at bevilge dette bidrag ogsaa i fremtiden. Meningen havde vistnok været, at bidraget skulde ophøre, naar ledighed indtraadte.
A. H. Nilsen var tilbøielig til at holde paa formandskabets forslag. Den tidligere repræsentantbeslutning, som departementet henholdt sig til, var vistnok noget uheldig. Det oprindelige forslag fra formandskabet lød paa et bidrag af 400 kr. og med det forbehold, at det skulde ophøre ved ledighed i embedet. Dette beløb var i repræsentantskabet forhøiet til 600 kr., og han havde troet, at dette forbehold var taget med der ogsaa, men rimeligvis var dette ikke tilfældet. Han troede ikke, man risikerte noget ved indtet at opføre; thi det var jo tilfældet nu, medens embedet bestyredes af en konstitueret, at statskassen havde indtægter af embedet, og da var der liden mening i, at kommunen skulde have udgifter.
H. S. Iversen vilde helst holdt paa formandskabets forslag men troede dog det var heldigst at følge amtmandens raad, thi han vilde vor bys vel og kom sikkerlig til at tale vor sag i storthinget. Og naar man ikke var sikker paa, om man kunde slippe bidraget, i var det heldigst at bevilge nu, thi disse efterbevilgninger var altid kjedelige.
Miøen syntes, det var vanskeligt, med de oplysninger man havde, at danne sig en begrundet mening om, enten kommunen var forpligtet til at bevilge eller ikke. Han troede derfor, at det var heldigst intet at bevilge under denne post, men derimod forhøie de «uforudseede udgifter» med 300 kr., thi da bandt man sig ikke for fremtiden.
Ordføreren fastholdt sit forslag om at bevilge 300 kr. under denne post. Ved votering blev ordførerens forslag forkastet med 9 mod 7 stemmer.
Ved samme post behandling fremholdt Oluf Andersen at han havde ventet at faa se noget opført til trykning af dokumenter vedrørende sager, der behandles af repræsentantskabet. Denne sag havde været fremme før, og der var da enstemmig besluttet, at noget skulde foretages. Rimeligvis var det af økonomiske hensyn, at formandskabet intet havde opført, men han gad vide, om dette var god økonomi Det var skik over hele landet at trykke disse dokumenter, og naar man blot havde 6-7 repræsentantmøder om aaret, saa maatte det være overkommeligt.
Om dette reiste sig en lang og vidtløftig debat mellem d’herr. O. Nilsen og O. Hansen, der sluttede sig til Andersen og vilde at at man skulde bevilge trykning af disse dokumenter og A. H. Nilsen, ordføreren, Iversen, Miøsen og Chr. Hansen, der ikke vilde gaa med paa nogen bevilgning til dette nu.
Andersen fremsatte tilslut forslag om, at der til trykning af repræsentantsager skulde bevilges 100 kr., hvilket forslag vedtoges med 9 mod 7 stemmer.
Under post 23 c var som bidrag til havnekassen opført kr. 770.
Magistraten foreslog dette beløb forhøiet med 330 kr., hvilket beløb havnekassen tiltrængte, da der var gjort krav om afdrag af dens laan af Kongsbergs sølvværks driftsfond. Dette forslag vedtoges enstemmig.
I henhold til sine udtalelser under behandlinger af post 2 foreslog Miøen post 23 d «uforudseede udgifter» forhøiet med 300 kr., hvilket forslag enstemmig vedtoges.
Med disse forandringer vedtoges derpaa budgettet i sin helhed enstemmig. Efter dette blir det samlede beløb, der kommende aar bliver at udligne som byskat, kr. 30,730.
Sag 2. Forslag til havnebudget for 1888 med begjæring om, at der bevilges 2 pct. tillæg til toldindtraderne til indtægt for havnekassen.
Forslaget, der udviste en indtægt og udgift af kr. 4300, tilligemed de forlangte 2 pct. vedtoges enstemmig.
Sag 3. Andragende fra haandværkerforeningen om at faa overladt lokale med lys og opvarmning i den nye almueskolebygning til brug for en tegneskole. Formandskabets forslag, der gik ud paa, at andragendet indvilgedes indtil videre vedtoges, enstemmig.
Sag 4. Indstilling fra formandskabet om at der bevilges 120 kr. til forandring af et værelse i sygehuset med maling og anskaffelse af et nyt klædeskab til samme. Enstemmig bifaldt.
Sag 5. Indstilling fra samme om at der for vinteren 1887-88 bevilges til vaagekonen ved sygehuset til indkjøb af ved kr. 25. O. Andersen foreslog beløbet forhøiet til 40 kr., hvilket forslag vedtoges enstemmig.
Som sidste sag foretoges valg paa to medlemmer af fattigkommissionen istedetfor A. H. Nilsen og Testman, der havde fungeret den lovbestemte tid. H. Nilsen frabad sig gjenvalg Valgte blev skomager J. T. Rove med 14 og kirkesanger From med 12 stemmer».
Lørdag 6 oktober 1888 finner man en liten notis i Smaalenenes Amtstidende[ccxxiii]:
«Byfogedembedet i Sandefjord. I «Sandefj. Tid». Er der indtaget et forlydende om, at Stedets Ordfører, Hr. H. S. Iversen har været inde hos Chefen for Justitsdepartementet og udbedt sig en Byfoged af Venstreanskuelser samt at have opgivet, at han var sendt af Formandskabet».
Onsdag 14 desember skrev sognepresten, Chr. Lange, en liten notis i Sandefjords Tidende:
«Bibeltext-Rulle 1888
Kristiania. Udgivet og forlagt af Frederikke Landstad. Faaes hos Boghandler H. S. Iversen for 15 Øre.
Denne Bibeltext-Rulle, som indeholder et skjønsomt Udvalg af herlige Bibelsprog, hentede baade fra det gamle og nye Testamente, og som for hver Dag vækker et dyrebart Guds Ord til Næring for Aand og Hjerte, anbefales herved til den samme velvillige Modtagelse og rigelige Udbredelse, som den af Frøken Landstad for 1887 udgivne Text-Rulle har fundet. Der blev udbredt 10,0000 Exemplarer.
Chr. Lange».
Lørdag 10 desember hadde Vestfold[ccxxiv] en litt ordknapp liste over nyutgivelser på Cammermeyers og Ernst Bojesens forlag:
«Literatur.
Paa Alb. Cammermeyers Forlag er udkommet og sendt Redaktionen til Anmeldelse følgende Bøger:
Unge Damer. Af August Bolle. Kr. 2,50.
Samtlige Bøger faaes hersteds i Hr. Iversens Boghandel.
*
Paa Ernst Bojesens Forlag, Kjøbenhavn er udkommet
«Børnenes Juleroser»
4de Aargang. Denne særdeles smukt udstyrede og indholdsrige Børnebog vil di anbefale paa det bedste til enhver Familje. «Børnenes Juleroser» vil være en Pryd paa Juletræet og en Glæde for ethvert Barn.
Den kan faaes i Hr. Iversens Boghandel hersteds for den overmaade billige Pris af 1 Krone.
*
«Nordstjernen»s Aarsrevue – Oktbr. 1886 – Oktbr. 1887 – er udkommen. Den indeholder mange interessante Billeder fra de vigtigste Begivenheder i Aaret, saavel uden- som indenlandske. Revuen bringe desuden flere Portrætter af bekjendte Personer, der er afdøde i det Tidsrum, den indbefatter.
Bogladeprisen er 1 Krone; men «Nordstjernens» Abonnenter faar den for 50 Øre».
Folkeskolen i Sandefjord ble bygget i 1880-årene, og da den stod ferdig ble det ganske mye konflikt over både arbeidet og regningen, noe som tok mye tid i kommunens styrende organer. Vestfold[ccxxvi] trykket en lengre sak om dette 31 januar 1888:
«Kommunesager.
_ _ _
I Repræsentantsamlingen paa førstkommende fredag, foreligger til Behandling blant de mere den fra forrige Møde udsatte Sag angaaende Eftergivelse af Kommunens Krav paa Bygmestrene H. Andresen og H. Ahrens i Anledning af Opførelsen af Almueskolebygningen og Gymnastiklokalet. Bygmesterne har tillige andraget om Godtgjørelse eller Erstatning for sit Arbeide med Opførelsen af nævnte Bygninger. Hr. Andresen ansøger saaledes Kommunen om et Beløb af 1200 Kroner, medens Ahrens uden at nævne noget Beløb kun andrager om «en passende Arbeidsløn for vel udført Arbeide».
Sandefjords Formandskab har i Møde den 17de ds. paany behandlet Sagen og da besluttet at forelægge den for Repræsentantskabet med følgende Indstilling, som vi tillader os at hidsætte:
Til
repræsentantskabet!
ldet formandskabet forelægger for det ærede repræsentantskab den fra forrige møde udsatte sag angaaende Ahrens og Andresens andragender om eftergivelse af det krav, kommunen har paa dem som entreprenører for opførelsen af almueskolebygningen med gymaastiklokale, samt at der bevilges dem erstatning for deres arbeide, skal man give en kort fremstilling af sagen.
Ved kontrakt af 4de mai 1886 paatog Andresen og Ahrens sig at udføre alt arbeide og tillægge alle materialier til nævnte bygningers komplette fuldførelse for den sum 45,500 kr. og med forpligtelsen til at finde sig i, at der gjordes forandringer i tegninger og beskrivelse mod godtgjørelse for merarbeide efter de priser, som var anførte i et af dem udarbeidet specificeret overslag over bygningernes kostende.
Som selvskyldnerkautionister for kontraktens opfyldelse saavelsom for udbetalte forskudssummer indgik d’hr. glasmester Oluf Andersen og maler Th. Thorsen.
Entreprenørerne indgik sig imellem at antage som sin kasserer og regnskabsfører for byggearbeidet byens kæmner og at intet kunde udbetales af deres fælles kasse uden begges underskrift paa anvisninger.
Da det under arbeidet straks viste sig, at entreprenørerne ikke kunde tilveiebringe midler uden at faa anvist paa forskud, og da man heller ikke kunde erholde nogen paalidelig beregning af det udkørte arbeides forhold til de anviste beløb, fandt formandskabet det fornødent at træffe saadan forføining, at entreprenørerne ikke kunde disponere over de anviste beløb uden netop til materialier og arbeide vedkommende bygningerne. Paa denne maade var der til midten af juni maaned f. a. anvist over 43000 kr., hvilket omtr. var det beløb, der tilkom entreprenørerne for deres akkord, da de blev fritagne for at anskaffe ovne, for hvilke der efter kontrakten skulde fragaa kr. 2500. Hvad entreprenørerne yderligere havde at kræve, var den godtgjørelse, der tilkom dem for merarbeidet ved de forandringer, der var gjort i bygningerne, hvorfor formandskabet fordrede et overslag over disses kostende, førend yderligere anvisning fandt sted. Et saadant overslag fremkom imidlertid ikke, og da der paa grund deraf ikke blev anvist flere penge, blev arbeidet stanset, uagtet der manglede meget paa, at bygningerne var færdige, hvilket de skulde været inden 1ste aug. f. a. Da det imidlertid var paatrængende nødvendigt at tage lokalerne i brug straks, fandt formandskabet det fornødent at afæske entreprenørerne erklæring i sagens anledning. En saadan erklæring blev afgiven paa beskikkelse den 27de juli f. a. og gik ud paa, at de af mangel paa midler ikke saa sig istand til at fuldbringe akkorden, hvorfor formandskabet bemyndigede byggekommiteen til hurtigst mulig at fuldføre bygningerne, hvilket blev gjort, saa de kunde tages i brug 24de aug.
Først 26de septbr. f. a. fremkom fra entreprenørerne et overslag over, hvad de beregnede sig for ekstraarbeide ved bygningerne, hvilket gik op i kr. 9150.91 dog uden fradrag af hvad der ved de gjorte forandringer var indsparet. Dette overslag viste sig imidlertid at være saa urimeligt, at det ikke kunde lægges til grund for noget opgjør.
Paa anmodning udarbeidede derpaa tilsynsmanden ved byggearbeidet hr. Børve en beregning over de gjorte forandringers kostende, nøiagtig efter priserne i det specificerede overslag med det resultat, at de beløb sig til i det hele Kr. 2015.58
Og de ved forandringerne
Indvundne besparelser
Beløb sig til ‘’ 1104.95
Altsaa til rest kr. 910.63
Hvortil kommer efter
byggekomiteens for-
slag en godtgjørelse af ‘’ 895.21
Til sammen kr. 1805.84
Der tillagt den i kon-
trakten bestemte sum ‘’ 44500.00
udgjør ‘’ 47305.84
som udgjør det beløb, det tilkommer entreprenærene for opførelsen af bygningerne, medens der til fuldførelsen af de arbeider der efter kontrakten paala dem er medgaaet kr. 48821.30
De er altsaa kommen tilkort ‘’ 4015,46
Det beløb, der efter dette opgjør skulde tilsvares af entreprenørerne, er afkrævet dem; men kravet er fra begge besvaret med oventor nævnte andragender om eftergivelse af beløbet, og om erstatning for deres arbeide. Under andre omstændigheder kunde man vel i et saadant anliggende søge sig skadesløs hos selvskyldnerkautionisterne, men i dette tilfælde, hvor man gjennem pengeforvaltningen kan overbevise sig om, at hele det anviste beløb (paa en forholdsvis liden undtagelse nær), er anvendt til byggearbeidet, forekommer det formandskabet, at man ei bør gjøre sin ret gjældende overfor disse, ligesom man ogsaa af samme grund finder, at man af billighedshensyn burde indvilge entreprenørernes andragende om eftergivelse af deres ansvar i anledning af deres ufuldførte akkord. De tiloversblevne materialier, som beror paa samlagets tomt, bliver selvfølgelig som i paategning paa kontrakten anført kommunens eiendom.
Angaaende entreprenørernes andragende om erstatning for deres arbeide finder formandskabet, at det kan have sine betænkeligheder at være imødekommende, selv om de under arbeidet havde vist omhu for at faa arbeidet solid og kontraktmæssig, og om de havde stillet sig velvillige overfor billige krav, da det lettelig vil kunne lede dertil, at mangen vil kunne finde det lømnende ved indgi velse af anbud at gaa til en for lav pris for at være sikker paa at faa arbeidet i tillid til senere at faa sig godtgjort kor sit arbeide. Indbydelsen til anbud paa et arbeide vil derved kun blive en formsag og det kan let føre til, at den dygtige, samvittighedsfulde og forsigtige arbeider kan blive forbigaaet for den mindre dygtige, som intet har at resikere. Angaaende de indkomne andragender skal formandskabet oplyse, at entreprenørerne har oppebaaret for sit personlige behov omtr. 300 kr. hver.
I henhold til foranstaaende skal formandskabet tillade sig at henstille til det ærede repræsentantskæb at fatte saadan beslutning:
-
- Kommunens krav paa entrep. i anledning af opførelsen af almueskolebygningen og gymnastiklokalet ettergives. De tiloversb. materialier forbliver, som i paategning paa kontrakten bestemt, kommunens eiendom.
-
- Entreprenørernes andragender om godtgjørelse for deres arbeide indvilges ikke. D’Hrr Grøn og Hansen fandt, at der for Andresens vedkommende var særegne omstændigheder tilstede, som opfordrer til at yde ham en liden erstatning for den tid, han har været sysselsat ved bygningernes opførelse, og indstiller de derfor paa, at der som saadan erstatning bevilges ham et beløb af 500 kr.
Hr. Stub ønskede ikke at være med paa nogen indstilling hvad post 2 angaar.
Sandefjords formandskab den 17/1 88.
I Sandefjords Blad[ccxxvii] 10 mars 1888 kunne man lese om det kommende representantskapsmøtet:
«Repræsentantsamling
afholdes paa raadhuset torsdag den 15de marts kl. 4 efterm. til behandling af følgende sager:
-
- Forslag til decision af kæmnerregnskabet for 1886 samt havnekasseregnskabet for 1886 og fra 1/1 til 5/5 1887.
-
- Indstilling fra formandskabet om eftergivelse af den P. Undhjem ilignede skat for 1887.
-
- Forslag fra Holm Hansen om at bevilge saavel hr. Ahrens som hr. Andresen godtgjørelse for deres arbeide med opførelsen af skolebygningen.
-
- Indstilling fra formandskabet, at at kommunens bidrag til byfogdens løn fremdeles udbetales indtil videre Dokumenterne er udlagt til eftersyn paa raadhuset.
Sandefjords formandskab den 8de marts 1888.
Avisen Vestfold[ccxxviii] overgikk seg selv i dekningen av kommunens styrende organer da den 15 mai 1888 trykket – over halvannen side, medregnet forsiden – ikke bare dagsorden for samme dags representantmøte, men også alle sakens dokumenter:
«Sager
til behandling i repræsentantmøde idag.
Sag no. 9.
Andragende fra handelsbetjent Boye J. F. Bye om eftergivelse eller nedsættelse af den ham ilignede skat for 1836.
Til
Sandefjords magistrat og formandskab!
Undertegnede, som i disse dage er bleven afkrævet skat til Sandefjord med kr 14.48 for aaret 1886, tillader sig at ansøge ærede magistrat og formandskab om fritagelse for eller imodsat fald om forringelse af samme, idet jeg ærbødigst tillader mig at oplyse, at jeg frafyttede byen primo marts 86, naar undtages den korte tid, jeg opholdt mig paa stedet som familieforsørger, men ogsaa i samme tid uden nævneværdig fortjeneste, hvilket i betydelig grad ødelagde min økonomiske stilling, hvortil end yderligere kommer, at jeg ogsaa for tiden arbeider under trykkende forhold og i smaa kaar. Jeg tillader mig fremdeles at oplyse, at jeg ved hr. Guttormsens forretning dengang ikke opnaaede større fortjeneste end 3 a 400 kr. pr. aar.
Appelerende til ærede magistrat og formandskabs imedekommenhed tillader jeg mig snarest at forvente Deres ærede svar, tegner med høiagtelse
ærbødigst
Boye J. F. Bye.
Kristiania den 18te marts 1888.
_ _ _
Fra
byfogden i Sandefjord!
Hr underfogden
Kristiania
Hangdelsbetjent Boye J. F. Bye, Akersveien 37 Kristiania, har indgivet andragende om eftergivelse af den ham ilignede byskat til Sandefjord kr. 14.48 (cfr. eksp. herfra af 24de januar d. a.)
Man skal i den anledning anmode hr. underfogden om velvillig at meddele fornødne oplysninger om andragerens økonomiske forhold.
Sandefjords byfogedkontor 18de marts
1888
H. Bang
Kst.
Tilbagesendes hr. byfogden i Sandefjord med oplysning, at der under 14de da. m. er forotaget udpantning hos debitor for skatten med udlæg i en malet komode, 1 lampe og endel kjøkkentøi tilsammen værdsat for 20 kr. Udenfor disse gjenstande besad debitor kun nogle leiede møbler, hvorhos han har liden fortjeneste, er gift og har et barn. Hans økonomiske stilling maa betegnes som daarlig.
Kristiania underfogedkontor 24/3 88
Henr. Stibolt,
kst.
Oversendes Sandefjords ærede formandskab med henvisning til vedlagte skrivelse fra Kristiania undertfoged af 24de marts d. a.
Jeg antager, at andragendet efter det oplyste bør indrvilges. Sandefjords magistrat 28de marts 1888
H. Bang,
kst
Sagen behandledes af formandskabet den 12te april og besluttedes forelagt repræsentantskabet med indstilling at skatten nedsættes til det halve Kr 7.24.
Sandefjords formandskab den 7de mai 1888;
H. S. Iversen,
ordf.
Sag no. 10.
Skrivelse fra ligningskommissionen med anbefaling af en passende nedsættelse i den enkefruerne Schanche og N. Tholvsen ilignede skat for 1888 samt at skatten for enke Amalie Ahlsen eftergives.
Til
Sandefjords comunebestyrelse.
I henhold til byskattelovens § 34 tillader ligningskommissionen sig herved at anbefale en passende nedsættelse af den enkefruerne Schanche og Tholvsen ilignede skat for dette aar, da ligningskommissionen finder, at skatten for disses vedkommende vil falde uforholdsmæssig trykkende formedelst den forandring, der er indtraadt i deres økonomislke stilling ved deres mænds død. Enkefru Schaneche er, da byfoged Schanche døde i septbr. f. a., ilignet skat efter byfogdens fulde aarsindtægt kr. 4100 og formue kr. 10,000 med ialt kroner 309.85 øre – Bankkasserer Tholvsen døde tidligere, hvorfor enkefru Tholvsen efter antagen indtægt kr. 2500 er ilignet en skat af kr. 164.46, medens hendes nuværende evne til at betale skat oplyses at være liden eller ingen. Af lignende grunde har man besluttet at anbefale, at den afdøde skomager Johannes Ahlsen ilignede skat kr. 3.32 øre helt eftergives i henhold til vedlagte andragende fra hans enke.
Andragende fra enkefru schaneche vedlægges ligeledes.
Sandefjords ligningskommission den
28de marts 1888.
Th. Miøen.
_ _ _
Til
Ligningskommssionen.
Af ligningen for indeværende aar erfarer jeg. at den ærede kommission har anført mig til indtægt kr. 4100 og formue kr. 10,000 med byskat kroner 309.85. Som bekjendt afgik min mand, byfoged Schanche ved døden i forrige aars september maaned, og det kan vides, at den tidligere økonomiske stilling derved desværre er for mig undergaaet en væsentlig forandring, der ganske vil umuliggjøre mig udredelsen af et beløb som det ilignede. Jeg er for mit underhold nu alene henvist til en aarlig indtægt af ca. kr. 1200 foruden den bolig, som gaarden yder mig, og det vil visselig indrømmes, at der med de krav til livet som under et langt og lykkeligt ophold her i Sandefjord er i saa rigt maal blevet fyldestgjorte, nu efter min kjære mands bortgang er paalagt mig saa betydelige indskrænkninger, at jeg kun med den største forsigtighed kan haabe at slaa mig igjennem, om der ikke til mit store og smertelige savn ogsaa skal komme sorger af økonomisk art.
Jeg nærer saaledes den tillidsfulde fortrøstning, at den ærede kommission forsaavidt der ikke fra dens side, maatte være legal adgang til at foretage forandring i en ligning, for hvilken budet om ligningens henføren til det sidstforløbne aars indtægt danner den formelle hjemmel – vil i hvad jeg foran har tilladt mig at anføre, finde grund til overensstemmende med skattelovens § 34 at indgaa til kommunebestyrelsen med anbefaling af nedsættelse i min store skattebyrde til et beløb beregnet efter min nuværende økonomiske stilling.
Sandefjord den 13de marts 1888.
Ærbødigst
_ _ _
Sandefjord 8. 3. 88.
Til
den ærede ligningskommission
i Sandefjord.
Da jeg ser af stedets aviser, at min afdøde mand er ilignet en skat stor kr. 3.32 der saaledes kom til at udredes af mig hans gjenlevende hustru, saa er jeg herved saa fri at indgive andragende til den ærede ligningskommission om eftergivelse af samme, da jeg ved min mands pludselige død ikke er i den ønskværdigste stilling. I haab om at det tages under overveielse tegnes med agtelse
ærbødigst
Amalie Ahlsen.
Sagen behandledes i formandskabet den 12te april og besluttedes forelagt repræsentantskabet med indstilling, at:
-
-
- Fru Schanches skat nedsættes til en trediedel af beløbet altsaa kr. 103.28.
-
-
- Fru Tholvsens skat nedsættes til en trediedel altsaa kr. 54.82.
-
-
- Enke Amalie Ahlsen skat eftergives.
Sandefjords formandskab den 7de mai 1888.
H. S. Iversen,
ordf.
Sag no. 11.
Klage fra telegrasfistinde frk.Constanse Schmindt over urettelig at være ilignet skat til Sandefjord for 1888, oversendt fra ligningskommissionen.
Til
Ligningskommissionen i
Sandefjord.
Da jeg ser, at jeg er ilignet skat til Sandefjord, tillader jeg mig at gjøre opmærksom på, at jeg ogsaa er lignet til Sandehered, og vel pligter at betale skat der, da jeg indtil 14de oktober 1887 boede paa stationen.
Ærbødigst
Constanse Schmidt,
Telegrafistinde.
Tilbagesendes med bemærkning, at da denne klage indløb flere dage efter udløbet af fristen for indlevering af klager til ligningskommissionen, savner denne lovlig adgang til at tage den under behandling. Man bør derfor henstille til Dem at henvende Dem til kommunebestyrelsen, der nu er rette vedkommende.
Sandefjords Ligningskommission 20de marts 1888.
Ærbødigst
Th. Miøen.
Til Frøken Constanse Schmidt!
Oversendes kommunebestyrelsen med henvisning til hr. sagfører Miøens paa tegning.
Ærbødigst
Constanse Schmidt.
Sandefjord 21/3 88.
Til
Sandefjords lignings-
kommission!
Vedlagt oversendes skrivelse fra frk. Constanse Schmidt af 19de ds. med anmodning om nærmere oplysning angaaendedet af frk. Schmidt anførte og om hendes skattepligt til Sandefjord i dette aar.
Sandefjords formandskab den 24de marts 1888.
Tilbagesendes formandskabet med tilkjendegivende, at ligningskommissionen ved at iligne frk. Constanse Schmidt skat til Sandefjord for dette aar er gaaet ud fra en feilagtig oplysning om hendes bosted den 30te septbr. f. a., og at man efter indhentede nye oplysninger finder, at den hende ilignede skat maa frafaldes. Sandefjords ligningskommission 28de marts 1888.
Th. Miøen.
Sagen behandledes i formandsskabet den 12te april og besluttedes forelagt repræsentantskabet med indstilling at skatten frafaldes.
Sandefjords formandskab den 7de mai 1888.
Sag no. 12.
Andragende fra H. Andresen om eftergivelse af 2den termin af hans byskat for 1886.
Til
Sandefjords formandskab.
Undertegnede andrager herved om at blive eftergivet byskat 2den termin for 1886 kr. 115.
Da jeg ikke opnaaede nogen godtgiørelse for mit arbeide ved opførelsen af skolebygningen, men har betalt i disse 2 aar i byskat kr. 208, maa det kunne være nok skat for mig, som intet har fortjent i den lange tid, jeg var i dette arbeide og heller ikke i den tid kunde virke til nogen anden fortjeneste.
Sandefjord den 26 marts 1888.
Ærbødigst
Sagen behandledes i formandskabet den 12te april og besluttedes forelagt repræsentantskabet med indstilling at skatten eftergives.
Sandefjords formandskab den 7de mai 1888.
Sag no. 13.
Andragende fra H. Andresen om eftergivelse af skyldige skolepenge for hans 3 Børn i middelskolen.
Til
Sandefjords formanskab!
Undertegnede andrager herved om at fritages for at betale, hvad jeg skylder i skolepenge til middelskolen for mine 3 Børn Marit, Synøve og Hans. Marit gaar i 3die mdkl. og de 2 andre gaar i forberedelsesklasserne til udgangen af indeværende skoleaar.
Da mit andragende om godtgjørelse blev afslaaet, vil følgen muligens være, at mine børn midt i skoleaaret blir udtaget af skolen. Dette andragendes indrømmelse vilde ialfald bevirke, at afslaget ikke rammede mine børn, om deres undervisning for tiden kunde fortsættes.
Det vilde derfor være en stor velgjerning om formandskabet vilde indvilge dette mit andragende.
Sandefjord 16de marts 1888.
Ærbødigst
Andragerens børn gaar som i andragendet oplyst henholdsvis i 3die mdkl. 1ste forbrkl. og 1ste forbrkl.
Den ældste er en brav og stræbsom elev, hvis opførsel i enhver henseende er rosværdig, medens hendes fremgang kun er middelmaadig formentlig paa grund af mindre gode evner.
Med de to mindste er man i alle henseender vel tilfreds.
Sandefjords middelskole 22de marts 1888.
Knut Hougen,
skolebestyrer.
Fra
forstanderskabet for Sande-
fjords middelskole!
Da sagen kun angaar et penge-spørgsmaal tillader man sig at oversende dokumenterne til kommunebestyrelsen uden yderligere udtalelse.
Ovenstaaende forstanderskabs udtalelse tillader jeg mig herved overensstemmende med forstanderskabets protokol at meddele, idet hr. Andresens andragende om fritagelse for skolepenge for sine 3 børn i dette skoleaar oversendes.
Forstanderskabet for Sandefjords
middelskole den 23de marts 1988.
Ærbødigst L. M. Harboe,
Til
Sandefjords formandskab.
Sagen behandledes i formandskabet den 13de april og besluttedes forelagt repræsentantskabet med indstilling at de skyldige skolepenge for H. Andresens børn til 15de april d. a. eftergives.
Sandefjords formandskab den
7de mai 1888.
H. S. Iversen,
ordf.
Sag no. 14.
Andragende fra tømmermester C. M. Nilsen om eftergivelse af den ham ilignede skat for 1888.
Til
Sandefjords overlignings-
kommission!
For indeværende aar er jeg lignet efter en indtægt af 600 kr.; men jeg har i flere af de sidste aar saagodtsom intet tjent, og ifjor havde jeg istedetfor fortjeneste endogsaa et ikke saa lidet tab. Stillingen er saadan, at jeg i længere tid har levet ved hjælp af understøttelse fra mine børn. Jeg har allerede i dette aar modtaget mer end 100 kr. Paa det arbeide, jeg ifjor havde for kommunen, har jeg en gjæld af omtrent 400 kr. for hvilken gjæld vel mit lille indbo kommer til at stryge med og saa staar jeg igjen næsten nøgen. At jeg ikke klagede til ligningskommissionen, skrev sig derfra, at jeg nærede haab om at faa nogen erstatning for mit tab paa udhusene til skolegaarden, men hvilket haab nu er glippet. Jeg har fremdeles ingen udsigt til at erholde arbeide. Rigtigheden af hvad jeg her har anført kan bevidnes med vidner og ed. Jeg haaber derfor, den ærede overligningskommission vil finde det rigtigt at udstryge mig af skattelisten.
Sandefjord den 7de april 1888.
Ærbødigst
C. M. Nilsen
tømmermester.
Da klagen ikke først er forelagt ligningskommissionen til kjendelse, afvises den som ikke indgivet paa rette maade og til rette tid.
Sandefjords overligningskommission
den 11te april 1888.
P. A. Grøn,
formand.
Oversendes Sandefjords kommunebestyrelse med ærbødigst andragende at skatten maa blive eftergivet.
Sandefjord den 12te april 1888.
Ærbødigst
Sagen behandledes i formandskabet den 24de april og besluttedes forelagt repræsentantskabet.
Sandefjords formandskab den 7de mai 1888.
H. S. Iversen.
ordf.
Sag no 15.
Forslag fra F. O. Nilsen og O. Nilsen m. fl. om at ret til smaasalg af vin gjøres til gjenstand for bevilling overensstemmende med lov af 18de juni 1884 § 20.
Til
kommunebestyrelsen.
i Sandefjord.
Undertegnede – af en forsamling igaar valgt komite – andrager herved den ærede kommunebestyrelse om, at denne snarest vilde søge at erhverve kongelig stadfæstelse for, at al vinhandel her i byen bliver gjenstand for bevilling.
Da nævnte handel formenes at blive misbrugt, saa er man temmelig sikker paa at vedkommende vilde være meget forsigtigere, naar der maatte erhverves bevilling, istedet for som nu at vinen er fri handelsvare. En igaar enstemmig vedtaget resolution vedlægges.
I det haab at kommunebestyrelsen velvillig vil tage vort ærbødige andragende under behandling tegne vi paa forsamlingens vegne med al agtelse og ærbødighed.
P. O. Nilsen O. Nilsen.
M. M. Torkelsen. O. C. Håvaldsen.
G. Sørensen L. Jakobsen.
Resolution.
Forsamlingen henvender sig i al ærbødighed til Sandefjords kommunebestyrelse med begjæring om, at denne snarest mulig søger at faa al vinhandel her i byen til gjenstand for bevilling overensstemmende med lov af 18de juni 1888.
(Enstemmig vedtaget).
Oversendes den ærede magistrat med anmodning om at afgive erklæring om, hvorvidt det kan ansees fornødent og tjenligt for vort sted at gjøre smaasalg af vin til gjenstand for bevilling. 1 bilag følger.
Sandefjords formandskab den 23de marts 1888.
Efter mit kjendskab til forholdene er der for tiden ikke tilstrækkelig opfordring til at gjøre ret til smaasalg af vin til gjenstand for bevilling.
Sandefjords magistrat 12te april 1888.
kst.
Til
formandskabet
Sagen behandledes i formandskabet den 24de april og besluttedes forelagt repræsentantskabet med indstilling, at der ikke foretages noget i sagens anledning, idet formandskabet henholder sig til magistratens udtalelse.
Sandefjords formandskab den 7de mai 1888.
H. S. Iversen,
ordf.
Sag no. 16.
Tilbud fra A. A. Walby om at faa Kjøbt til fortaug det tomtestykKke vestenfor hans hus, hvorpaa tidligere har staaet et karnap.
Til
Kommunebestyrelsen
i Sandefjord.
Undertegnede tillader sig herved endnu en gang at tilbyde kommunen min tomt vestenfor min hovedgaard, hvorpaa karnapet tidligere har staaet – for 100 kr. mod at den bliver udlagt til gade og mod at fortaug med rendesten bliver anlagt. Dette maa bestemmes inden 1ste Juni d. a. da den i modsat fald efter den tid bliver benyttet og kan saaledes ikke erholdes.
Imødeseende deres ærede meddelelse snarest mulig tegner jeg med agtelse
ærbødigst
A. A. Walby.
Sandefjord den 4de mai 1888.
_ _ _
Sagen behandledes i formandskabet den 11te mai og besluttedes forelagt repræsentantskabet med indstilling at tomtestykket kjøbes for den forlangte pris 100 kr. men at kommunen er fri for de forøvrigt opstillede betingelser.
Sandefjords formandskab den 11te mai 1888.
ordf.
Sag no. 17.
Andragende fra bestyrelsen for samlaget for brændevinshandel om anbefaling til fornyet stadsfæstelse paa samlagets plan.
Til Sandefjords magistrat og formandskab. Ifølge bemyndigelse af den ordinerede generalforsamling afholdt den 25de april d. aar, tillader bestyrelsen for Sandefjords samlag for brændevinshandel sig at andrage om at vedlagte plan maa blive vedtaget af kommunebestyrelsen til fornyelse for et tidsrum af 5 – fem – aar fra 1/1 89.
I bestyrelsen for Sandefjords sam-
lag for brændevinshandel, 1/5 88
Sendes Saudefjords formandskab.
Sandefjords magistrat, 5te mai 1888.
kst.
Sagen behandledes i formandskabet den 11te mai og besluttedes forelagt repræsentantskabet med indstilling at andragendet indvilges.
Sandefjords formandskab den 11te mai 1888.
H. S. Iversen
Ordf.».
Også i hine hårde var det viktig at de som hadde posisjoner i samfunnet, valgt av noen få, riktignok, måtte stå til ansvar for det de drev med, og i fravær av internett lå det litt tregheter, men likevel: man gjorde informasjon tilgjengelig gjennom Sandefjords Tidende[ccxxix] 7 juni 1888:
«Extrakt
af Sandefjords kommuneregnskab for 1887 og havneregnskabet for tidsrummer fra 1ste mai til 31te December 1887 er udlagt til eftersyn paa raadhuset.
Sandefjords formandskab den 6te juni 1888.
H. S. Iversen
Hvorfor de trengte å avholde et representantskapsmøte i slutten av juni er ikke helt klarlagt, men et slikt ble annonsert i Vestfold[ccxxx] sankthansaften 1888:
«Repræsentantmøde
afholdes paa raadhuset tirsdag den 26de juni kl. 4 efterm. til behandling af følgende sager:
-
- Indstilling fra formandskabet i anledning af en af justitsdepartementet begjæret udtalelse angaaende den i lov om rettergangsmaaden i straffesager af 1ste juli 1887 § 27 omhandlede lagsognsinddeling.
- Indstilling fra formandskabet om oprettelse af en fast lærerindepost ved middelskolen i stedet for den ene af de midlertidige poster.
Dokumenterne er udlagt til eftersyn paa raadhuset.
Sandefjords formandskab den 21de juni 1888.
I begynnelsen av august[ccxxxi] utkom en «Ny Fortegnelse over Norske Fyre og Redningsstationer» og i Sandefjord var det H. S. Iversens bokhandel som solgte den til publikum.
Sommeren var efterhvert over, de siste badegjestene hadde reist stillheten senket seg, og det var tid for politikk igjen. Tirsdag 4 september bragt Vestfold[ccxxxii] saker og dokumenter for et representantmøte som skulle finne sted to dager senere:
«Sager
til behandling i repræsentantmøde
Torsdag den 6te september.
Sag no. 20.
(Se sag no. 10).
Den fra repræsentantsamlingen den 15de mai d. a. udsatte sag no. 10 post 1 og 2 angaaende nedsættelse i den enkefruerne Schanche og Tholvsen ilignede skat for 1888.
I anledning den i mødet besluttede forespørgsel er gjennem amtmanden indløbet følgende skrivelse fra finantsdepartementet.
Til
Sandefjords magistrat!
Under 15de d m. har det kgl. finantsdepartement tilskrevet mig saaledes: I anledning af den af hr. amtmanden under 28de f. m. hertil indsendte forespørgsel fra Sandefjords formandskab angaaende enkefruerne Schanches og Tholvsens skattepligt meddeles til efterretning for vedkommende, at departementet antager, at skat bør beregnes efter den skattepligtiges indtægt i det sidst forløbne aar, regnet til 30te septbr., uden hensyn til vedkommendes indtægt i det aar, for hvilket skatten lignes (byskatteloven 15de april 1882 §§ 16 og 33).
I overensstemmelse hermed burde de nævnte enker – under forudsætning af at de hensidder i uskiftet bo – for indeværende aar været ilignede skat efter den indtægt, deres mand antages at have havt i tidsrummet fra 30te septbr. 1886 til 30te septbr. 1887, og af sin egen mulige fortjeneste i samme tidsrum.
Hvilket herved tjenligst meddeles til efterretning og videre bekjendtgjørelse i anledning af skrivelse af 25de mai sidstleden.
Th. Platou,
cst.
Skrivelsen behandledes i formandskabsmøde den 5te mai og besluttedes forelagt repræsentantskabet i forbindelse med den i møde den 15de mai udsatte Sag no 10.
Sandefjord den 6te juli 1888.
H. S. Iversen,
ordf.
Sag no. 21.
Andragende fra Sandehereds formandskab om bidrag til oparbeidelse af ny vei fra chauseen ved Haukerød til grændsen mod Hedrum.
Til
Sandefjords komunebestyrelse.
I et idag afholdt møde i formandskabet, hvor blandt andet behandledes sagen angaaende ny vei fra chauseen ved Haukerød til grændsen mod Hedrum ved Holmen i Sandehered, fattedes enstemmig saadan beslutning:
«Forinden videre foretages i anledning denne sag, andrages paany Sandefjords kommune om bidrag til veiens oparbeidelse, forat denne kunde blive fortsat op til grændsen, og ikke som senere antaget, kommer til at standse ved Næss eller Næsmyren».
Som det vil erindres, har denne sag tidligere været behandlet i Sandefjords formandskab, der da som betingelse for bidrag af Sandefjord kommune, satte den bestemmelse, at veien bliver en gjennemgangsvei, der ikke kom til at standse ved grændsen mellem Sandehered og Hedrum men blev fortsat til rodelagt vei i Hedrum. Man har i den anledning havt en langvarig korrespondance med Hedrum heredstyrelse, og har nu, som vedlagte skrivelse fra formandskabet udviser, endelig opnaaet bevilgning af et kommunebidrag til oparbeidelsen af strækningen fra sognedelet til rodelagt vei i Hedrum, ligesom man endvidere har bragt i erfaring, at det interesserede bygdelag har indgaaet paa at oparbeide og vedligeholde veien, mod at erholde nævnte bidrag.
Da man saaledes tør antage, at der nu ingen betænkeligheder vil være imod en bevilgning i ovennævnte øiemed, tillader man sig i ærbødighed at ansøge om et bidrag af Sandefjord kommune til oparbeidelsen af ny vei fra chauseen ved Haukerød (Indlagsskoven) over gaarden Hem, Skjelbred, Bøe og Næss til grændsen mod Hedrum ved Holmen i Sandehered, saavelsom om et lidet bidrag til en ny veiarm fra sidstnævnte linje og til Klavenæs over søndre Sem.
Angaaende bidragets størrelse skal man tillade sig at oplyse, at Haukerød – Holmen linjen, der er 4205 meter lang, er beregnet til kr. 7200, og armen til Klavenæs 1225 meter lang til kr. 2150.00 i anlægsomkostninger. Hertil kommer grund, jordegrus, arbeidsmaterialier,grundskade, ulempeerstatning o. l.
Til disse veiarbeider haves ikke andre midler end et bidrag af Sandehered sparebank stort 2000 kr. Om noget særbidrag af bygdelaget kan der for hovedlinjens vedkommende aldeles ikke blive spørgsmaal, medens man derimod for armens vedkommende har villet gjøre regning paa et lidet distriktsbidrag. Hedrum kommune har afslaaet at bidrage til oparbeidelsen af veien gjennem Sandehered, da den anfører, at den ikke paa langt nær kan tilfredsstille sine egne krav, og det interesserede distrikts beboere i Hedrum, der selvfølgelig faar størst nytte af veien gjennem Sandehered, har paataget sig saa store forpligtelser med oparbeiden og vedligehold af veien gjennem Hedrum, at de ikke kan overtage mere.
Med hensyn til veiens fremtidige nytte for Sandefjord er der vist ikke, og kan der vist ikke være mere end en mening, og man anser det derfor overfødigt at gjentage noget derom, men tør henvise til tidligere andragender, saavelsom til de mange velvillige udtalelser om dette veianlæg, baade i og udenfor kommunebestyrelsen i Sandefjord.
Man skal endvidere ikke undlade at oplyse om, at man i tilfælde man ikke opnaar et antageligt bidrag til oparbeidelsen af veien helt op til sognedelet, af budgetmæssige hensyn vil blive nødt til, og har allerede fattet bestemmelse om, at anlægget da maa standse ved vestsiden af Næsmyren, da man dermed anser Sandehereds opsidderes krav paa veien fuldt ud tilfredsstillet. For at faa veianlægget anlagt og ordnet som gjennemgangsvei helt op til grændsen mod Hedrum, udkræves ifølge foranførte og efter omkostningsoverslaget, et yderligere tilskud af ca. kr. 2000.00 og man forventer, at Sandefjord kommune overtager dette beløb.
Sandehered formandskab den 11te juni 1888.
ærbødigst Olaus Klavenæss.
Udskrift
af Hedrums formandskabs forhandlingsprotokol i repræsentantmødet den 17de april d. a. forsaavidt efterstaaende bekræfter:
Sag no. 7. Fornyet andragende fra opsidderne i Ostmarken, om at veistrækningen fra Mørk til Tidsle (Grændsen mod Sandehered) nu maa blive oparbeidet. Ansøgerne til byder sig at oparbeide veien fuldt færdig, samt grusning af samme, endvidere at vedligeholden af veien for fremtiden paaligger Aansøgeren, imod at kommunen bevilger et bidrag dertil.
Heredstyrelsen afgav enst. saadan beslutning:
Man enedes om at bevilge 400 – fire hundrede – kroner til ovennævnte vei (den nordre linje Mørkebrækken) paa betingelse af, at veien bliver sat i fuld stand til sognedelet, som almindelig rodevei, og at vedligeholden for eftertiden paahviler de interesserede i veianlægget. Der opnævntes 3 mænd, nemlig Antoni Reppesgaard, Jakob Asbjørnrød og H. Næss, Sundet til at have tilsyn med arbeidet, samt at H. Næss bemyndiges til at anvise og udbetale de bevilgede midler, eftersom arbeidet skrider frem.
Rigtig afskrift bekræftes.
C. F. Carlsen,
p. t. ordfører.
Til
Sandehereds formandskab!
Kagen behandledes i formandskabet den 5te juli og besluttedes forelagt repræsentantskabet med indstilling at andragendet indvilges ikke.
Sandefjords formandskab den 6te juli 1888.
H. S. Iversen,
Ordf.
Sag no. 22.
Andragende fra garversvend F. Søderberg om eftergivelse af den ham ilignede skat til Sandefjord for 1888 Kr. 8 00.
Til
formandskabet i Sandesfjord.
Herved tillader jeg mig ærbødigst at andrage det ærede formandskab om at den mig for iaar ilignede skat til Sandefjord maatte blive mig eftergivet. Som grund herfor tillader jeg mig at anføre, at min fortjeneste er kun 9 – ni kroner om ugen; deraf betaler jeg kor tarvelig kost og logis om ugen kr. 7.00; dertil kommer at jeg er en gammel mand over seksti aar og har saaledes ondt for at klare det allernødvendigste til livsophold.
Jeg undlader heller ikke at bemærke, at jeg siden min ankomst her til byen har været bestjaalet 2 – to gange uden at det har lykkes mig at faa mine sager tilbage. Om mit forhold tillader jeg mig at henvise til politiet. Den mig ilignedeskat er 8 – otte kroner.
Sandefjord den 21de juni 1888
ærbødigst
garversvend.
Sagen behandledes i formandskabet den Ste juli og besluttedes forelagt repræsentantskabet.
Sandefjords formandskab den 6te juli 1888.
Ordf.
Sag no. 23.
Andragende fra H. Ahrens om eftergivelse af den ham ilignede skat for 1888 kr. 32.40.
Til
Sandefjords formandskab.
Formedelst den forandring, der er indtraadt i min økonomiske stilling paa grund af at jeg i lang tid ikke har opnaaet fortjeneste eller indtægt af mit arbeide og som følge deraf siden længere tids forløb ikke er i besiddelse af 2000 kr. formue og heller ikke har jeg 800 kr. i indtægt som, jeg i skatteligningen for 1888 er lignet for, er det i anledning deraf, at jeg tillader mig at ansøge den ærede kommunebestyrelse om eftergivelse af den mig for 1888 ilignede byskat.
Sandefjord den 5te juli 1888
ærbødigst
Sagen behandledes i formandskabet den 19de Juli og besluttedes forelagt repræsentantskabet.
Sandefjords formandskab den 20de juli 1888
Ordf.
Sag no. 24.
Andragende fra skolekommissionen og forstanderskabet om frit lys og brænde for Arbeidskolen.
Til
formandskabet i Sandefjord.
Ifølge beslutning af forstanderskabet og almueskolekommissionen skal sløidsundervisnjngen herefter henlægges til formiddagstimerne. Man tillader sig derfor at andrage om, at de fornødne midler til lys og ved maa blive bevilgede i nævnte øiemed.
Middelskolens forstanderskab og
almueskolekommissionen den 13de
juli 1888.
Paa deres vegne
Sagen behandledes i formandskabet den 19de juli og besluttedes forelagt repræsentantskabet med indstilling at andragendet indvilges.
Sandefjords formandskab den 20de
juli 1888.
Ordf.
Sag no. 25.
Meddelelse fra skolekommissionen om at to af dens medlemmers funktionstid var udløben nemlig P. A. Grøn og Chr. Jensen.
Til
Formandskabet i Sandefjord.
Man tillader sig herved at meddele, at D’Hrr. P. A. Grøn og Chr. Jensens funktionstid som medlemmer af almueskolekommissionen er udløben.
Sandefjord den 13de juli 1888.
J Jespersen.
Sagen behandledes iformandskabet den 19de juli og besluttedes forelagt repræsentantskabet til valg paa to medlemmer.
Sandefjords formandskab den 20de juli 188,.
ordf.
Sag no. 26.
Forslag fra fattigkommissionen om at lade spørgsmaalet om Hans Jakob Johannesens hjemstavnsret undergives retslig undersøgelse og afgjørelse.
Formandskabet i Sandesfjord.
Hermed tillader man sig at oversende det ærede formandskab til videre forkøining samtlige dokumenter vedkommende en tvist mellem Sandeherred, Tjødlings, (Tjømøs) og undertegnede Fattigkommissioner angaaende Hans Jakob Johannesens hjemstavnsret.
Fattigkommissionen har i et igaar afholdt møde besluttet at oversende sagen til kommunebestyrelsen med saadan indstilling: At sagen undergives retslig behandling og afgjørelse. – Gjøre forsøg paa at formaa modparten til at indgaa paa afgjørelse ved voldgift er, som det af dokumenterne fremgaar, mislykkedes.
For Sandefjords fattigkommission:
H. Bang,
konst.
Sagen behandledes i formandskabet og besluttedes forelagt repræsentantskabet med indstilling at forslaget bifaldes. Fri sagførsel bliver at søge.
Sandefjords formandskab den 24de August 1888.
Ordf.
_ _ _
Sag no. 27.
Andragende fra G. Schlosser om at faa leiet tomt til en fiskebazar paa bryggen.
Til
Havnekommissionen i
Sandefjord.
Hermed tillader jeg mig ærbødigst at andrage den ærede havnekommission om at maatte faa leiet tomten til fiskebazaren paa en tid af 10 – ti Aar. Det bemærkes, at jeg om 5 – fem aar fra forretningens begyndelse i til fælde kommissionen saa maatte ønske, er villig til at sælge og overdrage kommissionen fiskebazaren efter takst, der da maatte blive bestemt af dertil opnævnte uvillige mænd. Sluttelig tillader jeg mig at anmode den ærede havnekommission om hurtigst mulig fremme af nærværende, da min forretning ved mit fravær lider ikke ubetydeligt.
Sandefjord den 10de juli 1888
ærbødigst
_ _ _
I havnekommissionens møde igaar besluttedes vedkommende nærværende Andragende:
Forelægges kommunebestyrelsen med anbefaling og med indstilling, at tomten forøvrigt bliver at bortleie paa de af havnekommissionen i møde den 2den mai d. a. opstillede betingelser dog med fornøden forandring forsaavidt angaar fristen for bygningens fuldendelse. cfr. havnekommissionens skr. til formandskabet af 16de juni d. a.
Sandefjords havnekommission
7de august 1888.
Kst.
Til
Formanskabet!
De af havnekommissionen i møde den 2den mai d. a. opstillede betingelser lyder saaledes:
-
- Leien fastsættes til 4 – fire – øre pr. kvadratmeter maanedlig.
-
- Tomten bortleies af havnekommissionen indtil videre, hvorhos leieforholdet af leieren kan opsiges med 3 maaneders varsel.
-
- Den opførendes bazar skal være færdig inden udgangen af førstkommende september maaned; bygningerne hefter for leieafgiften.
Sagen behandledes i formandskabet den 23de august og besluttedes forelagt repræsentantskabet med indstilling at andragendet ikke indvilges, da formandskabet har under overveielse opførelse af en saadan bygning for kommunens regning.
Sandefjords formandskab den 24de august 1888.
Ordf».
Tirsdag 21 august 1888 finner man i Vestfold[ccxxxiii] omtale av en rekke nye bøker:
«Nye Bøger.
Hos Huseby & Co. limit. i Kristiania er netop udkommet:
Indholdet er grupperet omkring «Ministerkrisen af 20de Oktober» og er en rolig, velskreven Fremstilling af vort nuværende Ministeriums Politik i Lys og i Løn. Bogen indeholder tildels Oplysninger, som ikke tidligere har været Almenheden forelagte.
Bogen er en kvas Satire over det nye Samfunds mangehaande Daarskaber i det offentlige og private Liv. Forfatteren fører en livlig og vittig Pen og er en skarp Iagttager; de valgte Exempler er tildels forbausende. Skildringen er vel i det hele for mørk, men egentlig kan det jo ikke skade ogsaa at faa se det nye Samfund fra Vrangsiden.
Bogen er ved sit knappe Omfang og sin greie Fremstilling en ubetinget Lettelse for de med Fag saa altfor overlæssede Middelskoleelever.
* * *
Dette «Udkast» anbefales til enhver, der vil vinde Kjendskab til det foreliggende Skolelovsforslag.
* * *
«Odelsforeningen». (En Landsforening for Gaardbrugere). Et Forslag af Ole Ring, Overretssagfører, Kristiania. Trykt i Det Mallingske Bogtrykkeri 1888. Pris 20 Øre.
I dette lille Skrift paa 14 Sider fremsættes et Forslag til Norges Bønder over det hele Land om at slutte sig sammen i en Forening, som skal kaldes «Odelsforeningen». Til Slutning vedføies et Udkast til Lov for en saadan Forening.
Nævnte Bøger faaes i Hr. Iversens Boghandel hersteds».
Lørdag 1 september 1888 kommer Vestfold[ccxxxvii] med flere bøker:
«Bøger.
Paa P. T. Mallings Boghandels Forlag er udkommet:
Husholdningsbog for By og Land[ccxxxviii] af Marie Blom født Mangor. Andet Oplag. Hefte 1 – 4. Første Oplag paa 2000 Explr. af denne Bog er borttinget til Subskribenter, hvorfor allerede andet Oplag nu holder paa at udkomme.
Direktør Koller ved Aas høiere Landbrugsskole har givet Bogen en særdeles rosende Anbefaling, hvoraf hidsættes:
«Denne tidsmæssige Husholdningsbog er beregnet paa en fornuftig gjennemført Økonomi ved Husholdningsførelsen, idet Fødemidlernes Næringsværdier er taget i Betragtning ved Fødens Sammensætning. Foruden at Bogen paa en klar og letforstaaelig Maaade giver grei Oplysning om Tillavning af sund, nærende og velsmagende Føde, indeholder den tillige Fremgangsmaaden ved Nedsaltning, Bagning, Syltning, Lægning af Vine, Brygning, Hermetik, Tørring af Grønsager m. m. og i et Tillæg Forklaring over kemisk Vask, Strygning, Rengjøring, Aftagning af Pletter osv., samt Anvendelse af flere Husraad, Striknings-Opskrifter etc. Jeg holder mig forvisset om, at denne Bog vil blive til megen Nytte, da det har lykkes Forfatterinden her at give en alsidig Fremstilling ikke alene af Husholdningsvæsenet, og hvad dertil hører, men ogsaa af andet, der har Interesse for det praktiske Liv, hvorfor jeg skal tillade mig at anbefale Bogen paa det bedste».
Det er saaledes ingen Tvil om, at Marie Bloms Husholdningsbog vil være Husmødre en god og praktisk Veileder til at føre en fornuftig og sparsommelig Husholdning. Den udkommer i 6 Hefter a 50 Øre, og i Hr. Iversens Boghandel hersteds er fremdeles Anledning til at supskribere paa denne.
Paa Alb. Cammermeyers Forlag: Dr. Martin Luthers fuldstændige Kirkepostille indeholdende Udlæggelse af Epistlerne og Evangelierne paa alle Søn. og Festdage i tro Oversættelse.
Luthers Kirkepostille har været agtet som et af Reformatorens Hovedværker, og den Udgave af dette fortrinlige Værk, som nu holder paa at udkomme, vil derfor ogsaa ganske vist med Glæde blive modtaget og læst af mange.
Værket vil udkomme i 50 Hefter trykt med store Typer til en Pris af 20 Øre pr. Hefte. Supskribtion modtages i enhver Boghandel.
«Norges Communicationer» forlagt af Alb. Cammermeyer, Kristiania ledsages nu til Veiledning og Hjælp for fremmede Reisende af Oversættelse af alle i Bladet forekommende Ord, fra norst til engelsk, tysk og fransk. Følgende Dampskibsruter er nu ordnede paa en mere oversigtlig Maade:
Kristiania–Bergen og Retur Kristiania–Bergen og Hamburg–Bergen. Bergen Trondhjem og Retur. Bergen– Kristiania og Bergen–Hamburg. Trondhjem –Vadsø og Retur. Bergen– Trondhjem– Loføten– Vesteraalen–Senjen og Retur. Stavanger -Sand – Saude; Stavanger– Sandeid og Retur. Stavanger– Skudesnæhavn; Stavanger–Bergen og Retur. Bergen– Hardanger; Stavanger– Hardanger og Retur. Bergen–-Søndhordland og Retur. Bergen– Sogn– Nordfjord– Søndfjord og Retur.
Opmærksomheden henledes paany paa «Norges Communicationer»s Reiseruter, hvor man fra ca. 200 forskjellige af de for Reisende vigtigste Steder overskuelig og med største Lethed kan finde Afgangstid for Jernbaner og Dampskibe».
Sandefjords Tidende[ccxxxix] hadde en litteratur-notis 4 september 1888, og anmelder samme husholdningsbok som Vestfold hadde behandlet noen dager tidligere:
«Literatur.
Paa P. T. Mallings Forlag er ud kommet:
Husholdningsbog for By og Land af Marie Blom, født Mangor. Hefte 1-4. Dette er andet Oplag, idet første (stort 2000 Expl.) allerede er optaget af Subskribenter. Hr. Koller, Direktør ved Aas høiere Landbrugsskole, har givet Bogen en særdeles rosende Anbefaling, hvoraf hidsættes : «Denne tidsmæssige Husholdningsbog er beregnet paa en fornuftig gjennemført Økonomi ved Husholdningsførelsen, idet Fødemidlernes Næringsværdier er taget i Betragtning ved Fødens Sammensætning. Foruden at Bogen paa en klar og letforstaaelig Maade giver grei Oplysning om Tillavning af sund, nærende og velsmagende Føde, indeholder den tillige Fremgangsmaaden ved Netsaltning, Bagning, Sylt. ning, Lægning af Vine, Brygning, Hermetik, Tørring af Grønsager m. m. og i et Tillæg Forklaring over kemisk Vask, Strygning, Rengjøring, Aftagning af Pletter o. s. v. samt Anvendelse af flere Husraad, Striknings-Opskrifter etc. Jeg holder mig forvisset om, at denne Bog vil blive til megen Nytte, da det har lykkes Forfatterinden her at give en alsidig Fremstilling ikke alene af Husholdnings væsenet og hvad dertil hører, men ogsaa af andet, der har Interesse for det praktiske Liv, hvorfor jeg skal tillade mig at anbefale Bogen paa det bedste.»
Vi anbefale ligeledes Bogen som en god og praktisk Veileder for en fornuftig og sparsommelig Husholdning. Den udkommer i 6 Hefter a 50 Øre, og faaes i Hr. Iversens Boghandel, hvor der ligeledes fremdeles er Anledning til at subskribere paa den».
I 1888 hadde Sandefjord vært i rask vekst over en lang tid, og mange hadde flyttet til byen – både fra Sandar og fra andre steder. Dermed begynte stedet å bli alvorlig tett befolket og bebygget, og dermed ble det aktuelt med en byutvidelse[ccxl]. Dette krevet mange omstendelige prosesser som skulle avsluttes med at grensene skulle gås opp og merkes. For å gjennomføre dette etablerte man en gruppe vel ansette menn, og dette ble omtalt i Vestfold 13 september 1888:
«Sandefjord den 13de Septbr.
Sandefjords nye Grænser. Ved høieste Resolution af 8de Septbr. d. A. er det bestemt, at den i g8 2 i Lov om Udvidelse af Kjøbstaden Sandefjords Grænser af 29de Juni 1888 omhandlede Aastedsforretning, hvorved paa nærmere kgl. Stadfæstelse Kjøbstadens nye Grænser overensstemmende med Lovens g 1 skal opgaaes og nærmere bestemmes samt ved lovligt Skifte og Skilstene udvises, bliver at afholde af:
-
-
-
- Sorenskriver i Laurviks Sorenskriveri, Tillisch.
- Konstitueret Byfoged i Sandefjord, Bang.
- Veiinspektør, Kaptein I. Jacobsen.
- Kjøbmand H. S. Iversen af Sandefjord.
- Uhrmager Holm Hansen af do.
- Gaardbruger Olaus Klavenæs af Sandehered.
- Gaardbruger Ole Nilsen Gogstad af do.».
Med utvandring som en stadig mulighet om forholdene i Norge ble for vanskelige var Amerika et tema som det var mye interesse for. Og noe skulle man få vite – som ved et foredrag som ble avertert i Vestfold[ccxli] 20 september 1888:
“Dr. jur. Ino W. Arctander,
Høiesteretsadvokat fra Minneapolis, afholder Foredrag i Festivitetslokalet over amerikanske Forholde Thorsdag den 27de Septbr. Kl. 8 ¼.
Billetter a kr. 1.00 faaes foruden ved Indgangen ogsaa hos Hr. Boghandler H. S. Iversen.
De, der hos Hr. Iversen kjøber Billetter kan, uden forhøiet Pris, sikre sig reserveret Plads».
22 september meldte Vestfold om litt mer prosaiske forhold, det skulle påny være representantskapsmøte:
«Repræsentant.
samling
afholdes paa raadhuset torsdag den 27de setember kl. 4 efterm. Til behandling af følgende sager:
- Indstilling fra formandskabet om afgivelse af skjøn over avgiftspligtig kvantum brændevin for næste aar samt at bestemme afgiftens størrelse for de uindskrænkede øludskjænkningsrettigheder
- Valg paa 5 medlemmer af ligningskommissionen og 5 suppleanter samt 3 overligningsmænd og 1 suppleant.
Sandefjords formandskab d. 20de
Septbr. 1888
Sakene som skulle behandles ble presentert i Vestfold[ccxlii] 25 september:
«Sager
til behandling i repræsentantmøde torsdag
den 27de september.
Sag no. 28.
At afgive skjøn over det afgiftspligtige kvantum brændevin for 1889 og fastsættelsen af skatten for de uindskrænkede øludskjænkningsrettigheder for samme aar.
Følgende skrivelse fra samlaget fremlagdes:
Sandefjord d. 10-9-1888.
Hr. ordføreren
i Sandefjord.
Ifølge hr. ordførerens begjæring skal jeg herved meddele, efterat have gjennemgaaet salget fra 18te septbr. 1887 til og med 31te august 1888 at det skattepligtige kvantum brændevin er cr. 28500 liter.
ærbødigst
_ _ _
Sagen behandledes i formandskabet den 13de septbr. og besluttedes forelagt repræsentantskabet med indstilling at skjønnet af det afgiftspligtige kvantum brændevin sættes til 32000 liter og at afgiften for de uindskrænkede øludskjænkningsrettigheder sættes til 400 kroner for hver rettighed.
Sandefjords formandskab den 14de septbr. 1888.
ordf.
Sag no. 29.
Valg paa 5 medlemmer af ligningskommissionen for 1889 og 1890 istedetfor de udtrædende:
Skibsreder J. A Bryde, kjøbmand J. E. Wetlesen, bager 0. Kristoffersen, tømmermand Kristian Larsen og organist Th. Windingstad, samt 5 suppleanter og 3 overligningsmænd for næste aar og en suppleant.
Formandskabet behandlede sagen den 13de september og besluttede at forelægge den for repræsentantskabet med forslag at der til ligningsmænd vælges:
Skibsfører M. Olsen, Grønlien.
Kjøbmand K. Bache.
Snedker H C. Bergan.
Tømmermand Kristoffer Andersen.
Lærer R. Kvam.
og til suppleanter:
Skibsfører Anders Andersen.
Kjøbmand Chr Jensen.
Skomager H. Sørensen.
Arbeider Mathis Mikaelsen.
Underfoged C. Holth.
Til overligningsmænd foreslaaes:
Skibsreder P. A. Grøn.
Boghandler H. S. Iversen.
Kjøbmand A. Stub.
og til suppleant:
Havnefoged O. Andersen.
De gjenstaaende medlemmer af ligningskommissionen er: Overretssagfører Th. Miøen. Kjøbmand N. W. Sørensen. Garver B. I. Hansen. Tømmermand M. Sørensen. Agent P. O. Nilsen.
Sandefjords formandskab den 14de september 1888.
ordf.».
Et regelmessig representantskapsmøte var berammet til 23 oktober 1888, og dette ble behørig publisert, med sakspapirer, i Vestfold[ccxliii] 18 samme måned:
«Sager
til behandling i repræsentantmøde tirsdag den 21de oktoher.
Sag no. 30.
Den i møde den 6te september behandlede sag no 20 angaaende nedsættelse i skatten for 1888 for enkefruerne K. Schanche og N. Tholvsen, tilbagesendt fra Amtet til ny behandling.
Sagen behandledes i formandskabet den 27de september og besluttedes forelagt repræsentantskabet med ny indstilling, at
- Fru Schanches skat nedsættes med en trediedel eller til beløb kr. 206 56.
- Fru Tholvsens skat nedsættes med en trediedel eller til beløb kr. 109.64.
Sandefjords formandskab den 1ste oktbr. 1888.
Ordf.
«Sag no. 31.
Forslag fra skolekommissionen om oprettelse af en ny lærerpost og en ny lærerindepost ved almueskolen.
_ _ _
Til
Sandefjords skolekommission
Man skal herved anmode den ærede skolekommission om at fremkomme til formandskabet med forslag angaaende de forandringer i almueskolen, som antagelig vil paakræves i anledning at den af storthinget besluttede udvidelse af byens grænser. Sandefjords formandskab den 27de August 1888. –
Hoslagte oversendes de i ovenstaaende skrivelse af skolekommissionen vedtagne forslag til forandringer i almueskolen i anledning af den forestaaende byudvidelse.
Sandefjords skolekommission den 29de september 1888.
Tild
Sandefjords formandskab.
Til
Sandefjords skolekommission!
Efter anmodning fra skolekommissionens formand i skrivelse af 27de k. m. skal jeg herved fremlægge forslag til de forandringer og udvidelser af almueskolen, som antagelig vil paakræves ved den forøgelse i skolens elevantal, som den besluttede udvidelse af byens grændser vil medføre. Skolens nuværende elevantal er 398 iberegnet 28 elever, som for tiden er i tjeneste paa landet, men som kan paaregnes vil komme tilbage i løbet af høsten. Af eleverne vil antagelig 22 blive konfirmerede i høst, og skolens elevantal vil saaledes ved aarsskiftet blive 376, om end ingen forøgelse paaregnes i mellemtiden. Skolen er, som skolekommissionen bekjendt, delt i 10 klasser med ugentlig undervisningstid 18 timer foruden 4 timer til haandarbeide for pigerne og 4 gymnastiktimer baade for gutter og piger fra de øverste klasser.
Med denne undervisningstid kræver skolen nu 208 timer ugentlig, der besørges af 3 lærere og 4 lærerinder.
Efter opgave fra Sande skole vil almueskolen be bygrændsens udvidelse faa 111 elever derfra, saa den samlede elevantal vil blive mindst 487 eller muligens over 500, da der stadig pleier ske en forøgelse i høstmaanederne.
Da de fleste klasser allerede nu er meget store, saa vil den paaregnede forøgelse kræve oprettelsen af 3 nye klasser, der med beholdelse af den nuværende læsetid 18 timer for hver klasse vil kræve en forøgelse i lærerhjelpen ugentlig 54 timer
Samt gymnastik og haandarbeide 8 ‘’
Til sammen 62 timer
der svarer til en lærer- og en lærerindepost. Om det ved at knibes paa gymnastik og haandarbeidstimer muligens skulde lade sig gjøre for nærværende at klare sig med 2 lærerinder, tror jeg dog, det ikke vilde være heldigt for skolen, da lærerinderne i saa fald maatte benyttes helt op i 5te klasse, hvilket jeg tror ilice er heldigt. Hertil kommer, at man til sommeren maa være forberedt paa at faa en klasse til, og da vil forholdet stille sig endnu tvilsommere. Desuden vil det være heldigt for skolen at faa en mandslærer, som har uddannelse som gymnastiklærer.
Til den paapegede udvidelse af skolen vil det blive nødvendigt at tage i brug 2 klasseværelser mere end iaar. Det ene af disse har omtrent det fornødne inventar, hvorimod det bliver nødvendigt at anskaffe til det andet 20 skolepulte, 1 katheder og øvrige sager.
Dette er under forudsætning af, at man beholder læsetiden for alle klasser, som den nu er. Skulde man derimod ville gjenoptage den læsetid for de 3 første aarsklasser, som de havde, medens skolen kun havde 9 klasser, saa vilde skolen kræve yderligere 30 timer til om ugen eller en lærerindepost mere og desuden 3 klasseværelser til, saafremt man ikke skulde have skole om eftermiddagen. Men da dette vil føre til en forøgelse i udgifterne, som man for nærværende nødig vil gaa til, skal jeg kun tillade mig at foreslaa :
- At der oprettes en lærerpost med 33 timers ugentlig undervisningstid og at den ansættendes lærer forpligtes til at overtage foruden de almindelige skolefag tillige under
visningen i gymnastik.
- At der oprettes en læreriudepost med ugentlig undervisningstid 30
- At der søges bevilgning af midler til inventar til et klasseværelse antagelig 200 kr.
Desuden skal jeg i forbindelse hermed bemærke, at det er rimeligt, at pedellens løn forhøies med et passende beløb, da han ved udvidelsen af skolen vil faa ikke lidet mere arbeide, og da hans løn er yderst liden før, nemlig 300 kr foruden fri bolig, lys og brændsel. Det arbeide, han har at gjøre, kræver i vintertiden ialfald baade hans og konens hele arbeidstid og ved hovedrengjøringer maa ha leie med sig.
Sandefjord den 12te september 1888
Ærbødigst
I skolekommissionsmøde 28de september er ovenstaaende enstemmig blevet antaget af skolekommissionen.
Sandefjords skolekommission, 29 septbr. 1888
Sagen behandledes i formandskabet den 1ste oktober og besluttedes forelagt repræsentantskabet med indstilling, at der til oprettelse af ny lærerpost med 36 timers ugentlig undervisningstid bevilges en aarlig løn af 900 kr., der efter 3 aars tjenestetid forhøies til 1000 kr. Oprettelsen af ny lærerindepost antog man ikke absolut fornøden og troede man under enhver omstændighed, at det indtil videre, om det heldigst maatte paakræves, da at benytte midlertidig lærerindehjælp. Nilsen kunde ikke være enig i denne indstilling, idet han af hensyn til en tilfredsstillende ordning af skolen maatte slutte sig til skolekommissionens forslag.
Sandefjords formandskab 12te oktbr. 1888.
ordf.».
Sag no. 32.
Andragende fra dr. Freng om at hans løn som byens fattiglæge maa forhøies med 100 kr.
Til
Sandefjords formandskab!
I anledning af udvidelsen af Sandefjords by’s grændser maa det herved være mig tilladt at andrage om, at min gage som byens fattiglæge maa blive forhøiet med kr. 100.00 fra 18te januar 1889.
Allerede nu – under byens nuværende størrelse –- er gagen: kr. 300.00 pr. aar for liden for det arbeide, som forlanges – Der kan oplyses, at jeg i de 3 første kvartaler af indeværende aar har behandlet ca. 60 patienter, til hvem er udstedt 312 recepter; flere af disse patienter have gjennem en længere tid, dels daglig, dels flere gange i ugen gaaet paa mit kontor under kurmæssig behandling, saa dette receptantal viser jo ikke, hvormange gange patienterne have været behandlede; – til flere af disse patienter er der foretaget en række af sygebesøg gjennem en længere tid. Dette er altsaa mit arbeide i fattigvæsenets tjeneste i blot de 3 første kvartaler af dette aar. Det vil formentlig alene af det hær oplyste for det ærede formandskab tydelig nok fremgaa, at gagen allerede saaledes som byen nu er, er absolut for lav. Af hensyn til kommunens allerede før stærkt nok betyngede budget, vil jeg dog ikke – i anledning af byens udvidelse – andrage om mere end kr. 100.00 i tillæg til min tidligere gage.
Sandefjord, 6/10 88.
Ærbødigst Kr. Freng,
cand. med.».
Lørdag 20 oktober 1888 finner man H. S. Iversen i to ulike rolle i avisen Vestfold[ccxliv]. I den ene rollen er han bokhandler, og formidler billetter til en konsert som skulle finne sted neste dag:
I den andre rolle er H. S. Iversen ordfører i byen og kaller inn til møte i representantskapet[ccxlv]:
«Repræsentantsamling
afholdes paa raadhuset tirsdag den 23de oktober kl. 4 eftm. til behandling af følgende sager:
-
-
-
-
- Ny indstilling fra formandskabet angaaende den i møde den Gte septbr. behandlede sag no. 20 om nedsættelse i skatten for enkefruerne K. Schanche og N. Tholvsen i 1888, hvilken sag er tilbagesendt fra amtet til ny behandling.
-
-
- Indstilling fra formandskabet om oprettelse af en ny lærerpost ved almueskolen.
-
-
- Indstilling fra formandskabet i anledning af et fra dr. Freng indkommet andragende om forøget løn som byens fattiglæge.
Dokumenterne er udlagt til eftersyn paa raadhuset.
Sandefjords formandskab den 13de oktober 1888.
Foran representantskapmøtet som var berammet til 16 november 1888 trykket Vestfold – 13 samme måned – sakslister og dokumenter for diskusjonene:
Sager
til behandling i repræsentantmøde fredag
den 16de november.
Sag no. 33.
Den i møde den 23de oktober behandlede sag no 31 om oprettelse af en ny lærerindepost ved almueskolen tilbagesendt fra amtet til ny behandling.
Fra
Amtmanden i Jarlsberg og Laurvigs Amt.
I anledning af de med magistratens paategnings i skrivelse af 26de d. m. hertil indsendte udskrifter af forhandlingerne i møde af Sandefjords formænd og repræsentanter den 23de næstfør meddeles tjenstligst, at sagerne no. 31 og 32 maa undergives fornyet behandling i henhold til formandskabslovens § 39, og at der iøvrigt fra amtets side intet er at bemærke.
Bilagene, med undtagelse af udskrifterne, tilbagefølger.
Carl Michelet.
Til
Sandefjords magistrat.
Oversendes med bilage Sandefjords formandskab.
Sandefjords magistrat 1 novbr. 1888
Sagen behandledes paany i formandskabet den 2den novbr. og besluttedes forelagt repræsentantskabet efter amtmandens begjæring. Sandefjords formandskab den 5te novbr. 1888.
Ordf.
Sag no. 34.
Den i forrige møde behandlede sag no. 32 om lønsforhøielse for fattiglægen tilbagesendt fra amtet til ny behandling.
_ _ _
Sagen behandledes paa ny i formandskabet den 2 novbr. og besluttedes forelagt repræsentantskabet i henhold til amtmandens begjæring.
Sandefjords formandskab den 5te novbr. 1888
Ordf.
Sag no. 35.
Om anlæg af kloak i Nedre strandgade.
Til Sandefjords magistrat og formandskab.
Foranlediget ved en skrivelse fra hr. doktor Thaulow, om omlægning af bækken over fru Kristensens forrige løkke ved nedre strandgade, hvortil Thaulow tilbyder sig at bidrage med 400 kr., er det at jeg herved tillader mig at fremsende overslag over en 15’’ kloaklednings nedlæggelse i nedre strandgade. For 158 stk. 15’’ 2 ½
fod lange lerrør a 300 kr. 474.00
2 stk 15’’ greenrør a 6.00 Kr., kr. 12,00
Til 2 kloakkummer
360 fod planker a 0,07 kr. 25.20
66 favne gravning a 0,60. kr. 39.60
Fragt af rørene kr. 29.20
Kr.580.00
Kloaken tænkes lagt fra Strandveien op til hjørnet af vestre- og nedre strandgade bort denne sidste gade til jernbanesporet og langs dettes østre side til op imod Anders Simonsens have, hvor den optager bækken.
Overslaget udviser et tilskud for kommunen af 180 kr., men saa vilde ogsaa store fordele for kommunen opnaaes. For det første havde da byen kloak saa langt oppe, naar den engang kommer til at lægge kloak for huseierne i vestre strandgade, for det andet ville denne kloak kunne optage den nuværende private kloak i vestre strandgade, som munder ud i rendestenen og foraarsager megen stank og et vemmeligt Udseende af Veigrøften, og den 3die fordel ved kloakanlægget vilde være, at byen kunde sløife 3 broer eller stikrender, hvis vedligehold falder meget dyrt.
Jeg kan saaledes paa det allerbedste anbefale foranførte arbeide til udførelse.
Sandefjord den 15de Oktober 1888.
Modum
Paa foranledning af brandmester M. Andersen hersteds, har Sandefjords magistrat og formandskab teget under overveielse spørgsmaalet om nedlæggelse af en 15’’kloakledning i Nedre Strandgade. Kloaken tenkes lagt fra Strandveienop til hjørnet af Vestre og Nedre strandgade, bort denne sidste gade til Jerbanesporet og langs dettes østre side til op imod Anders Simonsens have, hvor den optager bækken.
Anlægget er beregnet at ville koste c. 600 kr.
Man har besluttet at forelægge sagen for repræsentantskabet med indstilling at en beløb af indtil 200 kr. bevilges i det nævnte øiemed paa betingelse af at hr. doktoren vil indgaa paa at bidrage et beløb af kr. 400. det er en selvfølge, at den anlæggendes kloak matte blive kommunens udelukkende eiendom.
I Henhold til derom fattet beslutning skal jeg herved tillade mig at forespørge, om hr. doktoren er villig til at bidrage med det ovenfor nævnte beløb kr 400 til det anførte øiemed.
Kst.
Hr. byfoged Bang.
Som svar paa hr byfogdens ærede af 18te oktbr. tillader jeg mig at afgive den erklæring, at jeg med fornøielse er villig til at sætte en sum af 400 kroner til disposition paa de i skrivelsen angivne betingelser. Jeg beder hr. byfogden modtage min forbindtlige tak for venlig imødekommenhed i en sag, som ikke er uden interesse for badets fremtid, ligesom jeg beder frembringe min tak til byens formænd og repræsentanter.
Modums bad den 22de oktbr. 1888
Ærbødigst
Thaulow
Formandskabet
hersteds
Hermed tillader jeg mig at fremsende:
- Avskrift af skrivelse fra mig til dr. Thanlow af 18de ds.
- Thaulows svarskrivelse af 22de ds. som bilag til den under 18de d. m. vedtagne indstilling om anlæg af en kloak i Nedre strandgade.
- Bang,
kst.
Sagen behandledes i formandskabet den 18de oktober og besluttedes forelagt repræsentantskabet med indstilling at et beløb af indtil 200 kr. bevilges til nævnte kloakledning paa betingelse af, At dr. Thaulow forpligter sig til at bidrage med et beløb af 400 kr. Det er en selvfølge at den anlæggendes kloak bliver kommnunens eiendom.
Sandefjords formandskab den 4de novbr. 1888.
Ordf.».
Tirsdag 30 oktober 1888 ble en teaterforestilling avertert i Sandefjords Tidende[ccxlvi], den skulle foregå i Festivitetslokalet neste dag, og billetter kunne man få i Iversens Bokhandel:
Fridtjof Nansens tur over Grønland var en historie som ga gjenklang i det norske folk, og når det ryktedes at han og folkene hans hadde fått finansielle vanskeligheter, ville mange hjelpe til – også i Sandefjord, som man ser av en annonse i Sandefjords Tidende[ccxlvii] 22 november 1888:
«Nansensubskriptionen. Det er bekjendt nok, at Dr. Nansen har personligen maattet gjøre store pikuniære Ofre for at kunne gjennemføre sit store og vovelige Foretagende, at gjennemvandre Grønland Grønland fra Øst til Vest. Efter al Sandsynlighed er det samme ogsaa Tilfældet med andre af Expeditonens Deltagere.
Intet synes rimeligere end at deres Landsmænd søger at holde Expeditionen skadesløs herfor.
Studentersamfundet i Kristiania har derfor sat sig i Spidsen for en Indsamling til dette Øiemed og Liste til tegning af Bidrag ere ogsaa sendt til Landets øvrige Byer.
Her er saadan Liste udlagt hos Hr. Boghandler H. S. Iversen. Vi anbefale den varmt til Sandefjords Publikums Interesse».
Torsdag 22 november 1888 trykket Vestfold[ccxlviii] – på første side – den listen venstre stilte ved det kommende valgmannsvalget:
«Venstres Valgmandsliste
- Boghandler H. S. Iversen
- Holm Hansen
- Oluf Andersen
- Postmester Hansen
- Kjøbmand P. Halvorsen
Denne liste er vedtaget af en af Venstre nedsat Komite og anmodes alle Sandefjords frisindede Vælgere om i Enighed paa Valgdagen at samle sine Stemmer om disse Mænd. – Enighed fremfor Alt. Splittelse bringer Seieren i Hænderne paa Modpartiet».
Lørdag 24 november kunne Vestfold[ccxlix] melde om flere nye bøker:
«Bøger.
Af «Norsk Forfatterleksikon, udgivet med understøttelse af statskassen ved J. B. Halvorsen, er nu 21de hefte udkommet og hermed er 2det bind afsluttet. Det er et værk, som ingen oplyst mand burde mangle. Det er utrolig, hvor megen oplysning man kan hente fra denne leksikon – langt mere end mange tror. Den er ikke alene til nytte for den, som daglig sysler med bøger, med liteære og videnskabelige interesser, men for enhver anden. «Morgenbladet» skrev ogsaa engang om den: «Man forstaar i grunden ikke hos os, hvad nytte der ligger i et værk af denne beskaffenhed, og hvor megen viden der kan erhverves blot ved at slaa efter deri. Der gaar mange omkring og leder efter oplysninger, som de ikke vide, hvor de skulde findes, – og uden at have nogen anelse om, at stedet er det norske forfatterleksikon, og at en kort undersøgelse af dette vilde give alt, hvad der behøvedes, og kanske mere til. Det er denne værkets brugbarhed i en mængde tilfælde af det daglige liv, som man endnu ikke er bleven opmærksom paa».
Vi er fuldstændig enig heri, og vi tror, at ingen vil angre at ha subskriberet vaa dette værk. Det faaes i heftevis og falder saaledes lettere at anskaffes.
En anden meget nyttig bog vil vi ogsaa faa lov til at henlede opmærksomheden paa. Det er «Juridisk Formularbog[ccl]» af høiesteretsadvokat O. H. Rolfsen. Den vil udgjøre ca. 10 hefter til den billige pris 50 øre pr. hefte eller 5 kr komp. og indeholder regler og formularer for de forskjellige kontrakter, dokumenter, an:søgninger m. v. Det er en bog, som edhver burde eie; man har brug for den næsten daglig, naar man vil hjælpe sig selv, og brugen af den vil kunne spare mange for unødige udgifter. Den er ogsaa blit rosende omtalt i mange af vort lands større blade af specielle fagmænd og andre. At den allerede har oplevet 5te oplag turde ogsaa være en anbefaling. Den nu foreliggende udgave er omarbeidet og betydelig forøget ved kand. jur. And. Færden. (Mallings forlag).
«Fortællinger af Norges Historie.» Ved Vilh. Paulsen, Sogneprest til Vinje. 14de hefte. Paulsens «fortællinger» udmærker sig ved sit folkelige snit, sin greihed og tiltalende form. De hører ubetinget til de bedste folteskrifter af den art, som hidtil er fremkommet i vort land, og de burde ikke savnes i noget hjem. De er baade smukt udstyret og tillige billige. Første bind omfattende tidsrummet til Sigurd Jorsalafarers død koster solid indbunden kr. 3.90; andet bind, der behandler tiden fra Magnus den blindes død til Kalmarunionen koster indb. kr. 3.60 og det tredje (sidste) bind blir vel omtr. af samme kostnad. (Mallings forlag.)
Samling af Love emanerede paa 37te storthing 1888 er udkomne og med henvisninger forsynede af Otto Mejlænder. Af vigtigere love, jom samlingen indeholder, kan nævnes : Lov om formuesforholdet mellem ægtefæller, om rentefodens frigivelse og om straf for aager m. m. og som værende af spesielinteresse her om skibsmandskavers mønstring og om udvidelse af kjøbstaden Sandefjords grændser. Prisen er for heftede eksemplarer 80 øre. (Mallings forlag (G. Kr. Joh.s Parmann.).
Paa Cammermeyers forlag udkommer for tiden «Dr. Martin Luthers fuldstændige Kirle-Postille» indeholdende udlæggelse af epistlerne og evangelierne paa alle søn- og festdage i tro oversættelse. Hidtil er udkommet 21 hefrer og værket vil udgjøre 50 til en pris af 20 øre heftet. – Det vil sikkerlig glæde enhver, der sætter pris paa Lulhers freidige vidnesbyrd og hans ligefremme, enfoldige fortolkning af de vigtige sandheder, at der nu blir optrykt en ny udgave af den i Stavanger udkomne og allerede udsolgte postille. Vi har flere gange før nævnt denne bog, og da den efter sagkyndiges mening ubetinget hører til det ypperste, som Luther har skrevet, vil man sikkerlig benytte sig af anledningen til at subskribere. Senere blir den kostbarere.
Samtlige disse bøger erholdes i hr. Iversens boghandel hersteds».
27 november 1888 trykket Vestfold[ccli] det programmet Venstre gikk til valg på:
Dagen efter, onsdag 28 oktober, kunne man i Dagbladet[cclii] lese en rapport fra en korrespondent i Sandefjord, som hadde noe synspunkter på det tilstundende valget:
«Fra Sandefjord. (Korrespondance til Dagbladet).
Valgagitationen er nu i fuld Gang ogsaa her paa Stedet. Begge de politiske Foreninger har havt sine Møder og opstillet Kandidater. Venstre har iaar liden Lyst paa at delta i Valget. Det har i Høst baade i Pressen og ved offentlige Møder fremkommet stærk Misnøje med den Ordning, at Sandefjord skal vælge sammen med det mægtigere Laurvik, der altid bestemmer Valgets Udfald. Deres Korrespondent var den første, der pegede paa dette Misforhold, og siden (det var i August) har disse Udtalelser gjenlydt fra alle Hold inden Venstre. Der var ogsaa adskillige af Partiet, som ansaa det rettest, saalænge denne Ordning bibeholdtes, at man afholdt sig fra at stemme, men nogen Enighed herom er ikke opnaaet. Chancerne for Venstre er derfor denne Gang ikke saa lyse, Højre møder op som én Mand, og en stor Del af Venstre sidder kanske hjemme. De mener, at de formaar saa ingen Ting alligevel, og saa blir Højre de sejrende ogsaa her. Saa kan det gaa; men gjør Venstre sin Pligt, er Højre magtesløst.
Venstre har opstillet som Valgmænd:
Boghandler H. S. Iversen.
Urmager Holm Hansen.
Glasmester Oluff Andersen.
Postmester O. Hansen.
Kjøbmand P. Halvorsen.
Valgmandsvalget foregaar førstkommende Torsdag. Der er livlig Agitation. Højre slaar som sædvanlig paa Stortrommen. Deres Optræden vidner adskilligt om Sejrsikkerhed, og de gotter sig vist allerede over det Nederlag, som de nu skal berede sine Modstandere.
Venstrevælgere! Gjør eders Pligt, saa skal Højres Forhaabninger bli beskjæmmet!
Højres Kandidater er:
Havnefoged Ole Andersen.
Dr. Kr. Freng.
Overretssagfører Th. Mjøen.
Skomager J. T. Rove.
Kjøbmand A. Stub.
Det er noksaa løjerligt, at Højre denne Gang har som Førstemand paa sin Liste en af dem, der i sin Tid paa den mest ubarmhjertige Maade kritiserede Partiet. Ingen i Sandefjord har pidsket Højre mere end denne Herre, saavidt jeg ved; ingen har pidsket dem som han, men nu «kysser Højre paa Riset» og stiller Hr. Ole op som første Valgmand!
Det er godt, at Venstre blir kvit slige Elementer; de kan passe for Højre. Og naar de nu om Dagen farer omkring i Byen for at vinde Proselyter for sin Sag, burde de forskaffe sig nogle Aargange af Vestfold for ikke at glemme, hvor rosende de i sin Tid har været omtalt af den Mand, som nu paraderer som Førstemand paa Listen!».
I forbindelse med Fridtjof Nansens Grønlands-ekspedisjon foregikk det en landsomfattende pengeinnsamling for å støtte eventyret – i Sandefjord ble det lagt ut liste i Hr Iversens Boghandel. Fortalte Vestfold[ccliii] 29 november 1888.
Samme dag kom resultatet av valgmannsvalget[ccliv]: Høyre gjorde rent bord og H. S. Iversen manglet én stemme på å bli valgt – men én stemme var tilstrekkelig for J. T. Rove å komme over streken.
I Kommunevalget som fulgte var H. Iversen ikke på valg, går det frem av Vestfold[cclv] for 8 desember 1888, da avisen trykket en annonse for valget:
«Valg på formænd.
Overensstemmende med formandskabslovens § 4 udtræder ved indeværende års udgang formændene P. A. Grøn. A. H. Nilsen og Holm Hansen af formandskabet.
Til udkårelse af 3 formænd i de udrædendes sted berammes herved valgforsamling afholdt på rådstuen torsdag den 13de december førstkommende kl. 10.
Valget foretages af de i mandtallet indførte efter grundloven stemmeberettigede og kan ske så vel bland disse som blant de efter lov 4de aug. 1845 valgbare-
De vælgende, der opråbes i den orden, hvori de er indførte i mandtallet, har at møde personlig og enten mundtlig eller ved stemmeseddel at opgive, på hvem de vælger.
De tilbageværende medlemmer af formandskabet er
Boghandler H. S. Iversen.
Kjøbmand A. Stub.
Sandefjords magistrat den 4de desember 1888.
Kst».
Med alt styret omkring byggingen av folkeskolen og oppgjøret efterpå, er det kanskje ikke overraskende at det ble snakket om i gater og streder, for ikke å snakke om i kneiper og buler. Derfor så ordføreren og magistraten seg nødsaget til å gå til avisen og dementere de ryktene de var klar over. Det skjedde i Vestfold[cclvi] 11 desember 1888:
«Fra
Sandefjords magistrat og formandskab.
Det er kommen til magistratens og formandskabets kundskab, at der ikke blot i private samtaler, men ogsaa paa diskussionsmøder skal være fremført beskyldninger mod formandskabet for at have forsømt at lade regnskab aflægge for opførelsen af den nye almneskolebygning.
Da disse sigtelser kun kan bero paa ubekjendtskab med forholdene samt med de for kommuneregnskabets aflæggelse gjældende regler, sinder man at burde oplyse, at de til almueskolens opførelse medgaaede penge er udbetalte af kæmneren efter magistratens anvisning paa samme maade som kommunens øvrige udgifter, hvorefter opgjør er afgivet af kæmneren i rette tid og i den foreskrevne form i forbindelse med almindelige aarlige kommuneregnskaber. Disse er reviderede af de dertil valgte mænd og forøvrigt behandlede paa lovmæssig maade.
Enhver anden redegjørelse i anledning udgifterne ved skolebygningens opførelse vilde have ligget udenfor de gjældende forskrifter for kommunale regnskabsaflæggelser.
Sandefjords magistrat og formandskab
den 10de decbr. 1888.
Kst. Ordf.».
Lørdag 15 desember presenterte Vestfold[cclvii] en liste nye bøker som kunne kjøpes i Iversens Bokhandel:
«Bøger.
Paa Alb.Cammermeyers Forlag er udkommet og at erholde i Hr. Iversens Boghandel hersteds:
«Om Forslagene til nye Love for Folkeskolen» af N. Hertzberg. 2det Oplag. 50 Øre.
«Lyse Livsbilleder i Sort» tegnede af Wilhelm Larsen. 1888. Pris Kr. 2 00.
«Notetabel». Til Brug i Skoler og Sangforeninger som Hjælpemiddel til at erindre Foredragene over den elementære Musiklære. Udgivet af I. G. Conradi. 12 Sider. Pris 25 Øre.
Paa L. T. Mallings Boghandels Forlag er udkommet:
Oppunder jul, 20 desember, 1888 kunne Sandefjords Tidende[cclix] melde at Jonas Lies seneste verk, «Maisa Jons» var ankommet Sandefjord og kunne fåes fatt på i Iversens Bokhandel.
Kiellands nye bok, «Professoren» kom også til byen og kunne, likeledes, kjøpes i Iversens Bokhandel – fortalte Sandefjords Tidende[cclx] 22 desember 1888. Vestfold[cclxi] fortalte det samme, samme dag.
- S. Iversen var i lengre tid aktiv i de styrende organer i Sandefjords Sparebank – i forstanderskapet, i decisionskomiteen, og efterhvert en periode i Styret. 27 desember 1888 har Sandefjords Tidende[cclxii] en annonse i forbindelse med den tilstundende Forstandersamlingen i banken, den skulle avholdes 8 januar 1889:
«I Sandefjords
Sparebank
afholdes Forstandersamling den 8de Januar 1889 Kl. 4 til Behandling af følgende Sager:
- Valg paa 4 Direktører istedetfor de aftrædende Herrer H. S. Iversen, K. O. Knudsen, A. Stub og I. E. S. Wetlesen ligeledes 3 Suppleanter.
- Valg paa en Revisor for Aaret 1889.
- At bestemme Honorar til Revisor for samme Aar.
- At vælge en Decisionskommite af 2 Personer for at gjøre Forslag til Decision af Regnskabet for 1888.
- At vælge 2 Suppleanter til Decision3- kommiteen.
- Valg paa 3 Personer til at efterse Bankens Værdipapirer.
- Forelæggelse af den af de ovennævnte 3 Personer førte Protokol.
- Andragende fra Middelskolens Bestyrer om at yde et Bidrag til Skolens Discipelbibliothek. Forstanderne indbydes til at afgive Møde.
Sandefjords Sparebank den 24d Decbr. 1888.
Midt i romjulen, 29 desember 1888, ble det valgt kommunale representanter, og 2 januar holdt man valg på ordfører og viseordfører – resultatene ble offentliggjort i Sandefjords Tidende 3 januar 1889:
«Bekjendtgjørelse.
Herved bekjendtgjøres:
At efternævnte mænd under 29de decbr. 1888 er indvalgte i Sandedefjords Repræsentantskab:
- Havnefoged Ole Andersen,
- Organist Th. Windingstad,
- Postmester O. Hansen,
- Maler Thorvald Thorsen,
- Skomager Hans Sørensen,
- Skomager I. T. Rove,
- Skolebestyrer A. H. Nilsen,
- Bødker A. Thorsen,
- Snedker Christofer Andersen.
At overretssagfører Th. Miøen og kjøbmand H. S. Iversen under 2den januar 1889 er valgt henholdsvis til ordfører og viseordfører.
Sandefjords magistrat den 3die januar 1889.
kst.».
Det var nokså vanlig på denne tiden at man avholdt valg til styrer og råd – offentlige så vel som private – i begynnelsen av det året valgene skulle gjelde for, og dermed kan Sandefjords Tidende[cclxiii] bringe referat fra møtet i Forstanderskapet i Sandefjords Sparebank 10 januar 1889 – det var avholdt et par dager tidligere:
«Tirsdag 8de Januar afholdtes Forstandersamling i Sandefjords Sparebank. 23 Forstandere fremmødte.
Følgende Sager behandledes:
- Der foretoges Valg paa 4 Direktører istedetfor de aftrædende Herrer H. S. Iversen, K. O. Knudsen, Stub og I. G. S. Wetlesen. Valgte blev A Stub, H. S. Iversen og I.G.S. Wetlesen […] efter lodtrækning med A. H. Nilsen. Suppleanter blev C. Holth, A. H. Nilsen, A. P. Krog.
- Der foretoges Valg paa en Revisor for Aaret 1889. Valgt blev H. C. From.
- Revisorens Løn bestemtes til 500 Kr
- Til Medlemmer af en Decisionskommite, der har at gjøre Forslag til Decision af Regnskab for 1888, valgtes Lensmand Jakobsen og Oluff Andersen.
- Til Suppleanter for Decisionskommiteen valgtes Kapt. A. Markussen og T. H. C. Testmann.
- Der foretoges Valg paa 3 Personer til at efterse Bankens Værdipapirer. Valgte blev J.T. Rove, Johs. Berg og T. H. C. Testmann.
- Det overlodes til Direktionen at gjennemføre de i den forelagte Protokol gjorte Bemærkninger.
- 100 Kr. bevilgeds som Bidrag til Middelskolens Discipelbibliothek.
- Til Haandværkerforeningens Tegneskole bevilgedes et Beløb af 50 Kr».
Da vinteren var på sitt dypeste, 16 februar 1889, kom Vestfold[cclxiv] tilbake til bøkenes verden – men denne gangen var det ikke de store vyer og den lidenskapelige poesi som fikk oppmerksomhet:
«Bøger.
Paa Alb. Cammermeyers Forlag er udkommet og at faa i Hr. Iversens Boghandel hersteds:
Husmoderens Bog. Regnskabsførsel med Erindringsliste for Husvæsen, Stuegartneri, Havedyrkning, spiselig Sop, Biskjøtsel og Fjærkræhold m. m. 2det forøgede Oplag. Pris Kr. 1.50.
Om end Regnskabsførselen over Husholdningen just ikke er et saa indbydende Arbeide for Husmødrene, erkjender dog ganske vist de fleste af disse, der har befattet sig dermed, at det er lønnende; Regnstabsførselen er nemlig et godt Middel til at kunne føre en fornuftig og sparsommelig Husholdning, hvad der for de fleste er af overordentlig stor Betydning.
Enhver Husmoder, der vil have Greie paa sine Udgifter og som ved Maanedens og Aarets Slutning vil se, hvad der har medgaaet, vil hertil «Husmoderens Bog» finde et fortrinligt Hjælpemiddel. Denne Bog er nemlig saa godt og saa praktisk indrettet, at Regnskabsførselen betydelig lettes. Men foruden at Bogen i denne Henseende er fortrinlig, indeholder den ogsaa en Mængde for Husmoderen nyttige Vink om alt angaaende Husvæsenet og hvad dertil hører, saa den fortjener at finde stor Udbredelse.
«Slidets Dagværk, Yrkets Pligt, skal til Søndagsgjerning adles» siger Ibsen, og det er sikkert, at en Husmoders Arbeide med at holde Rede paa sin Husholdning maa blive som en Søndagsgjerning ved Hjælp af Husmoderens Bog.
Paa samme Forlag er netop udkommet:
Nærværende Separataftryk er bestemt til at benyttes ved Siden af de ældre Udgaver af Pauss og Lassen, «Tysk Læsebog for Mellemklasserne», idet her er aftrykt de nye Stykker, som er indtagne i den sidste Udgave («Tyske Læsestykker»). Paa denne Maade vil de Elever, der har den tidligere Udgave, hjælpes til at benytte den jevnsides med den nye Bog.
Om Sildesaltning. Selskabet for Norges Vel har ladet trykke en af Hr. I. Blauw forfattet Brochure «Om Sildesaltning» i et Antal af 10,000 Eksemplarer til gratis Uddeling langs hele Kysten fra Fredrikshald til Vardø, ligesom Husholdningsselskaberne erholder større Partier til Uddeling. For enhver, der vil befatte sig med at salte eller tilberede Sild eller Ansjos, indeholder Brochuren gode og nyttige Lærdomme. Den faaes gratis ved Henvendelse til Selskabet for Norges Vel eller til Forfatteren, Hr. Grosserer I. Blauw Kristiania».
Lørdag 2 mars er det Sandefjords Tidendes[cclxv] tur til å gi leserne glimt av det siste på bokmarkedet:
«Husflidslærer O. T. Øde agter, saafremt et tilstrækkeligt Antal Tilhørere tegner sig, at afholde 4 Foredrag om Husflid hersteds. Liste til Tegning af Bllletter eller frivillige Bidrag er udlagt i Hr. Iversens Boghandel, hvorpaa vi henlede Opmerksomheden. Sagen fortjener al Stølte. Iøvrigt henviser vi til følgende Uddrag af en af Hr. Øde forfattet Opsats.
Husfliden begynder nu efter min Formening at komme i et feilagtigt Spor, idet man synes at ville forvexle denne med den saakaldte Skolesløjd.
Thi da der nu fra det Offentliges Side gjøres saa meget for Sløjden eller Husfliden, som Opdragelsesmiddel, vil Mange af dette Forhold lettelig kunne tage Anledning til at forvexle denne med den virkelige Husflid og tro, at denne Sløjdundervisning i Skolerne vil være tilstrækkeligt til at bringe vort Land op i en blomstrende Husflids Virksomhed.
Men dette er en aldeles feilagtig Opfatning af Forholdet, da Sløjden i Skolerne og den indbringende Husflid er to vidt forskjellige Ting. Den første er beregnet paa Barnets harmoniske Opdragelse – Legemets og Aandens samtidlige Udvikling. Den behøver ikke at spørge om, hvilke Arbeider det lønner sig at lære, eller hvilke der passer paa de forskjellige Steder og for de forskjellige Individer, hvad der kan forfærdiges til eget Behov og hvad det vil lønne sig at arbeide til Salg. Denne Husflid er ikke beregnet paa nogen Fortjeneste. Den er kun et Skolefag.
Den virkelige, den indbringende Husflid har en ganske anden Opgave at løse. Her gjælder det først og fremst at benytte de rette Midler, og disse maa ikke alene være forskjellige, naar man staar over stor Mennesker i forskjellige Aldre og Livsstillinger eller overfor de grundforskjellige Forhold i de forskjellige Landsdele En Sag som Husfliden staa i et saa inderligt Forhold til Folkekarakteren, Næringsveiene og Landets naturlige Beskaffenhed, at Midlerne ikke kan være faa.
Og jeg ved, at der sidder mangen Familie her og der bortover Landet, som ofte lider Mangel paa det nødvendigste, og at megen Tid slentres bort til Unytte eller i Dovenskab og Lediggang Men jeg ved ogsaa, at disse Forhold kunne forandres til det bedre, ved at indføre en saavel for Individet som for Stedet afpasset Husflid, og at Nød og Fattigdom snart vilde afløses af Velstand og Tilfredshed.
Vort Land, som nu bare indfører alskens Ting, baade Ligt og Uligt, burde snart vaagne op og se, at dette Forhold ikke kan bestaa. Vi maa først og fremst se at forebygge al denne utidige Indførsel ved at arbeide de Ting, vi behøver, selv – Og vi maa gaa videre, vi maa se at bringe det dertil, at vi ogsaa kunde faa noget at udføre. Dette er Husflidens og Husindustriens Opgave, og det vil være Enhvers Pligt at bidrage sit til denne Opgaves snare og tilfresstillende Løsning. Og da vil Huskfliden kunne bringe Stat og Kommune Millioner af Indtægt, medens Sløjden bare kræver Udgifter, uden at det kan blive anderledes – da den kun kan betragtes som et Skolefag.
Der indføres til os aarlig fra Udlandet uldne Varer for 9 Millioner, deraf strikkede Sager, saasom Undertrøier, Strømper, Skjærf osv. for 700.000 Kr., Trævarer af indenlandske Træsorter, saasom Snedker-, Dreier-,og Bødkerarbeider 500.000 Kr., deraf Dreierarbeide for 32.000 Kr., Bødkerarbeider 108,000. – Der indføres Pibehoveder af Træ og Meerskum m. v og Pibesager af alle Slags undtagen Kridtpiber for 134000 Kr, Kurv-, Straa- og Spaansletnings arbeider for 110.000 Kr., Legetøi af alle Slags for 135000 Kr. Børster og Børstenbinderarbeider for 110,000 Kr., Spadserstokke, Paraplystænger m. v. for 20,000 Kr. osv. skulde ikke meget af dette kunne udføres som Husflid hos os? Lad os bare forsøge!».
Tirsdag 5 mars offentliggjorde Vestfold[cclxvi] et utdrag – de gjorde dette over flere dager – av ligningen for 1889, og i den finner man at H. S. Iversen, Kjøbmand, ble antatt å tjene 17’000 kroner, hadde en formue på 173’000, og ble ilignet en skatt på kr 1’440,89.
Samme dag kom der i avisen[cclxvii] en liten påminnelse om muligheten til å bidra med penger til Nansens ekspedisjon – listen i Hr Iversens Boghandel ville bli inndratt 8 mars, altså tre dager senere. Det samme var å lese i Sandefjords Tidende[cclxviii] 5 mars.
Lørdag 30 mars 1889 vendte Vestfold[cclxix] tilbake til bokanmeldelser, og hadde to nye å fortelle om:
«Bøger.
Paa P. T. Mallings Boghandels Forlag er udkommet og at erholde i Hr. Iversens Boghandel hersteds.
Ombord og iland[cclxx]. Sandfærdige Oplevelser og Erindringer fra mit Sjømandsliv af Johan. Udgivet ved Constantius Flood. Med 4 Billeder. 9 Arks 8vo. Pris heftet Kr. 1,60; indb. Kr 1.85 og Kr. 2,50.
Forfatteren fortæller om sine Oplevelser paa sine mange Reiser til forskjellige Steder i Europa, Vestindien, Sydamerika, California, Kina o. s. v., om sine Ophold paa de Steder, han har besøgt, saasom i Haiti, hvor han rømte og kom i Fangenskab, i Chile, hvor der var Jordskjælv og Revolution, ved Californias Guldfelter, videre om sin Virksomhed som Skibslæge paa en Kinatur og senere som Hotelvært i Montevideo, og endelig om sin Hjemreise og Fart i de europæiske Farvande med gjentagende Processer og Forlis. Hans eventyrlige Sjømandsliv slutter med 1870, i hvilket Aar han blev ansat i Toldvæsenets Tjeneste som Krydsdetjent, fra hvilken Stilling han senere er bleven befordret til Toldbetjent i en af vore Kystbyer.
Paa samme Forlag er udkommet:
Samling af Gaader for det meste hjemmelavede af Venner og Bekjendte efter Opfordring samlede af 55. 2 Ark 8vo. Pris heftet 30 Øre; indb. 40 Øre og 70 Øre.
Bogens Indhold er følgende: Tanke- Gaader, Gjette-Gaader, Fante-Gaader, Lystige Spørgsmaal, Skøier-Latin og Exempler paa at begrave Byer. Opløsning paa Gaaderne».
Vestfold[cclxxi] hadde, 4 mai 1889, flere bokomtaler:
«Literatur.
Rosenkrantz Johnsen: Kys. En novelle og studier. P. Omtvedts forlag Kristiania. 239 s. Pris 3 kroner i Iversens boghandel.
Naar man har læst «Kys», forstaar man godt, at den mand, der har skrevet bogen, baade har seet, levet og følt. Man tar fat paa den med nysgjerrighed; men man forstaar snart, at her er mere end spøg. Rosenkrantz Johnsen er ingen ubekjendt mand længere; men det er vist ikke mange, som har gjort sig nogen mening om, at han skulde være en saapas psykolog, som han i denne sin nye frembringelse viser sig at være. Hr. Johnsen har i sin nye bog ligesom tat «timilsstøvlerne» paa; han er ialfald omtr. ikke til at kjende igjen fra «Nygifte[cclxxii]». Det er den solide, bestemte forfatter, man har for sig – ikke den famlende debutant. Skildringen er frisk og pointeret, rask og interessant. Man læser den første novelle med spændt opmærksomhed, med indignasjon – undertiden med had og ofte med medlidenhed. Man spør sig gjentagende: Hvor vil dette ende? Hvad vil det tilslut bli af «begrebet Per Sommerfeldt», som kun var «en bundt nerver sat paa spiritus»? Og frøken Hellesen og «den sekstenaarige»? – – Jeg ved ikke om «Kys» er beregnet paa at være en advarsel, et varsko; men den er det for tænksomme læsere varsko imod et tøilesløst liv, paa rov efter uskyldighed og dyd, en advarsel mod nydelsesyge og hjerteløshed. Hr. Johnsen har ogsaa paa samme tid vist os, hvad «turelivet» kan føre til: slappet tanke- og arbeidskraft – forglemmende enhver pligtfølelse overfor sig selv, sin mor og samfundet. Man læser forøvrigt hele bogen igjennem med interesse. Vistnok maa man være uenig med ham i mange ting, men det maa man indrømme, at han har ladt lys og skygge komme til sin ret.
Det eneste i bogen, som jeg synes mindre om er «Jarmanns død»; den er vel realistisk, for kold og ligegyldig. Den minder noget om en lignende scene i «Fra Kristiania-bohemen» – ja, den gaar nøiagtig i samme dur; den er monoton og dyster; det er ikke som om et menneske skulde ha tat livet af sig, men som om det havde været et umslende væsen.
Oftedølen, cand. theol. Kvamme og pietisten hattemager Larsen er noksaa godt skildret; den første kunde dog været bedre; men det vil nok reise sig røster imod skildringen, som den er. Ser man imidlertid uhildet paa forholdene og personerne, vil man sige: Det er sandt som det er sagt! Og vi, som skyr dobbeltmoral, hykleri og «faareklædningen» – vi siger: Hatten af for Rosenkrantz Johnsens! Han har sagt mere sandhed i disse sine studier end et enfoldigt menneske har godt af at faa vide paa en dag.
F.»
Utpå sommeren 1889, da H. S. Iversen kanskje hadde litt mer tid efter å ha trappet ned til vise-ordfører plukket han opp nok en vare i sortimentet sitt. Kan hende, som teksten antyder, har noen andre forsøkt seg førts og lykkes mindre enn håpet, og så tok Iversen over. Står det i Vestfold[cclxxiii] 12 juni i 1889:
«Norsk Arbeide. Vi tillader os at henlede navnlig Møbelsnedkernes Opmærksomhed paa det særdeles smagfulde og prisbillige Udvalg af ornamenter i imiteret Træskjærerarbeid, hvoraf Eneudsalget her paa Stedet er overtaget af H.S. Iversen, der sælger Varen til Fabrikens Pris».
Lørdag 15 juni bragte Vestfold referat fra et representantskapsmøte som hadde funnet sted 13 samme måned:
«Sandefjord den 15de Juni.
I Repræsentantmødet i Torsdags, hvor samtlige Formænd og Repræsentanter var tilstede, behandledes de tidligere her i Bladet referede Sager. I første Sag angaaende Forandringer i Middelskolens Plan opstod nogen Diskussion om § 3, der lyder saaledes:
«Med Middelskolen forenes en 3-aarig Forberedelsesskole, hvori optages Elever i 6-Aarsalderen.»
Skolebestyrer Nilsen fremholdt det uheldige i at have en 3 aarig Forberedelsesstole; thi derved kom Klassen til at bestaa af Elever paa et forskjelligt Udviklingstrin, og det burde man undgaa. Oprindelig var det ogsaa saa, at Forberedelsesskolen var 2-aarig, men i forrige Aar var den forandret. Naar Skolen udviklede sig, vilde Følgen blive, at man paa Grund af dette 3-aarige Forberedelseskursus kom til at trænge flere Lærerkræfter og større Rum. Han ansaa det heldigst, at Forberedelsesskolen kun var 2-aarig, og støttedes heri af Repræsentanten Havnefoged Andersen, medens Formanden H. S. Iversen og Repræsentanten Postmester Hansen stærkt holdt paa, at Forberedelsesskolen skulde være 3 aarig. Efter en længere Meningsudvæksling fremsatte Skolebestyrer Nilsen følgende Forslag:
«Med Middelskolen forenes en 2-aarig Forberedelsesklasse for Gutter og Piger, hvori optages Elever i 7-Aarsalderen, der kan læse rent.»
Ved Voteringen blev dette forkastet mod 7 Stemmer.
Angaaende Forslagets § 6, der indeholder Forslag om, at Skolens Bestyrer efter Andragende fra Forældre og Fore satte kan fritage Elever fra Undervisningen i forskjellige Fag, tilføiedes den Bestemmelse, at Sagen i de nævnte Tilfælder paa Forlangende af Forældre og Foresatte bliver at forelægge Forstanderfkabet til endelig Afgjørelse.
Forslagets Punkt 5, der omhandler Religionsundervisningen for Dissenterbørn, besluttedes strøget, da Bestemmelse herom indeholdtes i Dissenterloven.
Den følgende Sag var Overformynderiets Andragende om, at den Myndling Oscar Baust Gogstad ilignede Skat Kr 20.13 frafaldes. Det blev under Diskussionen desangaaende stærkt fremholdt, at Myndlingen maatte ansees udflyttet til Horten, hvor han fortiden frikventerede Skole, og han havde intet Hjem her i Byen. Andragendet blev mod 6 Stemmer indvilget.
Andragende om Eftergivelse af den Skibsfører O. A. Nilsen ilignede Skat indvilgedes enstemmig.
Sagen angaaende Anlæg af Vandledning, Kloak og Forbedring af Veiene i de nye Bydele besluttedes udsat og oversendt Brandkommissionen til Erklæring; dog bevilgedes til Kloaklægning i Puggestadveien 570 Kroner».
Torsdag 4 juli 1889 hadde Sandefjords Tidende[cclxxiv] to annonser for begivenheter der man kunne få billetter i Iversens bokhandel:
Videre i badesesongen, 11 juli 1889, kom Vestfold[cclxxv] tilbake til den norgeshistorien som nå i flere år var blitt markedsført gjennom pressen:
««Illustreret Norges Historie» af O. A. Øverland.
Vi vil ikke undlade endnu en gang at henlede læreres og andre for vort lands historie interesserede mænds opmærksomhed paa ovennævnte pragtværk, som nu fortvæk nærmer sig sin afslutning. Det er hidtil udkommet 63 hefter af 4de bind. 1ste bind gaar fra de ældste tider til slaget ved Stiklestad aar 1030, og er prydet med ca. 450 billeder i træsnit, 1 faksimile, 2 kolorerede plancher og 8 karter; 2det bind gaar fra kristendommens indførelse til Magnus Erlingsøns fald og indeholder ca. 320 billeder i træsnit, 2 kolorerede plancher og 4 karter; 3die bind dreier sig fra slaget i Norefjord 1184 og til mødet i Kalmar 1397, har 160 billeder i træsnit, 12 faksimiler, 9 zylograferede plancher, 1 lithografi i farvetryk samt et kart over Norge i middelalderen. 4de bind blir sandsynligvis færdig iaar, og rimeligvis kan man vente hele værket afsluttet i 1890.
Ill. Norges historie af Øverland er det mest pragtfulde, fædrelandshistoriske værk, som hidtil er udkommet i vort land. Det blir svært og det blir kostbart, men saa er det ogsaa et kildeskrift af høi rang – et skrift, som man ikke kan undvære, hvis man vil kjende alle enkeltheder i vort lands historie. Det er omstændeligt til det yderste, men stil og fremstillingsmaade er saa populær, at det derfor ikke blir kjedeligt eller trættende. De mange udmærkede illustrationer tjener ogsaa i høi grad til at forøge bogens værd.
«Folkebladet», fom forlægger dette kolosale værk, fortjener baade tak og paaskjønnelse for iværkæættelsen af dette foretagende, der maa kræve massevis af penge. Fædrelandssindede mænd og kvinder, der formaar det, bør støtte forlæggerne saa godt de kan ved at subskribere paa værket, saa de ikke skal lide tab. Her i byen kan man tegne sig i hr. Iversens boghandel».
Selv om det var badesesong, var vel det følgende – på trykk i Vestfold[cclxxvi] 16 juli 1889 – myntet mer på Sandefjords innbyggere enn på de besøkende:
««Nordstjernen»,
det bekjendte gode illustrerede Ugeblad, kan man hersteds bestille i Hr. Iversens Boghandel. Prisen er Kr. 1.75 Kvartalet.
«Nordstjernen» for Søndag den 14de Juli har følgende Indhold: Bastillens Erobring den 14de Juli 1789 (Billede). – «1864». Af Oberst F. C. Shiøtt (Fortsat). – Til Billederne. – Lora. Roman af W. Heimburg (Fortsat). – Benjamin Vautier: En Arrestation (Billede) – Nye Stjerner. – Svar paa alt. – Et skjæbnesvangert Kys (3 hum. Billeder). – Opgaver. – Krebsen, dens Fangst og Pleje. Af Arthur Feddersen (mer Billeder). – Sejlads med Modelfartøjer. – Papirslygter. – Mr. Meesons Testamente. Roman af H. Rider Haggard (Fortsat). – Lady Audleys Hemmelighed[cclxxvii]. Roman af M. E. Braddon».
Sandefjords Tidende[cclxxviii], også 16 juli 1889, hadde en annonse for en teaterforestilling – Iversens Boghandel solgte billetter:
Sommeren 1889 skulle det bli flere sceneshow før badesesongen var over, og 25 juli kunngjorde en annonse i Sandefjords Tidende[cclxxix] et arrangement på Kong Carl samme kveld:
Vestfold[cclxxx] averterte samme forestilling samme dag:
Det skulle bli mer underholding denne sommeren, fortalte Sandefjords Tidende[cclxxxi] 28 juli 1889:
Torsdag 8 august 1889 vendte Vestfold[cclxxxii] tilbake til bøkenes verden:
«Literatur.
Paa Alb. Cammermeyers forlag er udkommet:
«Norske reiseruter» er en udmærket, praktisk liden bog, som ingen, der er lidt ude og reiser, bør undvære. Man vil finde en god veileder baade tillands og vands. Har man en saadan bog forhaanden, kan man uden vanskelighed finde frem, om man er aldrig saa fremmed. Den oplyser den reisende, hvilken vei han skal gaa for at at naa sit bestemmelsessted, hvor der er hoteller eller skydsskifter, om kvarterne er dyr eller billige, gode eller tarvelige, kilometerlængden mellem stasjonerne, skydstakst og baadtakst samt opregner de seværdigheder, som den reisende bør iagttage – kort: det er en bog, som man vil ha overordentlig nytte af. Den koster bare 80 øre.
Jeg har læst denne bog omhyggelig igjennem, og jeg kan ikke andet sige, end at den er baade praktisk og grei, saa enhver gaardbruger med almindelig oplysning, godt vil kunne greie at føre et skikkeligt regnskab, naar han har sat sig ind i den og følger den givne anvisning. Nytten af at føre regnskab turde være selvindlysende, og jeg vil raade de gaardbrugere, som endnu ikke har begyndt med det, at kjøbe hr. Bjerdkes «anvisning», studere den og straks gaa ivei med at føre regnskab over sine forretninger. Bogen faaes i enhver boghandel og koster bare nogle faa ører.
*
Paa Mallings boghandels forlag er udkommet:
Fortællinger af Norges historie ved Vilh. Poulsen, sognepræst til Vinje. Med talrige illustrasjoner og 1 kart over det gamle Norge. 16de hefte. Pris 50 øre. Vi henviser til vore tidligere udtalelser om dette værk og anbefaler den, som ønsker at eie en ypperlig fædrelandshistorisk folkebog, at subskribere paa Poulsens fortællinger. Værket vil sikkert foreligge færdig med dette aars udgang og koster i det hele omkr. 10 kroner. Det blir 3 store, smukt udstyrede bind, saa prisen er lav.
Af «Norsk Forfatter-Lexikon», forlagt af «Den norske Forlagsforening» og udgivet af J. B. Halvorsen, er nu 22-23 hefte udkommet. Det omhandler Henrik Ibsen og er af megen interesse. Det er et værdigt sidestykke til det allerede foreliggende værdifulde Bjørnsonhefte og vil uden tvil skabe hr. Halvorsen en værdig plads i vor literatur. Det er udarbeidet med stor indsigt og omhu, og man finder her en række med ting, som vistnok hidtil har været skjult for de fleste. Enhver, der har nogen literær sans, som har fulgt Ibsens digtning og lagt mærke til det liv og den strid, hans bøger altid har været efterfulgt af, vil med stor interesse kaste sig over Halvorsens Ibsenhefte; det er saa fuldstændigt som det vel er muligt at faa i de mindste detaljer og indeholdeholder stof nok til mangen æsthetisk afhandling. «Norsk Forfatter-Lexikon» udkommer i store hefter a 1 krone og fortjener almindelig tilslutning. Man kan til enhver tid subskribere paa værket, der i færdig stand vil bli et referencebibliothek af første rang.
Samtlige ovennævnte bøger erholdes hersteds i hr. Iversens boghandel».
Hr Iversens Boghandel var meget godt innarbeidet i Sandefjord – det er vel derfor andre bruker den som kanal for å nå sine egne mulige kunder og klienter, som her i Sandefjords Tidende[cclxxxiii] 1 oktober 1889;
Vestfold[cclxxxiv] hadde også annonse, 1 oktober 1889, for dette tiltaket, men omtalte det i tillegg redaksjonelt:
«Sandefjord den 1ste Oktbr.
Gymnastik for Damer. Som det af Avertissement i Bladet idag vil sees, agter Frøken Gjønnæs fra Kristiania at faa igang et Gymnastikparti hersteds for Damer. Dette Foretagende fortjener at vinde Tilslutning. Det erkjendes nu af alle, at Gymnastik er et af de bedste Midler til at styrke Legemet og bevare Sundheden. I Besiddelse af en grundig Uddannelse i Gymnastikfaget – saavel Syge- som Friskgymnastik – tilbyder Frøken Gjønnæs her en sjelden Anledning, som vore Damer ikke bør lade gaa ubenyttet hen. En Times udmærket Motion i det prægtige Gymnastiklokale efter Dagens ofte stille, ensformige Sysel vil, foruden at være morsom, virke mere velgjørende, end man paa Forhaand tror. Prisen, 3 Kroner pr. Maaned, er virkelig saa lav, at den ikke bør afholde nogen, som ellers har Lyst, fra at deltage.
Man tegne sig inden 8de ds. paa Liste i Hr. Iversens Boghandel».
Vestfold[cclxxxv] bragte, 5 oktober 1889 som så mange ganger før, en utførlig forhåndsomtale av representantskapsmøtet som skulle holdes 10 samme måned:
«Sag No. 14.
Om Byfogdens Løn foranlediget ved Skrivelse fra Kæmneren af 19de Juli.
Til
Sandefjords formandskab!
I sin tid modtog jeg fra det ærede formandskab meddelelse om at den paa budgettet for 1887 opførte løn til byfogden skulde ophøre eller ikke erlægges længere end til byvfoged Schanches død. Siden modtog jeg atter skrivelse om at udbetalingen skulde fortsætte indtil sagen blev endelig ordnet. I henhold hertil har jeg fortsat uagtet der paa budgettet kor 1889 ikke er opført noget til løn for byfogden. For ikke at gjøre nogen feil vil jeg herved udbede mig det ærede formandskabs bestemmelse.
Sandefjords kæmnerkontor den 19de juli 1889.
Ærbødigst
Sagen behandledes i Formandskabsmøde den 23de Juli, og der besluttedes, at den forelægges Repræsentantskabet med Forslag om, at Byfogdens Løn indtil videre udbetales under Forbehold af Kommunens Ret til at negte Betalingen saafremt saadan Ret for Kommnunen maatte fremgaa af de stedfindende Undersøgelser.
Sag No. 15.
Om at bestemme Antallet af Medlemmer i Skolestyret og Valg paa disse.
Fra
Laurvigs Provst.
Ifølge Meddelelse hertil fra Kristiania Stiftsdirektion af 16de d. M. har det kongelige Kirkedepartement under Iste d. M. tilskrevet Stiftsdirektionen saaledes:
«Ved kongelig Resolution af 26de f. M. har det behaget Hs. Maj. Kongen:
- At befale de under samme Dag sanktionerede Love om Folke:kolen paa Landet og i Kjøbstæderne sat i Kraft fra 18tø Januar 1890 saaledes, at det med Lovene anordnede Skolestyre fra dette Tidspunkt besynder sin Virksomhed, oga t Overtilsynet med Folkeskolen fra samme Tid overgaar til Skoledirektørerne.
- At bemyndige Kirke- og Undervisnings-Departementet til forøvrigt at afgive de fornødne Bestemmelser om Lovenes Gjennemførelse inden de ved samme fastsatte Tidsfrister.
Ved at meddele Foranstaaende skulde man anmode Stiftsdirectionen om at trække de fornødne Forføininger til Iværksættelsen af det ved foranstaaende Post givne Paabud.
Til Opfyldelse af Stiftsdirektionens hertil knyttede Anmodning til Provstiet skal man herved opfordre den ærede Kommunebestyrelse til i Henhold til Byskolelovens S 40 Litr. b og c at bestemme Antallet af de i denne Paragraf omhandlede Medlemmer af Skolestyret – for Sandefjord – og vælge disse.
Sandehereds Præstegaard den 24de Juli 1889.
Chr. Lange.
Til
Sandefjords Kommunebestyrelse.
Oversendes Sandefjords Formandskab.
Sandefjords Magistrat 25 Juli 1889
Schie.
I Formandskabsmøde den 19de September besluttedes, at sagen forelægges Repræsentaniskabet.
Sag No. 16.
Om Oprettelse af en mildlertidig Lærerindepost ved Almueskolen.
_ _ _
Sag no. 16
Til
Sandefjords skolekommission!
Af nye elever til næste skoleaar er allerede indmeldt 83, og det kan vel med temmelig sikkerhed paaregnes, at der ogsaa iaar vil melde sig flere ved skolens begyndelse i august.
Af de indmeldte elever er antagelig 72 begyndere, som ikke kan læse, og det bliver saaledes nødvendigt at beholde to 1ste klasser.
Elevantallet i de to 6te klasser og 7de klasse gjør det nødvendigt, at der ogsaa dannes to 7de klasser, medens ingen af de øvrige klasser kan slaaes sammen. Skolen vil saaledes i næste skoleaar faa en klasse mer end hidindtil eller i det hele 14 klasser med tilsammen 552 elever eller gjennemsnitlig 38 a 39 i hver klasse. At eleverne er rigtignok omtrent 50 i tjeneste paa landet i sommermaanederne, men de kom mer tilbage i løbet af høsten.
Der vil saaledes ved skolens begyndelse i august tiltrænges forøget lærerhjælp til en ny klasse altsaa 18 timer ugentlig. Jeg antager, at man vil kunne hjælpe sig med en lærerinde, idet de ældre lærerinder overtager flere timer i 4de-klasserne end hidtil.
Jeg skal derfor tillade mig at foreslaa for den ærede skolekommission og søge bevilgning af løn til en midlertidig lærerinde med en ugentlig undervisningstid af 18 timer fra midten af august maaned dette aar. I forhold til de øvrige lærerinders aflønning skulde det for 18 timer ugentlig falde en løn af 30 kroner maanedlig eller fra midten at august til nytaar kr. 135; men da en midlertidig lærerinde ikke faar del i statsbidraget, vilde det vist være ønskeligt, om lønnen kunde sættes noget høiere.
Sandefjord den 10de juli 1889.
Ærbødigst A. H. Nilsen.
Sagen behandledes i møde af skolekommissionen den 6te august. Der fattedes enstemmig følgende beslutning:
«Skolekommissionen indstiller til oprettelse af en midlertidig lærerindepost med en løn af kr. 30 maanedlig».
Man tillader sig at anmode om, at sagen snarest muligt kommer under afgjørelse. Den er ikke tidligere forelagt skolekommissionen, da det hedte, at man fra høiere vedkommende snart vilde faa meddelelsen i anledning af den nye skolelov. Da disse imidlertid ikke indløb, kunde sagen ikke længere udsættes.
Sandefjords skolekommission den 6 August 1889.
Fra
Sandefjords formandskab.
Hr. Skolebestyrer Nilsen
hersteds.
I Anledning af den foreslaaede midlertidige Lærerindepost tillader jeg mig at anmode Dem om at meddele mig, hvormange Elever det har vist sig, at der bliver i hver af de 4 Dobbeltklasser.
Ærbd.
Th. Miøen.
Efterat klasserne foreløbig var ordnede ved skolens begyndelse var børnene fordelt saaledes mellem klasserne:
I 7de klasse A 37, i B 37
I 6te klasse A 39, i B 39
I 5te klasse A 37, i B 38
I 4de klasse A 35, i B 37
I 3die klasse A 41, i B 40
I 2den klasse A 42, i B 42
I 1ste klasse A 41, i B 43
Sandefjord den 29de august 1889.
Ærb.
Sagen behandledes i Formandskabsmøde den 30te August og besluttedes forelagt Repræsentantskabet med Indstilling overensstemmende med Skolekommissionens Forslag.
_ _ _
Sag No. 17.
Om Bevilgning af 125 Kr. til Udbedring af Murene under Middelskolebygningen m. v.
_ _ _
Til
Sandefjords formandskab
Undertegnede komite for repration af middelskolen maa herved anmode det ærede formandskab om at faa udvirket bevilget flere penge, da der endnu rester arbejder, som vi anser for uopsættelig i indeværende aar og hvortil vi mangler midler, da der nu allerede er medgaaet flere end bevilget og opført paa budgettet til repration af bygningen nemlig Kr. 555 68.-
Som oplysning i den anledning vil vi anføre, at udgifterne til tætning ved drivning og klining af væggene medgik langt flere penge end paaregnet, ligesaa har vi gjort enkelte arbejder, der ikke var med paa overslaget; men som vi fandt maatte gjøres med det samme som højst nødvendige, nemlig: et slagvindu over hver af dørene mellem gangen og de 2 værelser i første etage for at tilføre disse værelser mere varme fra gangen, om det skulde vise sig nødvendig; belistet flere vinduer; kjøbt flere hundrede tagsten til repration af tagtækningen, hvortil ogsaa medgik ikke saa faa arbejdspenge. Forøvrigt har vi intet overfødigt gjort.
Vi skulde nødvendig ha malet gangene og trapperne; men det faar være, da skolen saa straks skal begynde; men derimod finder vi, at murene bør gjøres istand iaar, og det er særlig dertil som ogsaa til overskridelsen der behøves bevilget flere penge. Vi antager en tillægsbevilling paa kr. 125.00 vil vise sig tilstrækkelig og dette tillader vi os derfor at foreslaa.
Sandefjord den 9de august 1889.
Ærbødigst
- Hanssen. M. Andersen. C. E.Hem.
Udgifter ved repration af middelskolen:
For snedker arbejde Kr. 114.00
‘’ 2 vinduer over dørene med glas ‘’ 13.00
‘’ 2 glastagstene ‘’ 2.00
‘’ Sagmug ‘’ 6.60
‘’ Annonce ‘’ 1.20
‘’ Stry ‘’ 16.80
‘’ Strie ‘’ 10.92
‘’ Pap og maskinpapir ‘’ 24.00
‘’ Tjære og kalk ‘’ 4.08
‘’ Bord og planker ‘’ 193.47
‘’ Nautehaar ‘’ 6.04
‘’ Malerarbejde ‘’ 144.56
‘’ Spiger m. m. ‘’ 4.52
Her er lagt til 57 øre, som ikke var i brevet, for en annonce i Vesttold, hvorfor endna ikke er kommet regning.
10/8 89. O. Hanssen.
Formandskadbet besluttede i Møde den 30te August: Sagen forelægges Repræsentantskabet med Indstilling at der bevilges Kr. 125 af Bykassen i det i Andragendet omhandlede Øiemed.
Sag No. 18
Om Ekstrabevilgning til Veivæsenet.
Det ærede Formandskab ansøges om en Ekstrabevilgning til Veivæsenet, thi af de 1000 Kroner, som hertil er bevilget, er allerede forbrugt over 800 Kr., saa at hvis jeg her ikke tillades Overskridelse, maa al Stenpukning og Lapping af Huller i Gaderne for iaar ophøre, da Smeden ogsaa her har endel tilgode. Af Veivæsenets Konto er ikke saa ganske ubetydeligt forbrugt til de nye Bydele især paa Veien til Lekevold, hvor Grusning maatte foretages, da Vandet vilde bane sig Vei midt efter Gaden, hvorved denne strax vilde været aldeles ødelagt om ingen Grusning havde blevet foretagen. En Extrabevilgning paa 4 a 500 Kr. til Veivæsenet iaar er ikke alene ønskelig, men endog høist fornøden
Sandefjord den 30te August 1889.
Ærbødigst M. Andersen.
Formandskabet behandlede Sagen den 19de September og besluttedes Brandmesterens Forslag om Ekstrabevilgning til Veivæsenet forelagt Repræsentantskabet med Indstilling at bevilge hertil indtil Kr. 400.
_ _ _
Sag No. l9
Om Skjøn over det afgiftspligtige Kvantum Brændevin for 1890.
Hr. Ordføreren
i Sandefjord.
Ifølge Hr. Ordførerens Begjæring af 9de ds., meddeles, at det skattepligtige Kvantum Spirituosa var i 1888 28468 ¼ liter.
I 1889 er Omsætningen til Datum lidt større og det må andtages, at det skattepligtige Kvantum Spirituosa vil blive ca. 30’000 Liter.
Ærbødigst
_ _ _
Sag No. 20
_ _ _
Om Sandefjords og Sandehereds Almuebogsamling
_ _ _
Præmisser
Til Sandefjords Formandskabs Beslutning
Af 31te Mai 1889
_ _ _
Den 12te December 1864 udstedte D’Herrer Præsterne Landstad og Lange og D’Herrer A. C. Gogstad og T. Windingstad en Indbydelse til Subskription for Oprettelsen af en Almuebogsamling for Sandehered og Sandefjord, hvilken Indbydelse tilligemed «Regler for Sandehereds og Sandefjords Almuebogsamling» er indtaget i Sandefjords og Sandeherreds Tidende for 14de December s. A.
I Indbydelsen oplyses, at der nogle Aar tidligere ifølge Opfordring af Byfoged Ottesen var subskriberet et Beløb til Istandbringelse af en Sømandsskole, men at denne ikke fik den forventede Søgning, hvorfor de Bidragsydende paa et Møde havde besluttet, at de i Behold værende Penge, 71 Spd. 45 Skl., skulde anvendes til Oprettelse af en Almuebogsamling for Sandehered og Sandefjord. For yderligere at fremme dette Anliggende besluttede man at aabne ny Subskription, og paa denne Maade kom da Bogsamlingen istand, idet der ifølge Hr. Tanangers Skrivelse af 14de ds. yderligere indkom ved Subskription et Beløb af 46 Spd. 3 Mrk. 12 Skil.
I de ovennævnte Regler, der saavidt vides bleve de gjældende for Bibliotheket, angives igs 2, at Bogsamlingens Hensigt er at aabne, især den fattigere Klasse en let og billig Adgang til gode Bøgers Læsning og § 4 er saalydende : Bogsamlingen tilhører Sandeherred og Sandefjord i Forening. De have lige Ret og Adgang til Samme. § 5: Den bestyres af Menighedens Præster i Forening med tvende Mænd, som disse udvælger, En fra Sandehered og En fra Sandefjord. Ved Afgang supplerer Bestyrelsen sig selv. Ifølge § 9 betaler faste Laantagere for 1 Aar 24 Skil., for ½ Aar 18 Skil, for ¼ Aar 12 Skil. Ugentlig Leie for 1 Bog 1 Skil Derhos kan Fattige tilstaaes frit Laan.
Af det anførte fremgaar, at det var Stifternes Bestemmelse at Bogsamlingen skulde tilhøre Sandefjord og Sandeherred i Forening med lige Ret for hver Commune, og saalænge heri ikke er skeet Forandring ved gjensidig Overenskomst, maa dette Forhold formentlig fremdeles bestaa. Bibliothekbestyrelsen synes vistnok at være af den Opfatning, at da Bogsamlingen i de sidste 10 Aar er bleven restaureret og completteret ved Bidrag ialt 400 Kroner, fra Sandeherred, saa skulde nu «hvad der i Samlingen er af kurant Læsning» (Herr. T. Tananger i Vestfold» 5/2 89) tilhøre Sandeherred, idet der nu af den oprindelige Bogsamling «antagelig» (se samme Artikel i Vestfold») skal være meget lidet igjen. Men ligesom der intet nærmere er oplyst øm, hvor meget der er igjen af den oprindelige Bogsamling, til hvilken Sandefjords Medeiendomsret i hvert Fald er utvivlsom, saaledes synes det ogsaa rimeligst, da Bibliotheket hele den forløbne Tid maa ansees som en Institution, der har været begge Communer lige meget tilhørende, at anse begge Communer lige berettigede ogsaa i de Gaver og Forbedringer, der i denne Tid har tilflydt Bibliotheket, enten disse Gaver ere komne fra Sandehereds Sparebank og Indvaanere, eller fra andre. Er ide senere Aar Bidragene helt eller endog udelukkende komne fra Sandeherreds Sparebank og Indvaanere, maa det ikke lades ude af Betragtning, at de feste Indtægter, Bibliotheket samtidigt har havt ved Udlaan, skriver sig fra Folk i Sandefjord. Derhos antages i hvert Fald Bidragene fra Sandeherred i de senere Aar at opveies af de betydelige Bidrag fra Sandefjord, hvorved Bibliotheket grundlagdes, og hvoraf begge Communer i en saa lang Aarrække har nydt godt af.
Efter det anførte er det utvivlsomt, at Sandefjord fremdeles er medeiendomsberettiget i Bibliotheket, og efter de foreliggende Oplysninger er Formandskabet mest tilbøieligt til at antage, at Sandefjords Ret i Bibliotheket fremdeles er lige stor som Sandeherreds. Naar der fra Sandeherreds Side øenskes et Ophør af Fællesskabet, antages det derfor rettest, at de forhaandenværende Bøger deles, saa at hver Commune faar en saavidt muligt lige stor Del af de forskjellige Slags Bøger, derunder indbefattet saavel dem, der er anskaftede i de senere Aar som de ældre.
Th. Miøen.
Til
Sandefjords Formandskab
Følgende Udskrift af Sandehereds og Sandetfjords Bibliotheks Forhandlingsprotokol er det paalagt mig at meddele det ærede Formandskab :
«Efter Indkaldelse fra Bestyrelsen, udstedt i begge Sandefjords Blade, til dem, som har ydet Bidrag til Bogsamingen, mødte idag den 14de Septbr. 1889 endel af disse i Sande Skole for at forhandle og i Henhold til § 13*) i Statuterne for Bogsamlingen, at fatte «Beslutning om dens fremtidige Ordning, da det nemlig har vist sig, at den vanskelig kan vedligeholdes end sige i «ønskelig Grad forøges ved de Indtægter, som tilflyder den ved Udlaan og ved enkeltvise private Bidrag. De Mødende besluttede enstemmig: «1 at tilbyde Sandefjords Kommune Bogsamlingen, imod at Byen betaler til Sandehereds Kommune Halvdelen af det Beløb, som fra Tid til anden af forskjellige i Sandehered er ydet til „Bogsamlingen, hvilket udgjør omtrent 400 Kroner – altsaa 200 – to Hundrede – Kroner.
2, Forsaavidt dette Tilbud ikke modtages at overgive Bogsamlingen til Sandehereds Kommune som dens Eiendom.
«De Mødende anmodede Bogsamlingens Bestyrelse om at meddele Sandefjords Formandskab de fattede Beslutninger Forsaavidt der ikke skulde inden 1 Maaned efter saadan Meddelelse indløbe noget Svar fra Sandefjords Kommune, vil man have den ovenfor under No. 2 fattede Beslutning uden Henstand iværksat.»
Chr. Lange. Ludv. Bærøe. T. Tananger.
- C. Gogstad. A. F. Klavenæss.
- R. Thoresen H. E. Andersen.
Ant. Andersen. M. Olsen.
Sandehered, 14de Septbr. 1889.
Paa Bestyrelsen Vegne
I Formandskabsmøede den 19de September besluttedes: Sagen forelægges Repræsentantskabet tilligemed Formandskabets Beslutning af 31te Mai d. A. saalydende:
I Henhold til Præmisser, der vedlagdes Protokollen, meddeles Sandehereds Formandskab og Bibliothekbestyrelsen, at Sandefjords Formandskab i Henhold til Bogsamlingens Statuter anser Sandefjords Kommune for lige eiendomsberettiget i Bogsamlingen som Sandehered. Naar der fra Sandehereds Side ønskes Ophør med Fællesskabet antages det derfor rettest, at de forhaandenværende Bøger deles saa, at hver Kommune faar en saavidt muligt lige stor Del af de forskjellige Slags Bøger, derunder indbefattet saavel dem, der er anskafkede ide senere Aar, som de ældre. Delingen tænkes i Tilfælde foretaget ved et lige Antal opnævnte Mænd fra hver Kommune.
Af de vedkommende denne Sag, henledes særlig Opmærksomheden paa Fortegnelsen over Bibliothekets Bøger, udlagt paa Raadhuset.
_ _ _
* § 13 lyder saaledes: Ved Spørgsmaal
om nogen Indretningen vigtig Sag indkaldes
samtlige Bidragsydende til dens Behandlig og
Afgjørelse. De Mødende beslutte i Sagen.
Sag No. 21
Valg paa Medlemmer af Ligningskommissionen og Overligningskommissionen.
Formandskabet besluttede den 19de September: Forelægges Repræsentantskabet med Forslag om at vælge til Ligningsmænd :
Skibsreder Albert Grøn.
Uhrmager Holm Hansen.
Underfoged C Holth.
Skomager H. Sørensen.
Kjøbmand I E. S. Wetlesen.
Til Suppleanter:
Skomager Abr. Abrahamsen.
Snedker Chr. Andersen, Langg.
Kjøbm. M. Borge.
Bankkasserer P. Gulliksen.
Kæmner O. Hanssen.
Til Overligningsmænd :
Havnefoged O. Anderssen.
Doktor Christensen.
Skibsreder P. A. Grøn.
Til Suppleant :
Boghandler H. S. Iversen.
De gjenstaaende medlemmer af ligningskommission er: Kjøbmand K. Bache, Snedker H. C. Bergan, Lærer Kvam, Arbeider A. Mikaelsen, Skibsreder Marth. Olsen.
Sag No. 22.
Indstilling fra Formandskabet om at lade en Del ældre Restanser udgaa af Kommuneregnskabet som uerholdelig. Fortegnelse over Restancerne er udlagt paa Raadhuset, hvorpaa Opmærksomheden henledes.
Sandefjords Formandskab d. 30te September 1889.
Sag No. 23
Om Lokale opvarmet og oplyst til en Aftenskole, samt Bidrag til Renhold.
_ _ _
Hr. Ordfører Th. Miøen.
Hoslagt oversendes Andragende fra Arbeidersamfundets og Haandveærkerforeningens Bestyrelse angaaende Oprettelse af en Aftenskole, idet forventes, at Sagen vil blive taget under Behandling paa først afholdendes Repræsentantmøde.
Sandefjord, 17de Septbr. 1889.
Efter Bemyndigelse
Arbødigst
R Kvam.
Oversendes tilligemed Andragendet til Sandefjords Skolecommission med Anmodning om at udtale sig om, hvorvidt der fra deres Side skulde være noget at bemærke imod en mulig Indrømmelse af opvarmet og oplyst Lokale til den paatænkte Aftenskole i Almueskolebygningen.
Sandefjords Formandskab 18 Sept. 1889.
Th. Miøen.
I møde i skolekommissionen den 24de septbr. besluttedes vedlagte andragende enstemmig bifaldt, idet man vilde henstille til vedkommende nærmere at conferere med skolebestyreren om benyttelsen af lokalerne. 1 bilag.
Sandefjords skolekommission 24 septbr. 1889.
Til
Formandskabet i Sandefjord.
Til
Sandefjords Kommunebestyrelse!
I Arbeidersamfundets Lokale afholdtes Onsdag 11te ds. et Diskussionsmøde angaaende Oprettelse af en Aftenskole hersteds i Vinterhalvaaret. Idet Mødet enstemmig udtalte sig for Ønskeligheden af, at en saadan Skole kom igang, vedtog det følgende af Arbeidersamfundets og Haandværkerforeningens Bestyrelse fremsatte Forslag:
- «Man beslutter for kommende Vinter forsøgsvis at sætte igang en Aftenskole, hvori Undervisning gratis blir at meddele i følgende Fag:
Norsk 2 Timer ugentlig.
Regning 2 ‘’ ‘’
Tegning 4 ‘’ ‘’
Skrivning 1 ‘’ ‘’
Hist og Geogr. 1 ‘’ ‘’
For Tegningens Vedkommende blir Skolen en Fortsættelse af den af Haandværkerforeningen tidligere drevne LTegneskole, saaledes at dennes kun anvendes efter Haandværkerforeningens Bestyrelses Bestemmelse.
- Der vælges en Bestyrelss bestaaende af 3 Medlemmer, hvem Skolens nærmere Ordning os Ledelse overdrages, ligesom den ved Kursets Slutning har at afgive til Arbeidersamfundet Beretning om Skolens Virksomhed.
- Man andrager Kommunebestyrelsen om frit Lokale oplyst og opvarmet til Skolens Brug samt derhos om Kr. 50.00 til Bestridelse af de nødvendigste Udgifter, særlig Rengjøring.»
I Henhold til foranførte tillader undertegnede Medlemmer af Bestyrelsen af Arbeidersamfundet og Haandværkerforeningen sig at andrage hos den ærede Kommunebestyrelse om at maatte erholde til den paatænkte Aftenskole frit Lokale oplyst og opvarmet samt derhos 50 Kroner til Bestridelse af de nødvendigste Udgifter, særlig Rengjøring. Overbevist om, at den ærede Kommunebestyrelse gjerne vil støtte en Sag som denne, tillader man sig at haabe nærværende Andragende indvilget, og tænkes Aftenskolen isaafald sat igang i Førstningen af Oktober.
Sandefjord, 13de September 1889.
Ærbødigst
- Kvam. Knut Hougen. O. T. Birknes.
- C. Beck. M. M. Torkelsen.
- Jacobsen. Nestor Hanssen.
Gulow Kraft.
Formandskabet besluttede i Møde den 1ste Oktober: Forelægges Repræsentantskabet med Indstilling om at tilstaa den oprettendes Aftenskole frit oplyst og opvarmet Lokale i Almueskolebygningen. Iversen og Ordføreren forbeholdt sig ogsaa at stemme for Bevilgning af de ansøgte 50 Kroner».
Vestfold lot ikke disse sakene gå uten å komme med mer stoff, og det gjorde avisen en uke senere, 12 oktober 1889:
«Sandefjord den 12te Oktbr.
Repræsentantmødet den 10de Oktbr.
Den første Sag, angaaende Bidraget til Byfogdens Løn, fremkaldte en kortere Diskussion. Skolebestyrer Nilsen redegjorde kortelig for Sagens Sammenhæng og udtalte, at han gjerne gik med–kpaa at nægte Udbetalingen. Kommunen burde billigvis bli fri af dette Bidrag, der saa at sige gik lige ind i Statskassen.
Man burde faa fat paa de Sagen vedrørende Dokumenter, og kunde man saa i Tilfælde ikke ad Rettens Vei opnaa at blive Udlægget kvit, fik man søge Storthinget.
Havnefoged Andersen troede ikke, man godt kunde nægte at udbetale Bidragene; havde man paatat sig Forpligtelsen, fik man vel bære den. For at bli fri for den var det bedste at henvende sig direkte til Storthinget.
Formanden H. S Iversen troede, at Kommunen i sin Tid ikke havde gjort tilstrækkeligt Forbehold, og man var vel saaledes nødt til at udbetale Beløbet. Imidlertid antog han det heldigst ad Konferancens Vei at søge at opnaa, hvad man ønskede, og saa fik man siden i Tilfælde søge Storthinget.
Formandskabets Indstilling, der tidligere er meddelt her i Bladet, vedtoges derpaa enstemmig. I den næste Sag angaaende Valg af Skolestyre, besluttedes enstemmig, at vælge 5 Medlemmer til at indtræde i dette. Det endelige Valg besluttedes derpaa udsat til et senere Møde.
Sagen angaaende Oprettelse af den midlertidige Lærerindepost vedtoges efter Formandskabets Indstilling, dog med den Forandring, at Lønnen for Lærerinden i denne Post efter Forslag af Skolebestyrer Nilsen enstemmig sattes til 35 Krone.
Angaaende Bevilgningen af 125 Kroner til Murene under Middelskolebygningen, om Ekstrabevilgning til Veivæsenet, og angaaende Skjøn over det skattepligtige Kvantum Brændevin for 1889 vedtoges enstemmig Formandskabets Indstilling.
Sagen angaaende «Sandefjords og Sandehereds Almuebogsamling» fremkaldte en længere Debat. Ordføreren refererede Sagens foreliggende Dokumenter, og fremholdt, at Spørsmaalet her var om, enten man vilde betale 200 Kroner og beholde hele Bogsamlingen eller vedtage Formandskabets Indstilling, der gik ud paa lige Deling af Bibliothekets Bøger.
Havnefoged O. Andersen forespurgte, om noget Medlem af Bibliothekets Bestyrelse havde været med herfra Byen. Hvis ikke, var Sagen os foreløbig uvedkommende, da man maatte faa en ifølge Statuterne lovlig Beftyrelse at forhandle med.
Ordføreren udtalte, at det her gjaldt om mere at komme til et Opgjør end det formelle.
Havnefoged Andersen vilde her fæste sig noget ved det formelle. Hvad det afholdte Møde i «Sandefjords og Sandehereds Almuebibliothek» havde besluttet og os forelagt kunde ikke have synderlig Betydning; thi man kunde ikke engang vide, om de, der havde været sammen, var stemmeberettigede i Sagen eller ei. Dette var saaledes en ganske eiendommelig Maade at ta Sagen paa. Det kunde ikke være Tvil om, at Sandefjord havde fuld Eiendomsret, og der burde engang sættes en Stopper for Sandehereds Indgreb.
Oluf Andersen forespurgte, om dette ikke var en privat Sag og saaledes Kommunen uvedkommende.
Ordføreren: Bogsamlingen skulde ifølge Statuterne tilhøre Sandefjord og Sandehered og var derfor ingen privat Sag.
Boghl. Iversen: Sandehered havde ingen Ret til uden videre at ophæve Fællesskabet; thi Sandefjord maatte forbeholde sig fuld Eiendomsret. Bibliothekets Bestyrerelse skulde bestaa af 2 fra Sandehered og 2 fra Sandefjord, hvoriblandt begge Menigheders Præster. Men Bestyrelsen havde supleret sig selv og ikke tat Hensyn til Sandefjord.
Ordføreren: Hvis man tænkte at faa istand et Kommunebibliothek for Byen, var her nu Anledning til at faa kjøbe hele Bogsamlingen, der kunde blive et Grundlag.
Windingstad udtalte, at han sammen med Skolebestyrer Nilsen havde beseet Bibltotheket, der bestod af ca. 500 Bind i god brugbar Stand, troede 200 Kroner var godt Kjøb. Troede ikke det var heldigt at procedere.
Havnefoged Andersen vilde ikke nu gaa med paa nogen Bevilgning til et Bibliothek. Det fik blive Sparebankens Sag, om den muligens kunde bevilge noget i saadant Øiemed. Man burde her, om fornødiges ad retslig Vei, vise Sandehered, hvad Ret var. Bøgerne var ikke billigere, end man kunde faa dem ligesaa billige hos en Antikvarhandler i Kristiania.
- A. Grønn: Var her enig med Andersen. Sandehered vilde her tiltage sig en Ret, som de ikke havde. Flere af de Mænd, som havde været tilstede i Mødet og undertegnet den hertil
sendte Skrivelse havde vel ingen Ret dertil, da de neppe var Bidragsydere. Han vilde forøvrigt foreslaa, at det overlodes Formandskabet at ordne Sagen.
Skolebestyrer Nilsen udtalte sig ogsaa for, at Sagen overlodes Formandskabet.
Havnefoged Andersen kunde ogsaa gaa med paa, at Sagen overlades Formandskabet med Bemyndigelse til ad retslig Vei at søge sin Ret. Men det gik ikke an at begynde Underhandling med den nuværende Bestyrelse, som ingen lovlig Bestyrelse var; man maatte da først faa en lovlig Bestyrelse, hvori ogsaa Præsten i Sandefjord maatte have Sæde.
Følgende Forslag af Grønn vedtoges derpaa enstemmig:
Man bemyndiger Formandskabet til at ordne Sagen enten i Mindelighed eller, om fornødiges, ad Rettens Vei.
Valg paa Medlemmer af Ligningskommissjonen. Ordføreren oplyste, at Underfoged Holth havde frabedt sig Valg, da han var 64 Aar gammel. Ligeledes havde Holm Hansen bedt sig fritaget. I disses Sted blev bragt i Forslag Bankkasserer Gulliksen og Kjøbmand M. Borge.
Valgte blev til Ligningsmænd:
Skibsreder Alb. Grønn.
Abraham Markussen, Grønlien.
Bankkasserer P. Gulliksen.
Skomager H. Sørensen.
Kjøbmand M. Borge.
Suppleanter:
Tømmermand Chr. Andersen.
Maler Thorsen.
Kjøbmand Wetlesen.
Meieribestyrer Ole Gogstad.
Kæmner O. Hansen.
Til Overligningsmænd :
Havnefoged O. Andersen.
Læge Christensen.
Skibsreder P. A. Grøn.
Til Suppleant:
Indstilling fra Formandskabet om at lade en Del ældre Restanser udgaa af Kommuneregnskabet vedtoges enstemmig.
Den sidste Sag, som forelaa til Behandling, nemlig angaaende Bevilgning af oplyst og opvarmet Lokale til en Aftenskole fremkaldte ogsaa nogen Diskussion, hvad angik Bevilgning af de ansøgte 50 Kroner. Der lod til at herske kun en Mening om, at man var villig til at støtte Sagen, der var god, men det var alligevel betænkeligt, mente nogle, at opføre de 50 Kroner paa Budgettet. Her var netop et Felt, hvor Sparebanken og Bolaget kunde bevilge.
Men ogsaa af de Repræsentanter, der ikke kunde tale for Bevilgningen, udtaltes det, at Skolen sikkert kunde gjøre Regning paa Bidraget fra en eller anden Kant – Sparebanken, Bolaget eller Kommunen.
Spørgsmaalet om Bevilgning af de 50 Kroner besluttedes derpaa mod 6 Stemmer udsat, hvorpaa Mødet hævedes».
Annonsene for damegymnastikken ble gjentatt flere ganger frem til starten 8 oktober. Dernest går Vestfold[cclxxxvi], 31 oktober 1889, tilbake til bøkenes verden:
«Ny Literatur.
Af Fru Elise Aubert vil en ny Fortælling udkomme inden Jul paa P. T. Mallings Boghandels Forlag.
- T. Mallings Boghandel har udsendt Fortegnelse over et Uddalg af sliae Forlagsskrifter, der for største Delen sælges til halv Pris og derunder, hvorpaa Opmærksomheden henledes.
Man finder der en Mængde Skrifter af forskjellige Forfattere[cclxxxvii], saasom: Ivar Aasen, L. C. M. Aubert, I. Belsheim, Carl Bock, C. P. Caspari, Theodor Caspari, Marie Colban, Camilla Collett, Jonas Dahl, L. Dietrichson, Constantius Flood, Just W. Flood, N. Fries, Claus Frimann, Henriette Gislesen, I. G. Gude- Smith, Bernhard Herre, R. Keyser, K. Krog-Tonning, Wilhelm Fr. Koren, N. A. Larsen, H. Lassen, Marthin Luther, A. Munch, Yngvar Nielsen, R. Tønder Nissen, A. E. Nordenskjöld, Carl A. Olsen, John Paulsen, Vilh. Poulsen, H. Rasch, P. O. Schjøtt, Elisabeth Schøyen, J. N. Skaar, J. Smitt, Henry M. Stanley, Karl Støber, C. Fiswendorf, Sophus Tromholt, Jh. Welhaven, Jules Verne, Hanna Winsnæs. Volrat Vogt m. m. fl.
Her tilbyder sig saaledes en god Anledning for Publikum til at forskaffe sig gode og værdifulle Bøger til en overmaade billig Pris. Katalogen og Bøgerne kan erholdes i Hr. Iversens Boghandel hersteds».
Separat omtalte Vestfold[cclxxxviii], 2 november 1889, Bjørnstjerne Bjørnsons nye bok, «Paa Guds Veie», som var kommet i Iversens Bokhandel dagen før, og fortalte at både danske og norske blader hadde gitt den «særdeles rosende omtale».
Helt utenom bokbransjen eller, for den saks skyld kultursektoren eller rederivirksomheten, er en liten notis i Vestfold[cclxxxix] 30 november 1889:
«Folkepensionskasse. Opmærksomheden henledes paa den i Bladet idag indtagne Indbydelse til Oprettelse af en gjensidig Folkepensionskasse fælles for alle Samfundsklasser. Dette er et Foretagende, der fortjener Støtte og Tilslutning, og det var derfor ønskeligt, at mange ogsaa her paa Stedet ved Garantitegning vilde bidrage til dens Fremme. Lister er nedlagt i Hr. Iversens Boghandel og hos Lensmand Jakobsen.»
At liste var «nedlagt i Hr. Iversens Boghandel» var nok på denne tiden et rutinevalg, men likevel kan det være verdt bryderiet å ta med innbydelsen fra samme dags – 30 novembers – avis[ccxc]:
«Indbydelse.
Oprettelse af en gjensidig Folkepensionskasse fælles for alle Samfundsklasser. med frivillige Indskud og med en i Forhold til de gjorte Indskud afpasset Alderdoms-, Invalide-, Enke og Børnepension synes at maatte høre til de Foranstaltninger, som Tidsforholdene i en særegen Grad paakræver og derfor ogsaa tør forventes modtaget med almindelig Tilslutning.
Erkjendelsen af en Folkepensions-Indretnings Betydning har ogsaa med Styrke gjort sig gjældende i Landene rundt om os. Det er overalt opfattet som et Samfundsanliggende af første Rang for de Tusinder af Hjem at skaffe en større økonomisk Betryggelse under de Livsforhold da Alderdom, Ulykkestilfælde eller Familieforsørgerens Død ellers saa tidt bringer Nød og Elendighed i sit Følge.
I flere Lande har Statsmagterne i vor Tid endog anseet denne Sag for at være af saa fremragende Vigtighed for det Heles Vel at de har fundet det at være en af sine første Pligter at skride ind med Love om Alderdoms- og Invvalide-Forsikring m. v. eller at støtte private Indretninger med lignende Formaal.
Den almindelige Fattigunderstøttelse kan hellerikke paa nogen Maade yde en saa hjælpende Haand som en Folkepensionskasse. Denne sidste er en moralsk Opdrager til Selvhjælp og til økonomisk Uafhængighed, medens det offentlige Fattigvæsen kun altfor ofte frister den Svage til Sorgløshed og Selvopgivelse. Det offentlige Fattigvæsens Virkekreds er begrændset, medens Folkepensionskassen staar aaben for Alle Den Hjælp, Fattigvæsenet yder, er kostbar for Skatteyderne og skaffter dog Modtagerne kun liden Tilfredsstillelse, medens Folkepensionskassens Maal er at lette Skatteyderne og skaffe sine Medlemmer en Hjælp der kan bidrage til at hæve deres Selvfølelse og selv under ublide Forhold skaffe dem den Glæde, som Selvhjulpenheden alene kan give.
Til at fremme et saa stort og gavnligt Formaal, som det den gjensidige Folkepensionskasse saaledes har sat sig. og hvorved den adskiller sig fra de fleste Livsforsikrings- eller Forsørgelses- Indretninger tror vi med fuld Fortrøstning at kunne gjøre Regning paa Medborgeres virksomme Bistand. Jo større Tilslutning Pensionskassen vinder, desto hurtigere og kraftigere vil dens Virken kunne blive.
Særlig har man troet at kunne gjøre Regning paa, at Fabrikeiere og Arbeidsforstandere vil gjøre Folkepensionskassens Formaal bekjendt i sin Kreds, og i Tilfælde selv ved Bidrag til Indskud skaffe sine Arbeidere de Pensioner, som Indretningen giver Adgang til. Men ogsaa for Kommunebestyrelserne i By og paa Land vil Folkepensjonskassen aabne en bekvem Udvei til at afløse den hidtil ofte saa lidet heldige Fattigunderstøttelse med noget bedre.
Fremdeles vil Folkepensionskassen anbefale sig som en fortrinlig Pensions Indretning for de af Statens og Kommunerunes Funktionærer, for hvem der hidtil ikke paa anden Maade er sørget i Alderdoms- eller Ulykkestilfælde.
Pensionskassens Virksomhed er dog ikke knyttet til enkelte Klasser alene. Den er beregnet paa det hele Folk. Den giver Alle og Enhver Adgang til at sørge for sin Alderdom og til at sikkre sig og Familie i Tilfælde af Død eller Ulykkestilfælde.
I Henhold til Foranstaaende og vedlagte Love og Pensionsregler tillader Undertegnede sig at indbyde til Tegning af Garantilkapital for :
Den gjensidige norske Folkepensionskasse
«Glitne».
Garantilcapitalen, der er fastsat til 400.000 Kroner. fordelte paa 1000 Garantibreve à 400 Kroner, hvoraf 116.000 Kroner er tegnet af Indbyderne, indbetales med 25 %, saasnart Selskabet er konstitueret, 5 % efter 6 Maaneder, og Resten med 10 % halvaarlig paa hvert Garantibrev.
Der tilkommer Garantisterne indtil 6 % Renter at den indbetalte Kapital.
Naar Halvdelen af Garantikapitalen er tegnet, kan Selskabet konstitueres, hvorefter Generalforsamling vil blive afholdt til Valg paa Bestyrelse, Vedtagelse af Love m. m.
I Tilfælde af Overtegning forbeholdes Reduktion.
Christiania i November 1889.
Oluf N. Roll, P. Waage, Christian B. Geelmuyden, I. Nicolaysen. Havnedirektør. Professor Bankkasserer. Ingeniør. Orverlærer.
- Heimbeck, Andr. Hansen, O. A. Halvorsen, O. M. Andersen,
Læge. Præst. Grosserer. Stadsingeniør.
Bogholder. Chef f. d. norske Dykkerk. Høiesteretsadvokat. Lærer.
Chr. J. Johnsen, Johs. Dammann, H. E. Berner, Otto Ottesen, Havnefoged. Grosserer. Hypothekbankdirektør. Grosserer
Karl Hals, F. Hiorth, H. Hansen, F. G. Gundersen,
Hofpianofabrikant. Ingeniør. Institutbestyrer. Murmester.
Christian Vig, G. Koren. Petersen & Lühnenschloss, K.M. Sørensen, Bankbogholder. Korpslæge. Grosserere. Orverlærer.
Ingeniør. Grosserer.
Lister til Garantitegning, hvorpaa samtlige 441 Indbydernavne findes anført, udlægges Mandag den 2den December Kl. 10 Form. hos Hr. Lensmand Ant. Jakobsen og hos Hr. Boghandler H. v. Iversen».
Det var vel et tegn på at julen nærmet seg at Vestfold[ccxci], 10 desember 1889, hadde denne lille notisen:
«Børnenes Juletræ, Juleugdgave af Nordal Rolfsens «Illustreret Tidende for Børn», hvis Indholde findes indtaget paa Bladets første Side, vil vi paa det bedste anbefale som en smuk god Julegave for Børn. Det vakre Hefte faaes i Hr Iversens Boghandel for den billige Pris 1 Kr.».
««Børnenes Juletræ»
Hos Alb. Cammermeyer er udkommet : «Børnenes Juletræ» («Illustreret tidende for børn», udgivet af Nordahl Rolfsen, femte aargang, 3die hefte).
Indhold: «Ri, ri te Kjørke», barnerim fra Lister med tegning af M. Skeibrok. – Juleaftens morgen, digt af Nordahl Rolfsen. – En gammel bygaard, af Elling Holst. – Hvordan det blev juleaften alligevel, af Hermine Bernhoft. Bestefar, digt af Chr. Richardt. – I september paa høifjeldet, frit efter en gammel tildragelse af N. I. Gregersen. – Prins Pip pip, af Per Sivle. – Hjemad, digt af C. Hostrup. – Garden paa fire, af Zackarias Topeliuas. – «Bliv hos os, naar dagen helder», digt af B. S. Ingemann. – Norske skiløbere, af premierløitnant K. I. Nandrup. – Hjem! hjem! af Immanuel Ross. – Hvorledes Skandinavien blev en halvø, af Zackarias Topelius. – Glædelig Jul, digt af Nordahl Rolfsen. – Snurrepiberier, ved Sophus Tromholt. – «Petit», en spurvs sandfærdige levnetsbeskrivelse, meddelt af K. – Til billederne. – Familielykke, digt af Fr. – Tidsfordriv, af Sophus Tromholt. – Til udklipningsbilledet. – Opløsning paa «Snurrepiberier» og «Tidsfordriv». – Billeder: Ri, ri te Kjørke. – Julenat. – En gammel bygaard. – Bedstefar. – Ulve. –- Hjemad. – To om budet. – Bliv hos os, naar dagen helder, 2 billeder. – «Petit». – En indianerinde fra Kostimo. – En innuitpige. – Efter middagen. – Gamlebygningen paa gaarden. – Tegninger til «Snurrepiberier». – Bilag: 3 akvareller: Norske skiløbere, Familielykke og Glædelig jul».
Kan hende også i juleånd, kom Vestfold[ccxciii] med flere bøker i utgaven av 12 desember 1889:
«Nye Bøger.
Paa P. T. Mallings boghandels forlag er udkommet og faaes i boghandelen hersteds:
Samling af love (Storthingslovene) 1889 af Otto Meylænder.
Det er en nyttig dog, som vi maa anbefale, da den indeholder flere vigtige love, som det er baade nyttigt og nødvendigt at sætte fig ind i. Vi skal bare nævne: Lov om folkeskolen paa landet og ditto for kjøbstæderne samt lov om forandringer i straffeloven. Pris 1 krone.
I en længere indledning søger forfatteren at vække interesse for bogen, hvis handling væsentlig foregaar i Larvik og Sandefjord. Hovedpersonen er Thora Lund. Hendes opdragelse i udlandet har udviklet et videre livssyn hos hende end hun ellers efter sandsynlighed kunde ha tilegnet sig i en liden norsk by under de smaalige tryk af dit og dat; men livet træder hende først rigtig imøde under hendes ophold ved Sandefjords bad, hvor forskjellige fristelser repræsenteres under de der optrædende personer. Den fungerende badelæge, der er en nobel og mandig karakter, optræder altid som hendes ven og beskytter. De øvrige figurer i bogen har mange sidestykker i virkeligheden. Bogen anbefales her som en passende og morsom julepresent.
Kirken i Hjemmet. En andagtsbog til hver dag i aaret af norske geistlige. 1-4 hefte a 50 øre. Med sidste hefte sølger en portrætpruppe af forfatterne.
De mænd, som har leveret bidrag til denne husandagtsbog er følgende: Biskop Grimelund, provsterne C. M. Eckhoff og P. G. T. Kjelland, presterne C. G. Aagaard, Joh. Berg, S. Blaker, B. Bomhoff, A. T. Demball, N. L. Fog, H. Fyhn, Eugéne Hansen, Chr. Knudsen, N. Krog, Chr. Nyggaard, H. C. Sommerfeldt og cand. theol. Storsten.
Det blir en værdifuld bog, som man gjør vel i at subskribere paa. Flere af de opregnede geistlige er jo meget bekjendt og afholdte Guds ords forkyndere, og hvad de skriver vil bli læst med glæde og tilfredshed i kristelige hjem.
Paa Cammermeyers forlag er udkommet:
Illustreret Tidende for Børn. Udgit af Nordal Rolfsen. Børn trænger at ha noget at sysle med, og man bør sørge for, at hvad de faar ihænde, kan være dem til nytte og fremme deres udvikling. Et godt bøcneblad burde ikke savnes i noget hjem, og den, som har raad til at afse 5 kroner om aaret, vil ikke angre paa at holde cand. Rolfsens ovennævnte blad, der har faat en næsten enstemmig rosende omtale. hvor det er prøvet.
Mange fremragende forfattere leverer bidrag, og bidraget er baade lærerigt, letfatteligt og morsomt. De mange gode illustrasjoner er ogsaa en betingelse for, at barnet vil finde fornøielse og hygge deri. – I det hele tat er det et blad, som kan læses med gagn og interesse baade af gamle og unge, og det fortjener den allerstørste udbredelse. I forhold til udstyret er det ikke for dyrt. Man kan til enhver tid abonnere paa det gjennem den herværende boghandel.
Den nyeste visebog for hvermand, indeholdende omkr. 375 viser og sange er nu udkommet i 3die udgave, 13de tusinde. Den indeholder sange af de mest forskjellige slags, saa der vil enhver finde noget, som huer en: jægeren, fiskeren, sjømanden, fædrelandsvennen, haandværker og arbeider, barnevennen o. m. a.
– Sangen har lysning heder det, og det er ligesaa sandt som det er sagt. En god sang kan mangen gang forøge den bedrøvedes baade mod og humør – og vi ved, at god sang under alle forhold er en vakker ting, forkorter tiden og lyser op i hjemmet og i samfundet. Frisk sang paa ungdommens læber er en god forgjættelse, og vi kan ikke andet end anbefale denne uhørt billige bog, uagtet vi synes, at de gammeldagse drikkeviser godt kunde været udeladte, da vi tror, at den vil bidra til at fremme folkesangen iblandt os. Bogen er pent udstyret og koster bare 1 krone».
19 desember 1889 tilbød Vestfold[ccxciv] hjelp til julegavekjøperne i form av en liste over bøker nå tilgjengelige gjennom Iversens bokhandel:
«Bøger.
Til Anmeldelse har vi modtaget følgende Bøger, der kan erholdes i Hr. Iversens Boghandel. e Paa Omtvedts Forlag:
Rosenkrantz Johnsen: Kaptein Apenæs’ Datter. En Sjøfortælling.
Bendix Lange: Jansens Familjeinteriør i to Akter:
Paa Cammermeyers Forlag:
Dr. M. Luthers lille Katikismus i ældre og yngre danske og islandske Oversættelser samt Forslag en ny Oversættelse for den norske Kirke af Dr. A. Chr. Bang. Pris 1 Krone.
Selveste julaften 1889 meldte Vestfold[ccxcv] om «Julelitteratur»:
«Juleliteratur.
Som passende julelekture anbefales følgende bøger, der erholdes i hr. Iversens boghandel hersteds:
Fra Nordlands fortid[ccxcvi] af O. Nicolaysen, en samling interessante sagn og historiske smaafortællinger, som læses med baade gagn og glæde af gamle og unge. Pris 1 krone.
Paa Kryds og Tvers, anden samling udvalg af «Krydseren», er morsom som forrige del, men paa samme tid som den opmuntrer, saa er hen ogsaa belærende. Den kaster adskillig lys over politiske og andre forhold i tiden mellem 1849 – 54. Udgit af D. Meidell. Fortrinlig til høitlæsning i ledige stunder.
Spilleren[ccxcvii], roman af den bekjendte og meget læste russiske forf. Dostojevsky, er en letlæst, interessant skildring, som man nyder med begjær. Fin og behagelig stilkvik og let fremstilling. En anden bog af ham –Raskolnikow – er nu udkommet i flere oplag her i landet, noget, der er, sjelden for en fremmed forf. «Spilleren» koster bare 2 kroner – pent udstyr.
Jonathan og hans fastland. Det amerikanske samfund. Af forf. til John Bull og hans ø. – Her er det oplysende og humoristiske forenet, og jeg tror, man vil ha ondt for at finde en mere underholdende lekture end denne bog. Vil læses med glæde af enhver. Den koster bare 2.50.
Samtitlige disse bøger er udkommet paa hr. Cammermeyers forlag. Denne driftige forlægger har forresten til jul forlagt en hel samling bøger, som er meget læseværdige og fortjener stor udbredelse. Ved at gaa ind i boghandelen her i byen vil man faa se hele samlingen. Den gir indtryk af fremskridt og paaskjønnelsesværdigt tiltag fra forlæggerens side.
I motsetning til praksis i senere tider bragte Vestfold[ccxcviii] nye bøker til torvs i romjulen – 28 desember, for å være nøyaktig, 1889:
«Nye Bøger.
Paa Alb. Cammermeyers forlag er udkommet følgende bøger, som man faar kjøbt i hr. Iversens boghandel hersteds :
Raskolnikow. Roman af F. M. Dostojewsky. 3dje oplag. 1ste og 2det bind. 812 sider. Pris kr. 2.00
Mixed pickles. Feuilletoner og skitser af Henrik Jæger. Pris 2 kroner.
Fattige folk. Nye fortællinger af Gustav af Geijerstam. Autoriseret oversættelse af Johan Bøgh. Pris kr. 2.50.
I utgaven fra årets siste dag i 1889 finner man i Vestfold[ccci] et referat fra årets siste representantskapsmøte:
«Sandefjord den 31te Decbr
Repræseutantmøde afholdtes igaar. Fraværende var Formanden Stub og Repræsentanterne A. H. Nilsen og Freng.
Første Sag var Decision af Kommuneregnskaberne for 1888. Formandskabet havde overdraget D’Hrr. Kjøbmand Abr. Andersen og Skolebestyrer A. H. Nilsen til at udarbeide Forslag til Decision.
Sagens Behandling optog omtrent hele Mødet. Foruden en hel Del kortere Bemærkninger med Forandringer i det foreliggende Decisionsforslag foranledigede Revisions-antegnelserne (Post 73 og 74) og Kæmnerens Besvarelse til samme flere skarpe Udtalelser.
Revisionens Antegnelse under Post 74 var saadan:
«Bilag 891 og 895 udviser, at der i Anledning Byfogedembedets Besættelse er foretaget en Reise til Kristiania af tvende af Formandskabets daværende Medlemmer, hvilket har paadraget Bykassen en Udgift af Kr. 30. Det fremgaar imidlertid ikke af Bilaget, at der ligger nogen Formandskabs eller Repræsentantskabsbeslutning til Grund for Reisens Foretagelse og Udgifternes Udbetaling af Kommunekassen, hvilket Revisionen finder at burde gjøre opmærksom paa».
Kæmnerens Besvarelse hertil lød saaledes:
«Det tilkommer formodentlig Formandskabet at svare herpaa, da Bilagene var ordentlig anvist ved Udbetalingen paa Konto 23.
Denne Antegnelse synes at være beslægtet med det Rygte, som var sat ud her i forrige Aar, at Formandskabet skulde have tilvendt sig 70,000 Kroner af Pengene til den nye Almueskole. Konto 23 paa Budgettet er ikke opbrugt».
Havnefoged O. Andersen: Paa den første Del af Kæmnerens Besvarelse til denne Antegnelse var intet at sige, den var saglig og rigtig. Men den anden Del af samme var en Godag Økseskaft-Bemærkning, hvori der laa en Insinuation til Revisionen, og der syntes ogsaa at ligge en tilsigtet Fornærmelse deri. Det var første Gang, at Taleren hørte dette Rygte, der, hvis det havde eksisteret, var i høieste Grad skjændigt, og dog søgte Kæmneren at sammenligne Revisionens Antegnelse dermed. Men havde Revisionen undladt at gjøre denne Bemærkning, havde den ikke gjort sin Pligt.
Her burte derfor sættes en Stopper for, at saadant gjentog sig, for ellers vilde nok ikke hæderlige og brave Mænd modtage Valg som Revisorer.
Ordfæreren vilde flutte sig til Havnefogden.
- S. Iversen skulde ikke opholde sig ved Rygtet. Han var Medlem af Formandskabet og havde paa Opfordring sammen med et andet Medlem foretaget Reisen – og Godtgjørelse herfor var bare til Skyds og Diæt.
Grøn var ogsaa fuldt ud enig med Havnefogden. Den fremkomne Bemærkning fra Kæmneren var noget af det groveste, han havde seet i et offentligt Dokument. Han kjendte ikke til disse Udgifter i Anledning Reisen, da han ikke var tilstede. Men han antog, at Sagen var ordentlig behandlet og prottokoleret. Derom kunde vel Iversen give Oplysning.
Iversen turde ikke bestemt sige, om det var prottokoleret, men Sagen havde været oppe i et Møde, og Magistraten havde ogsaa meget tilraadet, at man reiste ind og talte med Statsraaden.
Windingstad: Ingen af Revisorerne havde hørt noget til den Skrøne om de 70,000 Kroner. Revisionen havde fundet Kæmnerens Bemærkning saarende og krænkende for sig, og han antog med Havnefogden, at der var faa, som vilde paatage sig at være Revisorer, dersom de skulde være udsatte for saadant.
Havnefoged O. Andersen fremsatte derpaa følgende Forslag, der enstemmig vedtoges:
«Det paalægges Kæmneren, Hr. O. Hanssen, for Fremtiden at afholde sig fra ubeføiede, utilbørlige og fornærmelige Udtalelser mod Revisionen i sine Besvarelser til dens Antegnelser.»
Efter nogle Bemærkning ved Post 75, hvorunder decideredes, at Jernbaneaktierne for Fremtiden blir at opføre i Oversigten over Byens Aktiva og Passiva med et Beløb, der omtrentlig svarer til deres virkelige Verdi, og ved Post 78, gik man over til Havnekasseregnskabet, der decideredes efter Formandskabets Forslag.
Tiden var nu saa langt fremskreden – Kl. 8, at man fandt at burde udsætte Behandlingen af de følgende Sager til Repræsentantmødet den 3die Januar 1890».
Lørdag 4 januar bragte Sandefjords Tidende[cccii] et referat fra representantmøtet 30 desember, og også det som var holdt dagen før:
«Sandefjord, 4de Januar
Repræsentantsamlingen
Mandag 30te Decbr.
Vi giorde i forrige Numer vore Læsere bekjendt med Repræsentantskabets Beslutning angaaende den første Sag – Decision af Kommuneregnskabet for 1888.
Vi skal i det følgende levere et kortfattet Referat af Udtalelser, der faldt under Sagens Behandling.
Revisionens Antegnelse til Post 73 lyder saaledes:
«Med Hensyn til Maaden, hvorpaa de Bilager som er udarbeidede af Fattigkommissionen og Kæmneren, er affattede, skal man bemærke: Det forekommer Revisionen meget ønskeligt for Kontrollens Skyld, at de Dokumenter, der omhandler samtlige faste Understøttelser, bør udfærdiges alfabetisk, dog gjerne som Fattigkommissionen har gjort det, distriktsvis, men da ogsaa alfabetisk indenfor Distrikterne. Vil dette imidlertid volde større Vanskeligheder for Regnskabsføreren, finder man det foreløbig tilstrækkeligt, at Fortegnelsen affattes alfabetisk uden Hensyn til Distriktsinddelingen. Ligesaa finder man, at Regnskabsføreren burde ordne Fattigkommissionens Skrivelse og Underbilage saaledes, at den Forandring, der i Aarets Løb indtræder med Hensyn til de ydede Understøttelser med Lethed kan paavises. Dette kunde jo f. Eks. gjøres ved, at Skrivelserne fik samme L No. som de Personer, hvem Understøttelsen vedkom. Fortegnelsen over indkomne as Private refunderte Beløb bør ligeledes være alfabetisk. Med Hensyn til de af fremmede Kommuner refunderte Beløb antages det at være tilstrækkeligt først og fremst, at Fortegnelsen blir alfabetisk kommunevis, og dernæst at Refusjoner vedkommende den samme Person staar samlet raa et Sted.
Kæmneren svarede herpaa følgende: Da jeg aldrig tidligere har hørt om, at de faste understøttede skulde ordnes alfabetisk, saa foretog jeg en Tur baade til Tønsberg og Laurvik for at se om man der havde ordnet sig saa; men man lo af mig, da jeg spurgte om det.
Man havde ikke hørt tale om noget saadant hverken for Fattigunderstøttelser eller for Skolepenge (Se antegn. no. 5).
Imidlertid vil jeg nok medgive, at det vilde være en Lettelse for Revisjonen, paa samme Tid som det vilde være brysomt og vanskeligt for Fattigkommissionen og Kæmneren. Man ved jo, hvor mange Forandringer der sker i Aarets Løb med Hensyn til Fattigunderstøttelserne, saa gaar der nogle ud og saa kommer der nye til. Naar jeg ved Nytaar f. Er. Har Julelisten i Orden, saa kan der Ugen efter komme en ny Understøttelse, som jeg maa tilføre efter de tidligere og saa gaar det fort væk. Og naar jeg saa udarbeider Bilaget for Aaret, saa maa jeg udarbeide dette efter Udbetalingerne i Aaret og efter den Orden, hvori de staar, hvis ikke kunde der lettelig opstaa Forvirring og Feil.
Med Hensyn til at numre Skrivelserne fra Fattigkommissjonen som Underbilag, saa forstaar jeg ikke hvilken Lettelse der kunde være deri mere end som nu, naar Datoen for enhver Forandring findes paa selve Bilaget, og da har man jo kun at finde Fattigkommissjonsskrivelsen som svarer dertil.
Naar Revisjonen taler om, at Bilagene for de indkomne Resfusjoner ligeledes bør udarbeides alfabetisk, saa forekommer det mig komisk. Tænk at ordne et Bilag paa 2 og
et paa 30 Løbe No. alfabetisk. Bilaget for indkomne Refusjoner fra private for 1888 (No. 23) indeholder 20 No. og optager 1 ¼ Side af 1 Ark og der skulde man behøve alfabetisk Orden for at finde Poster og Navne!
Windingstad skulde søge at fatte sig kort, da han væsentlig kunde henholde sig til selve Antegnelsen (Post 73). Naar Kæmneren i sin Besvarelse oplyser om, at den Slags Regnskaber hverken i Tønsberg eller Laurvik affattes alfabetisk, saa skulde han dertil bemærke, at dette var intet Bevis for, at ogsaa vi burde beholde denne gammeldagse og for Kontrollen tungvindte Maade. Naar han dernæst taler om de mange Forandringer med Fattigunderstøttelsen i Aarets Løb, saa kan ikke dette tillægges synderlig Vægt; thi Kæmnern er jo ikke forpligtet til at aflevere Kommuneregnskaberne for det forgangne Aar før i April Maaned ; følgelig maa det være tidsnok at begynde paa dem over Nytaar. Desuden har han jo Kontobog over de Fattige. Hvad Fattigkommissionsskrivelserne angaar, da maa Ønskeligheden af, at de ordnes som Underbilage, fastholdes; thi at man som hidtil skal være nødt til at gjennemrode en tyk Bunke Skrivelser forat finde Bekræftelse paa enhver Forandring i Understøttelsen, vilde enhver forstaa var besværligt. Naar Kæmneren dernæst søger at latterliggjøre Revisionen, fordi den ogsaa vil have Refusionslisterne alfabetisk, saa skulde han dertil først bemærke, at Kæmneren ikke havde det ringeste med at svare herpaa; thi det var Byfogdens Sag, – det var nemlig ham, som udfærdiget disse Lister. Det ønskelige i, at ogsaa disse Lister ordnedes paa nævnte Maade blev derefter nærmere paavist. ;
Havnefoged Andersen. Kæmner Hanssen fortsætter i stigende Skala med upassende Udtryk overfor Revissionen, hvilket heller ikke sømmede sig overfor Repræsentantskabet. Dette burde ikke gaa upaatalt hen Revissionens Anmærkning skulde ikke latterliggjøres. Naar Revissionen udfører sit Arbeide samvittighedsfuldt og med Alvor, tilkom det ikke Kæmneren at opfatte Sagen komisk, og i ethvert Tilfælde havde ikke Repræsentantskabet opfatte Sagen fra den Side.
Kæmneren havde nok heller ikke fra Begyndelsen seet Sagen fra den komiske Side, det viste hans Reise til Laurvig og Tønsberg.
Regnskabsføreren bør finde sig i at lette Kontrollen med hans Regnskabsførsel – han havde rigelig Løn. Havnefogden foreslog Sagen decideret saaledes: Til Efterfølgelse i Henhold til Revisionens Antegnelser, forsaavidt dette beror paa Kæmneren. Forslaget bifaldtes med 17 St.
Revisionens Antegnelser til Post 74 lød saa:
Bilag 891 og 895 udviser, at der i Anledning Byfogedembedets Besættelse er foretaget en Reise til Kristiania af tvende af Formandskabets daværende Medlemmer, hvilket har paadraget Bykassen en Udgift af Kr. 30. Det fremgaar imidlertid ikke af Bilaget, at der ligger nogen Formandsskabs eller Repræsentantskabsbeslutning til Grund for Reisens Foretagelse og Udgifternes Udbetaling af Kommunekassen, hvilket Revisionen finder at burde henlede Opmærksomheden paa.
Kæmneren besvarede Antegnelsen paa følgende Maade: Det tilkommer formodentlig Formandskabet at svare herpaa, da Bilagene var ordentlig anvist ved Udbetalingen paa Konto 23.
Denne Antegnelse synes at være slægtet med det Rygte, som var sat ud her i forrige Aar at Formandskabet skulde have tilvendt sig 70,000 Kr, af Pengene til den nye Almueskole.
Konto 23 paa Budgettet er ikke opbrugt.
Havnefoged Andersen ytrede da omtrent følgende :
Kæmnerens Tillæg i sin Besvarelse af denne Post var en Insinuation mod Revisionen. Det syntes som om Kæmneren havde gjort denne Tilføielse blot for at sige Revisorene en Ubehagelighed. Det forekom Repræsentanten, at Kæmneren her havde gaaet saa nær det ærekrænkedes Grænse, som det vel var muligt at gjøre uden at blive dragen til Ansvar. Det var første Gang, Taleren hørte det af Kæmneren nævnte Rygte. Den, som havde udspredt det, havde gjort sig skyldig ien Nederdrægtighed. Og med sin Bemerkning søger Kæmneren at slaa til Jorden Revisionens korte og saglige Antegnelse. Taleren fandt, at der burde gjøres noget for at Kæmneren ikke for fremtiden skulde affatte sine Besvarelser paa en saadan Maade.
En hæderlig Mand vilde kvie sig for at overtage Revisionen, naar han skulde være udsat for slige Fornærmelser. Kæmneren har maaske ment med dette Tillæg til sin Besvarelse at gjøre Formandskabet en Tjeneste. Eller maa han have gjort denne Tilføielse for at faa Anledning til at sige Revisionen en grov Fornærmelse; thi han har sideordnet dens Udtalelser med et Rygte, som skulde gaa i Byen.
Ordføreren udtalte sin Tilslutning tll Havnefogdens Bemerkninger.
Boghandler Iversen. Med Hensyn til de Penge, der her var tale om, saa var det i sin fulde Orden.
Taleren havde tilligemed et andet Medlem af Formandskabet faaet talrige Opfordringer til at reise til Statsraaden i Anledning Byfogedembedets Besættelse; thi det gik Rygter om, at der var Udsigt til, at Embedet skulde besættes med en Mand, som Kommunen vilde have været mindre godt tjent med. Dette Rygte bekræftedes da ogsaa ved de udsendtes Ankomst til Kristiania. Disse Mænd forekom det derfor ikke mindre end billigt at de fik Reise-og Dietgodtgjørelse, da de troede at have gjort Kommunen en Tjeneste med sin Reise.
Havnefoged Andersen. Decionskomiteen havde uden videre foreslaaet – bortfalder. Enhver Sag burde oplyses, før et saadant Forslag fremsættes. Her kom det an paa, om de to Medlemmer af Formandskabet reiste paa Kommunens Vegne, og om Sagen altsaa havde været fore og besluttet i Formandskabet.
Grøn fandt, at Kæmnerens Besvarelser til Revisionens Antegnelser var noget af det groveste, han havde fundet i et offentligt Dokument.
Taleren havde ikke været tilstede i Formandskabet, da de to Medlemmers Reise til Kristiania i Anledning Byfogedembedets Besættelse besluttedes. Taleren syntes, det skulde være interessant at faa Rede paa, om Beslutningen var protokolleret.
Iversen. Beslutningen var foretagen i et Formandskabsmøde, men om Sagen var protokolleret eller ei, var Taleren ikke sikker paa.
Windingstad skulde paa Grøns Spørgsmaal om Sagen var protokolleret eller ei, oplyse, at Revisionen ikke havde havt Anledning til at se Formandskabets Protokol.
Hvad Kæmnerens Bemerkning om de 70000 Kr. angik, vilde Revisionen oplyse, at den aldeles ikke havde hørt denne Skrøne før; men den havde følt sig høilig krænket over Besvarelsen.
Den i forrige Numer meddelte Beslutning blev da fremsat og vedtaget.
_ _ _
I Repræsentantsamlingen igaar behandledes følgende:
Sag 1. Valg af Ordfører ag Viceordfsører sor 1590. Til Ordfører gjenvalgtes Overretssagfører Miøen med 16 St., til Viceordfører H. S. Iversen med 14 St. Skibsr. P. A. Grøn havde 6 St.
Sag 2. Andragende fra Middelskolelærerinde Frk. Klem om Lønstillæg, hvilket Andragende enst. indvilgedes med 60 Kroner aarlig.
Sag 3. Do. fra Middelskolelærer Lien om Lønstillæg, hvilket ogsaa indvilgedes med 100 Kr. aarlig fra 1ste Januar. d. A.
Sag 4. Do. fra Turnforeningen om frit oplyst og opvarmet Lokale. Andragendet indvilgedes enst., dog foreløbig kun for denne Vinter og med Forbehold at Foreningen selv godtgjør Pedellen for hans Bryderi.
Sag 5. Do. fra Sømand Anders Amundsens Enke om Fritagelse for Skat, indvilgedes enst.
Sag 6. Do. fra Sandeherreds Fattigkommission om at kvittere til Aflæsning et Skadesløsbrev. – Sagen blev besluttet udsat.
Sag 7. Andragende fra Kæmneren om Anskaffelse af et Jernskab m. V. Repræsentantskabet besluttede enst., at et Beløb af indtil 200 Kr. stilles til Formandskabets Disposition i det nævnte Øiemed.
Derpaa sammentraadte Formandskabet alene til Valg paa et Medlem af Skolestyret i Henhold til Lov om Folkeskolen i Kjøbstæderne af 26-6-89 § 40b.
Til Medlem af Skolestyret valgtes Skibsreder P. A. Grøn.
Ordføreren meddelte derpaa, at Skolebestyrer Nilsen havde erklæret, at han ikke længer var villig til at fungere som Formandskabets Sekretær. I denne Anledning anførte Ordf., at det vilde være til Lettelse for ham at have sin Kontorist til Sekretær under sin Funktionstid, da det var forbundet med betydeligt Tidsspilde for hver Gang at faa fat i en Sekretær, som boede et andet Sted.
Hertil havde de øvrige Formænd intet at bemærke».
Sandefjords Tidende[ccciii] bragte boknyheter på et tidspunkt senere tider vill ha funnet mildt overraskende, 28 januar 1890:
«Nye bøger.
Paa Alb Cammermeyers forlag er udkommet og at faa i enhver boghandel:
I nærværende bog har hr. dr. Døderlein skaffet almenheden en folkebog af overordentligt værd. Paa en letfattelig maade behandler han flere af de mest smitsomme sygdomme: meslinger, skarlagensfeber, kopperne, børnekopper, Den asiatiske kolera, nervefeber, den epidemiske, blodige diarrhoe, dysenterien, samt de tuberkuløse sygdomme (tæring) og angir flere simple, men effektive midler mod samme sygdommes udbredelse. Det er efter vor mening en bog, som ikke burde savnes i noget hjem. Hvor ofte ødelægger ikke en skaanselsløs smitte den ene efter den anden i familien, bringer sorg og forstyrrelse ind i familielivet, men meget af dette kunde visselig være spart, om man havde udvist fornøden forsigtighed. Desværre skyldes smitternes udbredelse mangengang rent uvidenhed, ubekjendtskab til deres udbredselesevne; derfor maa en bog som denne være en velkommen retledning. Sundhedskommissionerne burde af yderste evne beflitte sig paa at faa dette lille billige skrift udbredt i hus og hytte. Nytten vilde sikkerlig mangedobbelt opveie det dermed forvoldte bryderi. Vi gjør opmærksom paa, at bogen bare koster 60 Øre.
– Samtidig vil vi ikke undlade at henlede opmærksomheden paaen anden liden bog, som fortjener ligesaa stor udbredelse og som behandler et emne, der er af stor betydning i vor tid. Det er
Om nervøsitet og opdragelse af Dr. C. Pelman. – Denne bog er udkommet i 6 oplag i Tyskland, og er nu overført paa norsk ved signaturen M. I – Forfatteren søger at henvise, at den tiltagende nervøsitet har sin grund i menneskets opdragelse og levesæt, tildels ogsaa fra dets tænkesæt at den ofte skriver sig fra skolelivet med de mange timer hver dag, lange lekser, som maa pugges ind, naar barnet skulde lege eller sove, fra drikkesyge, nydelsessyge osv.
Forfatteren mener, at der maa ske en hel forandring af «den moderne opdragelse». «Barnet arbeider for tidligt; det arbeider for meget og det arbeider slet, det vil sige under ugunstige hygieniske forholde.»
Det trænger «til sin normale udvikling, fremforalt frisk luft og bevægelse, og dets organer er ligesaalidt som deres intelligens istand til at holde ud et uafbrudt arbeide gjennem længere tid».
Dr. Pelman mener derfor, at skolen for børn i en ung alder med sin tvang er netop det modsatte af, hvad der er egnet og gavnlig for børns naturlige udvikling og er iethvertfald ikke den opdragelsesform, som sundhedspleiens fordringer kræver for den alder.»
Men han mener ogsaa, at barnet lærer «for meget». – «Undervisningstimernes antal maa minskes, og tiden for legemligt arbeide øges.» Ungdommen maa ha mindst 9 timers søvn, og den hele skoletid, siger han – klassearbeide saavelsom hjemmearbeide – bør ikke overskride 5–9 tlimer, alt efter alderen, men under ingen omstændighed overskride den sidstnævnte grænse. Skolen maa desuden bli sig sit sande maal bevidst, og det er ikke bare at proppe eleverne med kundskaber; «skolen maa fremfor alt have menneskets sedelige opdragelse for øie; den maa forædle følelsen, staalsætte viljen, øve handlekraften; den maa fylde mennesket med et grundfond af religiøs sædelige forestillinger og søge at forvandle disse til karakter.»
Og for at beholde sundheden maa man fremforalt «holde nattesøvnen hellig»; den skal erstatte den om dagen tabte nervekraft. Dernæst skal man lægge vægt ikke alene paa nærende kost, men ogsaa paa mad og drikke, som ikke pirrer nerverne, tage sig saa megen bevægelse som mulig og indaande fiisk luft. Den første del af dagen skal være viet til arbeidet, resten vederkvægelse. Man skal leve regelmæssig og holde maade i alt».
– Foruden de opfordringer, som i sundhedspleien blir rettede til staten ang. en reform i skolevæsenet, nævner forfatteren Krafft-Ebings satser: Kamp mod drikondet, rigtig beskatning, det vil sige ikke beskatning af de nødvendigste livsfornødenheder, hygiæne i boliger, skoler og fabriker, bestemt antal arbeidstimer i de sidste, regler for lønsforholdene mellem arbeidsgiver og arbeidstager».
Vi skal muligens ved en senere anledning komme til denne bog. Den maa fremkalde diskussion; thi det kan ikke ventes, at alle vil være enig med forfatteren specielt i hans omtale af skolen og skoletiden og de af denne følgende slaphed og nervøsitet blandt ungdommen. Men vi vil be enhver, som har raad til at ofre 90 øre at kjøbe denne bog. Det er meget at lære af den i mere end en retning Det er ingen ufolkelig og tør ashandling, nei skjønt videnskabelig og skrevet af en videnskabsmand, er den dog letlest og grei.
Det er en forholdsvis liden bog, men den er rig paa tanker og ideer, som ethvert fornuftigt menneske bør opta og tænke igjennem».
– m.»
Torsdag 30 januar 1890 hadde Sandefjords Tidende[ccciv] en notis under tittelen «Nye Bøger» – ikke alle var:
«Nye bøger.
Paa Alb. Cammermeyers Forlag er udkommet og at faa i enhver boghandel : Dr.Luthers Lille Katekismus i ældre og yngre danske og islandske Oversættelser samt forslag til en ny oversættelse for den norske kirke af Dr. A.Chr. Bang. Pris 1 krone.
Enhver der interesserer sig for at kjende de forskjellige oversættelser af Luthers lille katekismus vil glæde sig over, at denne bog nu er udkommet. Har man lidt interesse for kirkens bekjendelsesskrifter og troessætninger, saa vil man ogsaa med begjærlighed gribe denne bog, hvori man med en gang har anledning til at sammenholde de gamle oversæitelser med nyere og med hr. dr. Bangs sorslag til en ny kirkelig oversæitelse. Den anbesfales særlig til skolemænd og andre, der maatte interessere sig sor denne gren af de alm. læremidler.
Den bibelske historie. En ledetraad for skolen og hjemmet. Af O. Asperheim, sognepræst. 326 sider. Pris kr. 2.70.
Af denne fortrinlige bog, som er blet modtat med stor velvilje udover landet baade blandt lærere og andre, er der nu udkommet en ny og meget forøget udgave. «Udvidelsen er foretaget som tilæg til teksten i sørste udgave og kjendes i det hele derpaa, at tillæggene er satte ind efter hvert stykkes egentlige tekst og med mindre typer end i denne. Udvidelsen er nærmest sked for at gjøre bogen brugbar som haandbog ved undervisningen i bibelhistorie i de høiere skoler.» Derfor er der «medtaget forklaring og belysning af de bibelhistoriske stykker, som er optagne i hr. overlærer Vogts større bibelhistorie, men ikke i hans lille for folkeskolen.». Men det tør sikkert antages, at den ogsaa vil komme folkeskolen tilgode, «naar bogen er i en skjønsom lærers haand».
Ved udvidelsen har det desuden staat som et formaal for forfatteren at gjøre bogen lærerigere og interessantere for hjemmene, og det kan vel uden fare siges, at den hører med til det bedste, som foreligger i denne materie. Hr. Asperheim fører et behageligt sprog og har en let, tiltalende fremstillingsmaade, saa man læser, hvad han skriver, med velbehag og interesse. «Den bibelske hisltorie» fortjener udbredelse ikke alene iblandt lærere, men ogsaa i ethvert hjem, hvor man interesserer sig for denne gren af menneskeslægtens historie.
Særlig interessante er de gjorte tilføielser, og vi kan ikke forstaa andet end, at bogen har vundet meget i flere henseender ved den foretagne udvidelse. Den er derved blet mere fyldig og forsvarer bedre sin plads som haandbog for læreren enten han nu virker ved en høiere skole eller ved folkeskolen. Dertil kommer, at bogen i forhold til størrelsen er meget billig og er trykt paa godt papir.
I forbindelse med forannævnte bog vil vi samtidig henlede læreres og skolestyrers opmærksomhed paa en anden, som fortjener en grundig overveielse, nemlig «I hvilken henseende bør vor kristendomsundervisning reformeres? Af dr. E. F. B.Horn.
–- Det er en bog, som man vil ha megen nytte af at læse, og de tanker, hr. dr. Horn fremholder er saa lødige, at de fortjener at overveies. Specielt bør jo enhver lærer kjende dem, men de bør ogsaa overveies af enhver anden, som enten interesserer sig for sagen eller iflg. sin stilling bør ha kjendskab til de meninger, som blir sremholdt paa dette omraade. Den koster bare 50 øre.
Den udmærker sig med en kort og klar fremstilling, smukke og anskueliggjørende illustrationer og passende stofmængde, saa enhver lidt udviklet elev uden møie vil kunne lære den og huske hovedindholdet selv efter en gangs læsning. Den er meget smukt udstyret og koster godt indbunden 2,50.
– m».
Hva det skulle dreie seg om er ikke lett å se, men Morgenbladet[cccv] meldte 5 april 1890 at Iversen, sammen med Havnefoged O. Andersen og Kjøbmand Brønnum, skulle delta et Stiftsmøde i Christiania 22 samme måned.
Torsdag 24 april 1890 vendte Sandefjords Tidende[cccvi] tilbake med mer litteratur:
«Literatur.
Stanleys Reiser i Afrika. I det paa P. T. Mallings Boghandels Forlag udkommende illustrerede Folkebibliothek «Parmanns Familielæsning» er nu komplet udkommet Stanleys Reise gjennem de sortes Verdensdel i forkortet Bearbeidelse, efter den autoriserede Original-Udgave af «Gjennem det mørke Fastland» ved Eilert Paulsen. Med 2 Portræter af Stanley, 50 andre Illustrationer og 1 Kort. Pris: 2 Kr.
Paa samme Forlag er endvidere ud kommet:
Livet i Døden, det er udmærkede Menneskers Endeligt ved en glædelig Død. Samlet af Hans Nilsen Hauge. 5te Oplag. Gjennemseet af Prof. Dr. A. Chr. Bang. Pris 20 Øre.
Kirken i Hjemmet. Andagtsbog til hver Dag i Kirkeaaret af norske Geistlige. Med en Portrætgruppe af Forfatterne. 6te Hefte. 50 Øre. – Bogen koster komplet i heftet Stand Kr. 3.00; indb. 3.80.
Samtlige Bøger faaes i Iversens Boghandel».
Mye er sagt om hvordan man i gamle dager hadde bedre tid, mindre stress, og lettere for å forutse hvilke oppgaver man skulle ta fatt på og når – men å sette inn en annonse for å samle penger til 17-mai feiringen i Sandefjords Tidende[cccvii] 10 mai synes lovlig sent:
«17de Mai 1890!
Man tillader sig herved at indbyde medborgere i byen og omegn til at tegne bidrag til festligholdelse af frihedsdagen.
Lister er udlagte hos d’hrr H. S. Iversen og Oluf Andersen. – Tillige vil lister cirkulere.
Program senere.
Festkomiteen».
Likevel – det hele var visst under kontroll, for 13 mai kom ny annonse i Sandefjords Tidende[cccviii], der man kunne lese:
«17de Mai.
Undertegnede Festkomité indbyder herved Medborgere til at deltage i Festligholdelsen af 17de Mai efter følgende
Program:
Man samles paa Pladsen ved Radstuen Kl. 4 eftermiddag til Procession og udgaar i følgende Orden:
- Musikken
- Festkomitéen
- Kommunestyrelsen in corpore
- Sangforeningen
- Skoleungdommen
- Sømandsforeningen
- Goodtemplarene
- Afholdsforeningen
- Skytterlaget
- Øvrige deltagere
Processionen passerer gjennem Byens Hovedgader til Torvet, hvor der holdes en Tale for Skoleungdommen og videre til Festpladsen.
Her holdes officielle Taler, hvorefter Ordet gives frit.
Derefter Folkefest med Dans!
Maistang etc.
Forfriskninger tilkjøbs paa Festpladsen.
Festen avsluttes med Fyrværkeri Kl. 11.
Johan Bryde. R. Kvam
Oluff Andersen O. Christoffersen
- Bidragsyderne til festen kunne afhente sin Sløifer hos Hr. Kjøbmand Olof Andersen Lørdag indtil Kl. 3».
Forgjengeren for MiSK fortsatte å organisere konserter i Sandefjord Kirke – den gamle, i dette tilfelle – og 8 juli 1890 kunne man finne denne annonsen i Sandefjords Tidende[cccix]:
Torsdag 7 august 1890 meldte Sandefjords Tidende[cccxi], igjen, om litteratur – men noen gjentagelse av tidligere nyheter – og med en mer detaljert gjengivelse av ett av verkenes innholdsfortegnelse enn man vil ansett naturlig i senere tider:
«Literatur.
«I det mørkeste Afrika». Paa B. T. Mallings Boghandels Forlag i Kristiania er udkommet 3die Hefte af den for Norge og Danmark Autoriserede Udgave af Henry M. Stanleys officielle Beretning om Opfølgelsen og Befrielsen af Samt Tilbagetoget med Emin Pascha – med Originals samtlige Illustrationer og Karter.
Heftet omhandler Reiser fra Stanley Pool til Yambuya og Opholdet dersteds, samt Begyndelsen af reisen fra Yambuya til Pango-Faldene. Det nærmere Indhold er i det væsentlige følgende. Naturen ved Øvre-Congo. Uheld med «Peace». Samling af Brænde. «Stanley» i Knibe. Ankomst til Bolobo. Undsætnings-Expeditiones ordnes i to Kolonner. Major Barttelot og Hr Jameson vælges til at kommandere Bagtroppen. Tvile om Tippu-Tibs Troskab. Memorandum for Hovedkolonnens Officerer. Løitnant Stairs Sygdom. Sidste Nat i Yambuya. Opgave over vor Styrke og Udrustning. En afrikansk Vei. Marschorden gjennem Skoven. Strygene ved Yambuya. Angreb af Indfødte. Hvil ved Bahunga. Beskrivelse af vor Marsch. De forgiftede Pinder.
Heftet indeholder desuden 7 Illustrationer.
Værket vil udkomme i ca. 20 Hefter a 75 Øre.
Subskription modtages i Iversens Boghandel hersteds.
«Juridisk Formularbog», indeholdende Regler og Formularer for de forskjellige Kontrakter, Dokumenter, Ansøgninger m. v. Af D. H. Rolfsen, Høiesteretsadvocat. Sjete paany omarbeidede Udgve ved And. Færden. 7de Hefte. Pris 50 Øre,
En praktisk og grei Haandbog, som gjør mange Gange Nyte for de faa Kroner den koster. Bør eies af enhver, dom søger at hjælpe sig selv, og som har noget med praktiske Gjøremaal at bestille. Den udkommer i ca. 12 Hefter a 50 Ære. Kan bestilles i enhver Boghandel.
Fortællinger af Norges Historie. Ved Vilh. Poulsen, Sogneprest til Vinje. Med talrige Illustrationer og et Kart over det gamle Norge. 19de Hefte. Folkeudgven koster 50 Øre pr. hefte.
Dette Hefte bringer til Slutten af Fortællingen om Fredrik den fjerde, fortæller videre om Kristian den sjette, Fredrik den femte og Kristian den syvende. Da vi i denne Tidsperiode har en hel del fremskudte Mænd, har Heftet, som bringer Billeder af en Flerhed af dem, særlig Interesse. VI skal bare nævne Mænd som Holberg, Eyede, Thomas af Westen, Petter Dass, Struensee, Wessel, J. M. Brun, Klaus Fasting, Frimann m. fl. – Fremstillingen er klar, Sproget let og behageligt, og en bedre Folkebog i Fædrelandets Historie end Poulsens foreligger neppe i vor Literatur».
Torsdag 28 august 1890 kom det mer litteratur i Sandefjords Tidende[cccxii]:
«Literatur.
Paa Alb. Cammermeyers forlag er udkommet og at faa i enhver boghandel: :
Smaahistorier er noget, som folk i almindelighed sætter stor pris paa, baade fordi de oftest er kvikke og opmuntrende og fordi de ikke gjør nogen fordring paa at være nogen dyb tendensdigtning, men bare hverdagslige smaabegivenheder, som, fortalt godt, alligevel har sin store betydning i mere end en retning.
Oscar Tybrings navn er allerede for en stor del af det læsende publikum vel bekjendt fra de mange udmærkede oversættelser, han har leveret f. eks. af Victor Hugo, Feuillet o. fl., hvori han har vist, at han har en fin literær smag og poetisk forstaaelse. Man aabner derfor hans eget originale arbeide med temmelig store forhaabninger, og er man ikke altfor kræsen, maa man tilstaa at forventningerne blev overtrufne. Det er længe siden jeg havde anledning til at læse en mere underholdende bog. Enten han fortæller jagthistorier fra Sogn, doktorhistorier fra sin egen praksis eller om Johannes Brun, der paa markedsdagen og midt paa torvet synger viser for at hjælpe en gammel kjærring, som faar en hel haug penge i forklædet osv. er han lige fornøielig.
«Smaahistorier og erindringer» er en bog som vil bli modtat med største velvillie, og det tør haabes, at forfatteren kommer med flere lignende. Hans doktorhistorier i særdeleshed er uforlignelig morsomme og staar ikke meget tilbage for Meltzers politihistorier.
Hr. Tybring benytter sig imidlertid af en orthografi, der nu burde tilhøre et tilbagelagt stadium. Alt skrive filosofere med ph «philophisere), turen med touren, med turrist med tuorist, akklamation med acclamation osv. er virkelig for gammeldags, Dette og lignende, som man støder paa gjennem hele bogen, bør rettes i en mulig ny udgave.
Af morskabslæsning træffer man ikke ofte paa noget saa originalt og virkelig godt som Tybrings «Smaahistorier og erindringer», og det er mig derfor en fornøielse at anbefale den paa det bedste. Som alle Cammermeyers bøger er ogsaa denne særdeles pent udstyret.
Kirkehistoriske smaastykker. Af dr. A. Chr. Bang. 348 sider. Pris heftet kr. 4.20. I denne bog har hr. dr. Bang samlet en hel del af sine kirkehistoriske smaastykker, som han tidligere har offentliggjort, men nu omarbeidet samt endel populære kirkehistoriske foredrag, som han har holdt paa forskjellige steder i Norge. Samtlige smaastykker henhører til de dele af den kirkehistoriske videnskab, som han særlig har gjort til gjenstand for sine studier, nemlig oldkirken, reformationstiden og vort eget lands kirkelige udvikling.
Det er næsten unødigt at sige, at hvad man her bydes er kun gedigne sager. Hr. Bang er saa vel kjendt som lærd, men dog populær forfatter, at enhver, der interesserer sig større for de af ham «behandlede vigtige emner, uden tril vil gjøre sig kjendt med de oplysninger hun gir og gjerne høre de kraftige vidnesbyrd han aflægger.
Bogen er gjennemgaaende interessant, – et fint og let sprog, klar fremstilling og er fri for indviklede, og uklare definisjoner, som lægfolk snubler over. Enhver lidt udviklet kan læse den med stort udbytte. Hvad han skriver om forholdene i vort land er særlig interessant, nemlig om «religiøse forholde i Tromsø by og stift 1856-1874»; «bidrag til overtroens historie i Norge, I Spredte levninger af hedenskabet blandt vort folk., II Svartebogen». Det er uden tvil, at bogen vil faa mange læsere, hvad den ogsaa vel fortjener. Udstyret er som sædvanlig vakkert.
Paa. J. W. Cappelens forlag er udgik og faaes i boghandelen hersteds:
Det er et lidet tykke, bare 63 sider, men har sin styrke i indholdet. «Fru Ragna» er en moralpræken, som man læser med interesse og alvor, og som uden tvil vil gjøre virkning paa scenen. Sinding viser her, bvordan det gaar, naar man løber hen og gifter sig bare for at bli gift – uden at ægteskabet er bygget paa kjærlighed og gjensidig dybere forstaaelse, og hvormed de fineste strenge i ens indre kan stemmes til den, dybeste smerte, naar man erfarer, at den kjærlighed, man i det skjulte har næret, har været gjengjældt, men ikke længer maa gjengjældes eller næres, fordi man har truffet sit valg.
Tolken. En haandbog for emigranter og veiledning for enhver, der uden foregaaende kjendskab til engelsk i kort tid, paa en grei og letvindt maade, vil lære at forstaa dette sprog og gjøre sig forstaaelig i samme. Med særligt hensyn til de vigtigste ord og talemaader som forekommer saavel paa reisen til Amerika som senere i det nye hjem. Udarbeidet af John Hageland. Pris i godt omslag 60 øre.
Nærværende bog, som nu foreligger i 3die oplag, er vel kjendt udover landet, men er for nyttig og god til, at den ikke bør bli endda bedre kjendt og efterspurgt. At lære at stelle ordentlig med Kjøkkenhaven er meget vigtig baade i økonomisk og hygienisk henseende, og havearbeidet er af saa stor betydning, at ingen, som har et lidet jordstykke, burde undlade at gaa igang med det. Schübelers bog vil yde god hjælp. Den er letforstaaelig og praktisk og vel bør eies af enhver landmand. Saavidt vi ved, er den nu oversat paa flere sprog, hvoriblandt nu sidst paa russisk. Den koster indbunden 1 krone.
250 plantenavne til brug for elever af middelskoler, realgymnasier, seminarier og landbrugsskoler ved ordningen af herbarier ved P. Zahl, adjunkt. Pris 35 øre.
Disse plantenavne-etiketter vil være til stor hjælp under botaniske studier og ved ordningen af herbarier. Paa den lille etikette, findes altsaa baade det norske og latinske navn, klassen og plads til at notere findested og datum. Ordningen er meget praktisk, og det er uden tvil, at disse etiketter vil bidra til at forøge interessen for botanik.
Gjest Baardsen. En bog, som formodentlig vil faa en betydelig læsekreds, er Halle Siras fortælling «Gjest Baardsen,» hvis første hefte nu foreligger paa «Folkeskriftsselskabet»s forlag. Bogen adskiller sig i væsentlig grad fra det af den nævnte forbryder *levnetløb derved, at den er grundlagt paa forhørsakterne, er en tids- og sædeskitsering og et arbeide med literært værd. De mange billeder, gjengivelserne af Gjest Baardsens haandskrift og hemmelige etc. forhøier bogens interesse i betydelig grad.
***
En nyttig Bog. Bagerprofessionen[cccxiii] er Titelen paa en Bog, der indeholder veiledende Vink i Faget samt Avisning i det nødvendigste Konditori. Foruden at denne Bog vil være af Nytte for vore Bagere, indeholder den desuden for vore Husmødre en hel Mængde Opskrifter for simplere og finere Konditori samt om Tillavning af Syltetøier og Safter. Bogen erholdes ved Indsendelse af 65 Øre i Frimærker til Forlæggeren, Bogh. H. Joh. Dyring, Porsgrund.
Avholdsbevegelsen stod sterkt i Sandefjord og Sandar, og en av dens ledere var Julius From som i 1891[cccxiv] var 29 år gammel og kalte seg «literat». I 1890 utga han sitt «Flyveblad No. 1», som kom til salg i Iversens Bokhandel for 10 øre, kunne Sandefjords Tidende[cccxv] fortelle 6 november 1890.
Lørdag 8 november hadde Sandefjords Tidende[cccxvi] litteratur-nyheter – eller repetisjon av slike:
«Literatur.
Af Henry M. Stanley’s fortrinlige værk «I det mørkeste Afrika» er nu udkommet til og med 11te hefte a 75 øre. Det blir et omfangsrigt værk som vil faa stor betydning ved fremtidige Studier over Afrikas indre og ydre tilstande, dets geografi og topografi og vil altid være et slaaende bevis for den overlegne dygtighed og energi, som udmærker den store reisende Henry Stanley. «I det mørkeste Afrika» er en bog, som fortjener vid udbredelse og som læses med interesse af ethvert læsedygtigt menneske.
Udstyret er meget pent og prisen er forholdsvis billig. Værket udkommer i ca. 20 hefter a 75 øre og subskription modtages i Iversens boghandel hersteds. (Mallings forlag).
***
Læsebog i modersmaalet for folkeskolen paa landet. Udgiven af B. Pauss og H. Lassen. I 3 dele. 2den og 3die del a 80 øre er udkommet. Tredie del er udarbeidet med det formaal tillige at kunne tjene som afslutning paa den af samme herrer tidligere udgivne «Læsebog for landsskolen» i to dele. At skaffe en god og passende læsebog er vistnok en saare vanskelig ting, men vi kan ikke andet forstaa, end at Pauss og Lassens læsebøger maa være endog meget velskikket. Vi har ladt barn læse dem, og den iver og interesse, hvormed de har pløiet dem gjennem har noksom vist, at de byder paa ting, som tiltaler barnet, øger dets fantasi, beriger dets tanke. Sidste del er særlig værd at lægge mærke til. Den indeholder en kortfattet, men meget god literaturhistorisk oversigt, som er værd at ta med for hvemsomhelst og som vil gi barnet et godt begreb om literaturens udvikling saavel i vort som i nabolandene. Vi henstiller særlig til vore lærere at gjøre sig bekjendt med dette læseværk, som efter vor mening ganske anderledes vilde gjøre fyldest for sig i vore landsskoler med de gamle, tungvinte og upraktiske læsebøger, som man endnu saa ofte plager barna med. Bøgerne er godt indbundne og meget billige. Faaes i boghandelen her. (Alb. Cammermeyers og Th. Steens forlag).
– m».
Da man kom ut i desember var det på tide å tenke på valg til kommunens styre og stell, og 4 desember 1890 stod en annonse på trykk i Sandefjords Tidende[cccxvii], rykket inn av byfogden Schie:
«Valgforsamling.
Ifølge formandskabslovens § 4 udtræde ved aarets udgang formændene:
- Kjøbmand Anton Stub og
- Boghandler og skibsreder H. S. Iversen.
Paa grund heraf bliver en valgforsamling afholdt paa byens raadhus tirsdag den 9de ds. formiddag kl. 10 til valg af 2 formænd. De vælgende have at møde personlig og enten mundtlig eller ved stemmeseddel at opgive, paa hvem de stemme. Selv i forfaldstilfælde er der ikke adgang til at sende stemmeseddel. – Om hvem, der ikke kunne vælges, henvises til lovens § 5. De tilbagestaaende formænd ere hr. overretssagfører Miøen, skibsreder P. A. Grøn og skibsreder Abraham Andersen.
Sandefjords magistrat den 3die december 1890.
Schie».
Med dette valget ser det ut til at Hans Severin Iversen trådte noe tilbake hva angjelder deltagelse i kommunens styre, for tirsdag 9 desember ble det annonsert i Sandefjords Tidende[cccxviii] at Skibsreder J. M. Bryde og Organist Windingstad hadde blitt valgt inn i formannskapet med, henholdsvis, 54 og 52 stemmer.
Helt eksplisitt handlet det om nye bøker, medregnet fortsettelse av slike som hadde vært omtalt en rekke ganger, da Sandefjords Tidende[cccxix] kom ut 18 desember 1890:
«Bognyt.
Af Øverlands «Illustreret Norges Historie» er nu udkommet til og med 82de hefte. 4de bind vil saaledes med et af de første hester være afsluttet. Ifølge meddelelse fra forlæggerne vil «det hele verk afsluttes i næste bind, hvis udgtvelse strax paabegyndes», og som indeholder «Norges nyere og nyeste historie» fra slutningen af det 17de aarhundrede og til vore tider. Fremstillingen af de begivenheder, der vedrører enevoldsmagtens indførelse, af Gyldenløvefeiden, af den store nordiske krig, af geistlige og verdslige forhold i det 17de og 18de aarhundrede er bygget paa selvstændig forskning. Særlig interessant bliver det tidsrum, der omhandler vor konstitutions historie og de begivenheder, som grupperer sig om denne. Nævnte tidsrum har forfatteren gjort til specialstudium gjennem en lang aarrække, og hans fremstilling støtter sig til en mængde hidtil ukjendte og utrykte optegnelser, breve og historiske dokumenter, som velvillig er stillet til hans disposition af dem, der har staaet vor nyere histories fremragende mænd nær.
Af hidtil ukjendte dokumenter af stort historiskt værd vil vi bland andet nævne det Adler-Falsenske grundlovsudkast, der blev tilstillet prinsregenten Christian Fredrik i 1814 og som er forsynet med dennes randbemærkninger. Dette dokument, om hvis existens man har havt vished, men som ikke tidligere har været fundet, kom for ganske kort tid siden i hrr. Øverlands besiddelse.»
Der er fremdeles adgang til at subskribere paa dette store nasjonale pragtværk, som ingen, der har raad til det og interesse for fædrelandets saga, bør undvære. Som man kan forstaa vil sidste hefte bli særlig interessant, da det kommer til at omhandle en af de mest bevægede og betydningsfulde perioder i vort lands historie – fra slutten af 17de aarhundrede og lige til vore tider. Vi tviler ikke paa, at hr. Øverland vil formaa at behandle dette tidspunkt paa en saglig, objektiv maade. Og da vil bogen bli af overmaade stort værd baade for historisk interesserede og for dem, som tar del i vort offentlige, politiske liv. – Det er en selvfølge, at vi med glæde imødeser dette bind. Det kunde tænkes muligheden af, at mange, som ikke har raad til at kjøbe hele historien, gjerne vilde ha sidste bind. Forlæggerne burde dersor tænke paa at la dette bind udgaa under særskilt subskripsjon. Vi tror, det vilde lønne sig.
Vore illustrerede blade har i det senere gjort et betydelig opsving. De konkurrer nu fuldstændig med sine danske medbeilere. Særlig bør nævnes «Folkebladet», der saavel hvad indhold som udstyr angaar er et af de bedste illustrerede blade i norden. Det udkommer hver 14de dag i stort 16sidigt format og koster med porto bare 5.50 pr. aar. Som gra tistillæg medfølger hvert aar et bind (576 sider) af Øverlands illustrerede Norges Historie – den saakaldte «folkeudgave». Holderne blir endvidere hvert aar meddelagtig i en stor udlodning af kunstværker og lignende til værdi af 6000 kroner. – Vi synes, at enhver patriot burde støtte et sligt nasjonalt foretagende hellere end at sende pengene udenlands for at faa mindre gode sager.
Til jul udkommer «Folkebladet» med et stort, nyt illustreret nummer, hvortil en flerhed af vore yngre forfattere har levnet bidrag. Abonnenterne faar det gratis, men for andre koster det 1 kr. Og det er det vel værd. Enhver, der straks insender halvaarskontingenten for 1891, blir meddelagtig i udlodningen.
***
«Folkebladets» aksjeselskab har ogsaa i det senere under titelen «Illustreret Romanbibliothek» begyndt udgivelsen af en række smukt udstyrede og prisbillige romaner af fremragende udenlandske forfattere. Hidtil er udkommet følgende: «Klopatra[cccxx]», historisk roman af Rider Haggard, 384 sider. Pris 2.50; «Meriam[cccxxi]» af Grant Allen, 480 sider. Pris 3 kr.; «Blind Kjærlighed[cccxxii]» af Wilkie Collins, 480 sider. Pris 3 kr.; «Ungdomsliv» af Francois Cappée, 200 sider. Pris 1.225. Folkebladets holdere faar samtlige romaner for kr. 5.45 plus 50 øre i porto i heftet stand og 9.45 plus 50 for porto indbunden i pragtbind. – Formaalet med udgivelsen af dette «Romanbibliothek» er at fortrænge ussel og ulitterær læsning, som ofte falbydes. Der udkommer 1248 sider om aaret med ca. 150 illustrasjoner og koster kun kr 4.40 frit forsendt i posten. Bestillinger modtas saavel i Iversens boghandel som ved postkontorene.
– F.»
Om H. S. Iversen trådte ut av formannskapet mot slutten av 1890, var det de som ønsket ham som medlem av representantskapet, og satte ham opp på den listen de publiserte – under navnet «N» – i Sandefjords Tidende[cccxxiii] 20 desember dette året:
«Indsendt
- Hem
- Hem
- Halvorsen
- Larsen (Skippergaden)
- Olsen Grønli
Dr. Christensen
N».
Lille julaften 1890 kunne man i Sandefjords Tidende[cccxxiv] lese om bøker som julegaver:
«Bøger til julebordet.
Som sædvanlig foreligger der ogsaa til denne Jul et betydeligt antal nye bøger. Julen er jo præsenternes tid, og det er ganske naturlig, at man ved valget af saadanne ogsaa tar tilbørligt hensyn til de litterære frembringelser. De fortjener en langt større plads paa julebordet end de hidtil har været tildelt. Paa samme tid som de hygger, opmuntrer og underholder, saa gir de ogsaa i regelen et aandeligt udbytte, – forøger interesserne og udvider livssynet.
Paa Alb. Cammermeyers for lag – et af de ihærdigste forlag i norden – er der ogsaa denne høst og særlig nu til jul udkommet en hel række værdifulde bøger saavel af ældre som yngre forfattere. Vi har nu først «Lajla[cccxxv]», 2det oplag af prof. J. A. Friis’s «Fra Finmarken[cccxxvi]». En sjelden underholdende og god bog. Pris 3 kroner.
«Skjold og pil» af Caroline L. Abbot[cccxxvii]. Med anbefalende forord af dr. theol. E. Frommel og efterord af pastor O. Funke. Pris 3.50.
«Med blyanten» af Erik Lie (søn af Jonas Lie). En samling mindre fortællinger og skuespil. Pris 2.50.
«En Fremmed» af Johannes Jørgensen, en ung dansk forfatter, der skriver let og vakkert, har en fin opfatning og tegner noksaa sikkert. Pris 2 kroner.
Samtlige bøger, der faaes i dr. Iversens boghandel hersteds, er meget pent udstyret, slig som de altid er det fra et firma af høi rang. De vedføiede priser er for heftede eksemplarer. Indbundne blir de ca. 1 krone dyrere.
– F».
Søndag første januar, Nyttårsdagen, 1891[cccxxviii] var det folketelling i Norge. Den viser at Boghandler og Skibsreder fremdeles bor i Kirkegaten i Sandefjord, sammen med konen Anne Dorthea. Av barna er datteren Gurine Minethe fremdeles hjemme – hun er blitt 25 år gammel, men har ikke noe yrke. Sønnen Johan (22) derimot, er blitt handelsbetjent. Både Magda Christine (18) og Hansine Dorothea (14) bor også hjemme. Familien holder seg med to tjenestepiker – Kokkepigen Thora Amalie Andresen (20) og Stuepigen Anna Marie Andresen (18) – begge fra Sandeherred.
17 januar 1891 hadde Sandefjords Tidende[cccxxix] en annonse for et nytt stykke av bygdens store sønn, Thoralv Klavenæs – «Vraggods»:
Man kan vel tenke seg at det var flere hensyn en de rent kommersielle som førte til at H. S. Iversen var tjenestevillig i forbindelse med salg av billetter til lokale arrangementer, som dette som ble annonsert i Vestfold[cccxxx] 3 mars 1891:
«Populære Foredrag
over
Maria Stuart.
Professor Gustav Storm holder i Løbet af Marts Maaned 4 Foredrag over Maria Stuart i Festivitetslocalet Kong Carl. 1ste Foredrag 7de Mart: Kl. 8. Billetter a Kr 1.50 for hele Rækken løses hos Boghandler H. S. Iversen, saavel af de allerede tegnede Abonnenter, som andre. Billetter til hvert enkelt Foredrag á 50 Øre sælges baade hos H. S. Iversen og ved Indgangen»
I mars 1891 stiftet Hans Severin Iversen, sammen med A. J. Freberg og Julius Christensen, Hvalfangstselskapet «Haabet[cccxxxi]» med en aksjekapital på 300’000 kroner.
Forberedelsene til 17de Mai var, som sedvanlig, litt sene i 1891 – og 12 mai det året var man, gjennom Sandefjords Tidendes[cccxxxii] spalter, fremdeles opptatt med å samle inn penger til festlighetene – blant andre gjennom H. S. Iversen.
9 juni 1891 forteller Vestfold[cccxxxiii] om Luthers katekisme og en forklaring:
«Literatur.
Begge ovennævnte skolebøger er ved kgl. resolusjon af 4de april dette aar tilladt benyttet ved den offentlige religionsundervisning. Spørsmaalet er nu, om disse er bedre end dem, vi har før. – For dem, som allerede har haft anledning til at gjøre sig bekjendt med hr. dr. Bangs katekismusforslag, er det ikke vanskeligt at gi svar for katekismens vedkommende. Og har man gjennemlæst de nu foreliggende bøger, er man snart paa det ene med, at de er et stort fremskridt, og at de har mange fordele fremfor de nu brugelige. Det, som springer en mest i øinene, naar man læser «forklaringen», er den omtrent heltgjennem enkle, greie stil, de bestemte spørsmaal og næsten bestandig korte og lette svar. Svarene er som oftest for en del gjentagelse af spørsmaalene, saa at det hele er let at lære udenad. F. eks sp. 1: «Hvad har Gud gjort for at frelse det faldne menneske?» – Svar: «For at frelse det faldne menneske har Gud sendt sin enbaarne søn til verden». osv. Hr. Bang har ogsaa været meget forsigtig med at citere bibelsprog, saa bogen har faat et langt mindre omfang end den gamle forklaring. Bangs inneholder 283 spørgsmaal og svar, gamle Pontoppidans (Sverdrups udgave) 624, hvortil kommer 4 sider tillæg paa slutten.
Hr. Bangs forklaring er vistnok en meget brugbar bog – langt at foretrække for Pontoppidans –, og naar man skal ha en saadan bog, gjør vistnok denne fuldt fyldest for sig. Ialfald gjør man barna en velgjerning ved at la dem læse Bangs; ti den er skrevet for barn og kan læres af barn, medens Pontoppidans oprindelig er bestemt for lærere og kan derfor vanskelig begribes af en lidet udviklet hjerne.
«Katekismen» er ogsaa barnslig og vil sikkerlig straks bli tat i brug i vore smaabarnskoler.
Prisen paa ovennævnte bøger er: Katekismen 20 øre, «forklaringen» 30 øre godt indbundne. – Faaes i Iversens boghandel.
– M».
Lørdag 20 juni 1891 averterte H. S. Iversen i Vestfold[cccxxxiv] for en rekke bøker som var kommet inn for salg i bokhandelen (annonsen ble gjentatt flere ganger):
Haandbog i Fotografi.
Tybring: Skibbrudnes Redning. 0.50; – (Hele Indtægten ved Salget af denne Bog tifalder Rednings-selskabet.)
I Jesu Navn. Dr. M. Luthers lille Katekisme udlagt i Spørsmaal og Svar.
Luthers Katekismus ved Bang.
Forklaring over do. do.
Familje-Kalender smukt indb.
Lørdag 18 juli 1891 hadde Iversens Boghandel en annonse i Vestfold[cccxxxviii]:
Normann: Madlavningslære.
Turistforeningens Aarbog for 1890.
Spanien i ældre og nyere Tid med Text af Ch. Davillier og Tegninger af Gustave Doré. Iste Hefte.
Man skal kjenne sitt marked, og 22 september 1891 averterte H. S. Iversen i Sandefjords Tidende[cccxli] at han hadde salmebøker til halv pris – til konfirmasjonen.
Det var vel ikke fortjeneste som var motivet for å rykke inn denne annonsen i Sandefjords Tidende[cccxlii] 19 november 1891 – hvilken Høstfest det dreier seg om er ikke klart:
Tirsdag 1 desember 1891 hadde Vestfold[cccxliii] litteratur på forsiden:
«Literatur.
Da Engebret Hougen for kort tid siden pludselig blev revet bort, var der mere end en, som følte sorg i sindet. Hougen var en af vort lands mest kjendte skolemænd, en varm forsvarer af folkeoplysning og aandeligt fremskridt.
Nærværende anmelder lærte meget tidligt at holde af Hougen – ikke fordi han havde lært at kjende ham personlig, – jeg har aldrig havt den glæde men fordi han altid ved lærermøder, i folkeskolens blade og paa anden maade optraadte som den varme tilhænger af alt, der gjør mennesket godt og stort. Han var en freidig natur, aaben, mild, med tro paa sit folk, med kjærlighed til dets natur og folkeliv.
Dette kommer tydelig frem gjennem hans nu udkomne digte, der vil bli hilset og modtat med glæde af hans mange venner omkring i landet. Det er et vakkert minde, som paa den maade er reist over den afdødes liv; thi her træder han selv frem med hele sit varme hjertelag.
Engebret Hougen var en stor natur, en ære for vort land, en pryd for sin stand, og naar mange andre forsvinder i glemselens hav, vil hans minde leve og leve i kjærlighed.
Engebret Hougens digte vil derfor faa en fremskudt plads i vor literatur og flere læsere end digte i almindelighed gjør. Bogen faaes i boghandelen hersteds og bør kjøbes af enhver, der paa den ene side sætter pris paa vakker poesi og paa den anden gjerne vil ha et godt minde om den afdøde.
Bogen koster bare 1 krone.
– m.
Fire religiøse afhandlinger.
Religiøse afhandlinger hører ikke altid til den slags litteratur, som gjør sig noget særlig bemærket eller som læses videre udenfor dem, der har udprægede religiøse interesser.
Grunden hertil er for en del at søge deri, at den slags læsning somoftest er tung, mørk og ikke lidet upraktisk anlagt.
Hr. Olaf Holm er en yngre theolog, der allerede er kjendt i vide kredse som en usædvanlig dygtig, fintfølende mand med stor læsning, gode kundskaber og megen sjelelig forstaaelse. Hans ovennævnte «fire religiøse afhandlinger», der har til overskrift «Hvad og hvorledes?» bærer tydelig præg heraf. Han har i disse afhandlinger fuldstændig brudt med den gamle høikirkelige prædikemaade, tonen er en anden, fremstillingen ligesaa, og livsopfatningen er heltigjennem friske og beaandet. Han har meget tilfælles med de verdensberømte prædikanter amerikaneren dr. With Talmage, italieneren de Montefaltro[cccxlv], englænderne Spurgeon og Farrar. – Hr. Holm er ubetinget en stor filosof; det fremgaar tydelig af all, han skriver, men han har en egen, folkelig maade at udtrykke sig paa, og man læser hans afhandlinger med stor interesse. Man kunde gjerne sige, de er en samling sentenser, og den ene dybsindighed følger den anden – akkurat som hos Henry George.
«Hvad og hvorledes?» er en bog, som vil bli læst i efterhvert nogenlunde oplyst hjem, og den vil ganske vist komme til at sætte mange dybe mærker og klarne mangt et mørkt begreb.
Den er forlagt af Olaf Norli og faaes i enhver boghandel.
– m».
Vestfold[cccxlvi] fortsatte med litteratur 8 desember 1891, med anmeldelser fra to ulike medarbeidere og fortsatt på første side:
«Literatur.
Bogen, der gir en baade kvik og sympatetisk skildring af vort lands natur, har for os nordmænd megen interesse.
Den skildrer livet i fjeld, fjord og dal med de friskeste farver, ofrer megen virak paa vort lands mange naturskjønheder og virker som en mægtig reklame – en reklame, der sikkerlig vil bidra til at øge turiststrømmen i betydelig grad. – Bogen udkommer i 12 hefter a 75 øre og kan bestilles i herværende boghandel.
Af «August Blanche: Udvalgte arbeider» er 17de og 18de hefte udkommet.
– Blanches skrifter er noget af de morsomste, man kan faa fat i af almindelig literatur, illustrasjonerne er ogsaa meget betegnende, og den, som vil ha lidt opmuntrende læsning nu i vinterkvællene, skulde subskribere paa dem. Prisen er 35 øre pr. hefte hos Iversen.
Paa Ørebibliothekets forlag er udkommet et nyt nr: En hemmelighed af Hackländer. 101 side. Pris 30 øre. En noksaa underholdende liden bog, som passer at stikke i lommen, naar man skal ud at reise. Som alle Ørebibliothekets bøger byder den paa et godt «tidsfordriv».
– m.
Disse skrøner af Skeibrok fortjener i ordets bedste betydning og uden skryd at bli læste hele landet over. Der er noget dagligdags ved dem, noget sundt og ukunstlet fornøielig, der hæver dem fuldstændig over alle de mangehaande historier, hvorpaa vor literatur er saa velsignet rig.
Naar alt kommer til alt, er der kanske dem, som sætter Skeibroks skrøner over – selv adskillige af vor litteraturs «mesterværker».
Kittelsen har illustreret bogen paa en maade, der er denne og kunstneren selv fuldt værdig.
T.K.».
Boghandler H. S. Iversen var altså såpass godt etablert i Sandefjords daglig-liv, at bokomtalene i avisene kanskje – langt på vei, i det minste – dekket behovet for markedsføring. Det kan, i det minste, være forklaringen på at han rykket inn denne beskjedne annonsen i Sandefjords Tidende[cccxlviii] 12 desember 1891, midt i forberedelsene til julen:
«Alle de i disse Dage i Hovedstadsbladene averterede Bøger og Julekort kan erholdes hos H. S. Iversen»
14 desember 1891 meldte Norges Sjøfartstidende[cccxlix] at A. Markussen og H. S. Iversen hadde solgt Sælfangeren «Diana» til et engelsk selskap for en ukjent sum.
Midt i desember 1891 kom det mer litteratur – det var tross alt snart jul – i Vestfold[cccl]:
«Litteratur.
Paa P. T. Mallings boghandels forlag er udkommet og at faa i Iversens boghandel hersteds:
Fra orlogslivet. Skildringer af W. Coucheron-Aamot, løitnant i marinen. Pris heftet 1.50.
Bogen indeholder en kort, men morsom skildring af et 4 maaneders togt med korvetten «Nornen». Forfatteren fører os med snart til Glasgow, hvor han fortæller om den store udstilling, snart til Lissabon, Tanger, Marokko, saa ned i fæstningen Gibraltar, et besøg i St. Nant Nazaire osv. Alle, der interesserer sig for orlogslivet, eller som har tat del i det, vil med fornøielse læse den baade muntre og kvikke skildring. Samtidig gir den enhver, der med alvor tænker paa sit lands forsvar, meget at tænke paa. Forfatteren opkaster i slutten af sin bog bl. a. det spørsmaal, om et 4-5 maaneders kanonbaadstogt langs Norges kyst, til øvelse i nedlægning af miner osv. ikke vilde svare bedre til vore forholde end seiltogterne – et spørsmaal, der fortjener overveielse og besvarelse. Bogen vil i vore mange forsvarsvenner sikkerlig finde talrige læsere. Den er udstyret med 12 større og mindre illustrationer og 15 vignetter».
I førjulstiden 1891, 17 desember, kunne Vestfold[cccli] fortelle om flere bok-nyheter:
«Litteratur.
Paa P. T. Mallings forlag er udkommet og faaes i Iversens boghandel hersteds:
Parmanns familielæsning, hvoraf nu er udkommet ialt 24 numre, er et foretagende, som virkelig fortjener paaskjønnelse og opmærksomhed. Hr. Parmann, der levende interesserer sig for vort folks oplysning og sunde fremskridt, har her tat et skridt, som er al ære værd. Han har forstaaet, at det er mange, som gjerne ønsker god læsning, men som ikke har raad til at skaffe sig den. Derfor lader han nu udgi en hel række gode, interessante og lærerige bøger, hvis pris er omtr. halvparten af den almindelige. Vi skal her nævne nogle af de sidste: «Monica». – En skildring af Augustins moder og hendes omsorg for og kjærlighed til sin søn, der blev «sin samtids mest fremragende mand». – Pris 50 øre. «Nordmændenes opdagelse af Amerika[ccclii]». En livlig skildring, der er forsynet med mange smukke illustrationer. Pris kr. 1.50. «Hvorledes Stanley udarbeidede «I det mørkeste Afrika»». En firptur til Ægypten af E. Marston. Med 14 illustrationer. Pris 50 øre. «En selskabstur til maanen». Astronomiskromantisk reiseskildring af Torvald Køhl. Særdeles interessant og udstyret med 11 smukke illustrationer. Pris 50 øre. – «Gjennem braat og brand». Fortællinger fra sjømandsmissionen af And. Mortensen. – De mange, der gjennem «Blandt mormonerne» stiftede bekjendtskab med hr. Mortensen, vil sikkerlig ogsaa finde sig tiltalt af disse smukke, fordringsløse fortællinger, der indeholder saa mangt et vakkert træk af missionen blandt vore sjømænd i de fremmede havne. Hr. Mortensen er en god fortæller, har en fin og let stil, og det er en sand fornøielse at læse, hvad han skriver. Bogen koster 1 krone.
Forfængelighed. Fortælling af Elise Aubert. Andet oplag. Pris heftet 3 kr. 73 øre.
Allerede titelen vækker en sikker formodning om bogens tendens. Forfængeligheden iblandt os. Forfatterinden viser, hvad forfængeligheden udretter saavel økonomisk, som moralsk og skildrer med raske strog, hvilke sørgelige følger den kan ha baade for hjem og samfund. Samtidig viser hun, hvilken lykke og glæde, der er i et sundt og virksomt liv.
«Forfængelighed» er en betydelig bog. Den tar sigte paa et af tidens største onder og viser, hvordan man selv ved slaphed og eftergivenhed lægger sten i sin egen byrde, undergraver sin egen eksistens og lægger sit og sines liv i tilfældigheders haand. – Den er godt skrevet, smuk form og tiltalende stil. Udstyret er meget vakkert.
For dem, som alvorligt gransker den evangeliske historie, og for hvem det er meget om at gjøre at komme til fuld klarhed over dens «troværdighed», gives her en sand guldgrube af værdifulde oplysninger. Vi havde fornylig anledning til at høre hr. Belsheim foredra et af de foreliggende foredrag, og vi er sikker paa, at der ikke fandtes en i den store forsamling, undtagen han med beundring paahørte den klare, bestemte og sikre fremstillingk. Hr. Belsheim sidder inde med overmaade store kundskaber paa dette omraade, hvad hans foreliggende bog er et fuldgyldigt bevis for, og den fortjener vor fulde opmærksomhed. Vi anbefaler den til enhver, som interesserer sig for dette thema. Den er framifraa i sit slags.
«Folkebladet»s julenummier foreligger allerede fuldt færdigt og er at faa i boghandelen hersteds. – Disse julenumre begynder nu at bli en literær begivenhed hvert aar. De hidtil udkomne nr. har godtgjort, at de mænd, der leder «Folkebladet», har en eiendommelig evne til at samle netop saadant, der interesserer, gir mersmak og som saa at sige tvinger en til at stifte bekjendtskab med det. – De byder paa det bedste, de kan faa, baade hvad illustrationer og tekst angaar, og aarets julenr. er nu mer end almindelig værdifuldt. Her har vi først Bjørnsons mægtige oratorium[cccliii], flere digte af J. B. Bull, Rosenkrant Johnsen, Wilh. Krag, B. B., Hilditz, skisser af Aanrud, Sivle, Kristofer Kristofersen, Henr. Jæger, Skeibrok. I. B. Bull osv. Altsammen virkelig gode sager. Af illustrationerne maa særlig fremhæves de store helsidesbilleder af Ibsen og Bjørnson, Kittilsens «bergtrold», Blochs illustrationer til Hilditz’s «fire søstre» osv. Illustrationerne er gjennemgaaende meget smukke, og bogen i det hele overmaade vakkert udstyret. Heftet koster bare 1 krone. Det er en smuk juleerindring og bør foretrækkes fremfor meget andet, som indføres fra nabolandene.
– m»
Sandefjords Tidende[cccliv] hadde 4 februar 1892 en litterær anmledelse:
«Litteraturanmeldelse.
(Af O. B.)
Paa Th. Steens Forlag er udkommet og faaes hos Iversen hersteds:
Messianske Spaadomme[ccclv] af Frantz Delitzsch, oversat af T. K. Staknæs, Prest. Med Forord af Professor Dr. E. Blix. Denne Bog, der er Professor, Dr. Frantz Delitzsch sidste Arbeide, vil være en kjær Hilsen fra den store Theologs Dødsleie til alle dem, der ønsker at fordybe sig i det profetiske Ord og faa Klarhed over den gammeltestamentlige Aabenbarings historiske Udvikling.
Lys paa den daglige Sti.
Denne Andagtsbog adskiller sig fra de almindelige derved, at der her ikke findes nogen Forklaring af Guds Ord eller Betragtning over noget Skriftord, men det er Skriftordet selv, som er det grundlæagende og belysende for Andagten og dertil knytter sig en kort Bøn.
Jeg tænker, det vil være mange, som gjerne paa den Maade ønsker at opbygges, nemlig ved selv Gudsordet, der desuden strengt er ordnet efter Kirkeaarets Tider.
Nærværende Bog behandler den Periode i Israel, da særlig Israels Rige herfaldt i aandelig Mørke og Frafald fra den levende Gud. Men i denne Tidsperiode taler ogsaa Herren i Ord og Undere til Israel og viser, at han er den mægtige Gud, høit ophøiet over Tidens Afguder. Israel trængte i denne Tid Mænd, der hevdede Guds Autoritet ligeoverfor Hedningeverdenen, de trængte en Elias og Elisa, hvis Liv derfor pas ser godt ind i denne Tidsperiode – og som behandles paa en interessant Maade af Forsatteren.
En praktisk Studie af Paul Gøhre, cand. theol. Generalsekretær for den evangelisk sociale Kongres i Berlin.
Oversat af E. Hansen, Prest.
Kand. Gøhre, der varmt interesserer sig for de sociale Spørgsmaal, har for rigtig at studere Arbeidernes Kaar, opholdt sig i 3 Maaneder som Arbeider i Chemnitz, Midtpunktet for den saksiske Storindustri, og det er de de Erfaringer til Bedømmelse as Arbeidernes Kaar, Tænkemaade og Liv han har nedlagt i, denne Bog, der saaledes giver mangt et Vink til Løsning af de sociale Spørgsmaal. Man maa være her Pastor Eugen Hansen taknemlig for, at han har oversat Bogen paa vort Sprog, da den indeholder meget, der kaster Lys over Arbeiderspørgsmaalet ogsaa hos os.
Det er den nyevangeliske Aandsretning, der har fundet saa mange Talsmænd i Tyskland, Amerika og Sverige og som Pastoren har mødt paa nært Hold i sin Embedsgjerning, der har givet Anledning til, at han i denne sin Bog har villet havde vor Kirkes Bekjendelse paa et Punkt, hvor mange ikke har fuld Forstaaelse. Det er ikke blot Vantroen der angriber den af Kirken hævdede Forsoning og Retfærdiggjørelse, men flere inden Kirken har villet rokke ved Bekjendelsen og er fremkomne med nye Forsoningstheorier, hvorved hele den gamle Grundsandhed rokkes. Man maa derfor være taknemlig for, at Forfatteren søger at klargjøre vor Kirkes Opfattelse med Hævdelse at Guds Ords bestemte Lære paa dette Punkt. Forsaavidt kan Vildfarelsen være tjenlig, som den ofte tjener til at klargjøre Sandheden og føre dybere ind til Forstaaelse af vort Lærebegrebs Overensstemmelse med Guds hellige Sandheds Ord».
Onsdag 12 mai 1892 finner man i Norges Sjøfartstidende[ccclvi] et leserinnlegg fra eierne av skipet «Dorthea», og som det skal vise seg er H. S. Iversen én av disse. Innlegget er et svar på
«Endnu lidt om Todjong Priok.
Den i dette Blad i den sidste Tid førte Diskussion nar bragt paa det Rene, at der i Todjong Priok hersker en ondartet Malariafeber, hvoraf flere eller færre af Skibenes Besætninger under længere og kortere Ophold i Navnen saagodtsom altid angribes.
Vi har af en Skibsfører faaet vide, at Lægerne dernede til Undgaaelse af Sygdommen tilraader at sove i Batavia, og dette Raad anføres at være fulgt af Førerne, som derved nar holdt sig friske. Derimod savner vi Underretning om, hvilke Forføininger der er trufne til Mandskabets Beskyttelse. For fremtidig Fart paa Java med Priok som Lossested er det imidlertid af Vigtighed at faa rede paa, om der overhovedet kan gjøres noget i saa Henseende eller ikke.
Thi det er ikke blot en moralsk Pligt at drage tilbørlig Omsorg for Besætningens Liv og Helbred, men det er af største Interesse for Rederiet, at den holder sig frisk, og at den paa saa fjerne og vanskelige Farvande til enhver Tid Kan udføre sin gerning. Efter det hidtil meddelte og de Oplysninger, man har erholdt gennem Skibsførere, som nar været dernede, kan man danne sig et klart Billede af Prioks Beliggenhed og Omegnens Beskaffenhed og derved komme til Forstaaelse af den herskende Sygdoms Opkomst.
Det fremgaar af disse, at Prioks Havn er omgiven af Sumpe, der strækker sig udover mod Batavia, og efter hvad man ved om Malariafeberens Opstaaen i andre Egne, forklarer denne Omstændighed den der herskende Sygdoms Udvikling. I Sumpene bar nemlig Malariagiften sit specielle Arnested, og da den dernede i den stærke Varme og Brakvandet med sine forraadnende organiske Bestanddele har gunstige Betingelser for sin Trivsel, udvikles den vistnok ogsaa i en ganske overordentlig Grad. Saalænge Solen skinner, adspredes og ødelægges Malariasmittestoffet, men efter Solnedgang og ved Luftens Afkjøling samler det sig over Sumpene og breder sig udover Havnen. Det svæver i Luften og fremkalder ved Indaandning Malariafeber.
Hvilke Farer Mandskaberne er stedt i ved at tilbringe Natten ombord i fartøierne i Prioks Havn vil efter dette være indlysende. Findes det beføiet for Førerne at følge Lægernes Forskrift at sove i Latavia, er det end mere nødvendigt for Mandskabet, som efter Dagens Byrde og Hede som oftest søger Hvile om Natten, hvor det er luftigst og friest for Muscitos paa Dækket, under Baade og Banjere, men hvor det saa igjen er mest udsat for Atmosphærens skadelige Indflydelse. Efter en Skibsførers Beretning i «Sjøfartst.» for 20. f. M., ser vi ogsaa, hvorledes og hvor snart Sygdom, ja sogar Død har rammet Folkene, selv efter et kort Ophold i Priok.
Efter hvad vi kan skjønne, er der saaledes kun en betryggende Maade at bringe Mandskabet friskt ud af Prioks Havn paa, og det er at indlogere det for Natten i den øvre Del af Batavia, hvor det er sundt. Efter herværende Skibsføreres Vidnesbyrd og hjemkomne Sjøfolks Beretning udføres dette af Hollænderne og er en i Priok vel kjendt Praxis, der ikke synes at være ubekjendt for nogen og ikke vanskelig at gjennemføre.
Fartøiet kan fortøies tilstrækkelig sikkert langs Kaien, og Nattelogiet er kuns beliggende en knap norsk Mil borte, der med Jernbanen tilbagelægges i Kort Tid Morgen og Aften.
Og hvorfor træffes nu en saadan Foranstaltning ikke ombord i vore Skibe? og for at holde os til vort eget, hvorfor blev den ikke iværksat af «Dorthea»s Fører? Vi kan godt forstaa, at der udfordres et vist Tiltag, og man skal besidde Initiativ til at bestemme sig til en saadan Forholdsregel, samt at man kvier sig for at gaa tilen saadan Udgift. Vi forstaar endvidere, at det var en kinkig Situation, han af sin Fader, «Dorthea»s Bestyrer, var sat i, og at den maaske var vanskelig at klare for en ældre erfaren, end sige for en yngre og uerfaren Mand, der kun havde faret et Aar som Flagskipper. Vi medgiver ogsaa, at det er lettere at kritisere end at handle, men vi Kan allikevel ikke finde andet end at det med den Kundskab til Havnens usunde Beskaffenhed, han maatte erholde dernede, og Hollændernes Exempel for Øie var et Vovestykke at beholde Mandskabet ombord. Kommer hertil, at han efter „Sjøfartst.” for 20. f. M. selv sov i Batavia og for sit eget Vedkommende fulgte det af Lægerne givne Raad, medens hans Skibskammerater udsattes for den Fare, han selv skyede, bliver hans Handlemaade vanskelig at forsvare.
Resultatet blev da ogsaa derefter.
Hvorvidt de hollandske Skippere ved Sundhedsforskrifter eller af sine Redere er paabudt at indlogere sit Mandskab i Batavia, eller om de gjør det af egen Drift, lader vi staa derhen.
Vi er ogsaa vel vidende om, at ikke alle Fartøier, der har losset i Priok, har lidt i samme Grad som «Dorthea», men er efter et kortere Ophold sluppet ud af Havnen med faa Syge og forholdsvis friskt Mandskab, uden at bringe det op til Batavia for natten. Ved det dernede af mange anvendte daglige Lægetilsyn med Folkene og ellers Forsigtighed, kan vistnok meget udrettes, og om end en saadan Ordning ikke er betryggende og at stole paa, kan den dog for endel formindske Risikoen. Forsigtighed med Mandskabet er saaledes af stor Betydning. Vel er Disposition for at blive angrebet af Malaria meget almindelig og faa, som ikke er akklimatiserede, skaanes paa de Steder, hvor den hersker; men Modstandskraften mod dens Angreb kan ogsaa formindskes, saasom ved Udmattelse, Forkjølelse, Diætfeil osv.
Det er derfor en anerkjendt og af mange Skibsførere praktiseret Ting, at vore Folk, der er uvante med den i Troperne sterke Varme og derfor let udmattes ved strengt Arbeide, enten helt, eller delvis fritages for at deltage i Losning af Lasten paa saadanne usunde Steder.
End ikke denne Forsigtighedsregel iagttoges ombord i „Dorthea”. Noget dagligt Lægetilsyn var der ikke, og Mandskabet arbeidede med Losning af Lasten fra Morgen til Aften, ja nogle endog Søndagen med. Hvad det vil sige for en Nordbo at arbeide hele Dagen igjennem ved Winchen, ved Donkeye, nede i Lasten osv. under Tropernes brændende Sol, saa Sveden strømmer i smaa Bække kan enhver forstaa. Omend dette skede for at gjøre Fortgang og indskrænke Skibets Udgifter, træffer det neppe Modsigelse, naar man betegner Benyttelsen af Mandskabets Kræfter i saadan Grad og paa et Sted, hvor Arbejdskraften er billig, som ubesindig, upaakrævet og uforsigtig, og noget lignende vilde neppe heller være bleven udført af en erfaren og tænksom Mand. Vi tror ogsaa, at denne Omstændighed bidrog særdeles meget til, at Natteluftens farlige paavirkning anrettede et saa stort Mandefald, idet hver eneste Mand, der tilbragte Natten ombord, blev angrebet af Malariafeber, en Historie, der senere kostede Rederiet en hel liden Formue.
Bortseet fra det betydelige pekuniære Tab har denne Tildragelse vakt adskillig Opsigt og er vel skikket til at vække Opmærksomhed ikke alene hos de i Skibsfarten interesserede, men ogsaa hos Autoriteterne. 18 Mand gaar friske ind til Prioks Havn og forlader den efter en 14 Dages Tid angrebne af en ondartet Malariafeber, uden at, saavidt skjønnes kan, nogen foreliggende beskyttende Forholdsregel er truffen. De vedbliver at lide af Feberen gjennem Maaneder; thi det forholder sig neppe som af Kapt. L. Larsens Broder, Stjernholm, anført, at alle Mand var friske ved Afreisen fra Rangoon. Vi er nemlig i Besiddelse af en skriftlig Erklæring, undertegnet af 2 af «Dorthea»s forrige Mandskab, der modsiger dette. Der var Feber ombord ved Ankomsten, under Opholdet og ved Afreisen fra Rangoon og siden efter under hele Reisen. Tilsidst optræder under paafaldende og næsten uhørte Omstændigheder Skjørbug, og 4 Mand dør, uvist enten deraf eller af Feberen.
Sandelig en lang Lidelseshistorie for de stakkels Sjøfolk, og saadanne Ulykker bør, saasandt der er Mulighed derfor, søges undgaaede for Fremtiden. Hvis ovennævnte Forhold af os er rigtig opfattede, saaledes som vi har Grund til at tro, kan maaske de derover anstillede Betragtninger yde et lidet Bidrag til Forebyggelse deraf.
Sandefjord, 10. Mai 1892.
Medredere i «Dorthea».»
- S. Iversen kommer til syne, efter hvert, mye gjennom annonser der hans rolle er å ha en liste hvor man kunne skrive seg inn for å bidra til ulike gode formål, eller som i denne lange redaksjonelle saken fra Sandefjords Tidende[ccclvii] 25 mai 1892:
«Sandefjord, 25. Mai.
Redningssagen. Idet vi henleder Opmærksomheden paa denne store Sag, der vil komme til at udrette saameget godt, hvis den kan opdrive de fornødne Midler, der igjen er afhængig af velgjørende og formaaende Folks Syn paa denne Sags Storhed, og man kan vel sige – naar man tænker paa alle de Skibe, der passere vore Kyster og seiler ud og ind i vore Havne – denne Sags paakrævede Nødvendighed, optar vi følgende Referat af Forhandlingen i det herværende Kredsmøde i «Norsk Selskab til Skibbrudnes Redning» den 14de Mai.
Kredsbestyrelsen bestaar af følgende: Johan Bryde, A. F. Klavenes, P. A. Grøn, A. I Freberg, G. Nilsen Kamfjord, H. Fredriksen, H. C.A Michelsen, M. I. Klavenes Wirik og E. M. Nilsen Mo.
Paa Mødet udtalte man sig enstemmig om, at Christiania Medlemmer af Hovedbestyrelsen kunde disponere over indtil Kr. 10000 af Selskabets Midler for ved Udsendelse af Dampskib i Vintermaanederne at komme Vinddrivere tilhjælp.
Et af Hr. Gunnestad under 19de Januar d. A. fremsat Forslag, gaaende ud paa for Selskabets Regning at stationere 2 Redningskuttere mellem Jomfruland og Thorbjørnskjær, kunde man ikke gaa ind paa, men udtalte sig derimod for Bergens Kreds Forslag af 19de Marts d. A. derhen, at en stor med Redningsapparater fuldt udrustet og godt bemandet Lodsskøite vilde kunne gjøre sin store Nytte som Redningsbaad.
Denne Kreds fremsætter følgende Forslag:
- Da vor Opfatning af den Maade, hvorpaa Redningssagen paa vor Kyst bedst fremmes, er den, at Lodsvæsenet og Redningsvæsenet arbeider Haand i Haand, saa foreslaar vi som høist paakrævet og i enhver Henseende hensigtssvarende tillige fra Lodsvæsenets Standpunkt, at der stationeres en Lodsbaad med Lodser i Kjærringvig, og at Forestilling herom sker til rette Vedkommende. Vi undlader ikke at oplyse, at der under Sildefisket hersteds i Høstes ikke fandtes Lodser, og de fleste Fartøier kom ind uden. (Et større Skib laa i henimod et Døgn i klart Veir udenfor her uden at erholde Lods og kom ogsaa ind uden). – Kjærringvig er derhos en af de allerbedste Lodshavne, hvorfra der kan øves den bedste Udkig og hvorfra Skøiten til enhver Tid og under hvilketsomhelst Veir kan komme ud. – I saa Henseende langt at foretrække for Ula Havn.
- Som Grændser for dette Distrikts Vedkommende foreslaaes Lodshavnene Ula paa Vestsiden og til en Linie trukken fra lille Færder til Tønsberg Tønde paa Vestsiden
- I Anledning fremlagt Skrivelse fra Hr. E M. Nielsen hvoraf fremgaar, at Sømand Hans Nielsen Kalvevig og Anton Martinsen Kalvevig under en stærk Storm den 12e Febr. d. A. med Fare for eget Liv reddede Mandskabet (Fader og Søn) fra en kulseilet Jagt ude ved Holsskjærene, foreslaar Kredsbestyrelsen, at der bevilges Kr. 50 a 60 til Fordeling blandi Redningsmændene.
Af Aarsberetningen og Regnskabet fremgaar, at Damekomiteen for Indsamling af Bidrag bestaar af
Fru Elise Michelsen,
Fru Margrethe Nielsen,
Fru Hanna Lange,
Fru Petty Larsen
med førstnævnte som Præsiderende. Paa Damernes Lister er indkommet fra 117 Bidragsydere for 91 (82 aarlige Kr. 112.00 og 35 engang for alle Kr. 127.50) ialt Kr. 239.50, og paa Bestyrelsens Lister af 54 Bidragsydere (17 engang for alle Kr. 203.84 og 37 aarlige Kr. 55.00) ialt Kr. 258.84, hvortil ved Hr. A. I. Freberg direkte indsendte Kr. 60.00.
Medlemsantal: (Bidragsydere med 1 til 10 Kroner aarlig) 119 med Bidrag tilsammen Kr. 167, der saaledes udgjør Kredsens paaregnede Indtægt pr. Aar.
Aarsbidraget for 92, der efter Lovene skal opkræves i Aarets første Kvartal, er endnu ikke indkommet, hovedsagelig fordi Fru Michelsen helst ønskede at fratræde, men del er vort Haab, at hun ved sin Tilbagekomst fra England atter vil optage Arbeidet.
Regnskabet udviser derhos, at 52 Bidragsydere har erlagt en Gang for Alle fra 0.50 op til Kr. 50.00 pro persona, ialt Kr. 331.34, hvortil der ved de afholdte Tableauforestillinger indkom Kr. 539.00. – Efter Fradrag af Udgifter ialt Kr. 295.18 (hvoraf Kr. 247.88 i Anl. Tableauforestillingerne) er der sendt Selskabet Kr. 742.16 + Kroner 60.00
Udenom Damekomiteen og Kredsbestyrelsens Medlemmer er Lister udlagt hos
D’Hrr H. S. Iversen.
Th. Michelsen
samt i begge Redaktioner».
Det er ikke lykkes å klarlegge bakgrunnen for det, men 5 juni 1892 undertegner H. S. Iversen, sammen med tre andre, et nokså strengt leserbrev som står på trykk i Norges Sjøfartstidende[ccclviii] 9 juni samme år:
«Til «Dortheas» Bestyrer.
Dels af egne sørgelige Erfaringer og dels ved at læse om alle de Ulykker, der har rammet Besætningerne paa de Fartøier, der har losset i Priok, ligger den Tanke saa nær at forsøge, hvis det er gjørligt, at træffe saadanne Forføininger, at Mandskabet kan undgaa den der herskende Malariafeber.
I dette Blads No. 113 fremholdt vi vore Anskuelser desangaaende og troede i al Beskedenhed at have gjort det som ret og rigtigt var, ved at henlede Autoriteternes Opmerksomhed paa denne Sag.
Vi tror nemlig, at der paa dette Omraade kan være adskilligt at udrette, og det glæder os at se, at Regjeringen i disse Dage har udsendt et Cirkulære om de hygieniske Forholdsregler, der af Mandskabet bør iagttages under Opholdet i Rio. Kunde man erholde lignende Forskrifter for alle usunde Havne, vilde det være til stor Hjælp for saavel Fører som Mandskab, mange Lidelser vilde derved spares, og meget være vundet for vor Skibsfart. At vi under Betragtningen af Forholdene i Priok har maattet fremholde Exempler for at illustrere vor Mening, falder af sig selv, og at nogen Kritik derunder ikke kan undgaaes, er indlysende.
Naar vi bar omtalt „Dorthea” og dets Fører, saa or det ikke, fordi vi særlig vil ham tillivs, men fordi vi var i Besiddelse af de nødvendige Data til Bedømmelsen af Forholdene der ombord. Men da dette har været ubehageligt for alle Parter, havde vi kviet os for at bringe det frem, hvis vi ikke var blevne sterkt provoceret offentlig. 1 N. S. No. 65 er vi nemlig fra først af bleven angrebet af Hr. Stjernholm med Beskyldning for at have udvist den største Utak mod Kapt. B. Larsen. Og det er drøit, først at lide store Tab og dernæst offentlig at udsættes for Klander, naar vi efter de Oplysninger, der staar til vor Raadighed, ikke kan skjønne at være i nogen egentlig Tak-emmelighedsgjæld til Skibsføreren, uagtet vi villig indrømmer, at det var flinkt gjort af ham, om end Skibet var forsynet med Donkey, at bringe det store Fartøi ind i Havn med kun nogle faa Folk paa hver Vagt. I dette Blad for 26. k. M. er vi atter udsatte for et plumpt, personligt Overfald af Hr. Stjernholms Fader, L. G. S. Larsen.
Istedetfor at holde sig til det under Diskussion hidtil fremførte og de Slutninger, som deraf er udledet, samt give Bidrag til det foreliggende Spørgsmaals Belysning, kommer han med en beklagende Beretning om den Opposition, han som Bestyrer har mødt inden Rederiet. Hvad i al Verden har Offentligheden med en privat Forretningsstrid at bestille. Naar vi gjennem et længere Tidsrum har lidt Tab ved en Forretning, er vi vel baade berettigede og forpligtede til at søge Forholdet forandret, for at lignende store Tab kan undgaaes i Fremtiden uden at det strax skal udbasuneres i en eller anden Avis, at den ene Medreder har gjort dit og den anden dat.
Alle Medredere udenfor den bestyrende Reders Familie var ogsaa enige i, at noget burde gjøres. Det er allerede oplyst i N. S. for 2. Juni af Hr. Christensen Framnæs, af hvilken Grund han solgte sin Part med flere tusind Kroners Tab, og hvorledes han paa et eventuelt Rederimøde vilde have handlet, og er vi i Besiddelse af en Skrivelse, hvori omtalte udenbys Firma var enige med os i, at spørsmaalet om ny Fører burde tages under Overveielse. Alle Hr. L. Larsens Beklagelser og Jeremiader over os samt Lovtaler over sig selv og sin Søn passer saaledes bedre inden Familiens 4 Vægge end i dette Blads Spalter. Vi skal derfor ikke nedlade os til noget personligt Kjævl med ham om alle de Paastande af personlig Art, han har fremført. Vi skal kun bemerke, at Skibet oprindelig blev indkjøbt under Forudsætning ak, at en ældre Mand skulde være Skibets Fører, hvis Part efter et Aars Tid blev indkjøbt for at skaffe Plads til Den nuværende Kaptein, der indsattes med Bestyrerens og hans Families Stemmer, der paa det faatallige Møde var i Majoritet, saa Protest var komplet frugtesløs. Det er intet fornærmeligt eller nedsættende for en saa forholdsvis lidet prøvet Skipper, som B. Larsen dengang var, om vi og mange med os havde den Mening, at der maatte en ældre Mand til for med Held at seile „Dorthea” i saa fjærne Farvande, og helst en, der havde været rundt Kaperne tidligere. Thi man kan have saa megen Theori som muligt inde, saa maa der samtidig Erfaring til for at kunne greie sig, særlig i Forholde, der er saa vidt forskjellige fra de i do nordlige Farvande. Saa anfører Hr. L. Larsen: «Det bedste ved Historien er, at de samme Herrer har selv været med til at afslutte denne uheldige Tur til Ostindien”. Denne Anførsel røber, at han har ganske egne Begreber om en Bestyrers Forpligtelser. Han synes at staa i den Formening, at han Kan fritages for alt Ansvar for Turens uheldige Udfald ved at henvise til, at hans Medredere var enige i, at Skibet skulde gaa til Java. Det er flere Havne oss Lossepladse der, og det er vel en Bestyrers Sag paa forhaand at anstille de fornødne Undersøgelser om de lokale Forholde paa hvert Lossested, der optages i Certepartiet, for ikke at løbe nogen unødig Risiko paa usunde Steder. Det er hans „business”, derfor har han sin Betaling, og det kan ikke forlanges, at vi skal gjøre nogen Anstrengelse i den Retning. Hvorvidt Læsning af en Portcharge i saa Henseende er tilstrækkelig betryggende, overlader vi til den ærede Læser at udfinde.
Hvad Sigtelser, Hentydninger til forlængst op- og afgjorte Affærer, der ikke har noget med foreliggende Sag at bestille, samt hvad personlige Fornærmelser mod enkelte af os angaar, skal vi ikke opholde os derved. De hverken skader eller saarer os, men er alene betegnende for Hr. L. G. S. Larsen og hans Standpunkt.
Til Slutning skal vi bemerke: Efter den under 2. Juni til «Norges Sjøfartstidende» indsendte Erklæring fra Framnæs kan man faa et klart Billede af, hvorledes Hr. Larsen’s Artikel forholder sig til Sagens faktiske Forhold. Ifølge Sagkyndiges Udtalelser er hans Udtryk og Insinuationer delvis injurierende. Det skal saaledes ikke være Tvil om, at man ved Dom vilde faa dem mortificarede. Naar vi imidlertid undlader at gaa til Injurieproces, saa or det dels af Hensyn til gammelt Kjendskab, og dels fordi vi ikke vil have det dermed forbundne Bryderi. Historien med „Dorthea” er her paa Stedet saa vel kjendt, at Hr. Larsens mindre tækkelige Skriveri ikke skader os, og Udenbysboende vil af Tonen og Tendensen i hans Opsæt faa en Klar Opfatning af Situationen.
Sandefjord den 5. Juni 1892.
Jul. Christensen. H. S. Iversen.
Knut Bache. J. M. Osmundsen».
Når noen ble borte på havet var det mange som ville være med og hjelpe til, slik at man kunne gi de efterlatte en håndsretning. I mars 1892 forsvant[ccclix] «hvalfangerdamperen» Tanahorn – tilhørende Grøn, og ganske sannsynligvis knyttet til Sandefjord gjennom ham – og en innsamling ble satt i gang. 20 juni annonserte H. S. Iversen og hans kolleger resultatet i Morgenbladet:
«Tak.
Undertegnede erkjender herved at have modtaget til Hvalfangerdampskibet «Tanahorn»s Mandskabs efterladte Enker og Trængende, fra Giver i Christiania Kr. 370,50 og Sandefjord Kr. 678, der til sammen udgjør Kr. 1048.50, der er fordelt efter bedste Skjøn, og har man herved at frembære en hjertelig Tak til alle dem, der har bidraget til at lindre Nøden for disse.
Sandefjord den 16de Juni 1892.
- F. Klaveness. H. S. Iversen.
Albert Grøn»
Innsamlingen var ikke helt over med det, og 8 september annonserte de flere bidrag i Morgenbladet[ccclx]:
««Tanahorn».
Siden forrige Redegjørelse er yderlige indkommet Bidrag fra følgende Bidragsydere:
I Stokke ved pastor Breien Kr. 62.50
Fra Mandskaber med Hvalfanger-
Selskabet «Finnmarken» ‘’ 106.00
Fra Mandskaber med Christinia
Hvalfangerselskab ‘’ 92.00
Fra Mandskaber med Laurviks
Hvalfangerselskab ‘’ 58.50
Samt ved Boghandler Aschehoug
& Co. Yderligere ‘’ 5.50
Til sammen Kr. 324.50
Der er fordelt blant Enkerne efter bedste Skjøn, og har man at frembære disses hjerteligste Tak».
At Iversens Boghandel langt på vei virket som en lokal kontakt-sentral går frem av en annonse i Sandefjords Tidende[ccclxi] 19 juli 1892:
«Pianostemmer
&
Reparatør
- Gullichsen fra Christiania ankommer paa gjennemreise om kort tid. De, som ønsker sine pianoforter stemte og reparerede, vil behage at nedlægge ordres i hr H.S. Iversens boghandel, hvor tillige anbefalinger fra fremragende musikere m. fl. forefindes til gjennemsyn».
En heller lokal litterær begivenhet kom på trykk i Sandefjords Tidende[ccclxii] 24 september 1892:
«Prædiken ved Takke-Gudstjenesten i Anledning af Sandeherreds Kirkes Hundredeaars-Jubileum den 15de August 1892 af Provst Chr. Lange, udgivet efter Opfordring, er at faa i Iversens Boghandel».
Hans Severin Iversen ble valgt inn i representantskapet, og i den sammenheng dukker han opp i referatet fra møtet 17 august 1892, som referert i Sandefjords Tidende[ccclxiii] dagen efter:
«Sandefjord, 13. August
I Repræsentantmødet igaar forelaa til Behandling:
- Andragende fra Pedel Andreas Nilsen om Lønstillæg, tilbagesendt fra Amtet til fornyet Behandling.
Efter nogen Debat bestemtes mod 4 St. at fastholde Repræsentantmødets Beslutning af 17de Juni d. A.– Kr. 50.00 i Lønstillæg.
- Andragende fra Kjøbmand Ole Gogstad m. fl. om Istandsættelse af Gaden ved Goodtemplarlogen.
Ordføreren og Postmester Hansen talte for, at dette Veistykke blev ordnet nu. Flere havde gjort store personlige Ofre til Fremme af Sagen og ventet nu, at Kommunen ordnede Resten.
Havnefoged Andersen og Magistraten fandt, at flere andre Bydele trang ligesaa meget til Forbedring af Gader og Veie, som den omhandlede, og begyndte man her nu, var det vanskeligere at afvise nye Krav. Havnefogden vilde iallefald foreslaa Udsættelse til Budgettet forelaa, saa man viste, hvad man havde at tage af.
- S. Iversen sluttede sig til Magistraten og O. Andersen. Der var daarlige Tider, og Byen havde adskillig Gjæld. Tal, vilde stemme for Andersens Udsættelsesforslag.
Brønnum ønskede Gaden istandsat, men vilde foreløbig stemme for Udsættelse, til Budgettet forelaa.
Der voteredes først over Andersens Udsættelsesforslag, der faldt med 1 mod 1 St. idet Ordførerens Stemme gjorde Udslaget.
Derefter bifaldtes Formandskabets Indstilling om Bevilgning af Kr. 600 med 9 mod 5 St.
- Andragende fra Brandmester Andersen om Lønstillæg.
Formandskabets Indstilling paa Kr. 200 – som personligt Lønstillæg bifaldtes enstemmig og uden Debat.
- Erklæring angaaende de med Indredepartementets Cirkulære af 29de Marts d. A. oversendte Lovforslag om Brændevins Salg og Udskjænkning.
Sagen behandledes i Formandskabet Torsdag, hvor der besluttedes:
«Sagen forelægges Kommunebestyrelsen med Forslag om at afgive saadan Erklæring:
Man er enig i, at Statsmonopol ikke indføre. Ligeledes, at al Brændevinshandel monopoliseres hos Samlagene, – dette sidste mod 1 St. Formandskabets Pluralitet – 3 Medl. – er forøvrigt i det væsentligste enig i Komiteens Lovforslag. Med Hensyn i Fordelingen af Overskuddet var en Majoritet paa 4 Medl. enige om at foreslaa, at Overskuddet – efterat 5 pCt. er fradraget til Aktieeierne – for- deles saaledes:
65 pCt. til Samlagets Kommune,
15 pCt. til Samlaget til almennyttige Øiemed og
20 pCt. til Amtskasserne.
1 Medl. – Ordføreren – foreslaar, at Fordelingen af Samlagets Overskud foregaar paa den Maade, som foreslaaet af Hr. Aarrestad. Formændene Anderssen og Miøen kunde ikke være med paa, at Spørgsmaalet om hvorvidt Brændevins Salg og Udskjænkning skal være tilladt eller forbudt for et Tidsrum af 3 Aar afgjøres paa et Møde af skattepligtige Mænd og Kvinder over 25 Aar, men fandt det rettest, at der hermed forholdtes som hidtil.
- Enstemmig udtaltes, at Statsmonopol ikke bør indføres.
- Ligeledes at al Brændevinshandel monopoliseres hos Samlagene mod 1 Stemme.
- Med Hensyn til Overskuddets Fordeling stemte 11 for Majoritetens og 4 for Ordførerens eller Aarrestads Forslag.
- Afstemningsspørgsmaalet fremkaldte en livlig Debat:
Miøen fastholdt, at kun de Borgere, der var stemmeberettige, burde være med at afgjøre saadanne Sager. Var Opinionen virkelig for Afskaffelse af Brændevinshandel, kunde Sagen afgjøres gjennem Kommunevalgene.
Kr. Andersen syntes, at Kommunebestyrelsen burde være glad til, at den kom væk fra det Ansvar, som hvilede over Retten til at bestemme over den Trafik. Det kunde heller ikke nægtes, at Kvinder som Mænd var kompetente til her at tage et Standpunkt, og derfor troede Tal. den heldigste Ordning var, at lægge denslags Afgjørelse i Folkets egen Haand. Ved Valg af Kommunerepræsentanter var saa mange andre Hensyn at tage, at Brændevinsspørgsmaalet ikke kunde dominere dethele.
Magistraten frygtede for, at der vilde blive en voldsom Agitation foran hvert Valg, og Massen vilde trækkes hid og did af Agitatorer.
Havnefogden kunde sympathisere baade med Hr. Miøen og Chr. Andersen. Der var meget i Indlæggene fra begge Sider; men for Tal. stillede den økonomiske Side af Sagen sig frem med de største Vanskeligheder. Set at Forbud vedtoges i Sandefjord, medens Laurvig og Tønsberg drev Brændevinshandel. Følgen maatte jo blive, at vi ikke alene tabte Fortjenesten paa Samlaget, men ogsaa gik tabt af en hel Del Forretninger i andre Henseender.
Bryde var ikke nogen Ynder af almindelig Stemmeret; men i dette Tilfælde, syntes Tal, at Kvinden burde faa være med og influere paa Bestemmelser, der kanskje mere end nogen anden rammede hende.
Iversen havde hellerikke imod at se de af Afholdsmændene forventede gyldne Tider, men den menneskelige Lidenskab vilde nok sørge for at holde dem unda. Man vilde ty andetsteds efter Rusdrik, om Forbud vedtoges her. Følgerne af denslags Stemmegivning vilde ogsaa være saa vidtrækkende, at Tal turde ikke gaa med paa den.
Ordføreren frygtede ikke Konkurance med Nabobyerne i Tilfælde Indførelse af Forbud; men man kunde vist være tryg for dette baade idag og imorgen, selv om den foreslaaede Afstemningsmaade vedtoges.
Brønnum ønsket ikke alm. Stemmeret, men fandt ingen Skade i, at Folket fik afgjøre dette Spørgsmal selv. Om nu Forbud ogsaa blev vedtatt og Byens direkte Indtægter sank noget, vilde mange Udgifter spares, som nu ligger paa Kommunen formedelst Drik.
Ved Afstemningen bifaldtes den nuværende Afstemningsmaade med 1 mod 8 St. De 7 stemte altsaa for Aarrestads Votum.
- Skrivelse fra Skolebestyrer Hougen – med Paategning af Middelskolens Forstanderskab – med Anmodning om bedre Opvarmningsapparater i de 4 nordre Læseværelser i Middelskolen samt i Gymnastiklokalet.
Enstemmig vedtoges Formandskabets Indstilling: Der bevilges et Beløb af indtil 310 Kr. til Anskaffelse af 2 Ovne i 1ste Etage i nordre Ende af Middelskolebygningen samt til Reparation af Gymnastiklokalet. Fraværende var Dr. Christensen, Linaae og A. H. Nilsen».
En forening som, sørgelig nok, ikke lenger er aktiv averterte i Sandefjords Tidende[ccclxiv] 27 september 1892:
«Forelæsnings-
Foreningen.
Liste til tegning av abonnenter for vinteren 1892-1893 er udlagt i Iversens Boghandel.
Bestyrelsen».
Representantskapet i Sandefjord Kommune møttes 12 oktober 1892 og Sandefjords Tidende[ccclxv] trykket et referat dagen efter:
«Sandefjord, 13. Oktober.
I sidste Repræsentantmøde forhandledes følgende Sager:
Sag 1. Andragende fra O. GoJystad m. fl. om Istandsættelss af Gaden ved Goodtemplarlokalet. Efter Forslag af Havnefoged Andersen udsattes Sagen til Budgettet foreligger.
Sag 2. Andragende fra Tømmermester Andresen om Eftergivelse af Skolepenge for sin Søn – stort Kr. 53.20. – Vedtoges med 11 mod 5 St.
Sag 4. Der foretoges Valg paa Ligningsmænd for 1893 og 94.
Som Ligningsmænd valgtes:
Hans Fredriksen.
Snedker Chr. Andersen,
Thor Dahl,
Advokat Bredal,
Hans Larsen.
Som Suppleanter:
Berg,
Puggestad,
Anton Pedersen.
Uhrmager Hansen,
Gulow Kraft.
Derpaa foretoges Valg paa Overligningskommission. Valgte blev:
Castberg, H,
Miøen,
Ole Gogstad.
Suppleanter.
Knud Batche.
Sag 5. Der valgtes et Medlem af Amtsskattekommissionen.
Valgt blev H. S. Iversen.
Som Suppleant valgtes J. B. Linaae.
Sag 6. At afgive Skjøn over det skattepligtige Kvantum Brændevin for 1893. Kvantummet sattes til 32,000 Liter.
Sag. 7. Til Forhandling forelaa følgende Forslag fra Formandskabet:
- Ifølge den nye Skattelov af 29de Juni og kongelig Kundgjørelse af 6te August d. A. skal der allerede fra 1ste Juni d. A. betales en Skat til Staten af 2 2/3 af Indtægt af Formue og 2 pCt. af anden Indtægt. I de nu gjældende Skatteregler for Sandefjord er som bekjendt ogsaa Indbo og Løsøre regnet som skatbar Formue. I § 2 af den kgl. Kundgjørelse om Indtægtsskat til Statskassen bestemmes det, at 5 pCt. af den antagne Formue regnes som Formuesindtægt. Indbo og Løsøre, der vitterlig ingen Indtægt giver, vil altsaa ved at medregnes til skatbar Formue efter den nye Ordning bidrage til at forhøie den antagne Indtægt, hvoraf Indtægtsskat til Staten bliver at beregne. Allerede efter den hidtil bestaaende Ordning har der kunnet reises stærke Indvendinger mod at henregne til skatbar Formue Indbo og Løsøre, der ingen Indtægt giver, og det er bekjentd at man i flere ikke medregner disse gjenstande til skatbar Formue. Disse Betænkeligheder faar efter Indførelsen af de nye Regler om Indtægtsskatten – efter det anførte – forøget Vægt, og man tillader sig derfor at indstille til Repræsentantskabet at beskutte, at de under 12te Juni 1883 vedtagne Ligningsregler § 2 skal lyde saaledes: Til skatbar Formue henregnes ikke Husgeraad og andet Løsøre, som ingen Indtægt giver.
- Samtidig tillader man sig, da Kommunen aarlig betydelige Skatterestancer, at foreslaa 1) at der i medhold af Ligningsloven af 30te Mai 1891 § 50 fattes Beslutning om, at der af Skattebeløob paa mindst 100 – et Hundrede – Kr. som ikke bliver betalt inden 1 – en – Maaned efter Forfald beregnes 5 fem – pCt. aarlig Rente fra Forfaldsdag til Betaling sker, og 2) at det samme skal gjælde for mindre Skattebeløb fra 10 – ti – Kr. og opover, der henstaar uafgjorte længer end til Budgetaarets Udgang.
- Saafremt sidstnævnte Forslag vedtages, kan der antagelig opstaa Spørgsmaal om at ophæve den hidtil gjældende Bestemmelse om, at saafremt 1ste Termin af Byskatten ikke betales i rette Tid, ansees ogsaa 2den Termin strax forfalden til Udpantning. Idet man foreløbig henleder Repræsentantskabets Opmærksomhed paa dette Forhold, forbeholder man sig Adgang til i samme Møde hvor foranstaaende behandles, at fremsætte Forslag til Forandring ogsaa i den her berørte Henseende.
Punkt l og II blev enst. vedtaget. Med Hensyn til Punkt III besluttedes, at der ingen Forandring gjordes i den hidtil bestaaende Bestemmelse».
Tapet av «Tanahorn» førte til at man la ned fangstselskapet «Bugten», slik det ble annonsert i Norsk Kundgjørelsestidende[ccclxvi] 21 oktober 1892:
«Hvalfangeraktieselskabet
«Bugten»
Til
Fogden i Laurviks Fogderi
Laurvik
Undertegnede – Bestyrelsen for Hvalfangeraktieselskabet «Bugten» – tillader sig herved at underrette at, i henhold til Beslutning i ekstraordinær Generalforsamling af 6te April d. A. er Hvalfangeraktieselskabet «Bugten» opløst, da selskabets Fangstbaad S/Sm»Tanahorn» forliste den 13de Marts d. A.
Firmaet udgaar altsaa i Registeret.
- F. Klaveness. H. S. Iversen.
Albert Grøn.
- S. Afskrift af Forhandlingsprotokollen vedlægges.
Registreret i dag i Goderiets handelsregister, Afdeling B. Fol. 4.
Laurvigs Fogedembede, 10 Oktober 1892.
(2,70). G. J. Urbye».
Lørdag 29 oktober 1892 fikk man, i Sandefjords Tidende[ccclxvii], nok et eksempel på hva man kunne få tak i gjennom Iversens Boghandel:
Tirsdag 1 november – dagen for konserten – ble programmet for konserten annonsert i Sandefjords Tidende[ccclxix]:
Halvorsen Huldrelok
Sandefjords Tidende[ccclxxi] av 1 november 1892 hadde også en forhåndsomtale av konserten som skulle finne sted samme kveld:
«Sandefjord, 1. November.
Konsert. Med stor Interesse tør den Konsert imødesees, der gives Torsdag den 3die November hersteds af vor unge Landsmand, Violinist Johan Halvorsen, der i den senere Tid ved forskjellige Leiligheder har vakt saa umaadelig Opsigt ved sit fuldendte og noble Spil. Successen har i Hovedstaden været ualmindelig; ved hans sidste egne Konsert vilde Fremkaldelserne ikke tage nogen Ende, det ene da capo No efter det andet fulgte de stormende Ovationer. Og ved sin Medvirken ved Musikforeningens sidste store Konsert tog han Publikum med Storm; hans mesterlige Tolkning af Mozarts Violinkonsert fortjente ogsaa i høieste Grad den varme Paaskjønnelse, den fik Paa de forskjellige Steder, hvor han i den senere Tid har konserteret, har der da ogsaa været udsolgt Hus og stor Begeistring. Hans Program her paa Stedet er rigt og interessant, og man vil af dette kunne bedømme hans Spil i de forskjelligste Genres. Hr. Halvorsen har til sin Konsert sikret sig en udmærket Assistance. Den i Kristiania meget yndere og afholdte Pianistinde Frøken Ragna Goplen vil assistere med et af sine Glansnummere, Glück-Saint-Saëns- Alceste Caprice – et Nummer, som man neppe vil faa høre bedre spillet Foruden dette Stornummer spiller ogsaa Frøkenen endel af Chopins bedste Sager. Den unge, danske Tenorist Hr Ludv. Brüel har en udmærket vakker, lidt mørk Tenor, der er af stor Virkning. Hans Foredrag er meget sympathisk, og efter det Omdømme, der er bleven ham til Del af Sangskjønnere inde i Hovedstaden, giver den unge Sanger gode Løfter Under en saa fortræffelig Lærerinde som Baronesse Gyvldenkrone (født Lona Gullowsen) har hans Udvikling gaaet rask fremad.
Vi haaber, at vort Musikpublikum ikke vil lade denne Leilighed gaa hen uden at stifte Bekjendtskab med en virkelig Artist af Rang som Hr. Halvorsen.
At Konserten vil blive en Nydelse af første Rang og fæste sig i Publikums Erindring, er sikkert. Billetter faaes i Iversens Boghandel samt ved Indgangen Konsertdagen fra Kl. 7 ½».
I løpet av 1892 – eller, for den saks skyld, tidligere – skiftet Hans Severin Iversen parti – og stilte til valg på en liste som var vedtatt på et felles møte av Grundlovsforeningen og Yngres konservative Forening. Han var nok med årene blitt mindre ung men, kanskje, desto mer konservativ. Uansett – han ble valgt inn i formannskapet igjen, forteller Sandefjords Tidende[ccclxxii] 8 desember 1892:
«Den paa det af Stedets Grundlovsforening og Yngres konservative Forening sammenkaldte Borgermøde vedtagne Liste seirede med en aldeles knusende Overvægt idet Resutatet blev følgende:
Dr. Christensen 207 Stemmer.
Overretssagf Th. Miøen 166 –
Kjøbim M. A. Brønnum 166 –
Bugh. H. S. Iversen 158 –
De 3 paa Venstres eller Modpartiets Liste opførte Kandidater opnaaede følgende Antal Stemmer:
Uhrmager Holm Hansen 63 Stemmer.
Snedker Chr. Anderssen 63 –
Skolebest. A. H. Nilsen 53 –
Dr Christensen var opført paa begge Parties Liste.
Ialt blev der afgivet 223 St.
Vi maa fra vor Side lykønske Kommunen med dette Resultat og udtale Haabet om, at det maa blive ligesaa godt naar man om ikke lang Tid kaldes til nyt Valg paa Repræsentantene».
Representantskapsvalget ble annonsert av Sandefjords Magistrat, Schie, i Sandefjords Tidende[ccclxxiii] 15 desember 1892:
«Valg
paa Kommune-repræsentanter.
Ifølge Lov om Formandskaber af 14de Jan. 1837 §§ 9 og 10 cfr. Lov af 14de Mai 1886 bliver en Valgforsamling afholdt paa Byens Raadhus Onsdag den 28de ds. Formiddag Kl. 10 til Udvælgelse af 15 Repræsentanter. De nu Udtrædende ere l. Havnefoged Ole Andersen, 2. Postexpeditør Ole Hansen, 3. Malermester Thorvald Thorsen, 4. Skomagermester Hans Sørensen, 5. Do. J. T. Rove, 6. Skolebestyrer A. H. Nilsen, 7. Snedker Christoffer Andersen. Af de øvrige 2de i 1888 valgte er Hr. Organist Windingstad i 1890 bleven valgt til Formand og Bødker A. Thorsen er død. Af de i 1890 valgte Repræsentanter er Hr. Kjøbm. A. Stub død, og Læge Christensen, Boghandler H. S. Iversen, samt Kjøbmand Brønnum nu blevne Formænd, saa at kun 3 Repræsentanter staar igjen fra 1890, nemlig Agent J. B. Linaae, Handelsborger P. Halvorsen og Snedker L. Jakobsen. Da Formændenes Tal nu er 6, skal Repræsentanternes være 18.
Ifølge Formandskabslovens § 10 kunne udtrædende Repræsentanter vælges paanyt, og ingen kan undslaa sig for at modtage Valget. Kommunens Overøvrigheder, Magistratspersoner og de fungerende Formænd kunne ikke vælges. Vælgerne kunne enten møde personlig og da mundtlig eller skriftlig afgive sin Stemme, eller kunde have lovligt Forfald, indsende skriftlig Stemmeseddel. Forfaldets Gyldighed bedømmes af Valgbestyrelsen.
Sandefjords Magistrat den 10de December 1892.
Schie».
Det var ikke bare i kommune-sammenheng det var valg, Sandefjord Sparebank skulle også fornye sitt forstanderskap, og 28 desember 1892 kunne man lese i Sandefjords Tidende[ccclxxiv]:
«Forstandermøde
afholdes i Sandefjords Sparebank Tirsdag den 10de Jnuar 1893 Kl 4 Efterm til Behandling af følgende:
- Valg paa 3 Direktører istedetfor de aftrædende D’Hrr H. S. Iversen, I. E. S. Wetlesen og Lensmand A. Jakobsen med Suppleanter.
- Valg paa Revisor for 1893.
- At bestemme Honorar for samme.
- Valg paa 2 Personer til Decisionskomite og 2 Suppleanter.
- Valg paa 3 Personer til at efterse Bankens Værdipapirer etc.
- Fremlæggelse at den af dette Aars Tilsynskomite førte Protokol.
- Behandling af indkomne Andragender
Sandefjords Sparebank den 27de Decbr. 1892
Jul. Christensen.
Sandefjords Tidende[ccclxxv] var i julestemning, og omtalte 20 desember 1892 en bok – om enn ikke av det muntreste slaget:
«Literaturanmeldelse.
“Et Dødsleie» af Ludv. Bærøe[ccclxxvi] med Forord af Pastor A. Mortensen. Denne gode lille Bog synes kun at give Anledning til en eneste mindre gunstig Bemærkning, og det er, at den er forliden. Altfor liden. Ikkedestomindre slutter man Gjennemlæsningen af disse 42 Sider med det Indtryk, at man har modtaget noget helt, virkelig helt. De begrændsede men mærkelig klare og fint tegnede Grundrids af Kand. Lampes Liv sætter os fuldstændig istand til at forstaa dette hans indgaaende og gribende Opgjør med sig selv, der vi træffer ham paa Sygeleiet saa ung, men haabløs og elendig.
Pikante Skildringer af Enkeltheder i den letsindige Mediciners Liv er i «Et Dødsleie» fuldstændig udeladt. De savnes ikke heller disse kildne Afsløringer, der i Regelen virker stik modsat af, hvad de skulle. Der er desuden Forfattere nok, som spekulerer i denslags saa høist taknemlige Materie. I «Et Dødsleie» har Forfatteren derimod truffet særdeles heldige Former for sin Fremstilling af et udskeiende Liv, og det var af Betydning, om vor Literatur ret snart fik et rigere Udvalg af saadanne Arbeider.
Med Hensyn til den aandelige Forhandling og Tilnærmelse mellem Kandidaten og Pastor Klem kan kun siges en Ting: De har Begge faaet tale helt ud og Grundlaget for Prestens eller rettere Guds Ords Seier er intet andet end den Sandhed og den Naade, Gud gjennnem dette tilbyder Mennesket, og som passer saa godt og som trænges saa vel baade af Bohémere og enhver Anden.
Bogens udmærkede Tendents, lette og behagelige Sprog samt dens i alle Henseender smukke Udstyr gjør, at «Et Dødsleie» vil være en pen og værdifuld Eiendom for enhver Læser, specielt blandt Ungdommen.
Passer ogsaa fortræffelig paa Julebordet. Den erholdes i Hr. Iversens Boghandel hersteds».
På den siste dagen i 1892 fortsatte Sandefjords Tidende[ccclxxvii] med presentasjonen av bøker:
«Literatur.
Alb.Cammermeyers forlag har i det nu forsvundne aar udfoldet en efter vore forholde storartet virksomhed. Foruden en hel række mindre bøger har det udgit og begyndt udgidelsen af flere større værker.
Til beslægtede sjele. Digte af Karen Nilsen. Med et forord af prof. L. Dietrichson. Pris heftet i smukt omslag kr. 1,20. Karen Nilsen er for os og vistnok de fleste et fremmed navn, men de stemninger og følelser, som gaar gjennem alle hendes digte, de er neppe fremmed for nogen af os. Det ene slaar an en tone her, det andet der, og den «slægt» hun henvender sig til, er ganske stor. Saa vil og bør ogsaa læsekredsen bli. Thi digtene er overmaade vakre, stemningsrige og lagt paa et ædelt, kristeligt grundlag De er meget tiltalende og vil virke forædlende paa ethvert hjerte.
Garschin: Fire fortællinger. Oversat fra russisk af K. Fosse. Pris heft. 1 kr. Garschin var en af Ruslands mest haabefulde yngre digtere. Men han døde tidlig, fortidlig kunde det næsten se ud til. Thi han var ualmindelig begavet og eiede som faa evnen til at gjøre en rigtig grundig sjelelig analyse. De fortællinger, som her bydes af ham, er et godt bev3 herfor. De er fængslende, godt skrevne – kortfattede og vidner om en mærkelig sin opfatningsevne Vil læses med interesse af de allerfleste. I Rusland har de opnaad 5 oplag.
Naar man har havt anledning til paa nært hold at studere det liv, som rører sig i vort lands nordligste egne, saa vil man med forfatteren være enig i, at det er et «eventyrland». For os østlændinger i særdeleshed. For os staar midnatssolen med sit intense lys, de store rensdyrflokke og finnerne i sine gammer, de steile fjelde med evig sne og is og de trange, lunefulde fjorde som noget eventyrligt
– Nu, Bernt Lie har tegnet et billede fra dette eventyrland, – et billede, der er udført med megen flid og stor dygtighed. Vi skal ikke skitserede billedet for læserne, – de bør læse bogen saa mange som kan – men naar en ung forfatter præsenterer et saadant førstegangsarbeide (debut), da maa man ha ret til at udtale, at det bærer i sig rige forhaabninger. Hr. Lie har bygget sin fremstilling paa grundigt kjendskab til «de lokale forholde» og tegnet med fin forstaaelse. Derfor har ogsaa hans skildring blit saa fuldendt som den er Hver figur træder greit frem, hver har sine eiendommeligheder, hver er interessant paa sin vis ligetil den gale finnekone.
Det er derfor en selvfølge, at man læser bogen tilende med udelt opmærksomhed og interesse. Og naar man lægger den fra sig tænker man ved sig selv: Saaledes kan liv og lykke forspildes i et «eventyrland», hvor trange omgivelser stænger for livslyset, hvor «slægtsarven» drysser mistillidens, ængstelsens, vanviddets sæd i ens sind alt fra barnsben af.
Kort og godt: Bernt Lie har skrevet en god bog. Derfor: Velkommen igjen!
En prægtig barnebog; gode vers og en række pr illustrationer, som vil sætte ethvert barn i perlehumør. Udstyret er luxuriøst og vakkert.
Glemmebogen af Th. Kittelsen. Pris elegant indb. 3 kr. Kittelsen er en overmaade fornøielig fyr. Enten han kommer med tert eller billeder, saa er det lige humørvækkende «Glemmebogen» vil derfor ikke bli glemt, men være et morsomt tidsfordriv i en ledig stund. Den har følgende indhold: Kampen om grødfadet. Hos en gælen mand. Pesta. Lidt gammeldags romanstil. To djævle paa væggen. Tælen i jorden. En rundhaandet giver. Moderne helte. Fra jordkloden før syndefloden I, II. Postbefordring paa maanen. En klapjagt efter et bjergtrold. Til samtlige hører større, karakteristiske billeder.
Regnskabsførsel for ethvert hjem udarbeidet ved Einar Falch. Pris indb. 1.30.
Anbefales ethvert hjem, der gjerne vil ha greie paa, hvordan midlerne anvendes i aarets løb. Den er særdeles praktisk ordnet og kan føres af enhver irekyndig husmoder. Prisen er meget billig.
Endvidere er udkommet:
Børnenes Juletræ 1892. Udgivet af Nordahl Rolfsen. Pris i elegant omslag 1 kr.
Samtlige ovennævnte bøger er udkommet paa Alb. Cammermeyers forlag og faaes til vedføiede ptiser i enhver Boghandel. Her i byen hos hr. H. S. Iversen.
Samme dag, Nyttårsaften 1892, kunne magistraten annonsere resultatet av formmanskapsvalget i en annonse i Sandefjords Tidende[ccclxxxii]:
«Til formænd
blev den 8de ds. valgte læge Julius Christensen, overretssagfører Th. Miøen, kjøbmand M. A. Brønnum og boghandler H. S. Iversen og til repræsentanter d. d. skibsreder Abraham Andersen, formand Abraham Markussen, skomagermester J. T Rove, skolebestyrer A. H. Nilsen, tømmermester Christoffer Andersen, kjøbmand Ole Gogstad, kulhandler H. Larsen, bolagsbestyrer J. Holth, skibsreder H C. A. Michelsen uhrmager G. Sørensen, skomagermester H. Sørensen, overretssagfører G. Kraft, malermester Th. Thorsen, barber E. Evensen og Handelsborger Th. Testmann.
Sandefjords Magistrat den 28de December 1892.
Schie».
«Foredrags-Foræningen» var medarrangør da et foredrag ble avertert i Sandefjords Tidende[ccclxxxiii] 3 januar 1893:
«6te abonnements-
Foredrag.
Onsdag den 4de januar kl. 6 efterm. i aktiemeieriets lokale fortsætter
om sin Grønlandsfærd.
Nummererede pladse for abonnenterne, der kan vælge nummere og faa disse paaførte sine sæsonbileter i Iversens boghandel onsdag den 4de indtil kl 4.
Enkelte billetter a 1 kr., børn ½ krone, sælges i Iversens boghandel og ved indgangen der aabnes kl 5 ½.
☞ Sæsonbillettene maa forevises ved indgangen»
Lørdag 14 januar fikk man, i Sandefjords Tidende[ccclxxxiv], referat fra Sandefjords Sparebanks forstandermøte:
«I Sandefjords Sparebanks
Forstandermøde den 10de ds. gjenvalgtes som Medlemmer af Direktionen H. S. Iversen og I. E. S. Wetlesen, som ny valgtes J. B. Linaae istedetfor Lensm. Jakobsen, der frabad sig Gjenvalg.
Til Suppleanter valgtes A. H. Nilsen, Oluf Andersen og Th. Miøen.
Som Revisor gjenvalgtes H. From.
Til Decisorer Johannes Berg og M. Olsen, Grønli.
Som Tilsynskommite valgtes M. Brønnum, M. Olsen, Grønli og K. Bache.
Af Bankens Overskud bevilgedes:
- Til Sangkor i Sandefjords Kirke Kr 420
- Til Lysbilleder for Laterna Magica ved geografisk & historisk Undervisning i Skolerne Kr. 100.
- Lysbilleder for Ynglingeforeningen Kr. 100.
- Til Skolekjøkkenet Kr. 100.
- Til Veianlægget Skolmerød– Bugaarden Kr 500 under Forbehold».
Kan hende vinteren 1893 var hårdere enn vanlig, eller kan hende det var et tilfelle, men 26 januar var det visstnok en storm i Nord-Norge, med Lofoten, der mange mennesker omkom. Dette inspirerte mange, også i Sandefjord, til å delta en innsamling til støtte for dem som var rammet. Dette munnet ut i et opprop publisert i Sandefjords Tidende[ccclxxxv] 14 februar 1893:
«Opraab
om at komme de ved Stormen 25. Januar omkomne Fiskeres Efterladte tilhjælp
– – + – –
Gjennem offentlige og private Telegrammer er der i de sidste Dage bragt os det ene Budskab mere rystende end det andet om de ved Snestormen den 26de Januar bevirkede Ulykker og Forlis nordpaa, især i Lofoten og paa Ydersiden as Vesteraalen.
Endnu kjender vi ikke nøiagtig, hvormange Menneskeliv denne Ulykkens Dag har krævet, men saameget ved vi, at Tallet desværre er stort, meget stort, rimeligvis uden Sidestykke i vor Fiskeribedrifts Historie i den sidste Menneskealder.
Det er ikke let at tænke sig og endda vanskeligere at beskrive Tilstanden i de mange Hjem, hvor Hustruer sidder igjen som Enker, Barn har mistet sine Fædre, gamle Folk de voxne Sønner, som skulde ha været deres Støtte i Alderdommen. Foruden Sorgen og Savnet kommer for mange af disse Armod og Nød, som strax vil indtræde efter Forsørgerens Bortgang.
Undertegnede har derfor troet at burde opfordre Mænd og Kvinder i By og Bygd til at yde Bidrag, for at derved noget af Nøden kan bli afhjulpen, og vi vil ved andre og velkjendte Mænds Bistand paa den bedst mulige Maade fordele det Indkomne blandt de Familjer og Personer, der har mistet fine Forsørgere, i Overensstemmelse med deres Trang og Forhold.
Bidragene bedes sendt til Hr. Grosserer Conrad Langaard hersteds, der velvillig har paataget sig at modtage og forvalie Pengene.
Andre Blade rundt om i Landet bedes velvillig optage denne Opfordring.
Lister er udlagte i Sandefjord hos Boghandler H. S. Iversen, P A Grøn og i «Vestfold»s Expedition.
Kristiania den 4de Februar 1893
- Nielsen. Ivar Mehus. C. Nielsen.
- S. Holm. Fr. Harvig.
Dr. A. Chr. Bang, Dr. E. Blix,
Professor. Professor.
Jens O. Dahl,
Fiskeriinspektør».
Torsdag 16 februar 1893 kunne man finne en liten annonse i Vestfold[ccclxxxvi], for et arrangement for guttungene i byen – hvem som stod bak er ikke oppgitt:
Om det var en eftertanke, eller om noen hadde «tatt affære» kan ikke vites, men lørdag 18 februar hadde Vestfold[ccclxxxvii], 18 februar, en ny annonse for skirennet, og nå blir pikene invitert, også:
I 1893 skulle Nansen legge ut på Fram-ferden mot Nordpolen, og denne gangen var det noen kloke hoder som sørget for å begynne å samle inn penger til støtte for ekspedisjonen, før den kom lutfattig hjem igjen, som skjedde efter turen over Grønland. Sandefjords Blad[ccclxxxviii] hadde 10 april 1893 denne notisen:
Lister til Tegning af Bidrag til Nordpolsexpeditionen er nedlagt hos D’Hr. H. S. Iversen, Thor Dahl og Johan Bryde.
Alle, der vil yde Bidrag, maa være saa venlig at gjøre det strax, da Nansens Afreise iaar er afhængig af, om det manglende Beløb indkommer saa hurtig som mulig.
Giv saa mange som mulig: det er et nationalt Foretagende, det gjælder».
Om Nansen var på vei til Nordpolen, så gikk livet sin vante gang i Sandefjord, og 29 mai 1893 kunne Sandefjords Tidende[ccclxxxix] trykke en annonse om valg av forlikskommisærer:
«Valg paa Forligelses-kommissærer.
Mandag den 5te Juni førstk. Formiddag Kl 10 foretages paa Byens Raadhus Valg paa 2 Forligelseskommissærer og 2 Suppleanter.
Af Formænd og Repræsentanter ere den 16de ds følgende foreslaaede til Valg.
- 1 Konsul Fr. Høst,
- 2 Handelsborger Johs. Aagaard,
- 3 Glasmester Oluf Andersen,
- 4 Boghandler H S Iversen,
- 5 Skibsreder A. I. Freberg,
- 6 Uhrmager Holm Hansen
Ved Valget er man efter Lov af 9de Mai 1891 ikke bundne til de saaledes foreslaaede. Kun Byens efter Grundloven stemmeberettigede Indvaanere have Adgang til at stemme. Vælgerne kunne enten møde personlig og da mundtlig eller skriftlig afgive sin Stemme eller, hvis de have lovligt Forfald, indsende skriftlig Stemmeseddel. Forfaldets Gyldighed bedømmes af Valgbestyrelsen Valgene foregaar særskilt paa Forligelseskommissærer og paa Suppleanter.
Sandefjords Magistrat den 29de Mai 1893.
Schie».
Samme dag, 6 juli 1893, stod en annonse for en konsert i Sandefjords Tidende[cccxc], med opplysning om at man kunne kjøpe billett hos Boghandler H. S. Iversen:
«Program
til
Pianistinden Frk. Bergljot Sverdrup
og
Tenorsangeren Emil Nilsson Adamis
Concert
ved Sandefjords Bad Fredag den
7de Juli 1893
_ _ _
Billetter a 1 Kr erholdes hos Hr. Boghandler H. S. Iversen og ved Badet».
I slutten av oktober var den lokale kulturelle sesongen – i motsetning til Badets – i gang, og H. S. Iversen solgte, i Sandefjords Tidende[cccxcii] 31 oktober, billetter til en serie foredrag:
holder sit første foredrag i festivitetslokalet hersteds førstkommende tirsdag 7de november kl. 8 aften.
Emne: Hvad maa den opvoxende intelligente ungdom kunne fordre af religionen?
2det foredrag samme sted fredag 10 november kl. 8 aften.
Billetter a kr. 1 nummereret og 50 øre unummereret plads faaes ved indgangen fra kl. 7.
Abonnementsbilletter til samtlige 5 foredrag a kr. 3 nummereret og kr. 2 unummereret plads erholdes hos hr boghandler H. S. Iversen inden tirsdag aften kl 7».
I samme avis[cccxciii] er Iversen med på en annen annonse: Einar From var en lokal, ung kunstmaler som kanskje hadde det litt vanskelig på denne tiden, eller trengte penger til utdannelse. Han skulle bli meget gammel, og døde så sent som i 1972.
Onsdag 10 januar 1894 kunne man lese i Morgenbladet[cccxciv] at H. S. Iversen ville selge aksjene sine i «Hvalfangerselskabet Thekla».
Fire måneder senere, 10 mai 1894, kunne man lese i Sjøfarten[cccxcv] at A. F. Klaveness og H. S. Iversen var gått sammen om å stifte hvalfangerselskapet «Neptun», med en skute av samme navn og aksjekapital på 105’000 kroner fordelt på 105 aksjer.
I første halvdel av 1890-årene var det visst interesse – på tross av krangelen med Sandar noen år tidligere – for et mulig bibliotek i Sandefjord, og i 1894 hadde man, i det minste, fått i stand en boksamling – som det fremgår av en annonse – gjentatt en del ganger i tiden som fulgte – i Vestfold[cccxcvi] 26 mai 1894:
Interessen for å ta sommerferie var ikke så altoverskyggende som den senere er blitt, og 3 juli 1893 ble det holdt møte i representantskapet, med referat i Sandefjords Tidende[cccxcvii] noen dager efter:
«Sandefjord, 6. Juli
Ved Repræsentantmøde Tirsdag d. 4de ds. var samtlige Formænd og Repræsentanter tilstede undtagen D’Hrr. Linaae og Michelsen.
Til Behandling forelaa:
- Indstilling fra Formandskabet om, at der bevilges Kr. 400,00 aarlig som Lønsbidrag for en hersteds stotionerct Amlksdyrlæge, der vil have at udføre den paabudne Kjodkontrol for Byen efter nærmere Instrur, idet man forventer Tiskud fra Staten og Amtet, som i Amtmandens Skrivelskse til Sundhedskommissiovnen af 25de f. M. berørt. Enstemmig vedtaget.
- Andragende fra Aug. A. Eklund om Erstatning af Kommunen for den af bans Eeiendom ved Østre Strandgade Matr -No. 25 udlagte Grund til Fortoug. Formandskabets Indstilling om en Erstatning af Kr. 25,00 vedtoges enstemmig.
- Fornyelse af Brændevinssamlagets Plan for de næste 5 Aar.
Snedker Jacobsen fremsadte Forslag om, at Planen kun skulle fornyes for den kommende 3 Aar.
Forslaget støttedes af Windingstad og Brønnum, medens Testman og Ordføren talte for Indstillingen: 5 Aar. Denne vedtoges med 16 mod 6 Stemmer, der stemte for Jacobsens Forslag.
4 Andragende fra Bager Eriksen om Dispensasion fra Bygningsreglerne til Erklæring.
Indstillingen: «Efter Brandkommissionens Udtalelse om, at Brandfarligheden efter et saadant Arrangement som af Ansøgeren foreslaaet, neppe vil blive stort større, end om Bygningsreglerne var befulgt, finder man efter Omstændighederie at kunne anbefale Andragendet”.
Vedtoges enstemmig.
5 Andragende fra Kirketjener Abrahamsen om en Lønsforhøielse af Kr 150,00 aarlig.
Formandskabet indstillede paa, «at der indtil videre bevilges Ansøgeren et personligt Tillæg af Kr. 100,00 – et Hundrede Kr. aarlig fra 1. Marts d. A. at regne”.
Uhrmager Sørensen fandt ingen Grund til at stryge en Trediedel af det ansøgte Beløb, paapegte Sogneprestens Udtalelse om Abrahamsens Dygtighed og Treskab som Kirketjener og ville stille Forslag om, at det ansøgte Belob Kr. 150,00 aarlig bevilgedes.
Skolebestyrer Nilsen, Testman, Brønnum og Windingstad talte for Sørensens Forslag, medens Dr. Kristensen, Bryde og H. S. Iversen fastholdt Indstillingen og mente, at Kr. 100,00 ogsaa var et betragteligt Tillæg til Lønnen.
Efter en Stunds noksaa livlig Debat, vedtoges Sørensens Forslag med 18 mod 4 Stemmer.
- Bevilgning af Midler til sagkyndige Undersøgelser angaaende en paatænkt Reserveledning fra Vandværket eller muligt Indkjøb af Hr. Brydes Isdam.
Til nævnte Undersøgelser bevilgedes et Beløb af indtil Kr 500,00, der stilles til Formandskabets Disposition
- Indkjøb af Tomt for Lokale til Kjødkontrollen.
Formandskabets Indstilling om at kjøbe det af Hr P. A. Grøn tilbudte og af Sundhedskommissionen anbefalede Tomtestykke – Pris Kr. 500,00 – vedtoges mod 1 Stemme, hvorimod et af Hr. Testman fremsadt Forslag om samtidig at bevilge et passende Beløb til hurtigst mulig Fremme af Grundmuringen fremkaldte en længere og noksaa livlig Debat.
Dr. Kristensen og H. S Iversen ansaa Forslaget som en Fornærmelse mod Formandskabet. Det saa ud, som om dette ikke skulle fremme Sagen hurtigst mulig uden Pres fra Repræsentantskabet.
Testman fastholdt sit Forslag og protesterede mod, at det indeholdt nogen Fornærmelse mod Formandskabet. Det gjaldt kun at skaffe Formandskabet frie Hænder til strax at paabegynde Muringen ved de ved Tomten krydsende Bække, hvilket var vanskeligere at udføre, naar Høstvandet kom.
Efter yderligece Replikker mellem D’Hrr. Iversen, Nilsen og Testman, fattedes enstemmig Beslutning om, at Formandskabet bemyndiges til snarest mulig at iværksætte nævnte Murerarbeide samt erhverve fornødne Bygningstegninger og Overslag».
Hans Severin Iversen ble enkemann forholdsvis tidlig. Hans kone, Anna Dorthea, døde 28 mai 1894, bare 54 år gammel – dødsårsaken var kreft i underlivet. Hun ble begravet[cccxcviii] 6 juni.
Iversen sørget for en dødsannonse[cccxcix] i Sandefjords Tidende 31 mai 1894:
En enkel takkeannonse stod i Sandefjords Tidende[cd] 7 juni:
«Hjertelig Tak for den store Deltagelse, der er mig og mine bevist ved min kjære Hustrus Begravelse.
Selv om han hadde forsøkt å selge aksjer i Thekla tidligere på året, er H. S. Iversen inne i selskapet igjen 18 oktober 1894, da man kunne lese en liten notis i Sjøfarten[cdi]:
«Ny Sandefjords-Hvalfanger
Generalforsmaling holdtes i Mandags i Aktieselskabet «Thekla». Der besluttedes efter Forlydende at lade bygge en ny Hvalfanger istedenfor den forliste «Thekla». Den nye «Thekla» skal kontraheres for indtil Kr. 56 000. Disponent som tidligere Hr. Skibsreder H. S. Iversen, skr. «Sandefj. Bl» 16. ds.».
Livet gikk naturligvis videre, og 22 november 1894 finner man en annonse for en liten bok i Sandefjords Tidende[cdii]:
«Netop udkommet er:
For Folkeskolen og til selvundervisning. Pris 15 Øre. Tilkjøbs hos H. S. Iversen. Lærere Gratisexemplarer».
Lørdag 27 oktober 1894 ble en konsert avertert i Sandefjords Blad[cdiii]; den skulle holdes mandag 29 og billetter fikk man kjøpt i Iversens bokhandel:
Niels Jansen
Senvinteren 1895 kom det nye initiativer for å støtte redningssaken, og en nasjonal «Indbydelse» til å bidra, og denne ble trykket i Sandefjords Blad[cdiv] 7 februar 1895, lett modifisert for å formidle at man kunne tegne seg på liste i Iversens Boghandel:
«Indbydelse.
Som bekjendt har Redningsskøiten «Collin Archer» været stationeret i Tromsø Stift i ca. 4 Aar. I denne korte Tid har den været istand til at redde ikke mindre end mellem 40 a 50 Menneskeliv. Det er et Resultat, saa storartet, saa over al Forventning glimrende – at alle og enhver, der eier Medfølelse for sine Medmennesker, maa glæde sig med de mange Hjem, der ved Redningsskøitens Hjælp er bleven befriede fra stor Sorg og Nød.
Men det er ogsaa indlysende for enhver, at en Redningsskøite for hele Nordland er for lidet – Tromsø Stift har jo en Kyststrækning større end den øvrige Del af Landet tilsammen.
En Redningsbaad til vil jo være den dobbelte Hjælp, og i Forvisning om, at det store Publikum vil vise samme Hjertelag og Rundhaandethed, naar det gjælder at afværge Ulykken, som naar det ofte gjaldt at lindre den Nød, Ulykken har forvoldt, tillader undertegnede sig efter Anmodning af Nordlændingernes Forening at indbyde til Tegning af Bidrag til en Redningsbaad fra Nordland–Tromsø Stift. Lister til Tegning af Bidrag er udlagt hos Hr. Boghandler H. S. Iversen.
Kristiania den 15de Januar 1895.
Direktør Christian Bø.
Komiteens Formand.
Foged Ole Amble, Cand. filos. Joh. Bø,
Grosserer Simon Lockert,
Arkitekt Th. Prytz, Cand. jur. L. Rødli,
Billedhugger M. Skeibrok».
En knapp måneder senere, 12 februar 1895, kunne man i Sandefjords Blad[cdv] lese om et annen veldedig initiativ:
«Kul og Ved.
Kom og hjælp!
Paa de i Bladets Expedition og hos Hr. Boghandler H. S. Iversen udlagte Lister er igaar og idag tegnet: J. B. L. Kr. 10, Kulhandhandler Jakobsen 5 Hl. Kul, A. I. Freberg Kr. 20, P. G.: Kr. 5, Kulhandler Larsen 10 Hl. Kul, C. A. L.5 Kr., M. S. 2,50 Kr., O. A. 2,50 Kr., Fru Mary Klaveness 5 Kr., Fru S. Melsom 2 Kr., Bager O. Christoffersen (Langgd.), ½ Favn Ved, 3 Kr. Brød, A. G. 10 Kr., Enkefru Heyerdahl 5 Kr., Dykker Hansen 2 Kr.
Tilsammen Kr. 72,00,
15 Hl. Kul og ½ Favn Ved.
Bidrag modtages fremdeles.
De, som trænger er mange, og Kullene saavelsom Veden brænder fort nu om Dagen.
Nogle Øre kan i ethvert Fald nogen hver af os afse til dem, der har det værre end os.
Her gjælder det en Kjærlighedsgjerning mod Medmennesker, – la saa ingen holde sig tilbage!
Kom og hjælp, men kom mange.
_ _ _
Sandeherreds Fattige
har det vistnok om muligt endnu slemmere nu om Dagen end Sandefjords. De har heller ikke kunnet faa nyde godt af Samlagets Kulkuddeling, hvilket vi beklager.
Noget extraodrdinært burde ogsaa her gjøres.
Det er hjerterørende at høre paa Fattigfolks Klager mangen Gang. Saaledes kom der en Familiefar arbeidsom og strævsom, men uden Mulighed for Beskjæftigelse – ind til os og klage de over, at ingenting var at faa paa Samlaget.
Det gik an at sulte, sa han. Men at ha’ Kuldegrader inde i Stuen, syntes han var ilde for Børnernes Skyld. Og værst blev det, naar det var daarligt med Klær ogsaa.
Dette var paa Lørdag. Og han gruede for Søndagen. «Det blir nok ingen Høitidsdag for os», sluttede han.
For dem, der særlig vil erindre Sandeherreds Fattige, er der ogsaa Anledning at tegne sig paa vore Lister. Vi holder fra nu af aaben en egen Rubrik for dem.
Det vilde være Skam, om der ikke var mange, som kunde afse nogle Skillinger her.
Kom og hjælp!
_ _ _
Kulden
Men den føles ikke fuldt saa ilde, fordi Nordosten har lagt sig, saa vi nu han Vindstille.
Intet Snefald».
Som sedvanlig ble ligningen trykket i avisen, litt efter litt, og 19 mars 1895 var Sandefjords Blad[cdvii] kommet til et avsnitt som inneholdt H. S. Iversen – hvilken rekkefølge skattebetalerne er ført opp i, er ikke helt klart.
I denne ligningen er H. S. Iversen ført opp med kr 165’000 i formue og kr 12’000 i inntekt, og dermed betalte han til sammen Kr 1’469,85.
Fra en annonse i Sandefjords Blad[cdix] 30 mars 1895 får man vite at pianostemmer K. J. Damkvist er i byen og at man kan både bestille stemming og lese attester i Iversens Boghandel.
Lørdag 20 april 1895 hadde Sandefjords Blad[cdx] et referat fra representantskapsmøtet tidligere i uken:
«Fra Repræsentantmødet.
- Angaaende Fortoug ved Jernbaneveien.
- Kraft vilde spørge Hr. Thorsen, om han ikke var villig til at forandre sit Forlangende derhen, at han modtog Kr. 600 for omhandlede Fortougsbredde uden at Kommunen forpligtede sig til at anlægge Fortoug langs hele Jernbaneveien strax. Naar Thorsen fik Fortoug langs Huset, maatte det klare sig saalænge.
Thorsen syntes Brandmesterens Overslag – Kr. 2500 – var altfor stort. Et saadant Fortoug maatte kunne skaffes for ca. 900 Kr. Vilde gjerne have ordnet det hele nu. Testman syntes det greieste var at expropriere vedkommende Tomtestrimmel. Det kunne ikke bli Tale om saa stor Taxt, thi den Fordel, Eiendommen vinder ved, at der kommer Fortoug til, bliver ogsaa vurderet og fratrukket Summen.
Michelsen vilde stemme for en Overenskomst i Mindelighed. Det var ikke heldigt at expropriere sig frem.
- Sørensen troede, det her gjaldt et Principspørgsmaal, som burde bringes paa det Rene for Fremtiden. Begynder Kommunen at akkordere sig frem med vedk. Eiere, vilde der let kunne reises Anker mod den for, at den kjøbte for dyrt og i andre Tilfælder kanske for billigt. Det var greiest at Thorsen byggede efter Reguleringskommissionens Anvisning; saa fik den mulige Godtgjørelse erlægges efter Taxt.
Magistraten maatte anbefale at man kom til Enighed med Hr. Thorsen. Ligeoverfor den sidste Taler vilde han bemerke, at det netop var det af Loven hævdede Princip, at man akkorderede sig frem, naar Beløbet overskred 400 Kroner.
Ordføreren vilde da henstille til Hr. Thorsen, om han ikke kunde antage det antydede Tilbud, Kr. 600 og lade det passere med Fortoug kun langs det paatænkte nye Hus.
Da Thorsen erklærede sig villig hertil og intet Forslag om Expropriation var fremsat, vedtoges enstemmig en saadan Overenskomst.
Ordføreren antog, at det var tilstrækkelig, hvad man besluttede ved Sagens forrige Behandling. En solid Mur ved Siderne, Oprensning og Udjevning af Bunden samt en Overdækning af Stenheller vilde utvivlsomt gjøre den tilsigtede Virkning.
Testman kunne ikke være enig heri. Han vilde støtte Komiteens Forslag om Stenheller i Bunden. En længere Strækning af Bækken var omtrent uden nogen Heldning og her vilde Bundfald let samles sammen. Havdes fast Bund kunde saadant letter fjernes.
Linaae vilde lægge et godt Ord ind for Beton. De fleste Sagkyndige var ogsaa enige om, at Beton var meget at foretrække fremfor nogen anden Bundbedækning. Stenhellerne kunde nok danne en fast Bund, men ikke jevn, hvilket her var Hovedsagen. Den lille Forøgelse i Udlægget burde ikke afholde os fra at gjøre Arbeidet fuldt tilfredsstillende med en Gang.
Ordføreren fandt nogen Berettigelse i Testmans Udtalelser om Nødvendigheden af at have fast Bund der hvor Bækken havde svagest Heldning. Vilde derfor foreslaa delvis Benyttelse af Stenheller i Bunden.
- Sørensen vilde da heller stemme for Fastholden af den tidligere Beslutning, saa kunde Spørgsmaalet om Beton eller Stenheller være aabent til senere Afgjørelse.
Magistraten talte for Beton som det absolut sikreste og bedste.
Windingstad og C. Andersen mente, at Stenheller i Bunden vilde være lige saa betryggende og virkningsfuldt som Beton. Derhos ogsaa betydelig billigere.
Brønnum vilde foreslaa, at man holdt sig til den tidligere Beslutning i Sagen. Det var da ikke Meningen at man skulde koge Mad paa Bunden af Hjertnæsbækken, og ved gode Sidemure og en tæt Overdækning af Sten vilde vistnok de nuværende Ubehageligheder fjernes. Man maatte se lidt paa Bekostningen ogsaa.
- S. Iversen udtalte sin Tilslutning til Brønnums Forslag, hvilket derefter vedtoges som tidligere refereret.
(Forts.)»
I slutten av mai var det, igjen, møte i representantskapet – denne gangen med hovedtema byutvikling. Dette ble referert i Sandefjords Blad[cdxi] 1 juni 1895:
«Byens Regulering.
Repræsentantmødet itorsdags.
Fraværende Dhrr. Miøen (Forfald) og Hans Fredriksen.
Til Afgjørelse forelaa udsat Sag angaaende Byens Regulering.
Om Vedtagelse af Formandskabets Indstilling, støttet i det væsentlige til Reguleringskommiteens Forslag af 24de Mai 1893, herskede nogetnær Enstemmighed, naar undtages for Posterne No. 22 og 23s Vedkommende.
Ved Post 22 foreslog Komiteen: «Den private Gade G. mellem 124 og 125 fortsættes til Jernbaneveien, saaledes at den skjærer denne i dens Kryds med Armgaden», hvilket Forslag af Formandskabet indstilledes til Forkastelse.
Ved Post 23 var Komiteens Forslag:
«Gade F. anlægges mellem Gaderne G. og Østre Gade, saaledes at dens søndre Side gaar gjennem Matr.- No. 125’s Udhusbygnings nordvestre Hjørne parallelt med Armgadens Forlængelse mellem Østre Gade og Jernbaneveien».
Formandskabet indstillede her: «Vedtages forsaavidt angaar Stykket mellem Østre Gade og Jernbaneveien. – Stykket mellem Jernbaneveien og Gade G. ansees lidet paakrævet, og vilde bliver for kostbart i Forhold til Nytten ligesom Kvartalet mellem Jernbaneveien, Gade G. og her omhandlede Gade i Tilfælde vilde blive altfor lidet».
Debatten aabnedes af Testman, der paa de omkring Stentorvet Boendes Vegne vilde dybt beklage, om ikke Komiteens Forslag til Gadeanlæg mellem Stentorvet og Jernbaneveien skulde vinde Bifald.
Linaae vilde stemme for omhandlede Gadeanlæg under Hensyn paa de interesserede Gaardeieres og andre Beboeres Ønske og Tarv.
Ordføreren (Dr. Christensen) forsvarede Indstillingen. Det omhandlede Gadeanlæg kunde muligens bli bekvemt for Stentorvets Folk, men nødvendigt for Byen var det ikke. Dertil vilde det koste mange Penge, og af blot og bar Bekvemhedshensyn kunde ikke Byen paastaa sig Tuseners Udgift.
Windingstad fandt heller ikke Gaden paakrævet for Byens eller dens Udviklings Skyld. Kunde dog gaa med paa Post 23 saaledes, at Gade F. lægges fra Gade G til Østre Gade, dog uden Udgift for Kommunen til Grunderhvervelse, hvilket Forslag Tal. optog.
Testmann vilde ha Gaden skjærende ret op til Krydset. Det Windingstadske Projekt duede lidet eller intet.
Kraft anbefalede varmt Komiteens Indstilling. Udgifterne ved Gadeanlæg vilde mere end opveies ved Fordelene: ny Bebyggelse langs Gaden og lettere Forbindelse.
Ordføreren indsaa ikke de store Fordele ved Gadeanlægget enten for Byen eller Beboerne. Adkomsten til Stentorvet var nu ligesaa bekvem som til noget andet Sted i Byen. Det eneste, som vilde vindes, var et Par Minutters hurtigere Vei for nogle Stentorvsfolk til Jernbanen; men denne lille Bekvemhed kunde ikke Kormmunen gaa ind paa i dyre Domme at betale for.
Brønnunm forsvarede Formskbts. Indstill. under Hensyn paa Pengespørgsmaalet. Kunde derimod Kommunen bli fri for Grund- og andre Udgifter, skulde han gjerne stemme for Gaden; men dette ansaa Tal. for mindre muligt.
Thorsen replicerte til Kraft.
Windingstad: Gadeanlæg efter Komiteens Forslag vilde afskjære Terrænet saaledes, at flere Byggetomter blev halvt ødelagte ved, at faa Form af spidse Vinkler. Dette vilde hidføre uskjøn Bebyggelse i flere Henseender.
Magistraten forsvarede indgaaende Formandskabets Indstill. Man kunde ikke for denne eller hin blotte Bekvemheds Skyld gi sig til at bygge Gader. Her gjaldt det alene et Øiebliks mere eller mindre Gang til Jernbanestationen for de interesserede. Men for sligt havde Byen ikke Raad til at betale.
- Larsen vilde stemme for Gadeanlæg. Negtelse heraf blev en Vilkaarlighed mod Stentorvets Folk.
Nilsen kunde til Nød stemme for Gadeanlægget af Hensyn paa Færdselen. Han havde dog formedelst Omkostningerne sine Betænkeligheder.
Efter Repliker mellem Linaae, Ordføreren og Magistraten erklærede Michelsen og Wetlesen at ville stemme mod Gadeanlægget. Ligesaa
Thor Dahl der ikke kunde indse Anlæggets Nødvendighed eller Nytte for Byen. Tal. vilde personlig heller intet ha imod en direkte Forbindelse – og den var ligesaa paakrævet – fra Jernbanestationen og ned til sit Udhus i Langgaden, ja han skulde gjerne herfor, ligesom de i det heromhandlede Anlæg interesserede, yde sine 400 Kr.s Bidrag.
Hvorefter Sagen optoges til Afgjørelse med det Resultat, at Formandskabets Indstilling om Ikke anlæg vedtoges med 14 Stemmer mod 11, idet Thorsen ikke deltog i Voteringen som interesseret i Sagen.
Videre forkastedes Windingstads Forslag mod 7 Stemmer. Alle Voteringer vedtoges at skulle være foreløbige.
Derefter udsattes Reguleringsplaene fortsatte Behandling til et senere Møde.
*
Videre foretoges Valg paa to Medlemmer af Middelskolens Forstanderskab istedenfor de udtrædende, Dhrr. H. S. Iversen og Postmester Hansen, hvoraf den sidste frabad sig Gjenvalg.
Valgte blev Dhrr. A. I. Freberg og H. S. Iversen med henholdsvis 22 og 21 St. Etter disse havde P. A. Grøn og Apotheker Krogh endel Stenmer.
Yderligere bifaldtes enst. Nedsættelse af Hyreagent Gulliksens Gjæld til Kommunen fra ca. 700 Kr. til 200 Kr.
Sluttelig indvilgedes enst. et Andragende fra Krokemokomiteen om en mindre Terrænbegunstigelse ved Vandverket».
Sankthansdagen 1895 skulle det være stor forestilling i Sandefjord, og dagen før ble det hele annonsert i Sandefjords Blad[cdxii]:
Noen dager senere, 27 juni 1895, hadde Sandefjords Blad[cdxiii] en notis der man fikk vite at pianistinnen fru Erika Nissen skulle gi en konsert ved Sandefjords Bad 4 juli, og at man kunne få billetter hos Hr. Boghandler H. S. Iversen.
Samme dag meldte Kundgjørelsestidende[cdxiv] om en endring i Hvalfangselskabet «Thekla»:
«I Forbindelse med tidligere Anmeldelse om Hvalfangerselskabet «Thekla» anmeldes, at Skibsreder Anton Fredrik Klavenæss, Sværdstad Sandeherred, er valgt til Medlem af Selskabets Direktion i stedet for Agent P. O. Nilsen, der er udtraadt.
Sandefjord den 25 Juni 1894.
- S. Iversen A. F. Klaveness.
- Halvorsen.
Registreret s. D.
Schie.
(1.08) Magistrat».
Lørdag 29 juli ble konserten annonsert[cdxv] i mer detalj, slik at publikum også kunne få vite litt om programmet for arrangementet:
«Erika Nissen
Koncert
Torsdag den 4de Juli Kl. 8
i Badets Kursal
_ _ _
_ _ _
_ _ _
Billetter a 1 Krone faaes hos Hr. Boghandler H. S. Iversen, samt Koncertaftenen vevd Indgangen fra Kl. 6».
Mot slutten av juli 1895, forteller Sandefjords Blad[cdxvi] at det skal bli teaterforestillinger i byen – det var tross alt høyden av badesesongen på denne tiden:
«Theater i Sandefjord. Førstkommende Torsdag den 1ste August vil William Petersen med sit danske Sommerpersonale, der i Sommer spiller i Drammen, komme hertil og give en eneste Forestilling paa Theatret i Hotel «Kong Carl». Petersen byder paa ikke mindre end 3 Nyheder, først en 1-Akts Farce betitlet Charles Tante og Charlottes Onkel hvortil Ideen er hentet fra det kjendte Stykke «Charleys Tante[cdxvii]», men nok skal være mindst ligesaa fornøielig, dernæst «Lille Nitouche», en Sang-Farce i Smag med Operetten «Frk. Nitouche.
Men mest Interesse vil dog Parodien paa Ibsens «Lille Eyolf» have især for det literært interesserte Publikum. Den heder «4de Akt til Lille Eyolf», parodisk–symbolistisk–tragikomisk høiere Tankeforvildelse i 1 Afhandling af «Tys». Den spilledes i Onsdags i Drammen under stormende Jubel og Latter fra det udsolgte Hus. Der findes alle Figurerne fra Ibsens «Eyolf» og tillige Rottejomfruens «Mopsemand» og en hel Del «Smaa Eyolfer». «Der er Allmers og Rita, som har Champagnen og «rører» den, og der er Asta, som er blevet gift med Borgheim, og fortæller Allmers, at de efter et Aars Ægteskab pludselig har opdaget – det et ikke værdt at fortælle, hvad de har opdaget, man bør heller gaa hen og høre det», skriver «Drammens Blad».
Her gives kun denne ene Forestilling, da Selskabet skal tilbage til Drammen.
Man kan fra idag sikre sig Billetter i Hr. Iversens Boghandel. Billetpriserne er Kr. 1.30, 1.00 og 0.50».
Tirsdag 6 august 1895 – det var fremdeles badesesong – omtalte Sandefjords Blad[cdxviii] en konsert som skulle finne sted to dager senere:
«Karl Johannesen
giver Torsdag 8de August en Koncert i Badets Kursal. Det er vistnok overflødig for os at henlede Opmerksomheden paa en Koncert, given af en sa fremragende og for sit Spil af det musikinteresserede Publikum ndet Violonist som Hr. Johannesen, idet han visselig uden nogen Anbefaling vil samle fuldt Hus og berede Publikum en musikalsk Festaften.
Billetter, som man absolut bær sikre sig i Tide, faaes i Hr. Iversens Boghandel.
Om Karl Johannesens
Violinspil skrives i «Aftenp.» for Lørdag bl. a:
Der er en sjelden renhed i Tonen en Finhed i Udførelsen, Kraft og indsmigrende Betagenhed i hans Bue. Jeg skulde ønske, Johannesen vilde lade sig høre i Kristiania; det er længe siden nu, saavidt jeg vet, og en saadan Kunstnydelse burde ikke være det musikelskende Kristianiapublikum forholdt».
Avisen hadde samme dag en annonse[cdxix] for konserten:
Et produkt som nok var i vekst i midten av 1890-årene var leksikon, og et nytt norsk et ble avertert i Sandefjords Blad[cdxx] 13 august 1895:
«Chr. Johnsens norske
Konversationslexikon.
For 7-8 Aar siden udkom første Udaave af Statsrevisor Chr. Johnsens norske Haandlexikon. Nu er Oplaget fra den Tid udsolgt, og derfor indbyr Hr. Johnsen til Subskribtion paa en ny, forøget Udgave af Verket. Ialt blir det ca. 40 store billedrige Hefter – et hver Maaned –- før 50 Øre Stykket. Ved en Udgift af 50 Øre pr. Maaned vil man altsaa erhverve sig et Oplysningsverk, der – hvad enten henses til Nytten eller Fornøielsen – ikke burde savnes i noget Hjem eller paa noget Kontor.
At Johnsens Haandlexikon er en god Bog sik den ved sin første Tilsynekomst enstemmig Attest for, en Attest som vistnok vil tiltrædes af alle dem, der kjender Verket.
Fremfor de danske Lexika, som er eller har været under Udgivelse, har Johnsens den ganske værdifulde Fordel, at det er norsk og med speciel Interesse og Kyndighed behandler norske Sager. Bogen vil saaledes indeholde ca. 3000 Artikler udelukkende om vore hjemlige Affærer. Og det er noget andet end de danske bindsterke Lexika, hvor norske Greier ofte feies af med nogen faa mere eller mindre sjuskede Linjer.
Bogen blir i to Bind og ialt paa 2500-3000 tættrykte, tospaltede Finpapirsider med Karter og Billeder og I lustrationer i stor Rigdom. Og naar alt dette faas for 20 Kroner, fordelt med 50 Øre paa Maaneden, ved vi intet bedre at raa til end pr. første Leilighed at begi sig ind i Hr. Iversens Boghandel og subskribere eller ogsaa at sende Bestillingen til Statsrevisor Chr. Johnsen, Kristiania.
Naar 2000 har meldt sig, kommer Hefte Nr. 1.».
Torsdager 24 oktober 1895 var det tilbake til litteraturen i Sandefjords Blad[cdxxi], denne gangen med en reiseskildring:
«Litteratur.
I dette Hefte fortsætter Forfatteren Beskrivelsen af Traktathavnen Hankow og leverer en Biografi af Hunan og Hupeis Vicekonge Chang Chuhtung, der er Kinas betydeligste Personlighed næstefter Li Hung Chang.
Fra Hankow gaar Ling-Feng 1000 Km. videre opover Yangtse-Kiang og kaster Anker udenfor Traktathavnen Tchang efter 1 ½ Maaneds Reise fra Hongkong. – Derefter paabegynder Forf. et længere Kapitel om Sjøfart og Handel i Østasien, viser ved officiel Statistik hvorledes den norske Skibsfart havde sunket ned til et Minimum ved hans Ankomst til Kina paa Grund af manglende Oplysninger, fortæller hvad han gjorde for at bringe norske Skibe ud til Kina og viser ved statistiske Opgaver det heldige Resultat.
Subskription modtages hersteds i Iversens Boghandel.
Sandefjords Blad bragte, 9 november 1895, en liten annonse for enda et arrangement som Iversens Boghandel formidlet billetter til:
Mot slutten av november 1895 var det, igjen, forstandermøte i Sandefjords Sparebank[cdxxiii]:
«Sandefjords
Sparebank.
Fredag den 6te Decemder førstk. Kl. 4 Eftm. afholdes i Sparebanklokalet Møde af de i Byen bosatte Indskydere, som har og i de sidste 6 Maaneder har havt mindst Kr. 400.00 indestaaende i Banken paa eget, Hustrus, umyndige Børns eller Myndlingers Navn, til Valg af Medlemmer af Forstanderskabet istedenfor de ifølge Lodtrækning udtrædende, nemlig D’Hrr.
Bager W. H. Halvorsen,
Slagter Th. Pedersen,
Glasmester G. Abrahamsen,
Kjøbmand P. Halvorsen,
Toldkasserer K. O. Knudsen,
Skibsfører Thor H. Andresen,
Slagter G. Pedersen,
og til Valg af 5 Suppleanter.
Umiddelbart efter Tilendebringelsen af dette Valg afholdes sammesteds Forstandermøde til Behandling af følgende Sager
- Valg af 4 Medlemmer af Direktionen istedentfor de ifølge Lodtrækning udtrædende, nemlig D’Hrr.
Kjøbmand N. W. Sørensen,
Doktor J. Christensen,
Underfoged C. Holth,
Boghandler H. S. Iversen.
- De gjenstaaende Medlemmer af Direktionen ere D’Hrr,
Havnefoged O. Andersen,
Kjøbm. I. E. S. Wetlesen,
Skibsmægler J. B. Linaae.
- Valg af 3 Suppleanter for Direktionen.
- Valg af Ordfører og Viceordfører.
- Valg af Revisorer med Suppleanter.
- Valg af 3 Mænd til at gjennemgaa Bankens Bøger og Værdi Papirer.
- Fastsættelse af det Beløb, for hvilket Kassereren har at stille Kaution.
- Angaaende en Instrux for Revisjonen.
Dokumenterne, hvoriblandt Fortegnelse over samtlige Forstandere og stemmedberettigede Indskydere, udligge til Eftersyn i Banklokalet.
Sandefjord Sparebanks Forstander-
skab 26de Novbr. 1895.
Th. Miøen
Lørdag 5 desember gjennomgikk Sandefjords Blad[cdxxiv] en del bøker, noen av dem hadde de nevnt før:
«Literatur.
Gjennem de Gules Land og Krigen i Østasien. Af W. Coucheron-Aamot. 11. Hefte. P: T. Mallings Boghandels Forlag.
Forfatteren fortæller i dette Hefte hvordan Li-Hung-chang, men til ingen Nytte søgte de europæiske Stormagters Mægling, da Japaneserne rykkede mod Seoul.
Japaneserne vil Krig, ødelægger Transportskibet Kou-shing og overfalder 3 kinesiske Krigsskibe samme Dag. De japanske Landtropper i Korea rykker samtidig ned fra Seoul, fordriver de kinesiske Hjælpetropper ved Asan og udsender den officielle Krigserklæring 1ste August 1894, og hermed begynder 1ste Akt af det østasisk–europæiske Verdensspørgsmaal.
Forf. giver derpaa en fra de europæiske Militærkalendere afvigende Fremstilling af Kinas og Japans Hær og Flaade før Krigens Udbrud. Flere Billeder ledsager Texten.
Do. Do. 12-13 Hefte.
Disse Hefter omhandler væsentlig Slagene ved Prugyang og Jalu og ledsages af 9 Billeder.
Historien i Fortællinger af Dr. A. Ræder, 17 Hefter a 30 pr. Hefte, 950 Sider. H. Aschehoug & Co.s Forlag, Kristiania. Faaes i alle Landets Boglader. Bogen egner sig udmerket til Skolebrug, – om den end er for vidtløftig til at læres paa gammeldags Maner. Dens underholdende og fængslende Form gjør den skikket saavel til at danne et godt Grundlag for Lærerens mundlige Fortælling som til at læses af alle, der ønsker at opfriske sine Kundskaber i Historie. Den leverer kulturhistorisk Stof i en ganske anden Udstrækning end vi er vant til fra vore «Verdenshistorier» der i for høi Grad beskjæstigede sig med de Kulturfremskridt, der var skabt af Stammernes og Nationernes krigerske Sammenstød og agtede for lidet paa den Kultur, der var groet op under de mindre paaagtede Fredens Sysler.
Almenfattelig Udsigt over Norges almindelige borgerlige Love af And. Færden ndkommer i 16 Hefter a 30 Øre. Alb. Cammermeyers Forlag. Fremstilling af gjældende Retsregler om Kjøb, Laan, Kaution, Leie, Interessentskab og andre forstjellige Slags Kontrakter, om Eiendoms- og anden Raadighed over fast Eiendom, Skibe og andet Løsøre, om Forholdet mellem Naboer, om Firma og Prokura, om Formuesforholdet mellem Ægtefæller, om Arv, Odels- og Aasædesret, Umyndige og Værger, Forholdet mellem Forældre og Børn, Ægteskab, Skifte og Konkurs, Rettergangsregler i borgerlige Sager og Straffesager, Dommes Fuldbyrdelse, Arrest og Forbud, om Forbrydelse og Straf m. m. m. Den utrættelige, populære juridiske Forfatter har her paabegyndt det for det daglige Liv mest praktiske Bind af sit store Værk: «Hvad enhver bør vide»,hvis tidligere Bind har faaet en saa gunstig Modtagelse af det store Publikum. Det fovreliggende første Hefte, der omhandler Umyndige og Værger lover godt, og vi tør anbefale Verket til enhver, der ønsker personlig at skaffe sig Oplysning om vore Retsforholde. Stoffets Ordning er fortrinlig og let oversigtligt og det typografiske Udstyr meget smukt. Tilkjøbs i Iversens Boghandel hersteds».
Tirsdag 10 desember 1895 kom det referat i Sandefjords Blad[cdxxv] fra Forstanderskapsmøtet i Sandefjords Sparebank:
«I Sandefjords Sparebank holdtes i fredags Møde til Valg paa 7 Medlemmer af Forstanderskabet. Af dem, der efter Lodtrækning var udtraadt gjenvalgtes Dhrr. Toldkasserer K. O. Knudsen, Slagterne G. Pedersen, Th. Pedersen, Bager W. H. Halvorsen, Glasmester G. Abrahamsen, Kjøbmand P. Halvorsen og som nyt Medlem valgtes Kjøbmand Thor Dabhl.
Til Suppleanter gjenvalgtes Chr. Andersen. A. Jakobsen, M. Andersen, O. Herland og I. C. Andersen. Til Ordfører i Forstanderskabet gjenvalgtes Th. Miøen og til Viceordfører I. A. Freberg. Til Direktører gjenvalgtes H. S. Iversen, I. Christensen, C. Holt og N. W. Sørensen og til Suvppleanter for disse A. H. Nilsen, I. A. Freberg og Oluf Andersen.
Til Revisor gjenvalgtes Chr. From og til Suppleant Chr. Jensen.
Til Medlemmer af Kontrolkommiteen K. Bache, A. Markussen, P. Halvorsen. Det Beløb, far hvilket Kassereren havde at stille Kaution, sattes som hidtil til Kr. 4000.
Til at udarbeide Forslag til Instrux for Revisor valgtes en Kommite bestaaende af 3 Medlemmer nemlig D’hrr. Thor Dahl, Th. Miøen og P. Halvorsen».
Mange satte sikkert pris på muligheten til å teater-tilstelning midt i julestrien: en annonse i Sandefjords Blad[cdxxvi] lørdag 14 desember 1895 fortalte om en forestilling neste dag:
«Theatret.
Søndag 15de December Kl. gives i Festivitetslokalet som
Folkeforestilling
Optrin af Bjørnsons
«De to Døve»
Musik af Foreningens Orkester.
Billetter a 50 øre er at erholde hos Herrer H. S. Iversen og A. Stub samt ved Indgangen, der aabnes Kl. 7 ½.
Dramatisk-musikalsk Forening».
Da julen nærmet seg i 1895 – som alle år – ble det mer litteratur i Sandefjords Blad[cdxxvii], det følgende stod i avisen 12 desember dette året:
«Literatur.
Osar Aagaard: Fru Junos Salon. H. Aschehoug & Cos. Forlag, Kristiania. 226 Sider Pris 3 Kr. Faaes i H. S. Iversens Boghandel hersteds.
Det er en Satire over dekadente Forhold med alvorlig Tendens Forfatteren her giver os. Han kalder selv sin Bog ved det beskedne Navn: Interieurer og vil antagelig derved antyde, at han ikke gjør Fordring paa, at hans Værk skal behandles som en samlet Komposition – Noget det ikke er – men blot som mere løst henkastede Skildringer.
Ud fra dette Synspunkt har vi væsentlig godt at fige om Bogen. Fru Junos Salon bestaar i Grunden af to Dele.
I første Del skildres en ung forvænt Hustru, Fru Juno Knap, der overser sin arbeidsomme, 17 Aar ældre, noget ubehølede Gemal Ingeniør Knap. Hun ønsker at bevare sine super-æstetiske Familjetraditioner og søger derfor en Lise for de Længsler, Manden ikke synes at forstaa, i Omgang med begavede Mænd i Kunstens og Literaturens Verden. I Valget af denne sin Omgang er hun meget uheldig, idet hun støder først paa sin Fætter, Musikeren, der er en godslig Fyr, som lader sit Livs Skib drive for Vind og Vove og derfor aldrig bliver andet end en Dagdriver og Drukkenbolt. Ikke heldigere er Valget af den anden Omgagsven «Folkets Røst»s begavede Kritiker, Hr. Magnus Spillmann, der afsløres som en ægte Type paa en af Fin de Siecles dekadente Subjekter, der endog savner det Humeur der er udbredt over hans Staldbroder, Musikeren.
Som Staffage og Skjærmbræt fremtræder den forskræmte- snakkesalige, af Manden tyranniserede Fru Bureauchef Buch, der har den største Lyst til at kige ind i Dekadenternes Rige, men mangler Jorstaaelse af det hele Væsen.
De to Dekadenter, Musikeren og Kritikeren er tagne lige ud af Livet og ubarmhjertig aftegnede i al sin Usseldom – medens man hos den første skimter noget godt paa Bunden, er den anden den fladeste Egoismes Repræsentant. Naar man har regnet op hans Kundskaber, hans fine Smag og hans blevne Væsen, er der intet mere godt at sige om ham. – I Gjæld sider han til op over Ørene og tjener «alt i alt 100 Kr. Maaneden, hvoraf de 150 gaar til Pjolter og Døgnets Fornødenheder forresten».
Efter et Bachanal i Fru Junos Salon, i hvilket Husets Herskerinde faar Øinene op for sine Venners slette Sider, begynder Bogens anden Del – noget umotiveret forresten i psychologisk Henseende – og her kommer der til et Opgjør mellem Mand og Hustru, idet den stolte Fru Juno bøier sig. Bogen kan fremlægges paa ethvert Bord.
Ved en Feiltagelse er Bogen først kommet os ihænde igaar.
Videre er udkommet og faaes i alle Landets Boglader:
- Marie Corelli: Barabbas[cdxxviii]. Th. Steens Forlagsexpedition, oversat af Marie Jørstad, 262 Sider. Pris Nr. 2.40.
- Agnete: Ægteskab. Th. Steens Forlag, Kristiania, 160 Sider. Pris Kr. 2.00.
- I. O. Wilson: Solefald. En ung skotsk Footbalspillers sidste Dage, oversat fra Engelsk efter Originalens ottende Udgave af Olav Sinding, 126 Sider. Pris 1.20.
*
- Glade Borgere: 2den Samling. Humoristiske Skisser af Elias Kræmmer med Billeder af Gustav Lærum. H. Aschehoug & Co.s Forlag, Kristiania, 166 Sider. Pris Kr. 3.00.
- Dværgen. Fortælling af Sven Nilsen; H. Aschehaug og Co.s Forlag, 188 Sider. Pris Kr. 2.50.
*
- Børnenes Julehilsen af Fru Sofie Horten, i Kommission hos Lehmann & Stage, Kjøbenhavn – med en Mængde Illustrationer. Pris Kr. 0,25.
- L. Dilling: Skitser og Fortællinger I. Hverdagsmennesker, første Samling, fjerde Oplag, illustreret af W. Peters. Alb. Cammermeyers Forlag, udkommer i Hefter a 30 Øre.
- Norske Digtere udgivet af Nordahl Rolfsen, anden Udgave. Jakob Dybwads Forlag, Kristiania. Ca. 14 Hefter a 20 Øre.
Torsdag 19 desember 1895 hadde Sandefjords Blad[cdxxxiv] flere anmeldelser å by på:
«Literatur.
Som Kvinder er[cdxxxv]. Sex Fortællinger af Dicken Zwilgmeyer (Inger Johanne, Dikken). Forlagt af Cammermeyers Boghandel. 164 Sider. Pris Er. 2.40
Bogen er et Indlæg for at give Kvinderne af de høiere Stænder en bedre Uddannelse.
Fortællingerne skildrer paa en slaaende, realistisk Maade, hvor ilde de er stedt f. Ex. et Par Embedsmænds Døtre, der pludselig mister sine Forsørgere. Faderen har kjæmpet med smaa Kaar, og Døtrene er derfor ikke komne ud i Verden, men er bleven gaaende hjemme og har lidet eller intet lært, hvorved de kan fortjene sit Livsophold.
Saa kommer Skuffelserne, og Resultaterne er ikke glædelige.
Bogen peger ikke ligefrem paa Botemidlerne; men den vækker Folk til at tænke paa dem og dermed er ogsaa Forfatterindens Hensigt opnaaet. Hun har givet et gribende Udtryk for de Suk og Klager, der stiger fra mange ulykkelige Medsøstre; misforstaa os ikke; Bogen er ikke en Samling af Jeremiader, dertil er Fortællingerne for nøgterne og Forfatterindens Syn paa Livet for lyst. Hun fordrer Respekt for Arbeidet –- Arbeidet i enhver Form –- alt efter enhver enkelts Vilkaar; gaar det som hun ønsker, vil vi kanske faa færre «Damer» men flere, arbeidende, tænkende og selvstændige Kvinder. Meget er allerede gjort i den Retning her i Landet i de senere Aar; men meget staar endnu tilbage.
Dette lille Hefte indeholder tre Stykker: Udenfor Bolaget. Den tabte Lykke og Kvindeskjæbner.
Det er Tendensdigtning, hvis Hensigt er at fjerne de berusende Drikke og alle deres skadelige Følger; let og enkelt falder Ordene, og maa netop derfor ansees særlig skikket til at virke paa de store Masser.
Vi anbefaler Skisserne til alle Venner af Afhold og ædrueligt Liv.
*
Paa P. T. Mallings Boghandels Forlag er udkommet:
Daabspakten. Fremstillet i Evangeliets Lys af Indremissionær Lars Goderstad. Med Forord af Provst Chr. Thorkildsen. Pris 40 Øre.
Af Provst Thorkildsens Forord hidsættes: «– Jeg skulde ønske, at mange med Andagt vilde læse gjennem disse Blade, saa vilde de uden Tvil fornemme de levende Vandstrømmes kvægende Magt.»
Af Forfatterens Forord hidsættes: «Fortællinger om de besatte indtager en saavidt fremtrædende Plads, navnlig i de tre første Evangelier, at enhver nogenlunde opmerksom Bibellæser med spørgende Forundring har maattet stanse ved dem. – Med nærværende lille Bog, der forøvrigt har kostet ikke lidet Arbeide, har jeg derfor haabet at imødekomme en Trang hos den interesserede og tænksomme Bibellæser ved at optage disse Fortællingers faktiske Hovedpunkter til indgaaende Behandling.»
Sommerliv i Fjorden. Af Constantius Flood. Med Titelbillede efter Originaltegning af Hjalmar Johnsen, og 19 andre Illustratiener. Pris 3 Nr., indb. 4 Kr.
Bogen indeholder: Forsommer – Solgangsveir. Sportsseilads og Romantik. Fra Kristiania til Bolærne. Eftersommer – Bygeveir.
*
Vikingfærden, en illustreret Beskrivelse af «Vikings» Reise i 1893 af Magnus Andersen. Eget Forlag. 296 Sider. Pris Kr. 3.50 indbunden.
Krig og Fred af Leo Tolstoi, 12te og 13de Hefte. Lehmann & Stages Forlag, Kjøbenhavn.
Novalis, et Digterliv fortalt af Vilh. Sommerfelt; i Kommission hos Cammermeyers Boghandel. 162 Sider. Pris Kun. 2.00.
Kvinders Sange, af Karen Nilsen, med 16 Tegninger af Jenny Nystrøm. Alb. Cammermeyers Forlag. Elegant udstyret; Pris Kr. 3.00. Mottoet er meget betegnende for denne Samling:
Kvinder, som de jubler, som de lider,
Som de ofte heltemodig strider,
Som sit Liv de selv kan lægge øde
Skulde du i disse Sange møde.
Nordfra, nye Folkelivsskildringer af Peter Egge, Olaf Norlis Forlag. 170 Sider; Pris Kr. 2.00.
Norge, norsk Kalender, udgivet ved Nordahl Rolfsen, 2den Aargang. Jakob Dybwads Forlag. 230 Sider. Pris Nr. 2.00.
Samtlige Bøger faaes i H. S. Iversens Boghandel».
Torsdag 20 januar 1898 var der et avertissement i Sandefjords Tidende[cdxxxvii], der man fikk vite at det skulle være teaterforestilling i Hotel Kong Carls lokaler dagen efter:
12 mai 1898 kunne man lese i Sandefjords Blad[cdxxxviii] at Pianostemmer J. Jacobsen («forhen Brødrene Hals») var kommet til byen og at man kunne bestille hans tjenester på en liste i Iversens Boghandel.
En annonse i Sandefjords Tidende[cdxxxix] 28 juni 1898 meldte at skuespillerne Hans Hedmark og Ludvig Müller – begge fra Kristiania Theater – skulle gi en «aftenunderholdning» på Kong Carl neste dag. Billetter kunne man kjøpe i Iversens Boghandel.
Julesesongen ble lengre og lengre allerede i hine hårde, og 10 november 1898 kunne man finne dette julegavetipset i avisen Vestfold[cdxl]:
«Norsk Familie-Journal»
19 november 1898 fikk man å vite i Vestfold[cdxlii] at man ville kunne oppleve lødig kultur i Sandefjord:
Selv om julestrien begynte å fare over landet, var det noen som gjerne ville ha oppmerksomhet i andre retninger og averterte kurs i bokholderi og skriving i Vestfold[cdxliv] 6 desember 1898:
Sandefjord brant[cdxlv] 16 mars 1900 – 55 hus, byens kirke og skole – og Iversens Boghandel med disse – ble ødelagt. Dette fotografiet er hentet fra Sandefjords Blad[cdxlvi] 28 juni 1954:
Hans Severin Iversen var imidlertid ikke ble en av Sandefjords rikeste uten å ha evner – og allerede 22 mars averterte han, i Sandefjords Blad[cdxlvii], bokhandelen sin på ny adresse:
Sommeren 1900 var det, tross alt, badesesong igjen – mens teatrene i Kristiania var sommerstengt – og 19 juni dette åre stod det en annonse i Sandefjords Blad[cdxlviii], der et besøkende teaterstykke ble avertert, det skulle spilles 25 juni:
En Skandale
Med brannen – som ødela Hans Severin Iversens butikk og hjem – mistet han nok noe av drivet, og tenkte vel også at dette var en utmerket anledning til å levere videre til neste generasjon. Han var også efterhvert 64 år gammel – og i de dager, selv om mange levet lenger, var nok helsen ofte på nedadgående.
På ett eller annet tidspunkt besluttet H. S. Iversen seg til å overlate forretningen til sin sønn Johan, og som en del av det avsluttet han sitt eget forretningsliv – dette fra Kundgjørelsestidende[cdxlix] 7 september 1900:
«Hr. Magistraten
i Sandefjord.
Herved meddeles, at den under Firma H. S. Iversen hersteds drevne Forretning er ophørt.
Sandefjord den 31 August 1900.
Registreret 4 septb. 1900.
(0,81). Th. Johannesen».
Noen uker senere finner man denne annonsen i Sandefjords Blad[cdl] 25 september 1900:
«Idet
Min hidtil drevne Handelsforretning er overtager af min Søn, takker jeg for den mig viste Tillid og Velvillie, og tør jeg bede samme maa blive overført paa ham.
Sandefjord, 17de Septbr. 1900.
I Henhold til foranstaaende tillader jeg mig at anbefale Forretningen paa det bedste.
Johan Iversen».
3 desember 1900[cdli] var det, nok en gang, en folketelling i Norge, men denne gangen finner man ikke Hans Severin Iversen i Sandefjord. Han har tatt med seg datteren Gurine Minethe og dattersønnen Johan Bogen – en femåring[cdlii] som var datter av Magda Kristine og hennes mann, Overretssakfører Øystein Bogen, og flyttet til Kristiania, der de bodde i Drammensveien 68. Til støtte for husholdet hadde de to tjenestepiker – 45 år gamle Ingeborg Gulliksen fra Tønsberg og 29-åringen Thora Andresen fra Sandeherred. De bodde – gjetningsvis – i annen etasje efter moderne sprogbruk, i en leilighet på 7 værelser, to pikeværelser, 1 kjøkken – alt til en husleie på 1500 kroner i året.
Kan hende som en del av flyttingen til Kristiania så fortsatte H. S. Iversen å demontere forretningene sine, slik man kan lese om i Kundgjørelsestidende[cdliii] 28 desember 1900:
«Hr. magistraten.
i Sandefjord.
Herved tillader man sig at meddele at aktiselskabet hvalfangerselskabet «Thekla» er opløst.
Sandefjord den 13 decbr. 1900.
(1,89) Th. Johannesen».
Likevel, 19 mars 1902, forteller «Kysten[cdliv]» er H. S. Iversen, Sandefjord, fremdeles registrert som reder for et seilskip, Familien ført av P. Larsen, på 125 netto registertonn dødvekt.
Mot slutten av samme år dukker H. S. Iversen opp i et nytt forretningsforetagende – kan hende han eftersom sjokket over brannen i Sandefjord begynte å få lyst til å vende tilbake til sine tidligere sysler. Uansett, i Kysten[cdlv] av 15 desember 1902 kan man lese:
«Hvalfangst paa Færøerne.
Hr. Alb. Grøns tidligere Hvalfangerselskab med Baadene «Nordkap» og «Nordkyn» er nu iflg, «Sdfj. Bl.2 overtaget af et dansk Selskab under Navnet «Verdande» med Apotheker Finsen, Thorshavn, som Direktør. Selskabets Bestyrer er Hr. Carl A. Krømke, Sandefjord. Flere Sandefjordsmænd er fremdeles interesseret i Foretagendet, nemlig D‘hrr. Alb. Grøn, Thor Dahl, T. Grøn, H. S. Iversen, Bestyreren m. fl.
Hr. Krømke kom tilbage fra Færøerne Lørdag, hvor han har udseet Plads til den nye Station. Denne skal ligge i Kollefjord, ca. 1 ½ Mil fra Thorshavn. Det er Meningen at begynde Fisket allerede omkring den 20. Januar. Efter endt Vaarfangst vil det tidligere Selskabs gamle Station i Finmarken blive flyttet over til Færøerne».
Selv om H. S. Iversen hadde – kan man få inntrykk av – trukket seg tilbake til privatlivets gleder og fred, hadde han fremdeles interesser her og der, og noen av disse forvoldet vel kanskje litt irritasjon, slik som denne saken, beskrevet i Kundgjørelsestidende [cdlvi]16 september 1908:
«Eiendomsdomsstævning.
Da det partrederi, der bestaar af følgende parthavere: Albert Grøn for 58/80, H. S. Iversen 8/80, Knud Bache 2/80, Oluff Andersen 2/80, Johan Ørum 2/80, fru Ruth Klaveness Hjorth, frk. Dagny Klaveness, fru Birthe Klaveness, A. F. Klaveness, fru Olga Grøn, H. E. Grøn, fru Alfhild Ollendorff og fru Anna Cristophersen, hver for 1/80, og som i skibsregistret staar anført som eier af brig «Illeri», hjemmehørende i Sandefjord, mangler i privatretslig henseende uangribelig hjemmel til skibet, agter det ved dets bestyrende reder, hr. Albert Grøn, at erhverve saadan overenestemmende med lov om registrering af skibe af 4/5 1901 § 34. Skibet har en drægtighed af 236,31 registertons brutto, 219,84 netto og kjendingssignal: H. N. J. W.
Thi indkalder jeg herved paa den bestyrende reders vegne enhver, der mener sig at have en bedre ret til skibet eller part i samme — for umyndig værgen, mindreaarig med kurator — til under sin rets fortabelse at møde inden Sandefjord søret til tid og sted, som herpaa af rettens formand maatte blive berammet, for der og da at se breve og bevisligheder irettelagte, overvære enhver retshandling, der maatte ansees fornøden, og modtage dom, hvorved nævnte partrederi efter nærmere paastand forventes kjendt eiendomsberettiget til brig «Illeri».
Sandefjord den 10de september 1908.
Trygve Rynning,
overretssagfører.
Saken berammes til foretagelse paa byfogedkontoret i Sandefjord lørdag den 19de deoember førstk. kl. 10 form.
Sandefjords og Sandeherreds faste sjøret den 10de september 1908.
Th. Johannessen,
rettens formand.
Gjenpartens rigtighed bekræftes.
Trygve Rynning,
overretssagfører.
(3×4,23)»
Hans Severin Iversen og familien ble rammet av sorg da datteren Gurine Minette døde 20 mai 1910. Hun ble begravet[cdlvii] 25 samme måned. Hun var bosatt i Kongens Gate 5 .
En usedvanlig enkel dødsannonse ble rykket inn i Morgenbladet 21 mai 1910:
«Min kjære Datter
Mimi
døde i dag.
Sandefjord, 20 mai 1910.
Paa Familiens og egne Vegne
Dødsannonsen ble gjentatt i Morgenbladet[cdlviii] 23 mai, men nå med tilleggsopplysningen at Mimi skulle bisettes i krematoriet, Vestre Gravlund i Kristiania, 26 mai 1910, klokken 2 om eftermiddagen.
En liten annonse i Sandefjords Blad 28 mai sier i all enkelhet: «Hjertelig Tak for all Deltagelse. H. S. Iversen».
Hans Severin Iversen kom visst ikke tilbake til Sandefjord, annet enn eventuelle besøk. I 1910[cdlix], da det var folketelling, var han flyttet til Bjørn Farmannsgate 16 i Kristiania – 40 meter ned i gaten fra forrige bosted. Der bor han sammen med datteren Dorda Tandberg, som er skilt og har en tre år gammel datter, Mimi – oppkalt efter tanten Gurine Minette. Iversen omtales som «fv bokhandler lidt formue» – men gitt strøket han bor i og det at han holder seg med to tjenestepiker, så var det vel ikke så galt. Tjenestepikene var søstrene Maren og Hulda Paulsen, 30 og 19 år gamle, fra Stokke.
Hans Severin Iversen døde 83 år og 10 måneder gammel, og dødsfallet ble anmeldt 28 april 1920, kan man lese i Dagbladet[cdlx] den dagen.
En dødsannonse stod i Aftenposten[cdlxi] 29 april 1920:
Efter dette nevnes Hans Severin Iversen sjelden – noen nekrolog er ikke funnet – men året efter at han gikk bort, 29 oktober 1921, kunne man lese i Morgenbladet[cdlxii] at en av denne avisens tidligere typografer, Carl Anton Bentsen, hadde 50-årsjubileum i yrket. Bentsen var fra Sandefjord og hadde fått sin utdannelse hos H. S. Iversen.
I 1929 investerte Sandefjords Blad i en ny presse, og dette dekket avisen med en artikkel over hele forsiden lørdag 29 april det året:
««Sandefjords Blad» i nyt format.
Lit historik. – Bladets utvikling. – Den nye Presse
Vort blad har nu, om end under litt forskjellige navne, utkommet i 67 aar — altsaa i over to menneskealdre. Det første nummer utkom i slutten av 1861. Bladets grundlægger var bokhandler H. S. Iversen, som ved nævnte tid begyndte at utgi stedets første avis «Sandefjords og Sandeherreds Tidende». Selve byen hadde dengang ganske faa indbyggere, saa det var hovedsagelig fra Sandeherred foretagendet fik den fornødne støtte. Bladet hadde det første aar ca. 100 abonnenter.
Nogen aar senere blev navnet forandret til «Sandefjords Tidende», og i 1877 overdrog herr Iversen bladet til et aktieselskap, hvis direktion bestod av bankkasserer Henrik Klaveness (formand) J. B. Linaae, O. Halvorsen, Lunden og A. J. Freberg. Bladets format var ganske lite, 2 brede spalter, og utkom først bare 2, senere 3 gange i uken. I 1882 blev bladet overtat av boktrykker Frantz Steen, som i ca. 5 aar utgav og tildels redigerte samme. De senere eiere var boktrykker Hemmy, Holst og faktor Johnsen, indtil bladet i 1894 gik over til et nyt aktieselskap og fik navnet «Sandefjords Blad». Selskapets første direktion bestod av o.r.sakfører P. Bogen, skibsmægler J. B. Linaae, skibsreder H. C. A. Michelsen, lærer S. Monsen og urmaker G. Sørensen.
Redaktion.
Fra først av redigerte bokhandler Iversen sit lille blad seiv, men efter en tids forløp blev redaktionen overtat av apoteker A. Pless Krogh, der snart efter avløstes av lærer Thor Dahl. (Grosserer Thor Dahls far.) Blandt de senere redaktører og viktigste medarbeidere kan nævnes herrerne arkitekt Boétius, advokat Christie, havnefoged O. Andersen og lærer Lien. —
Efter at bladet i 1894 gik over til det nuværende aktieselskap, var i de 4 første aar ansat som redaktører herrerne cand. jur. Andreas Vestbøe, o.r.sakfører Otto Christophersen og lærer Sølfest Ørn. Fra høsten 1898 har bladets nuværende redaktør, G. Sørensen, indehat stillingen med undtagelse av aarene 1919 —23, da herr Bernh. Kjelstrup var bladets redaktør.
Som redaktionssekretærer har fungert Ole Lind, A. K. Kristiansen, Tvedten, E. Holmer Hoven og fra 1925 Arne Hoffstad, der tillike er bladets forretningsfører.
Trykkeri og ekspedition.
Efter at bladet var gaat over til det nuværende aktieselskap har som faktorer været ansat C. Johnsen og C. Wilh. Clemetsen, sistnævnte fra 1906 med undtagelse av aarene 1920—24, da faktorstillingen indehaddes av d’herrer Aaserud og Solberg. —
Trykkeripersonalet bestaar for tiden av 1 maskinmester, 2 maskinsættere, 4 typografer og 2 kvindelige assistenter.
I ekspeditonen har været ansat: Frk. Margrethe Ohrem, frk. Signe Naper og frøknerne Martha, Gerda og Hjørdis Liverød, de to sistnævnte som fremdeles er i funktion har været ansatte
fra henholdsvis 1918 og 1923.
Bladets nuværende direktion bestaar av skolebestyrer O. A. Hoffstad (formand), konsul Johan Rasmussen (næstformand), bankchef P. Gulliksen, overingeniør Aanderud Larsen og konsul Haldor Virik. Suppleanter: gaardbruker Nils Tholfsen, urmaker Endre Lind og direktør Winge Sørensen.
Som formand i aktieselskapets direktion har fungert o.r.sakfører P. Bogen, skibsreder H. C. A. Michelsen og skolebestyrer 0. A. Hoffstad, sistnævnte fra 1904. Herr Hoffstad har altsaa nu indehat formandsstillingen i 25 aar.
Forretningslokaler.
Med hensyn til for trykkeriet og adminstrationen har Sandefjords Blad været noksaa meget paa flyttefot. I Frantz Steens tid blev «Sandefjords Tidende» trykt i Storgaten i en gammel trægaard omtrent der hvor G. A. Bøe nu har sin eiendom. Derfra flyttet bladet op til Børre Pedersens gaard i den gamle Kirkegaten. Så kom branden i 1900 og la hele byens centrum i aske. Redaktionen flyttet da øieblikkelig til Larvik, Og 3 dage efter brandkatastrofen utkom «Sandefjords Blad» i stort format, trykt i «Amtstidende»s trykkeri, Larvik. De første nummere bragte bl. a. en mængde svære annoncer fra de brandlidte med besked om, hvor de hadde fundet et midlertidig tilfluktssted for familie og forretning.
Saa blev der anskaffet en håndpresse, og trykkeriet og redaktionen fik midlertidig hus i Prinsens gt. 21, nuværende dyrlæge Veflings gaard. Derfra flyttet bladet til kjøbmand Tron Aaby’s gaard ved Stentorvet. Lokalerne var ganske beskedne — 2 værelser til sætteriet og pressen og et ganske lite rum med indgang direkte fra gaten for redaktionen og ekspeditionen — med disken som eneste skrivebord. Istedenfor haandpresse blev der indkjøpt en «moderne» maskin med Utstyr for elektrisk drivkraft, man hadde nemlig sikret sig strøm fra fabrikken «Nordmanden». Imidlertid hændte det beklagelige, at fabrikken maatte indstille og kraftverket likesaa. Der stod «Sandefjords Blad»s presse, og det lot sig ikke gjøre at dra den med haandkraft. Det var da bare den ene utvei at leie «Nordmanden»s lysverk og drive dette for egen regning, og det blev gjort. Herr S. Bjønnes (nu indehaver av Sandefjords Skotøimagasin) var saa elskværdig at overta maskiniststillingen! Man høkret og solgte lys til forretningsfolk saa godt man kunde, men driften blev allikevel kostbar.
Bladet hadde i det hele tat en bevæget tid i Aaby’s gaard, særlig i 1905, da telegrammerne i anledning av unionsbruddet og kongevalget strømmet ind. Pressen gik ofte baade dag og nat, og adskillige av Sandefjords værdige borgere av idag hjalp os dengang som smaagutter med at sprede de mange tusener av ekstrablade ut over byen. Da det historiske telegram om Carlstadoverenskomsten blev slaat op i i «Sandefjords Blad»s vindu kl. 12 om natten, var det likefrem folketrængsel i gaten.
Fra Aaby flyttet bladet til glasmester Andersens gaard, Kongens gate. Her fik man ganske bra lokaler særlig for ekspeditionen, men pressen maatte anbringes i kjælderen, saa det blev i flere henseender en strævsom tid for personalet. Det kom derfor, som en glædelig overraskelse, da direktionen resolut grep leiligheten og kjøpte organist Windingstads murgaard i Storgaden. Her fik bladet endelig, efter den tids krav, gode og rummelige lokaler. Men saa kom branden i 1915 og la hele øvre del av Storgaden i aske. «Sandefjords Blad» var atter hjemløs. Ved velvillig imødekommenhet fra «Vestfold» fik bladet foreløvig husly der, indtil man fik ordnet sig med et midlertidig trykkeri i postkontorets netop ledigblevne lokaler i fru Gulbrandsens gaard.
Da man i 1916 kunde flytte ind i bladets nyopførte, tidsmæssige gaard med rummelige lokaler saavel for trykkeri, som for redaktion og ekspedition, blev dette, som rimelig kan være, notert som en merkedag i «Sandefjords Blad»s. historie.
Her disponerer nu bladet hele 1ste etage, indbefattet en større fløibygning, samt en stor del av 2den etage.
I 1ste etage er ekspedition, sætteri og trykkeri. I 2den etage er redaktion, arkivrum, papirlager m. m. Trykkeriet er meget tidsmæssig utstyrt. Foruten den nye rotationspresse, har bladet en moderne hurtigpresse, 2 sættemaskiner samt flere mindre presser, og maskiner.
Efter branden i 1915 blev der anskaffet 2 like hurtigpresser, — en for akcidenstrykning og en for avisen. Avismaskinen var utstyrt med falseapparat og senere blev ogsaa et paalæggerapparat indkjøpt. Avismaskinen hadde en kapacitet av ca. 1400 tosidige eksemplarer i timen. — Først maatte de 2 sider — 1. og 4. side — passere maskinen og saa snuddes det hele rundt og de 2 næste — 2. og 3. side kunde trykkes. For at faa trykt f. eks. 1400 eksemplarer av«Sandefjords Blad» medgik altsaa ca. 2 timer.
Eftersom oplaget steg og annoncemængden øket blev imidlertid manglene ved denne trykkemaate mere og mere iøinefaldende. Det har hændt — like til det siste, at vi næsten ikke har hat læsestof inde i avisen. De sider som trykkes sist, altsaa 2. og 3. side har næsten helt været fyldt med annoncer, og viktige nyheter har enten maattet forkortes sterkt eller helt sløifes.
Særlig vanskelig har forholdene ofte været i tiden før jul. Da har det mange dage paa rad næsten ikke været stof paa de aktuelle sider — bare annoncer. Nu er det vel og bra at ha mange annoncer, det viser at annoncørene sætter pris paa «Sandefjords Blad» som annonceorgan, men læserne, alle vore abonnenter i by og bygd — de har nok ikke likt at der av og til var saa lite læsestof.
Dels for at skaffe plass til mere læsestof, dels av hensyn til annoncemængden og dels for at kunne trykke hurtigere, var det at «Sandefjords Blad»s direktion ved nytaarstider iaar besluttet at gaa til kjøp av en ny, helt moderne rotationspresse. Allerede like over nytaar blev arbeidet med forandring av vort maskinrum paabegyndt. Der maatte skaffes mere plass og vældige fundamentarbeider foretas. Det er murmester A. Andresen og bygmester Marius Larsen som paa en meget fortjenstfuld maate har utført arbeidet.
I slutten av mars maaned var dette arbeide færdig, men desværre blev den nye presse endel forsinket paa grund av ishindringene ved færgestedene i de svenske og danske farvand. For vel 14 dage siden begyndte montagen av den ganske vidtløftige maskin. I de siste dage har saa prøvekjøringen paagaat.
Denne er gaat efter programmet og idag tar vi altsaa vor nye presse i bruk for første gang.
Som tidligere meddelt er den nye presse en saakaldt Duplexflattryksrotationspresse. Den er bygget hos Brødr. Bühler i Uzwil i Schweitz og er kjøpt gjennem firmaet Oscar Skotvedt, Oslo. — Maskinen leverer optil 6000 fire, seks eller ottesidige klebede og falsede eksemplarer i timen. Den er utstyrt med de allernyeste i forbedringer og veier ca. 12 ton.
Montagen er foretat av fabrikkens montør, herr Ernst Scherrer, Schweitz. Han har utført dette vanskelige arbeide paa en udmerket maate. Det elektriske anlæg er levert og montert ved Keim Johnsens elektriske forretning.
«Sandefjords Blad» staar nu med den nye presse og de øvrige
tekniske forbedringer som er foretat, bedre rustet end før til
at møte de krav, som stilles til en moderne lokalavis. Vi haaper og tror at anskaffelsen skal bli til glæde for vore abonnenter og
annoncører».
I 1936 feiret Sandefjords Blad 75-årsjubileum, og en rekke aviser nevnte dette – men de fleste er underlagt begrenset adgang i Nasjonalbiblioteket.
Sandefjords Blad[cdlxiii] for 23 april 1936 er heldigvis tilgjengelig, og der markerer man jubileet over de 52 sidene fra side 6 og utover. Det ville føre altfor langt å ta med dette materialet her, men i det minste finner man et fotografi av Hans Severin Iversen (til høyre) tatt, vil man gjette, da han var omtrent midt i livet
Der er også et fotografi av Thor Dahl (til venstre) som altså var Sandefjords første journalist.
Torsdag 23 april 1936 kunne man lese i Jarlsberg og Larviks Amtstidende[cdlxiv]:
«Sandefjords Blad 75 år
Sandefjords Blad feirer imorgen, fredag, 24. ds. — 75 års jubileum. Bladet blev grunnlagt av bokhandler H. S. Iversen. Det kom fra først av ut to ganger i uker og til en begynnelse likte nok ikke Jarlsberg og Larviks Amtstitdende her i byen konkurrenten, da der var adskillig Sandefjordsavertering og Sandefj.- stoff i den da snart 30 årige Larviksavis. Men litt efter hvert synes forholdet å ha bedret sig mellem de to aviser og der kom snart tider med ganske godt samarbeide. Bokhandler Iversen hadde som medhjelpere i redaksjonen lærer Thor Dahl og havnefoged Ole Andersen. Avisen het til å begynne med Sandefjord og Sandeherreds Tidende. I 1873 solgtes bladet til A. C. Berntsen og navngitt redaktør blev inspektør ved Sandefjords Bad J. L. Boetius. Fra 1874 var navnet Sandefjords Tidende og fra 1894 Sandefjords Blad. Bladet skiftet eiere flere ganger, før det i 1881 gikk over til et aktieselskap.
Av senere redaktører nevnes cand. jur. Andr. Vestbøe, sakfører Otto Christophersen, Sølfest Ørn, Gustav Sørensen, Bernhard H. Kjeldstrup, så igjen Sørensen, ialt redaktør i 33 år, og i de senere år Arne Hoffstad. Redaksjonssekretær er cand. jur. Gulliksen.
Direksjonen består for tiden av bankchef P. Gulliksen, formann konsul J. Rasmussen, nestformann, direktør H. Winge Sørensen, urmaker Endre Lind og disponent Bjarne Gundersen.
Skolebestyrer O. A. Hoffstad trakk sig tilbake som formann i 1930 efter å ha vært formann siden 1904.
Jubileet feires ved utgivelsen av et Jubileumsnummer på 52 sider og en fest i Kong Carl, hvortil en rekke kjente personligheter er innbudt. I jubileumsnummeret vies avisens historie en utførlig omtale. Og naturligvis får hvalfangsten ikke ringe opmerksomhet. Det er jo den næring som for en vesentlig del har skapt de gode økonomiske forhold i vår naboby og dens distrikt og har bidratt til å underbygge bladets fremgang og økonomi. Sandefjords Blad har gjennem årene kunnet utføre et fremragende arbeide for Høire takket være sin gode ledelse. Det har i det hele vært et godt vern om distriktets interesser. Og på flere områder har det vært initlativtager.
Dets styrke er tildels gitt det av en samlet skare meningsfeller, som i forståelse og sympati har sluttet op om det. Ikke så, at det ikke kan ha hatt sine kriser, men stort sett har byens og distriktets Høire brukt bladet, når noget skulde sies eller kunngjøres eller der var arbeider som skulde utføres og hvortil der trengtes et trykkeri. Således har bladets ledelse og den konservativt innstillede befolkning ved forenede krefter skaffet sig et blad, som har evne til å utrette det man ønsker. Vi lykkønsker bladet og distriktet».
Haugesunds Avis[cdlxv] hadde en liten notis om jubileet 28 april:
«75 aars bladjubileum.
Sandefjords Blad kan nu se tlbake på 75 aars virke, fra et litet politisk ukeblad til en moderne dagsavis. Det blev grunnlagt i 1861 av H. S. Iversen og redigeres i dag av Arne Hoffstad som i anledning av jubileet har utsendt en 52 siders avis med tilbakeblikk over Sandefjord i de aar som er gaatt».
Harstad Tidende[cdlxvi] hadde, 27 april 1936, et litt større oppslag om samme jubileum:
«Sandefjords Blad jubilerer
75-årsdag og innvielse av moderne lokaler.
En av våre største provinsaviser Sandefjords Blad feiret den 24. april sitt 75 års jubileum. Bladets grunnlegger, bokhandler H. S. Iversen, begynte i 1861 utgivelsen av bladet 2 ganger ukentlig under navnet Sandefjord og Sandeherreds Tidende. Han redigerte bladet selv, og hadde lærer Thor Dahl og daværende havnefoged Ole Andersen til medarbeidere. I 1894 blev navnet forandret til Sandefjords Blad, og avisen blir politisk – som organ for høire.
Av senere redaktører nevnes cand. jur. Andreas Vestbøe, sakfører Otto Christophersen, lærer Sølfest Ørn og fra 1897 redaktør G. Sørensen. Ved århundreskiftet begynner bladets egentlige utvikling, samtidig som dets innflydelse stiger med et stadig økende antall abonnenter.
Fra 1916 utkommer Sandefjords Blad som dagblad. G. Sørensen var, med undtagelse av årene 1919-1932 – da Bernh. H. Kjelstrup redigerte avisen – redaktør til 1930, da bladets redaksjonssekretær Arne Hoffstad som redaktør og disponent – en stilling han fremdeles innehar. Redaksjonssekretær er cand. jur. Per Gulliksen.
Bladets historie forteller om en jevn, sikker vekst. I 1928 var fremgangen både i utbredelse og tilgang på annonser blitt så stor at den 4 sidige avis som hurtigpressen klarte å fremstille var fullstendig sprengt. Våren 1929 blev derfor en ny Duplex flattrykksrotasjonspresse innkjøpt. Den nye rotasjonspresse svarte fullt ut til forventningene. – Abonnenttallet steg raskt og annonsemengden øket, og som regel sendes avisen nu ut på 8 sider.
Jubileet feires ved at der ved siden av et ordinært nummer på 8 sider utsendes et stort 52-sidig flerfarvet jubileumsnummer hvor byens og distriktets liv passerer revy i tekst og billeder. Man får bl.a. et levende inntrykk av Sandefjords veldige innsats i hvalfangstnæringen – en næring som for en vesentlig del har skapt de gode økonomiske forhold som råder i den jubilerende avis’ by og distrikt.
Jubileumsdagen holdt Sandefjords Blad stor fest hvortil er innbudt en lang rekke kjente personligheter, deriblandt de ledende menn innen høire»
Finnmarksposten[cdlxvii], 30 april 1936, brukte samme billeder men hadde en litt annen tekst:
«En avis jubilerer
«Sandefjords Blad» feirer 75 årsjubileum
og innvier sine moderniserte lokaler
«En av våre større provinsaviser «Sandefjords Blad» feiret den 24. april sitt 75 års’ jubileum. Bladets grunnlegger, bokhandler H. S. Iversen, begynte i 1861 utgivelsen av bladet 2 ganger ukentlig under navnet «Sandefjords og Sandeherreds Tidende». Han redigerte bladet seiv, og hadde lærer Thor Dahl og daværende havnefoged Ole Andersen til medarbeidere. I 1873 solgte Iversen bladet til A. C. Berentsen, og omtrent samtidig overtok bladets første navngitte redaktør, tidligere inspektør ved Sandefjord Bad, Jens Lauritz Boetius, redaksjonen, og fra 1874 er bladets navn «Sandefjords Tidende». Efter å ha skiftet ejere et par ganger, blev avisen i 1881 overtatt av et aksjeselskap. I 1894 blev navnet forandret til «Sandefjords Blad», og avisen blir politisk — som organ for høire.
Av senere redaktører nevnes cand. jur. Andreas Vestbøe, sakfører Otto Christophersen, lærer Sølfest Ørn og fra 1897 redaktør G. Sørensen. Ved århundreskiftet begynner bladets egentlige utvikling, samtidig som dets innflytelse stiger med et stadig økende antall abonnenter. Og med bladets utbrdelse følger partiets vekst i byen og landdistriktene. 1 1913 kjøpte bladet egen gård i Storgaten. Denne brente i 1915 og blev så gjenopbygget med mere tidsmessige lokaler. Bladets trykkeri hadde brent også under den store brand i 1900, men holdt dengang til i leiede lokaler. Fra 1916 utkommer «Sandefjords Blad» som dagblad. G. Sørensen var, med undtagelse av årene 1919—1923, da Bernh. H. Kjelstrup redigerte avisen — redaktør til 1930, da bladets redaksjonssekretær Arne Hoffstad blev ansatt som redaktør og disponent — en stilling han fremdeles innehar. Redaksjonssekretær er cand. jur. Per Gulliksen».
[iv] Solum kirkebøker, SAKO/A-306/F/Fa/L0005: Ministerialbok nr. I 5, 1833-1843, s. 36
[v] Solum kirkebøker, SAKO/A-306/F/Fa/L0004: Ministerialbok nr. I 4, 1814-1833, s. 201
[vi] Solum kirkebøker, SAKO/A-306/F/Fa/L0004: Ministerialbok nr. I 4, 1814-1833, s. 75
[vii] Solum kirkebøker, SAKO/A-306/F/Fa/L0004: Ministerialbok nr. I 4, 1814-1833, s. 116
[viii] Solum kirkebøker, SAKO/A-306/F/Fa/L0004: Ministerialbok nr. I 4, 1814-1833, s. 138
[ix] Solum kirkebøker, SAKO/A-306/F/Fa/L0004: Ministerialbok nr. I 4, 1814-1833, s. 160
[xi] Solum kirkebøker, SAKO/A-306/F/Fa/L0006: Ministerialbok nr. I 6, 1844-1855, s. 362
[xvi] Dette «Lier» er vel utgangspunktet for at hun blir utstyrt med fødestedet «Drammen» i folketellingene utover på 1800-tallet.
[xvii] Solum kirkebøker, SAKO/A-306/F/Fa/L0007: Ministerialbok nr. I 7, 1856-1864, s. 279
[xxv] Sandar kirkebøker, SAKO/A-243/F/Fa/L0008: Ministerialbok nr. 8, 1862-1871, s. 112
[xxvi] Sandar kirkebøker, SAKO/A-243/F/Fa/L0008: Ministerialbok nr. 8, 1862-1871, s. 182
[xxxi] Sandefjord kirkebøker, SAKO/A-315/F/Fa/L0001: Ministerialbok nr. 1, 1873-1879, s. 4
[xliii] 1923-utgaven. Opprinnelig ble boken utgitt i 1852 under pseudonymet Hugo Schwartz
[xlvi] 2den «gjenemsete» Udgave, 1980
[lvii] Sandefjord kirkebøker, SAKO/A-315/F/Fa/L0001: Ministerialbok nr. 1, 1873-1879, s. 42
[lix] Bind II av bokversjonen, for illustrasjon.
[lxiii] Dette er hele verket, ikke første hefte som nevnt i omtalen.
[lxxii] Dette er hele boken, slik den utkom i 1880
[lxxxi] Sandefjord kirkebøker, SAKO/A-315/F/Fa/L0001: Ministerialbok nr. 1, 1873-1879, s. 250
[xcvii] Dette er ikke 6te hefte, men første bind.
[xcviii] Antagelig Elizabeth Charles, i henhold til notat på tittelsiden.
[cxxxix] Dette er Bind 1, neste bind kom i 1886.
[cxliii] Dette lyder spennende, men er kanskje ikke noe å være stolt av: Kong Leopold av Belgia fikk opprettet Fristaten 2 mai 1885 – altså mindre enn to måneder før innkjøpet av skuten, og det at skipperen hadde vært i Congo tidligere er kanskje noe å reflektere over. Se, for enkelhets skyld, https://no.wikipedia.org/wiki/Fristaten_Kongo
[cxlv] Hele boken, utgitt i 1886
[cxlviii] Inntil videre er denne boken sperret: begrunnelsen er ukjent.
[clii] Dette er en senere utgave fra 1898
[cliii] Dette er første bind i en lang rekke lesebøker.
[clxi] Boken er, inntil videre, ikke lett tilgjengelig i Nasjonalbiblioteket.
[clxvii] Foreløpig ikke lett tilgjengelig i NB.
[clxxii] Dette er første bind, minst ett bind til kom senere.
[clxxiv] Dette er annet bind. Første er ikke funnet.
[clxxxii] Dette er ikke femte, men fjerde opplag.
[clxxxiv] Ikke lett tilgjengelig i Nasjonalbiblioteket.
[cxcii] Nb.no har en rekke andre bøker av Klaveness, men altså ikke denne.
[cxcviii] Dette er tredje utgave, utgitt av Gyldendal i 1910.
[ccii] Dette er en utgave fra 1889
[ccv] Dette er første utgave, ikke annen
[ccvii] Denne utgaven kom noen år senere, i 1890
[ccix] Denne utgaven er fra 1890 og ble utgitt av N. W. Damm & Søn
[ccxi] Bind 2 kom kom også i 1887 men er sperret av nb.no.
[ccxv] Ikke lett tilgjengelig gjennom nb.no
[ccxix] Dette er en litt annen utgave enn den som er nevnt i avisen, og kom ut i 1885.
[ccxxv] Oppgitt å være A. Holmsen – men hvem det var, se dét ikke avdekket!
[ccxxxiv] Av en eller annen grunn åpner denne boken seg ikke på nb.no
[ccxxxv] Ikke lett tilgjengelig på nb.no
[ccxxxvi] Dette er 3dje utgave fra 1900 – sikker nokså lik originalen, men man vet jo ikke.
[ccl] Dette er det ferdige verket, utgitt i 1890.
[cclviii] Usikkert hvorvidt dette er rett bok.
[cclxx] Ikke lett tilgjengelig i NB.no
[cclxxvii] Denne utgaven er på engelsk og fra 1862…
[ccxcvi] Dette er det første av i alt to bind.
[ccxcvii] Dette er en meget senere utgave fra 1928 – men fortellingen er den samme, om enn sproget er endret i mellomtiden.
[ccxcix] Dette er en utgave fra 1884 – boken var en bestseller og ble utgitt igjen og igjen – minst inntil 1960-årene.
[cccxx] Ikke lett tilgjengelig gjennom nb.no
[cccxxii] Ikke lett tilgjengelig gjennom nb.no
[cccxxxv] Dette er en bok fra 1892 – om den er den samme som den i annonsen er usikkert.
[ccclii] En bok fra 1878 med en adskillig lengre tittel – men kanskje rett verk allikevel? (Amerika ikke opdaget af Columbus : en historisk Skildring af Nordmændenes Opdagelse af Amerika i det 10de Aarhundrede : med et Anhang om de Nordiske Sprogs historiske, sproglige, literære og videnskabelige Værd, skrevet av Anderson, Rasmus B.)
[ccclv] Ikke praktisk tilgjengelig på nb.no
[ccclxxviii] Tydeligvis er dette en serie; boken som her er linket til er bind fire, utgitt i 1892.
[ccclxxix] Dette verket ser ut til å ha vært et fler-bindsberk, der Daae og Drolsum stod for de to første, mens ulike kombinasjoner av disse to og andre stod for de som kom senere. Boken som er brukt her er Bind I, simpelthen for illustrasjon.
[ccclxxx] Ikke lett tilgjengelig gjennom nb.no
[cccxcviii] Sandefjord kirkebøker, SAKO/A-315/F/Fa/L0002: Ministerialbok nr. 2, 1880-1894, s. 248
[cdxvii] Et teaterprogram fra 1994, Rogaland Teater.
[cdxxii] Dette er hele verket, ser det ut til.
[cdxxviii] Annet opplag fra 1912 – i boken står det skrevet at teksten er uforandret fra første opplag i 1894.
[cdxxix] For eksempel, hvordan man steller med strutsefjærene sine, om de skulle være blitt våte.
[cdxxxi] Dette er en utgave utgitt i København 1900 – det er ikke lykkes å undersøke om denne er identisk med den som er nevnt i Sandefjords Blad, men et såpass sort og komplisert verk går vel gjerne ikke gjennom fullstendige revisjoner i løpet av fem år!
[cdxxxvi] Ikke lett tilgjengelig gjennom nb.no
[cdxli] En utgave fra 1878, men sikker ikke så ulik den nevnte.
[cdlvii] Sandefjord kirkebøker, SAKO/A-315/F/Fa/L0005: Ministerialbok nr. 5, 1906-1915, s. 243