Ragnvald Jensen Kvam

Ragnvald Jensen Kvam

Oppsummering

Ragnvald Jensen Kvam – lærer, redaktør og folkeopplyser

Ragnvald Jensen Kvam var en av de mange lærerne som i siste halvdel av 1800-tallet kom til å spille en langt større rolle i samfunnet enn det selve yrkestittelen skulle tilsi. Han var lærer av profesjon, men samtidig redaktør, foredragsholder, organisasjonsmann, samfunnsdebattant og lokalpolitisk aktør. Gjennom sitt arbeid i Sandefjord satte han spor etter seg på en rekke områder, og i flere år var han blant de mest synlige representantene for den folkeopplysningstradisjonen som vokste frem i Norge i kjølvannet av demokratiseringen og Venstre-bevegelsens fremmarsj.

Kvam ble født i Aurland i Sogn 20. januar 1849 som sønn av Jens Larsen Kvam og Ragnhild Torgersdatter. Etter skolegang og lærerutdanning finner vi ham i voksen alder tilbake i hjemtraktene som lærer og regnskapsfører for kommunen. På 1870-tallet flyttet han til Sandefjord, hvor han ble ansatt ved byens almueskole. Her ble han værende gjennom en årrekke og utviklet seg gradvis til en sentral skikkelse i byens offentlige liv.

I avisene møter vi først og fremst læreren Kvam. Han underviste ikke bare i skolen, men tilbød også privatundervisning for ungdom og voksne. Han annonserte undervisning i norsk, engelsk, regning og andre skolefag, og han deltok aktivt i faglige sammenhenger. Han var med på nordiske lærermøter, deltok i lærerforeninger og tok ordet i diskusjoner om skolens oppgaver. Gjennom hele sitt virke ser man en sterk tro på kunnskapens betydning, både for det enkelte menneske og for samfunnet som helhet.

Denne troen på opplysning preger nær sagt alt Kvam foretok seg. Han var en flittig foredragsholder og behandlet emner som fedrelandskjærlighet, allmenndannelse, religion, tobakk, samfunnsforhold og politikk. I foredragene finner man en karakteristisk kombinasjon av lærerens pedagogiske tilnærming og den engasjerte samfunnsborgerens ønske om å forbedre verden. Han argumenterte gjerne ved hjelp av historie, statistikk, praktiske eksempler og moralske resonnementer. Samtidig fremstår han sjelden som en agitator. Hans mål synes i større grad å ha vært å overbevise enn å fordømme.

Dette kommer særlig til uttrykk i de mange referatene fra møter og debatter der han deltok. I spørsmål om alkoholmisbruk, tobakk eller andre sosiale problemer la han stor vekt på personlig ansvar og opplysning. Han trodde at et mer opplyst folk ville utvikle høyere interesser og bedre vaner. Selv om han hadde tilknytning til avholdsbevegelsen og ofte talte dens sak, fremstår han ikke som noen fanatiker. Tvert imot finner man hos ham en bemerkelsesverdig tro på at samfunnsforbedring først og fremst måtte skje gjennom kunnskap, dannelse og frivillig innsats.

En av arenaene hvor Kvam fikk størst betydning, var Sandefjords Arbeidersamfund. I løpet av 1870- og 1880-årene var han både styremedlem, formann, foredragsholder og organisator. Arbeidersamfundet var i disse årene et viktig samlingspunkt for foredrag, diskusjoner og folkeopplysning, og Kvam var blant de mest aktive kreftene. Han ledet møter, holdt foredrag, organiserte virksomheten og arbeidet for å holde samfundets bibliotek og øvrige aktiviteter i gang. Gjennom Arbeidersamfundet fikk han en sentral rolle i byens kulturelle og politiske liv.

Samtidig engasjerte han seg i en rekke andre organisasjoner og tiltak. Han deltok i arbeidet med sygekasser, satt som revisor i brennevinssamlaget, var med på å arrangere 17. mai-feiringer og tok del i lokale komiteer og utvalg. Han var ingen ensidig spesialist, men snarere en representant for den typen allsidige samfunnsbyggere som preget mange norske småbyer på 1800-tallet.

Politisk hørte Kvam hjemme i den moderate delen av Venstre-bevegelsen. Han støttet parlamentarismen og de liberale reformene som preget tiden, men fremstår ikke som noen partipolitisk stridsmann. Tvert imot finner man flere eksempler på at han forsøkte å bygge broer mellom ulike grupper. Under valgdiskusjoner understreket han at man burde velge de dyktigste mennene fremfor å legge avgjørende vekt på partitilhørighet. Denne holdningen går igjen i flere sammenhenger og gir inntrykk av en person som verdsatte samarbeid og saklighet høyere enn politisk kamp.

Det tydeligste uttrykket for hans samfunnssyn finner man kanskje i arbeidet som redaktør for avisen Vestfold. Avisen ble etablert i 1881 som et moderat frisinnet lokalblad, og selv om redaktørens navn lenge ikke ble offentlig oppgitt, er det liten tvil om at Kvam fra starten av hadde den sentrale redaksjonelle rollen. Senere trådte han også frem med navn som redaktør.

Programerklæringen som ble trykt i avisens første nummer, gir et godt bilde av tankegangen som lå bak. Målet var å arbeide for «sund Folkeoplysning», å bidra til kunnskap om offentlige spørsmål og å styrke interessen for lokale og nasjonale samfunnsforhold. Dette var ikke bare avisens program, men synes også å ha vært Kvams personlige program. Gjennom avisen fikk han en plattform for de samme idealene som han fremmet som lærer og foredragsholder.

Likevel er redaktørrollen ikke uten gåter. I forbindelse med en konflikt mellom Vestfold og konkurrenten Sandefjords Tidende i 1884 erklærte Kvam at han ikke var ansvarshavende for avisen, til tross for at han senere omtalte seg selv som dens redaktør helt fra begynnelsen. Om dette skyldtes formelle forhold, juridiske hensyn eller andre omstendigheter, er et spørsmål som fortsatt fortjener nærmere undersøkelse. Episoden minner om at lokalavisene på denne tiden ikke bare var redskaper for opplysning, men også arenaer for skarpe personlige og politiske konflikter.

Gjennom de mange avisnotisene, møteprotokollene og offentlige dokumentene som er bevart, trer det gradvis frem et bilde av et menneske som var dypt engasjert i sin samtid. Ragnvald Jensen Kvam var ingen nasjonal politiker og ingen stor samfunnsreformator. Han tilhørte snarere det brede laget av lærere, organisasjonsfolk og lokalredaktører som bidro til å bygge det moderne Norge nedenfra. Deres innsats foregikk i forsamlingslokaler, skolestuer, avisspalter og kommunale utvalg snarere enn på Stortingets talerstol.

Nettopp derfor er historien om Ragnvald Kvam interessant. Gjennom hans liv får man innblikk i hvordan ideene om folkestyre, opplysning, organisasjonsliv og samfunnsansvar fikk konkret form i en norsk småby i tiårene etter 1884. Han representerer en generasjon som trodde at kunnskap kunne forbedre samfunnet, at opplysning kunne motvirke sosiale problemer, og at engasjerte borgere hadde et ansvar for å delta i fellesskapets saker. Som lærer, redaktør og folkeopplyser ble han en del av dette store nasjonale prosjektet – og en markant skikkelse i Sandefjords historie.

Hans privatliv var ikke bare enkelt. Han giftet seg i godt voksen alder med en 19-åring fra Sandefjord, og fikk ett barn – en sønn – med henne. Men konen døde bare tre år senere, og efter hvert ga Kvam avkall på redaktør-stillingen. Han skaffet seg et forsikringsagentur, og efter hvert ble han ansatt som inspektør av et forsikringsselskap og arbeidet med Kristiania – Oslo – som base, inntil ha døde der i 1920. Sønnen vokste opp hos besteforeldrene i Sandefjord, ble jurist og arbeidet blant andre steder i Tønsberg og Drammen.

Bakgrunnen og utdrag fra kildene

Ragnvald Jensen Kvam – på den tiden skrevet Quam – kom til verden i Aurland 20 januar 1849 og ble døpt^[1] 18 februar samme år. Fadrene hans ble Tollev Høidalen; Jørgen Aas; Torger Quam; Marte Olsdatter; og Ingeborg Larsdatter Quam.

Foreldrene var Jens Larsen Quam og Ragnhild Torgersdatter.

Ragnvald Jensen på Qvam, sønn av Gbd. Jens Larsen og Ragnild Torgersdatter ble konfirmert da han va 15 ½ år gammel. Han fikk karakteren meget godt i både i kristendomskunnskap og i flid. Han ble nummer 4 av 30 gutter; sammen med 17 piker var de et kull på 47 ungdommer som stod for presten denne sommerdagen. Konfirmasjonen^[2] fant sted 19 juni 1864.

Året efter, i 1865^[3], da det var folketelling, finner man at Ragnvald Jensen Kvam er sendt til Voss for å fortsette skolegangen. Han er bosatt i Skolehuset, som også ble bebodd av læreren Thorbjørn Thorbjørnsen Sæve; læreren Ole Larsen Kindem; og lærer Johannes Olai Olssen Baartvedt – for ikke å snakke om 32 skolegutter!

Ti år senere var det igjen folketelling, og i 1875^[4] er Ragnvald flyttet tilbake til hjembygden. Han bor som leieboer hos Gaardeier og Gaardbruger Mathias Mathiassen på Tinne, og dennes familie – kone, syv barn, og 6 tjenestefolk. Selv er R. Kvam «Skolelærer og Regnskabsfører for Kommunen».

Information.

Undertegnede ønsker i eftermiddags-timer at undervise ældre Børn eller Konfirmerede i Modersmaalet (Grammatik, Retskrivning) eller, om ønskes, i andre Skolefag.

R. Kvam,

Lærer.

Ragnvald Kvam må, på denne tiden, ha vært vel etablert som lærer, for tidlig i august 1877 reiser han – sammen med de to andre lærerne på Almueskolen, Nilsen og Windingstad, til København for å delta i det «nordiske Skolemøde» som skal avholdes der over tre dager. Over 400 norske lærere skal, visstnok, delta – hvorav en fjerdedel er lærerinner! Notisen i Sandefjords Tidende^[5] for 8 august 1877 avslutter:

«Det vilde være glædeligt, om man i denne store Deltagelse fra norsk Side maatte kunne se et Bevis paa, baade at Lærerstandens økonomiske Vilkaar ere i de sidste Aar blevne betydeligt bedre her i Landet, og at Sansen for paa alle Maader at udvikle sin Dygtighed for Kaldet er bleven mere levende hos Standen. At dømme fra Forholdene hos os, vilde upaatvivlelig begge de her fremsatte Forudsætninger slaa fuldkommen til, thi Lærerkræfterne ved Sandefjords Almueskole for Tiden fortjene upaatvivlelig megen Anerkjendelse. Maatte man være ligesaa heldig med de eventuelle Lærere ved Borgerskolen!»

Senere samme måned averterer han igjen sine lærer-tjenester i Sandefjords Tidende^[6] – noe han gjorde flere ganger senere, også:

Undervisning

i Norsk og Engelsk tilbydes af

R. Kvam,

Lærer

Allerede på denne tiden var Kvam begynt å markere seg også utenfor lærergjerningen:

Bekjendtgjørelser

Foredrag

Lærer R. Kvam holder imorgen Søndag 18de Novbr. Kl. 6 Aften i Arbeidersamfundets Lokale et Foredrag om

Fædrelandskjærlighed

Sangforeningen afsynger endel Sange.

Ikkemedlemmer af Samfundet betale ved Indgangen 50 Øre

Bestyrelsen

Senere samme år finner man at Kvam også var styremedlem i Arbeidersamfundet^[7]:

Generalforsamling

Arbeidersamfundets Medlemmer anmodes om at møde i Arbeidersamfundets Lokale, Mandag den 21de ds. Kl. 8 Aften, for at vælge 4 Medlemmer i Bestyrelsen i stedet for Dhr. Aschjem, Maler horsen, P. Dahl og Lærere Kvam.

Bestyrelsen

Skatteligningen^[8] for året 1878 ble offentliggjort våren samme år, og her finner man Lærer Ragnvald Kvam med 800 kroner i inntekt, noe som gav ham en skatt på 13,67 kroner.

Hvordan den gikk eller ikke gikk ved styrevalget, så fortsatte Kvam å holde foredrag, er en notis fra Sandefjords Tidende^[9] fra 9 november 1878:

I Arbeidersamfundet

oplæser Lærer Kvam i morgen Søndag Kl. 6 Aften «Om det Menneskelige». Medlemmerne har fri Adgang, Ikkemedlemmer mod 25 Øre til Indtægt for Samfundet.

Verden var i endring i disse årene, og det vises blant annet i en annonse som Kvam rykket inn i Sandefjords Tidende^[10] 8 januar 1879: et nytt marked for undervisning begynner å komme til syne:

Undervisning.

Paa et Dameparti i Norsk og regning kan flere Deltagere endnu modtages. Undervisningen begynder Mandag d. 13de ds. Kl. 7 Aften. Betaling pr. Time i Forhold til Deltagernes Antal.

Sdfj. d. 7de Jan. 1879

Olaf Hauge R. Kvam

Det skulle bli flere foredrag i Arbeidersamfundet. Dette fra Sandefjords Tidende^[11] 18 januar 1879:

Foredrag

I Arbeidersamfundet i morgen Søndag 19de Kl. 6 Aften, «Om Almendannelse» ved Lærer Kvam. Medlemmerne har fri Adgang, Ikkemedlemmer mod 40 Øre.

Undervisningen for damer fortsatte, og i februar 1879 får man også vite hvor mye det kostet^[12]:

Undervisning

for Damer i Regning og Norsk fortsættes. Timer: Mandag, Onsdag og Fredag Kl. 7-9. Betaling: 4 Kroner pr. Maaned. Man melde sig straks.

R. Kvam Olaf Hauge

Våren 1879 var det generalforsamling i Brennevinssamlaget i Sandefjord, og Sandefjords Tidende^[13] hadde 5 april en stor artikkel om dette, der de avsluttet med å fortelle om valg av styre i selskapet, der man ser at Kvam får et hverv som er betalt med ca. 10% av hans vanlige årsinntekt:

Til Medlemmer af Bestyrelsen i stedet for de Tvende, som efter Tur aftraadte, valgtes Dhrr. Holm Hansen og Stub. Til Suppleanter for Bestyrelsen Dhrr. Fr. Høst, J. T. Rove og Chr. Jensen. Til Revisorer Dhr. Ole Nilsen Fævang og Kvam, og Lønningen for dem fastsattes til 80 Kroner for hver.

I skatteligningen^[14] for 1879 har Kvam samme inntekt som året før, men skatten er gått opp til 15.62 kroner: verden er stort den samme over århundredene.

I midte av april 1879 hadde Arbeidersamfundet Generalforsamling, og fra Sandefjords Tidendes^[15] reportasje om dette ser man at Kvam ikke bare var medlem og styremedlem i foreningen, men sågar formann:

I Generalforsamling i Arbeidersamfundet den 14de April gjenvalgtes til Medlemmer af Bestyrelsen Dhr. Wetlesen, Rove, Zimmerlund, og i stedet for P. Olsen, der frabad sig Gjenvalg, valgtes Maler Søderstrøm. De tilbagestaaende Medlemmer af Bestyrelsen er Dhrr. W. Aagaard, O. hauge, Kvam og Rasmussen. – Til Formand gjenvalgtes Kvam og til Viceformand W. Aagaard.

Om det var vanlig praksis, eller om noe spesielt var inntruffet er ikke kjent, men Arbeidersamfundet holdt sin annen generalforsamling for året høsten 1879, møtet ble annonsert i Sandefjords Tidende^[16] 1 oktober:

Bekjendtgjørelser

_ _ _

Generalforsamling

afholdes i Arbeidersamfundet Tirsdag den 14de Oktober førstkommende Kl. 8 Eftermiddag til Valg af fire nye medlemmer af Bestyrelsen i stedet for de udtrædende: Hr. Aagaard, Rasmussen, Olaf Hauge og R. Kvam:

Samme Dag sælges en del af Samfundets Aviser som Makulatur.

NB. Nye Medlemmer af Samfundet kan indtegnes hos Bager Kristoffersen. Kontingent 1 Krone Kvartalet.

Sandefjord, 30te Septbr. 1879

Bestyrelsen

Parallelt med alt dette forsøkte Kvam stadig å utvikle sin lærervirksomhet, eller er kanskje hyret inn til å undervise ved en skipperskole, slik det annonseres i Sandefjords Tidende^[17] 22 november 1879:

Skipperskole.

Saafremt et tilstrækkeligt Antal Elever melder sig, paabegyndes snarest et Kursus til Uddannelse af vordende Skippere. Lærefagene vil blive:

Damplære, Meteorologi og Geografi (ved Kand. real. Thomassen), Nors og Engelsk (ved Lærer R. Kvam), sam Regning og Bogholderi.

Indmeldelser modtages og nærmere Oplysninger gives ved Henvendelse til

M. Andersen

Navigationslærer.

Onsdag 14 april 1880 trykket Sandefjords Tidende^[18] utdrag fra årets ligning, og der kan man se at Lærer Kvam fremdeles hadde en inntekt på 800 kroner, men nå betalte 14,73 kroner i Byskat og kr 2,86 i fattigskatt – til sammen 17,59.

Nasjonaldagen 17 Mai 1880 ble feiret med fynd og klem, prosesjoner – uten korps – og taler: Skolelærer Kvam talte for Storthinget, forteller Sandefjords Tidende^[19] 19 mai.

Frem mot og gjennom 1880 var det diskusjoner internt i Arbeidersamfundet om etableringen av en sykekasse. En komité var nedsatt for å utarbeide lover for en slik, og i Sandefjords Tidende^[20] for 12 juni 1880 finner man annen del av denne komiteens forslag, undertegnet komitémedlemmene – A. H. Nilsen, Holm Hansen, J. T. Rove og R. Kvam.

Om høsten samme år var det igjen generalforsamling i Arbeidersamfundet; den ble annonsert i Sandefjords Tidende^[21] 2 oktober:

Arbeidersamfundet

Søndag den 17de ds. Kl. 4 Eftermiddag Generalforsamling til Valg paa 4 Medlemmer af Bestyrelsen i stedet for H. J. Stangbye, H. Sandberg, Kvam og Rasmussen, der har staaet den bestemte Tid.

Gjenstaaende medlemmer af Bestyrelsen er: J. T. Rove, C. Holth, O. Christoffersen og T. Christiansen.

Sandefjord den 1. Oktbr. 1880.

Bestyrelsen

Mens denne annonsen ble gjentatt, kom enda en på trykk i Sandefjords Tidende^[22] 16 oktober:

Arbeidersamfundet

Søndag den 17de ds. Kl. 4 Eftermiddag Generalforsamling til Valg paa 4 Medlemmer af Bestyrelsen i stedet for H. J. Stangbye, H. Sandberg, Kvam og Rasmussen, der har staaet den bestemte Tid.

Gjenstaaende Medlemmer af Bestyrelsen er: J. T. Rove, C. Holth, O. Christophersen og T. Christiansen.

For Generalforsamlingen vil blive forelagt Forslag om Indskrivningspenge for nye Medlemmer bortfalder.

Efter sluttede Forhandlinger afhændes gamle Aviser.

Sandefjord den 15de Oktbr. 1880

Bestyrelsen

NB. Arbeidersamfundet er tilflyttet Kjøbmand Hauges Gaard ved Stentorvet.

Sandefjord Kommunes budsjett for 1881 ble publisert i Sandefjords Tidende^[23] 26 januar 1881, og viser at Kvam på denne tiden var tredje-lærer på almueskolen, men hadde samme betaling som annenlæreren Windingstad og noe mindre en førstelæreren og bestyreren A. H. Nilsen. Og at de planla for to lærerinner – som var adskillig billigere.

b. Almueskolen vedkommende.

1. Lønninger Udgifter

Bestyrer og Førstelærer A. H. Nilsen Kr. 1200.00

Andenlærer Windigstad Kr. 1000.00

Alderstillæg fra 1 November

til 31 Decbr. 1880 Kr. 16.67 1016.67

Tredjelærer Kvam Kr. 1000.00

Alderstillæg fra 1 November

til 31 Decbr. 1880 Kr. 16.67 1016.67

To Lærerinder a Kr. 600 K. 1200.00

Alderstillæg fra 1 November

til 31 Decbr. 1880 Kr. 33.34 1234.34

Selv om, som man så ovenfor, Kvam skulle ha 1000 kroner i lønn pluss alderstillegg, er han i ligningen for 1881 ført opp med en inntekt på 900, som forårsaket en byskatt på kr 21,60 og en fattigskatt på 4,25, til sammen 25,85. Fortalte Sandefjords Tidende^[24] 2 mars 1881.

5 april 1881 ble det holdt generalforsamling i brennvinssamlaget, og i referatet i Sandefjords Tidende^[25] 9 samme måned kan man lese at Ragnvald Kvam og O. Nielsen skal fortsette som revisorer, og med samme honorar som tidligere, 80 kroner.

Onsdag 23 oktober 1881 kom første nummer av Sandefjordsavisen Vestfold^[26] ut. Hvem som skulle være redaktør for denne ble ikke nevnt i denne utgaven – og heller ikke senere. Men Store norske leksikon kan fortelle:

«Vestfold presenterte seg i første nummer som «et moderat frisinnet blad», og sognet til Venstre-bevegelsen. Avisen hadde ingen navngitt redaktør, men det var kjent at det var lærer Ragnvald Jensen Kvam ved byens folkeskole. Redaktøren av byens gamle avis, Sandefjord Tidende, ville ikke delta i storpolitisk polemikk, og dette førte til at Vestfold rundt århundreskiftet var tre–fire ganger større i opplag enn konkurrenten^[27]».

Det finnes ingen grunn til å motsi SNL i denne saken, så derfor kan det passe å ta med, akkurat her, den program erklæringen som ble trykket i første nummer av avisen, og ganske sikkert forfattet av Kvam:

«Til Læserne.

Midt i den Rigdom paa Avislitteratur, som for Tiden findes i vort Land, træder „Vestfold“ idag for første Gang frem for Almeenheden med Haab om at vinde Plads som et i enhver Henseende saare fordringsfrit Lokalblad. Her i Landet er nutildags saavel i kirkelig som i politisk og folkelig Henseende en temmelig alvorlig Kamp mellem de forskjellige Meninger, en Kamp, hvis Virkninger spores ogsaa nede blandt det menige Folk. Berørt af Tidens brændende Spørgsmaal er nogenhver omkring i de „høire Hjem“ rusket op af lang vanemæssig Ligegyldighed og begynder at vise en glædelig Interesse for at følge med i vort offentlige Liv. Baade den ene og den anden vil nu mere end førhen saavidt muligt søge at komme til Kundskab om og Forstaaelse af, hvordan der styres og stelles med Anliggender, der ikke er ham selv uvedkommende.

Navnlig kan dette siges, naar Talen er om slige Sager, som forhandles i ens egen Kommune og altsaa nærmest vedrører ens lokale Interesser.

Men om der end viser sig glædelige Tegn paa større Kundskabstrang og voksende Liv blandt Menigmand, saa sidder der endnu mange rundt omkring, hvis Interesse ikke naar udover Dagens nærmeste Behov og, som i sin altfor ringe Grad har tilegnet sig den Oplysning og Almendannelse, der giver et videre Syn og større Dygtighed til de Krav, et frit og oplyst Land stiller til enhver af sine Borgere. Det skal derfor være nærværende Blads Formaal efter Evne at arbeide for sund Folkeoplysning. Det vil bestræbe sig paa ved et sundt og alsidigt Indhold at lade sine Læsere følge med Tiden.

Det siger sig selv, at Spørgsmaal af væsentlig lokal Art egner sig bedst til Behandling i Lokalpressen, noget, der ogsaa giver „Vestfold“ Tro paa at kunne blive til Nytte; Bladet vil nemlig behandle vore stedlige Forholde og levere korte Referater af Sandefjords og saavidt muligt omliggende Herreders kommunale Forhandlinger.

Lige som den politiske Stilling for Tiden er hos os, bliver det nødvendigt for ethvert Blad, der ikke vil holde politiske Spørgsmaal aldeles borte fra sine Spalter, at have en bestemt politisk Farve. «Vestfold» vil i saa Henseende blive et moderat frisindet Blad.

Da nærværende Blad kun koster 1 Krone Kvartalet eller 4 Kroner aarlig, gjør det Regning paa talrigt Abonnement, hvoraf dets Trivsel og Bestaaen for en god Del afhænger.

Redaktionen modtager med Taknemmelighed ethvert Bidrag, der vidner om Kjærlighed til, hvad der er sandt og godt, og vil Bladet med Beredvillighed give Plads for sømmelige Udtalelser om Spørgsmaal, der maatte have lokal eller almen Interesse.

Idet „Vestfold“ hermed paa det bedste anbefaler sig til Læsernes Velvilje, gaar det ud med Tro paa sin Sag. At det som en beskeden Deltager i det store Almenerbeide for Folkeoplysning og Fremskridt maatte kunne svare til sit Formaal, er vort inderlige Ønske.

Redaktionen».

Noen uker senere, 10 desember 1881, kunne Sandefjords Tidende^[28] fortelle at lærer Kvam hadde var foreslått et lønnstillegg på 100 kroner. Det samme for Windingstad, mens bestyreren skulle ha 200. De to lærerinnene – Frk. Paust og Frk. Sandsmark – fikk klare seg med 50 kroner hver^[29]. Bystyret ville imidlertid ikke gi Windingstad noe tillegg: han var blitt ansatt som -lærer fordi han allerede var klokker, og hadde lønn på 400 kroner for det.

Sandefjords Tidende^[30] avsluttet publiseringen av ligningen for 1882 i sin 4-mars utgave dette året, og her finner man at Kvam, R., Lærer hadde en antatt inntekt på 1200 kroner, null i formue, og skulle betale 33,80 kroner i byskatt, 8,20 i fattigskatt, til sammen 42.00 kroner – eller altså 3,5%!

Sandefjord Goodtemplars – en avholdsforening – holdt basar, og resultatet ble publisert i Vestfold^[31] samme dag – 4 mars 1882: Lærer Kvam vant en reisekoffert!

En drøy uke senere var det generalforsamling i Samlaget igjen, og om det forteller Vestfold^[32] 15 april 1882:

Til Revisorer gjenvalgtes O. Nilsen og Kvam; Suppleanter for disse blev Wetlesen og A. H. Nilsen. Med Hensyn til Revisjonen bestemtes, at Samlagets Bøger herefter skal gjennemgaaes ved hver Maaneds Slutning og Beretning derom indsendes til Bestyrelsen.

Tidlig i 1883 holdt Bedehuset i Sandefjord basar, og Lærer Kvam, som hadde lodd nummer 64, vant en gullmedaljong. Forteller Sandefjords Tidende^[33] 13 januar.

Sandefjords Tidende^[34] trykket Sandefjord Kommunes budsjett for 1883 17 januar det året: Lærer Kvams lønn er holdt uendret: 1000 kroner pr år pluss et midlertidig tillegg på 100 kroner, som året før.

10 mars finner man, i Vestfold^[35], ligningen for 1883: Lærer Kvam er ført opp med 1200 kroner i inntekt, null i formue og skal betale 33,71 kroner i byskatt, 9,29 i fattigskatt – tilsammen 43 kroner.

En drøy måned senere, 11 april 1883, forteller Vestfold^[36] om enda en generalforsamling i Samlaget – denne gangen valgte de Toldbetjent Kjelstrup og O. Nilsen som revisorer, med Agent Wallø og Lærer Kvam som suppleanter – og hevet samtidig godtgjørelsen til 100 kroner i året!

Et knapt år senere, 16 januar 1884, trykker Sandefjords Tidende^[37] byens budsjett for 1884; Ragnar Kvams lønn forblir uforandret, 1100 kroner i året alt medregnet.

Ligningen for 1884, publisert Sandefjords Tidende^[38] 5 mars 1884, gir lærer R. Kvam en inntekt på 1400 kroner, null i formue og dermed en skatt på 57,85 kroner av inntekt.

Samme vår oppstod det noen store krangler mellom Vestfold og Sandefjords Tidende, som kan utforskes ved en annen anledning, og som førte til skriverier, munnhuggerier og stevninger. I forbindelse med en av disse siste kan man lese i Sandefjords Tidende^[39] 16 april 1884:

«R. Kvam opgav, at han ikke var Ansvarshavende for Bladet, men henviste os til Vestfolds Aktie-Selskabs Formand Her Kjøbmand Hans H. Hauge …»

16 juli 1884 var det en stor folkefest på Laskenbakken – organisert av Venstre-foreningen for å feire innføringen av parlamentarismen i Norge. Lærer Kvam talte for Fedrelandet i omtrent følgende Ord, ifølge Vestfold^[40]:

«Norske Mænd og Kvinder!

Den Fest, vi idag er komne sammen for at feire, er først og sidst en Fædrelandets Fest. Det sømmer sig derfor, at vi særlig i en slig Stund erindrer gamle Mor Norge, som jeg ved, at vi alle elsker. Thi ogsaa for os, som her er samlet, er det vel fuld Sandhed, hvad hin varme Fædrelandsven Ole Vig sang:

«Blandt alle Lande i Øst og Vest

er Fædrelandet mit Hjerte næst.

Det „gamle Norge“ med Klippeborge

mig huer bedst».

Lad os først pege lidt paa den „Saga med Billeder paa“, som Mor Norge gav os at læse. Naar vi tænker tilbage paa Sagatiden under vore Olafer og Haakoner, saa ser vi der Norge i en Velmagt og Storhed, som især under den gjæve Kong Haakon Haakonssøn naaede sin Høide. Men blader vi saa lidt længere, saa viser der sig andre Billeder. Det er Moder Norges dybe Fornedrelse, vi da faar at se, da Folket i dette Land manglede Kraft og Evne til at hævde sin Selvstændighed, manglede Kraft og Evne til at leve et Liv som selvstændig Nation. Og saa sank Moder Norges Sønner ned til at blive „Vedhuggere og Vandbærere“ for de Fremmede.

Det var i Sandhed en „Forfaldets og Nedgangens Tid“, denne Danske- og Enevoldstid. Det var Forfald og Nedgang paa alle Omraader, de materielle saavel som de aandelige.

Men endnu levede dog den gamle norske Folkeaand. Den sov i Vanmagt i over 400 Aar, men død var den ikke. Henimod Frihedsaaaret begyndte den atter at røre paa sig, og naar saa Frihedens Sol hin fagre Vaar dag i Norges Liv igjen randt op bag Fjeldene, da vaagnede Folket til fornyet Liv. Med Harme skuede det tilbage paa sin Fornedrelse, paa samme Tid som det med Tillid og Fortrøstning saa fremad mod Ære og Selvstændighed.

Da var det, at

«vort eget Land vi tog

af hundredaarig Is og Harme

og lagde det for Sol og Varme

og hyde det med Lov og Plog,

af Klippen fik vi Staten gravet,

med hvide Seil indtog vi Havet,

og fri bred Landen over Pol

af Vaaren frem som Midnatssol».

Og saa Frihedstiden, disse 70 Aar, hvori vi nu har levet som et frit Folk. Det har været lykkelige Aar, siger man. „Vi har havt det saa godt“. Ja. Men det har ogsaa været Kampens Aar. Man har maattet staa paa Vagt om den Arv, som Fædrene gav os. Thi det kan ikke nægtes, at der ogsaa i disse Frihedens Aar har været dem, som med lystne Øine af og til saa paa vor Frihed. Men gamle Mor Norge glæder sig idag, fordi hun har eiet trofaste Sønner, som i Farens Stund med Værdighed og Kraft værnede om vor dyrebare Ret.

Den Strid, som ligger nærmest foran os, kjender vi alle. Faa af de „tusen Hjem“ har været uberørt af den. Det har været en Strid om, hvorvidt det norske Folk skulde være Herre i sit eget Hus, om det selv skulde beholde Husbondsretten, eller om det igjen skulde give den fra sig. Men det norske Folk vilde ikke give Retten fra sig, og derfor har det med sine skarpe Mænd i Spidsen gjennem disse Aar ført Kampen med Udholdenhed. Stridens Udfald kjender vi nu:

«Alt, hvad Fædrene har kjæmpet,

Mødrene har grædt,

har den Herre stille lempet,

saa vi vandt vor Ret».

De Rettigheder, Grundloven som en Ramme omsluttede, er blevet til Virkelighed for det norske Folk, der nu ved den nye Tingenes Tilstand i vort offentlige Liv har faaet flere Betingelser for en fri og selvstændig Udvikling.

Gamle Mor Norge, og vi med hende, har derfor meget at raabe Hurra for idag.

Paa denne Fædrelandets Fest maa vi saa ikke glemme, hvad vi pligter. Fædrelandet kræver af enhver et trofast og opofrende Arbeide i dets Tjeneste; det kræver, at vi, gjennemtrængte af den rette Fædrelandsfølelse, sætter Almenvellet saa høit eller endog høiere end vort eget. Eier Norge saadanne opofrende og trofaste Sønner og Døtre, og det gjør det, da er det ikke, som man gjerne siger, et fattigt Land. Det er da et rigt Land. Det er da som en Moder, der vel kan være fattig paa Guld og Sølv, men alligevel rig, fordi hun ser sig omgiven af mange trofaste Sønner, der er villige til, om det kræves, at ofre alt for hende.

Lad det da være vore Lykke efter Evne at arbeide for Fædrelandets Vel. Falder det os kanske stundom tungt dette Arbeide, medfører det stundom endog lav Forfølgelse fra den Useldom, som der altid er nok af omkring os, saa lad os alligevel ikke tabe Modet; thi vi er ikke alene om Arbeidet; det er mange, som arbeider med.

Eller kanske vi mangler Anledning til at deltage i Fædrelandsarbeidet? Nei.

«Her er Sommersol nok,

her er Sædejord nok,

bare vi, bare vi havde Kjærlighed nok!»

Vi har alle et Livskald, en Gjerning i Samfundet, og enhver derfor, der „stuer Idealet bag sit Virke“, enhver, der arbeider med Almenvellet for Øie, han er en sand Fædrelandsven, hvis Gjerning bliver til Fædrelandets Gavn.

Hverken i vort daglige Stræv eller i festlige Stunder, hverken i Stridens eller i Fredens Dage bør vi da glemme Pligterne mod vort Fædreland. Thi først saa kan vi fortrøstningsfuldt bede med Digteren:

«Tag den o Gud vort Fædreland

i Ly af dine Vinger!

Velsign dets Hytte som dets Slot,

Velsign tilsammen Folk og Drot!

Lad blomstre alt, hvad skjønt og godt

Di Naadesol frembringer.»

Og saa et tre Gange tre Hurra for gamle Norge!

Senere samme år var det generalforsamling i Arbeidersamfundets Sygekasse^[41], og da ble Lærer Kvam valgt til revisor, sammen med Kjøbmand Hauge.

11 dager senere ble han valgt inn i Arbeidersamfundets styre^[42]. Arbeidersamfundet hadde sin åpningsfest enda 2 uker derefter, og efter at formannen, Kjøbmand Henri K. Halvorsen, hadde sagt noen ord talte Læer R. Kvam «for Samhold, Enighed og Kjærlighed, der var Betingelsen for, at Safundets Formaal kunde fremmes^[43]»

… Lærer R. Kvam talte dernæst for Samhold, Enighed og Kjærlighed, der var Betingelse for, at Samfudets Formaal kunde fremmes.

Sandefjords Tidende^[44] trykket, 21 januar 1885, kommunebudsjettet for 1885, og det viser at Lærer Kvam fortsatt har 1100 kroner i året. Lærerinnene, derimot, hadde fått et tillegg på 50 kroner.

Kvam hadde inntekt utenom lønnen som lærer, for i ligningen for 1885, offentliggjort i Vestfold^[45] 25 februar 1885 er inntekten anslått til 1400 kroner og – for første gang – en formue på 2000 kroner. Skatten han skyldte ble dermed på kr. 57.04.

Lørdag 2 mai 1885 ble det holdt et møte i Jørgensens Hotel for å diskutere årets 17de Mai-feiring. Man valgte en komité som ble bestående av, i henhold til Vestfold^[46], 6 mai:

Fuldmægtig Gulow Kraft

Ingenør Devold

Lærer Kvam

Smed H. Sandberg

Kjøbmand Peter Olsen

Disse herrene kom frem til et program som ble trykket i Vestfold^[47] 1 mai:

17de Mai.

Undertegnede Festkomite indbyder herved Medborgere af alle Samfundsklasser til at deltage i Processionen den 17de Mai. Byens forskjellige Korporationer anmodes om at møde frem med sine Faner og Skolegutterne med sine Flag.

Frihedsdagen feires efter følgende

Program:

1. Kl. 6 Morgen Kanonskud.
2. Kl. 4½ Efterm. Procession fra Raadhuset i følgende Orden:

Hornmusikk og Sangforeningen, Skolegutterne med sine Flag, Sømandsforeningen, Godtemplarne, Skytterlaget, Arbeidersamfundet og øvrige Deltagere.

Processionen passerer følgende Gader:

Nygaden, Storgaden, Kirkegaden, Langgaden, Bugaardsgaden til Torvet, hvor der holdes Tale for Smaagutterne, og hvor Sangforeningen synger en Sang.

Derefter fortsætter Toget til Bryggen, hvor de officielle Taler holdes.

Siden almindeligt Folkefest.

Sandefjord den 12te Mai 1885.

Gulov Kraft. R. Kvam

J. F. Devold. Peter Olsen.

N. P. Sandberg.

På selve dagen, 17 mai, talte Lærer Kvam for dagen, kunne Sandefjords Tidende^[48] berette 20 mai.

I Sandefjords Tidende^[49] for 21 oktober 1885 finner man en annonse der Arbeidersamfundet forteller at det skal være generalforsamling 1 november kl 6, hovedsakelig for å velge tre styremedlemmer i stedet for herrene Joh. O. Simonnæs; H. Sørensen; og R. Kvam.

Efter å ha gjentatt annonsen i begge aviser og flere ganger, ble resultatet gjenvalg heller enn friske fjes i dette styret. Kan man lese i Vestfold^[50] 4 november:

Arbeidersamfundet. I General-forsamlingen i Søndags gjenvalgtes D’Hrr. Simonnæs, Sørensen og Kvam til Medlemmer af Bestyrelsen. Suppleanter blev Dhrr. Skomager Aas og Maler Thorsen.

Til at revidere Samfundets Regnskab for indeværende Aar valgtes D’Hrr. H. Hauge og A. H. Andresen

I 1885^[51] finner man Ragnvald Jensen, lærer, som leieboer hos Skipper Ole Anton Nilsen i gård nummer 152 i Bugaardsgaden i Sandefjord – dette var nederst i dagens Prinsens Gate – kan hende i det som nå er nummer tre. Ole Anton Nilsen og konen, Julie Charlaate Aarøe, var begge fra Sandar og hadde på denne tiden til sammen ni barn og, noterer man nærmest med lettelse, en svensk tjenestepike, Amanda Benjaminsen.

Byens budsjett for 1886 ble offentliggjort i Sandefjords Tidende^[52] 27 januar 1886. Her ser man at Lærer Kvam fortsatt er lønnet ed 1100 kroner i året.

Omtrent på denne tiden tok virksomheten i Arbeidersamfundet seg opp igjen efter julen; Vestfold^[53] hadde en annonse 6 februar:

Arbejdersamfundet

I morgen – Søndag – Aften Kl. 6 fædrelandshistorisk Foredrag ved Lærer Kvam

Ligningen for 1886 ble offentliggjort i Sandefjords Tidende^[54] 3 mars; Lærer Kvam er ført inn som året før – antatt lønn 1400 kroner, antatt formue 2000, skatt 59.57.

12 mars 1886 vaar det et stort møte, arrangert av Good-Templar- og Afholdsforeningene i Sandefjord, for å diskutere hvordan man skulle få ned forbruket av berusende drikker. 300 mennesker dukket opp i Goodtemplarlokalet, én av dem var lærer Kvam. Det var en lang og mangeslungen debatt – men her et par smakebiter, hentet fra Vestfold^[55] 13 mars, av hva Kvam sa:

Lærer Kvam vilde ønske, man nu var kommen saa langt, at man saa Skammen i det at drikke sig fuld. Han troede ikke, at der blev mindre Drik, om der blev færre Udsalg; thi de, som vilde drikke, fik det nok alligevel, enten det saa var at faa et Sted eller hundrede. Han havde forresten den ideale Tro, at Drukkenskaben vilde aftage, eftersom Folketslivet under Paavirkning af stigende Oplysning og Dannelse blev renere og ædlere.

Kvam syntes ikke, Afholdsmændene burde foragte den skjønne Tanke, at Oplysningen vilde bringe Folket saa langt, at man vilde anse det for simpelt at drikke. Efterhvert som Oplysningen steg, vilde vort Folk faa høiere Interesser, Folkelivet blive renere og ædlere og dette vilde i høi Grad lette Afholdsarbeidet.

Kvam mente, at ingen tænkte paa, at man gjorde nogen Uret ved at indskrænke Trafikken. Han kunde ikke lide, at man væltede Skylden for Fylderiet over paa Samfundet og Vertshusmændene. Han var tilbøielig til at lægge Ansvaret paa dem, som drak; de var jo voxne Folk og maatte vide, hvad de gjorde.

Kvam vilde reservere sig mod at skulle mene, at man burde beholde Driften. Han mente, at man ikke burde kaste al Skylden paa Vertshusmændene. Enhver voxen Mand fik svare for, hvad han gjorde og da vel ogsaa for, at han drak. — Naar Kommunen oprettede Bolag, saa optraadte den som Skjenkevært. Staten gav den Ret dertil, og derfor maatte vel Kommunens og Statens Gjerning være ligesaa forsætlig.

5 mai 1886 kunne Sandefjords Tidende^[56] meddele 17-mai komiteens sammensetning: Sagfører Kraft, Lærer Kvam, Løitnant Simonnæs, Navigationslærer Jakobsen og Kjøbmand Stub,

Denne komiteen arbeidet raskt, og 15 mai kunne man lese i Vestfold^[57] hva programmet for dagen skulle bli:

17de Mai.

Undertegnede Festkomite indbyder herved Medborgere til at deltage i Festligholdelsen af 17de Mai efter følgende

PROGRAM:

Processionen udgaar fra Raadhuspladsen Kl. 4½ Eftermiddag i følgende Orden:

1. Musiken.
2. Sangforeningen.
3. Festkomiteen.
4. Kommunebestyrelsen in corpore.
5. Gutternes Flagtog.
6. Sømandsforeningen.
7. Godtemplarne.
8. Skytterlaget.
9. Øvrige Deltagere.

Processionen passerer følgende Gader: Nygaden, Storgaden, Kirkegaden, Langgaden, Bugaardsgaden til Torvet; her holdes Tale for Gutterne, hvorpaa „Ja vi elsker dette Land“, synges af Sangforeningen.

Derpaa fortsætter Processionen ned Badehusgaden til Festpladsen paa Bryggen, hvor

1. Udbringes et Leve for Kongen (Kongesangen af Sangforeningen).
2. Tale for 17de Mai (Jeg vil verge mit Land Sangforeningen).
3. Tale for Storthinget (Norges Høitidsstund Sangforeningen).
4. Ordet erklæres frit.

Derpaa Folkefest

med Dans.

Bidragydere til Festen beværtes med et Glas Punch og har fri Adgang til Dansegulvet.

Under Festen kan erholdes Adgangstegn a 1 Krone til Beværtning med Punch og 25 Øre for Adgang til Dans.

Damer fri Adgang til Dansegulvet.

For Smaagutterne Maistang.

_* ^* _*

På Stedet sælges: Kaffe og Smørrebrød, Brus og Selters samt Øl.

Festen slutter Kl. 11.

Sandefjord, 14de Mai 1886.

R. Kvam. Gulow Kraft.

Joh. Simonnæs. Oluf Jakobsen.

Frantz Thorbjørnsen.

19 mai har Vestfold^[58] en liten rapport om feiringen av nasjonaldagen – prosesjonen gjennom byens gater, taler på Torvet, og så til festplassen på bryggen, der Lærer Kvam utbragte et «Leve» for Kongen som ble mottatt av et ni-foldig hurra! Og fulgt av Sangforeningen med «Gud sign vor Konge god». Litt lenger ut i programmet grep Kvam igjen ordet, og holdt en minnetale for Henrik Wergeland, og avsluttet med å be mengden om et tredobbelt Hurra for hans minne, og så sang Sangforeningen «Norges bedste Værn og Fæste»^[59]

Så er det tid for generalforsamling i Arbeidersamfundet igjen. Onsdag 26 mai 1886 kan man lese i Vestfold^[60]:

Generalforsamling

afholdes i Arbeidersamfundets Lokale Tirsdag den 15de Juni Kl. 8 Aften til Valg paa 2 Medlemmer af Bestyrelsen istedenfor de efter Tur aftrædende Hr. Bager Christoffersen og Timan Christiansen. De gjenstaaende er Hr. Skomager Sørensen, Lærer Kvam og Joh. O. Simonnæs.

Laurviks Prostis Lærerforening holdt sitt årlige møte i Sandefjord i midten av juni 1886. Det var omkring 40 lærere og «nogle faa» lærerinner. R. Kvam innledet til diskusjon om spørsmålet «Tilfredsstiller vor Folkeskole, saaledes som den for Tiden virker, Kravene til Folkets Oplysning og Almendannelse?» – fortellerVestfold ^[61]16 juni 1886.

Når man er formann i Arbeiderforeningen må man utføre mange oppgaver. Her fra Sandefjords Blad^[62] 28 august 1886:

Bøger

paa Udlaan, tilhørende Arbeidersafun-dets Bibliothek, bedes uopholdelig indleveret til unndertegnede Samfundets Formand.

R. Kvam

22 september var det møte i bystyret, én av sakene var valg av ligningsmenn og varamenn for disse: R. Kvam ble varamann^[63].

Halvannen måned senere holdt Lærer Kvam innledningsforedraget for et diskusjonsmøte i Arbeidersamfundet; temaet var «Om Standsforskjel», han selv var både ordstyrer og deltager i debatten. Det ble efterhvert bestemt å fortsette diskusjonen følgende søndag^[64].

25 november 1886, ifølge Vestfold^[65] et par dager senere, var det møte i Arbeidersamfundet om de forestående kommunevalgene:

Diskussjonsmødet i Arbejdersamfundet i Torsdags angaaende det forestaaende Valg paa to Medlemmer af Formandskabet var besøgt af ca. 30 Mand – Høire saavelsom Venstre. Til Dirigent valgtes Samfundets Formand Lærer Kvam, som derpaa kortelig fremhævede, hvad man nu særlig burde tage Hensyn til, naar Talen var om at besætte de ledige Pladse i Kommuneraadet. Han troede, man nu gjorde rettest i at lade de politiske Hensyn fare ved disse, særlig da i en liden Kommune som vor, der jo raadede over faa Kræfter. Nu som altid gjaldt det om at slutte sig sammen og i Enighed søge at udkaare de bedste og dygtigste Mænd til Kommunemænd, hvad enten saa disse bekjendte sig til Høires eller Venstres Anskuelse i Politik. Af den derpaa følgende Diskussjon fremgik det da ogsaa, at man delte denne Anskuelse.

Nyttårsdagen 1887 opprant, og med den trer Lærer R. Kvam frem som redaktør i avisen Vestfold^[66], gjennom en liten notis på siste side, der også utgiver og trykker blir oppgitt:

Redaktør: Lærer R. Kvam

Udgivere:Et Aksjeselskab

Trykt ved Hagbarth Sølversen

Sandefjords Budget for 1887 ble trykket i Vestfold^[67] 29 januar 1887, og her ser man Lærer Kvams – og de andre lærernes og lærerinnenes – lønn uforandret fra året før.

19 februar hadde Arbeidersamfunnet, forteller Vestfold^[68] samme dag, et møte der hovedtaleren var Hr. Goderstad og temaet Kvinnesaken: det var et stort, interessert publikum – med et flertall av kvinner i salen. Goderstad gikk gjennom kvinnesakens historie, hvordan den kom til Norge fra USA via England. I foredraget kvinners rett til samme undervisning og utdannelse som mannen; hennes rett til bedre lønnede stillinger; og større frihet og betryggelse ved inngåelse av ekteskap. Tilslutt fremhevet han at kvinner, uten skade på sine roller som hustru og mor, kunne og burde få stemmerett.

Goderstad avsluttet foredraget med å si «… at denne Sag, Kvindesagen, der havde begnt som «en Susning i Kornet en Sommerdag» og som nu var en af de større Sager, der krævede vor Opmærksomhed, ganske vist vilde seire.

Man diskuterte derefter en times tid – blant debattantene var Fru Horda-Hauge^[69]; Skolebestyrer Haugen; Stud. real. Goderstad, Løitnant Simonnæs og Lærer Kvam. Man ble enig om å fortsette diskusjonen onsdag kveld.

Skatteligningen for 1887 ble trykket i Vestfold^[70] 9 mars 1887, og denne gangen ble Kvams inntekt anslått, igjen, til 1400 kroner, formue 2000 og dermed ble skatten kr. 53.35

Så var det tid for generalforsamling i Arbeidersamfunnet igjen, en annonse i Vestfold ble rykket inn 30 mars 1887:

Arbeidersamfundet

Generalforsamling afholdes Torsdag den 14de April førstk. Kl. 8. Aften. Valg paa 3 Medlemmer af Bestyrelsen istedenfor D.’Hr. Simonnæs, Sørensen og Kvam.

Gamle Aviser vil blive solgt som Makulatur.

30-3-87. Bestyrelsen

Ved tidligere anledninger hadde de uttredende medlemmene av styret i Arbeidersamfundet blitt valgt på ny, men denne gangen var det annerledes. I det minste tyder et leserbrev i Vestfold^[71] 13 april 1887 på det:

(Indsendt)

I morgen Eftermiddag skal der i Generalforsamlingen i Arbeidersamfundet foretages Valg paa 3 Medlemmer af Bestyrelsen. Da de udtrædende Bestyrelsesmedlemmer D.Hr. Sørensen, Kvam og Simonnæs, efter hvad vi har hørt, skal ville frabede sig Gjenvalg, maa man altsaa finde 3 andre istden

Vi tillader os i den Anledning at foreslaa D’Hr. Blikkenslager Thoresen, Kæner O. Hansen og Handelsfuldmægtig Guttorm Gran.

13-4-87

Samfundsmedlemmer

Det gikk ikke helt som «opprørerne ønsket». Hr. Skomager Sørensen ble gjenvalgt, og i stedenfor Kvam og Simonnæs valgte man Uhrmager Bech og Bolagsbestyrer Holt. Forteller Vestfold^[72] 16 april 1887

4 mai 1887 kunne Vestfold^[73] meddele sammensetningen av årets 17 Mai-komité: Løitnant Bryde; Kjøbmand Stub; Lærer Kvam; Agent Linaae; Sagfører Miøen; og Maler Thorsen.

Efter en ukes overveielser rykket komitéen, 11 mai, denne annonsen inn i Vestfold^[74]:

17de Mai

Undertegnede Festkomite indbyder herved Medborgere til at deltage i Festligholdelsen af 17de Mai.

Program senere.

Sandefjord, 10de Mai 1887

A. Stub R. Kvam

G. M. Bryde Th. Miøen

A. C. Sandberg Th. Thoresen

Selv 17 mai opprant, og om det ikke er funnet noe program, så hadde Vestfold^[75] en reportasje dagen efter, og som del av feiringen hold Kvam en «tale for Dagen i omtrent følgende Ord»:

«Ærede Festdeltagere, Kvinder og Mænd!

«Syttende Mai er Norriges Dag med Løsningens Liv for de længtende Kræfter, med Sol, med Sang, med vaiende Flag, med Onnens travle Yrketid efter. – Og lydt over Døgnets Tummel og Larm lyde skal det ved Hjerternes Slag, dybt i hver Nordmands sønlige Barm, at syttende Mai er Norriges Dag».

Ja, den er vort Folks, vort Fædrelands Dag 17de Mai, og derfor samler den ogsaa atter og atter Mænd og Kvinder til Fest, derfor eier den denne Samlingens Magt til at fylke alle under sit lysende Mærke.

Ved sine ærefulde Minder, ved sine Gaver, som ogsaa ved de alvorlige Krav, den stiller, er 17de Mai betydningsfuld for det hele Folk som for den enkelte, betydningsfuld ogsaa for enhver af os. Den Maidag, som i 1814 for 73 Aar idag siden oprandt, minder os om en Begivenhed i vort Folks Liv, da Enevælde og Afhængighed afløses af Frihed og Selvstændighed. Det var derfor en stor Dag hin Maidag for 73 Aar siden. Lad os et Øieblik drage os paa Minde, hvorledes den oprandt.

I Hundreder af Aar havde det jo været Nat i Norge, en Vinternat, hvorunder Folket frøs og led Nød. I dette lange Tidsrum sporede man da derfor ogsaa hos den norske Nation saare lidet til det Liv, det Mod og den Kraft, som engang i Sagatiden udmærkede Folket. Men død var den norske Folkeaand ikke; af og til gav den Livstegn fra sig, og saa i de nærmeste Slægtled forud for det store Mærkeaar 1814 er der meget, som tyder paa, at Folket begynder at vaagne.

Det er 17de Maidagens Morgendæmring, som nu viser sig i Horisonten. Det er i Aaret 1772, at begavede norske Gutter, som ligger og studerer nede i Kjøbenhavn, stifter Det norske Selskab. Flere af dets Medlemmer var begavede Digtere, der nu i sine Sange begyndte at vække tillive Nationalfølelsen, Selvstændighedstanken og Fædrelandskjærligheden hos Nordmændene.

Og netop som den danske Styrelse paa denne Tid vilde slaa begge Folk sammen og lod forkynde: «Ingen Nordmand er til», alle er Borgere af den danske Stat», netop nu blev der mellem begge Folk en Kløft, som stedse udvidede sig, idet Nordmændenes Nationalitets og Uafhængighedsfølelse stadig blev mere varme og levende.

Det var i dette Tidsrum Biskop Johan Nordal Brun i glødende Patriotisme skabte Norges første Fædrelandssang «For Norge, Kjæmpers Fødeland», og lod runge utdover Norge disse mægtige Ord: «Saa vaagner vi vel op engang, og bryde Lænker Baand og Tvang.

Og saa glider Udviklingen fremover. Der er trange Tider i Norge opunder Frihedsaaret, men Selvstændighedstrangen tiltager desuagtet, og Aandslivet skyldder fremd:les nogen Vækst. Et Videnskabsselskab stiftes i Trondhjem, og Nordmændene faar endelig i 1811 sit eget Universitet.

Saa kommer 1814. Dæmringstiden er forbi, og 17de Mai klar og herlig oprinder med Frihedens Gave til gamle Norge. Ikke uden Trængsel fødtes imidlertid vor Frihed. Truende Skyer fra mange Kanter drog dengang op om vort kjære Fædreland.

Det var jo Stormagternes Beslutning, idet de raslede med Sabelen og lod det lugte af Kugler og Krudt, at Nordmændene bare skulde bytte Tjenerforhold og saa fremdeles leve et Liv i Ufrihed. Men da viste Fædrelandskjærligheden sin seirende Evne, idet Mændene paa Eidsvold, gjennemglødede af denne hellige Følelse, i Tillid til Forsynet og med Tro paa Folkets Selvstændighedsevne handlede uden at bæve, og, trods Uveirsskyerne, gav Norge en Statsforfatning, som hver Mand og Kvinde har Grund til at prise den Dag idag.

Derfor er det ærefulde Minder, 17de Mai bærer frem for os. Det er Minder om hine trofaste Fædrelandets Sønner, som i Farens Stund, for at værge Fædrelandet, handlede saa modigt og kjækt.

Havde de, disse Folkets kaarne Mænd paa Eidsvold, været svage og givet efter for Trykket, hvor tror du saa, vi som Folk havde staaet idag. Det er vel ikke saa godt at sige noget bestemt herom, men et er sikkert, og det er, at havde vi i 1814 paany maattet gaa i en anden Nations Tjeneste og saa til nu forblevelt i et sligt Tjenerforhold, vi havde idag ikke kunnet se tilbage paa en saa rig Udvikling, som vi nu glædeligvis kan.

Thi det maa erkjendes af os alle, at Friheden fra Eidsvold er en af de Faktorer, som allersikrest og mægtigst har bidraget til de betydelige Fremskridt, paa Aandslivets saavel som paa de materielle Feldter, vort Folk idag kan glæde sig over.

Saa er det da med inderlig Tak, vi mindes Fædrene paa Eidsvold, mindes dem som Handlingens Mænd med Hjerte og den rette Fædrelandsfølelse.

Men er det nu slig, at vi har Grund til at glæde os over 17de Mai-Minderne og 17de Mai-Goderne, saa har vi heller ikke Lov til at glemme 17de Mai-Kravene. Thi til enhver af os, Mænd og Kvinder, gamle og unge, har 17de Mai sine bestemte Krav. Har vort Fædreland end gjort rige Fremskridt siden 1814, saa er det dog endnu ligefuldt saa, at «her er Sædejord nok, bare vi havde Kjærlighed nok»

Enhver har jo en Gjerning i Samfundet, i Fædrelandet, og gjør vi den stedse i Kjærlighed og Troskab med Tanke efter Evne at gavne ikke blot os selv, men Folk og Fædreland, da handler vi, om end i det smaa, som 17de Mai-Mændene paa Eidsiva. Derfor kan enhver, han indtage en høi eller aldrig saa ringe Stilling i Samfundet, gavne Fædrelandet, gavne det ved et flittigt og ordentligt Liv, som det sømmer sig frie og oplyste Mænd og Kvinder.

«Hvad du evner, kast af i det nærmeste Krav». Og naar vor Gjæring synes ubetydelig og ringe, og Strævet saa tungt, er det saa ikke ogsaa noget stort og løftende i dette at eie Bevidstheden om, at Arbeidet udføres i Troskab, noget stort og løftende i dette at kunne regne sig med i Rækken af sande Fædrelandsvenner, der endnu idag øver Daad til Folkets og Fædrelandets Fremgang og Vel.

Og saa, erkjender vi, at Friheden er det største Gode, vi borgerlig talt som Folk kan nyde, er det selvfølgelig ogsaa et af 17de Mai-Kravene til os, at vi værner om den og er villige til i Farens Stund at slaa Leir om gamle Norge!

Et tre Gange tre Hurra da for 17de Mai, Norriges Dag!»

Kommunestyret møttes i slutten av september 1887, blant annet til valg av ligningsmenn og suppleanter: av disse siste, kunne Vestfold^[76] fortelle 1 oktober, var Lærer R. Kvam den første på listen.

Ligningen for 1888 ble trykket i Vestfold^[77] 6 mars 1888; Lærer R. Kvam har fremdeles 1400 kroner i antatt inntekt, og ditto formue på 2000, men nå er skatten kr. 77,25: oppgangen fortsetter!

I motsetning til i tidligere år ble altså Ragnvald Kvam nesten ikke nevnt i avisene efter 17 mai 1887. Det er ikke belegg for det, men det kan tenkes at han trakk seg litt tilbake fra det offentlige livet fordi han, rett og slett, hadde fått seg en venninne.

Hvorom det var eller ikke – Lærer Ragnvald Kvam giftet seg da han var i slutten av tredveårene. Hans utvalgte var den tyve år yngre Gerda Halvorsen fra Sandefjord, datter av Gjert Halvorsen, en skipper opprinnelig fra Tjøme, og Pauline Mathilde Pedersen fra Sandefjord. Vielsen^[78] fant sted i Sandefjord Kirke 2 april 1888. Som forlovere hadde de Lærer Thorleif Olsen Windingstad og Sagfører Gulow Kraft, begge fra Sandefjord. Presten noterte seg, spesielt, at brudgommens navn ifølge konfirmasjonsattesten fra Hiterdal var skrevet Rognald Jensen Quam.

Gerda var knappe 19 år gammel da hun giftet seg. Hun var kommet til verden 13 november 1869 og ble døpt^[79] i Sandar Kirke 1 januar 1870. Fadrene hennes var Anne Jacobea Mathisdatter Freberg; Olava Olsdatter Gogstad; Anund Paulsen, Sandefjord, Andreas Hansen Solberg; og Olavus Olsen Gogstad.

Neste gang Kvam kommer til syne er i en reportasje om 17-Mai-feiringen 1888: Vestfold^[80] forteller at han talte for, nettopp, 17de Mai.

25 september 1888 trykket Vestfold^[81] noen av de sakene som skulle behandles i representantskapet i Sandefjord to dager senere; en av disse var valg av ligningsmenn, og denne gangen var Lærer Kvam innstilt som medlem av ligningskommisjonen. Han ble valgt, kan man lese i Sandefjords Tidende^[82] 29 september.

Sandefjords Venstreforening møttes 30 september 1888, og ved den anledning ble Lærer R. Kvam valgt som medlem av styret i foreningen. Det forteller Vestfold^[83], 3 november 1888.

I desember 1888 gikk det mot valg til Representantskapet, og 11 den måneden trykket Vestfold^[84] et anonymt forslag til liste:

Hr. Redaktør!

Tillad mig Plads i Deres ærede Blad for følgende Stemmeliste til Repræsentanter ved tilstundne Repræsentantvalg. Jeg finder, at ikke er mere end paa Tiden, at dette Valg ogsaa kommer paa Tale, hvorfor foreslaaes til

Repræsentanter:

1. Postmester Hansen
2. Kjøbmand Wetlesen
3. Skomager Sørensen
4. Maler Th. Thorsen
5. Lærer R. Kvam
6. Sadelager C. Pedersen
7. Kjøbmand Mohn
8. Kristoffer Andersen

Denne Liste tror jeg tilfredsstiller alle rimelige Fordringer.

?

18 desember 1888 trykket Vestfold^[85] nok et anonymt listeforslag:

(Indsendt)

Forslag til repræsentanter:

1. Postmester O. Hansen
2. Kjøbmand O. Nilsen Fævang
3. Arbeider Timan Kristiansen
4. Lærer R. Kvam
5. Skomager H. Sørensen
6. Kjøbmand J. E. S. Wetlesen
7. Kæmner O. Hanssen
8. Kjøbmand Anders Mohn
9. Uhrmager Bech

-t.

Internt i Venstre hadde man en egen nominasjonsprosess, referert i Vestfold^[86] 29 desember 1888:

«Sandefjord den 29de December.

I Mødet paa Raadstuen igaar Aften i Anledning af Repræsentantvalget deltog 18 stemmeberettigede Venstremænd fra forstjellige Kanter af Byen.

Man enedes om at faa istand en Valgliste til Repræsentantvalget og besluttedes, at de Mænd, som ved Prøvevalg fik de fleste Stemmer, skulde opstilles som Repræsentanter.

Ved det endelige Prøvevalg fik derpaa følgende 9 Mænd de fleste Stemmer.

Postmester Hansen, Timan Christiansen, Skomager Sørensen, Kjøbmand Anders Mohn, Lærer R. Kvam, Maler Thv. Thorsen, Kristoffer Andersen, Kjøbmand Wetlesen, Havnefoged Ole Andersen. Denne Liste blev derpaa trykt og omdelt».

14 februar 1889 leser man i Vestfold^[87] at Afholdsforeningen hadde holdt fest i de nye skolelokalene i byen – det var et to-timers foredrag for de over 100 deltagerne, men man ble kanskje muntret opp av Sangforeningen som opptrådte. Det ble servert kaffe og smørbrød, og «Lærer Kvam fortalte Sagnet om Orpheus og Eurydice og knyttede dertil nogle Bemærkninger om Sangens Magt, idet han ønskede, at ogsaa Afholdsforeningenkunde ffaa i sin Midte en liden Sangerflok, der kunde være med at samle og lette Arbeidet».

Ragnvald Kvams ferd tilbake til offentligheten fortsatte med et møte i Arbeidersamfundet, referert i Vestfold^[88] 23 mars 1889, og der han var hoved-foredragsholder:

«Arbeidersamfundet holdt Torsdag Aften et Diskussionsmøde, der efter Omstændighederne var noksaa godt besøgt.

Det Emne, man var sammenkaldt for at diskutere, lød saa: Ansees det ønskeligt, at man har et Arbeidersamfund i Byen?

Lærer Kvam indledede Diskussionen med at give en Oversigt over Arbeidersamfundets Virksomhed i de 13 Aar, det havde bestaaet.

Arbeidersamfundets Betydning som et Sted, hvor man kunne komme sammen for at læse Aviser, samtale om eller diskutere en Sag, paahøre et Foredrag o. s. v. fremhævedes.

Indlederen paapegede ogsaa, hvad han troede væsentlig stod iveien for et Arbeidersamfunds Trivsel her paa Stedet.

Først og fremst troede han, det var Befolkningens Mangel paa Interesse for, hvad der laa over det hverdagslige Liv, den Overflod paa Foreninger, vor By, besidder – hvilket naturligvis bidrager til at sprede Kræfterne og svække dem allesammen og Savnet af et tidsmæssigt Lokale for Arbeidersamfundet.

Taleren fremstillede det som et Maal, Arbeidersamfundet burde stræbe efter – at skaffe sig eget, tidsmæssigt Lokale, hvor flere Foreninger som Haandverks- og Ynglingeforeningen kunde have sit Tilhold.

Derpaa diskuteredes Emnet af D’hrr Gulow Kraft, Skolebestyrer Nilsen, Kæmner Hansen, Kvam og Maler Thorsen. De tilstedeværende vedtog ved Mødets Slutning enstemmig følgende Resolution:

Forsamlingen finder, at et Arbeidersamfund, af mange Grunde er ønskeligt og henstiller til alle og enhver, der deler denne Anskuelse, at virke for dets Trivsel og Bestaaen».

Arbeidersamfundet hadde visst vært i en bølgedal noen tid, men i Vestfold^[89] av 6 april 1889 finner man en større annonse der man ber om fornyet oppslutning fra befolkningen:

Sandefjords

Arbeidersamfund.

Undertegnede Bestyrelse af Sandefjords Arbeidersamfund tillader sig herved at opfordre Mænd og Kvinder af Byens og Omegns Befolkning om at støtte Samfundet ved at indtegne sig som Medlemmer af dette.

Arbeidersamfundet, der nu har bestaaet i ca. 13 Aar, har særlig i den senere Tid desværre maattet savne den Tilslutning og Sympathi, der stedse er nødvendig til en saadan Forenings Bestaaen og Trivsel. Det er derfor, Bestyrelsen nu vover at paakalde Støtte.

Arbeidersamfundet er en Forening, som enhver kan slutte sig til, idet det har til Formaal ved Aviser, Bøger, Foredrag og Diskussioner at fremme Oplysning og skabe Hygge.

Jo rigere Tilslutning det faar, desto bedre vil det selvfølgelig blive istand til at arbeide henimod sit Formaal.

For Tiden har Samfundet et lidet, men godt Bibliothek paa 200 Bind. Dette vil blive forøget, saasnart man faar Raad dertil, ligesom Foredrag og Diskussioner oftere vil søges afholdte.

Bestyrelsen kan ikke indse andet, end at Samfundets Bestaaen af mange Grunde er meget at ønske, og denne Anskuelse fik ogsaa med Styrke Tilslutning af samtlige Deltagere i et i Samfundet den 21de Marts afholdt Diskussionsmøde.

Sandefjord, i Bestyrelsen for Arbeidersamfundet, 25de Marts 1889.

Hans Sørensen. L. C. Beck.

Gulow Kraft. R. Kvam. J. Holth.

*

Medlemmer kan indtegnes hos Samfundets Kasserer, Hr. Overretssagfører Gulov Kraft, og hos de øvrige Bestyrelsesmedlemmer, samt paa Lister nedlagte i Arbeidersamfundets Lokale og i „Vestfolds“ Ekspedition.

Samme dag refererer Vestfold^[90] fra et møte i Arbeidersamfundet, der Hr. Klavenes holdt foredrag som sosialismen, som han hevdet var jevngammel med kristendommen, ikke minst i form a «Broderskabstanken». Han gikk gjennom en rekke historiske omstendigheter, erkjent at Arbeiderbevegelsen kunne være omstridt, «… men vilde nok engang overbevise Verden. Enhver god Idé maatte bekjæmpes af Samtiden for des sikrere at naa Maalet i Fremtiden. Det var en af Historiens uomgjængeliste Love».

Det skulle ha vært diskusjon efter foredraget, men da dette tydeligvis hadde trukket ut, ble det bestemt, efter innlegg fra Skolebestyrer Nilsen, Foredragsholderen, Kvam og Bager Eriksen ble det besluttet å fortsette i et senere møte, bestemt til å holdes dagen efter.

En knapp måned senere, 2 mai, kunne Sandefjords Tidende^[91] bringe en liten notis om et møte i Arbeidersamfundet:

Sandefjord, 2den Mai

Hr. Advokat Christie holdt Tirsdag Aften Foredrag om Haandverkslovgivningen i Arbeidersamfundets Lokale.

Det interessante og lærerige Foredrag fulgtes med Opmærksomhed af Tilhørerne, som til Slutning applauderede Foredragsholderen, ligesom Hr. Kvam paa Arbeidersamfundets Bestyrelses Vegne takkede Advokaten for det gode og greie Foredrag

17de Mai 1889 var det fint vær i Sandefjord, og komiteen hadde satt sammen et program som passet til 75-årsdagen for Grunnloven. «Lærer Kvam besteg Talerstolen og holdt i anslaaende Ord Festtalen, hvorpaa musikken spillede: Ja vi elsker dette Landet». Så langt Sandefjords Tidende^[92]; Vestfold^[93] gjenga også talen- omtrent! – som sådan:

«Medborgere, Mænd og Kvinder!

Det var en stor og alvorlig Stund hin lykkelige Time paa Eidsvold, da Folkets kaarne Mænd idag for 75 Aar siden dannede Broderkjæden og under de manende Ord: «Enige og tro til Dovre falder», lagde Slutstenen paa sit dristige Arbeide, vort herlige Frihedsværk.

Det var med blandede Følelser, at Eidsvoldsmændene afsluttede sit Arbeide; thi Glæden over at have grundlagt Friheden for vort Folk, gjenopbygget Landet og, som Rigsforsamlingens Præsident Georg Sverdrup sa «paa ny reist Norges gamle Kongestol, som Adelstener og Sverre beklædte, og hvorfra de med Visdom og Kraft styrede gamle Norge».

– Glæden herover siger vi, blandedes med ængstelige Følelser for, hvad der vilde komme. Det var jo saa, som de fleste af os ved, at dengang truedes vort Land, saa fattigt det var, af mægtige Fiender, der med løftet Sværd stod færdige at slaa til, om ikke Nordmændene bøiede sig for de mægtiges Vilje og paany gik under Aaget. Men de modige Mænd handlede dog uden at bæve i denne vanskelige Tid, saa paa dem kunde Digterens stærke Ord passe, naar han siger:

«Vær glad, naar Faren veier

hver Evne, som Du eier,

jo større Sag

des tyngre Tag,

men desto større Seier.

Enhver, Gud sætter ene,

han selv er mere nær».

Ja Eidsvoldsmændene stod ene foran en stor Sag, men med Kraft og Mod tog de i Tillid til Gud og Sagens Retfærdighed et tungt Tag, hvorunder de reiste Frihedens og Selvstændighedens lysende Fane, og gav atter vort Fædreland Vlads som et uafhængigt Rige blandt Nationerne! Eidsvoldsmændene seirede!

Med Beundring ser vi derfor paa denne «Norriges Dag» op til hine sande Frihedsmænd fra 1814, og vi trættes ikke af at mindes dem med inderlig Tak hver 17de Mai, fordi de med Forstaaelse af Øieblikkets Krav og med det rette Syn paa Frihedens Betydning for de kommende Slægter uden Frygt grundlagde vor Frihed og Folkelykke for Tiderne.

Eller kanske Du ikke tror, at 17de Mai-Mændene fra Eidsvold gav os noget, som er vært at nævne? Jo, de gav os meget.

Gjennemstrømmede af Frihedsideerne fra det Land, som just nu mere end noget andet Land feirer Folkefrihedens og Folkerettighedernes 100-Aars Jubilæum, satte Mændene paa Eidsvold sig ned og skrev vor Grundlov, dette umistelige Frihedsbrev, der flyttede Ret og Magt over Folkets egne Hænder.

Ja 17de Mai Grundloven er et herligt Værk. Den gjorde Nordmændene til et helt selvstyret Folk, den ryddede Veien for gavnlige Love og gode Reformer, og det er den vi skylder en væsentlig Tak for, at vi idag har Selvstyre i Stat og Kom-j mune.

Og vi, som er samlede her til Mindefest idag, vi kan vcl enstemmig vidne om, at 17de Mai gav os meget.

Naar vi ser de mægtige Fremsteg, vort Land har gjort paa alle Omraader, materielle som aandelige, i disse 75 Aar, ved, hvorledes vort Land og vort Folk idag med Hæder og Ære kan deltage endog i det store Verdensstevne dernede i Frankriges Hovedstad, og naar vi saa maa erkjende, at 17de Mai-Gaven er en god og væsentlig Aarsag til disse Fremskridt, i Sandhed, vi maa da sige, som der saa ofte er sagt, at Frihedstræet paa Eidsvold, det var et stort Yggdrasil, hvis Grene har bredt sig velsignende ud over Folk og Land!

Derfor er 17de Mai en Mindernes Dag, «med Minder saa dyre som Folket dem eier». Men den er ogsaa en Haabets og Reformernes Dag. Det er nemlig det store ved Friheden, at den stadig maner til Fremgang og Udvikling paa alle Omraader.

Fortrøstningsfuldt kan vi derfor haabe, at hvad der endnu her i Landet er vrangt, det vil blive rettet, hvad der endnu idag, 75 Aar efter Frihedens Fødsel, ligger nede, det vil blive hjulpet frem.

Og er end Mennesterettighederne ikke naaet helt frem til alle Borgere saaledes, som de skulde, saa borger 17de Mai for, at de vil naa frem.

Vore Fædre i 1814 var villige til at ofre meget, ja til at ofre alt for at opnaa Frihedens Gode, ofre alt for Fædrelandet.

Den 17de Mai kommer ogsaa med Krav og Spørgsmaal til os, hvormeget vi er villige til at ofre. Saameget er vist, at det ingenlunde er nok, om vi idag samles til en Procession og raaber «Hurra for 17de Mai!»

Nei den kræver af os, at vi er villige til at stille os i Fædrelandets Tjeneste, saaledes som Mændene fra Eidsvold, kræver af os, at vi, besjælede af levende Interesse for Almenvellet, gjør alvorligt Forsøg paa at bryde Egeninteressens stærke Pantser, saa vi kunde være istand til at tænke en Tanke og gjøre en Gjerning, der var gjennemtrængt af det sande, villende og opofrende Fædrelandssind!

Ja gid Frihedens varmende Sol maatte faa tænde sin Glød og skinne iblandt os og øve sin frigjørende Gjerning; thi dette Ord, Frihed og Fædrelandskjærlighed, det er ingen tom Frase, som kun bruges ved Anledninger som 17deMai.

Nei den rette Fædrelandskjærlighed er en stærk og levende Magt, som griber Hjærtet saaledes, at man af al Evne gjerne vil gjøre godt i Verden, af al Evne til det heles Vel gjerne vil udfylde sin Plads i Samfundet. Og 17de Mai den skal mane os til dette.

Naar vi saa idag, paa denne vakre Vaardag, ser det herlige Liv i Naturen omkring os, ser gamle Norge, hvor det fryder sig, saa skulde det falde os lettere idag paa vor store Frihedsdag at fatte det Forsæt, at vi ogsaa, hver efter sin Evne og Anledning, vilde være med og gavne Fædrelandet, saa at

«Hvad Norge var, det maa det engang : vorde paa Land, paa Bølge og i Folkerang».

Længe leve gamle Norge og vor nationale Festdag

17de Mai»

Et tiltak som kanskje kunne taes opp igjen i nåtiden ble avertert i Vestfold^[94] 18 juni 1889:

Program

for Folkefesten

ved Kamfjordvarden Søndag den

23de Juni, Sant-Hansaften.

Man afgaar i Prosesjon til Festpladsen fra Bryggen Kl. 3 efterm. præsis. Storthingsmand Ullman holder Festtalen kl. 4. Senere holdes Taler af O. Storm, A. O. Eftestøl og R. Kvam.

Mellem Talerne spiller Hornmusikk.

Derefter almindelig Folkefest med Musik og Dans.

Beværtning kan erholdes på Stedet.

Adgang 25 Øre.

Festkommiteen.

Noen dager senere bragte Vestfold^[95] en oppdatert versjon av programmet for folkefesten:

Program

for Folkefesten

— til Minde om Frihedsbevægelsen i Frankrig 1789

ved Kamfjordvarden Søndag den 23de Juni, Sant-Hansaften

Man afgaar i Prosesjon til Festpladsen fra Bryggen Kl. 3 efterm. præsis. Storthingsmand Ullman holder Festtalen kl. 4. Senere holdes Taler af O. Storm, A. O. Eftestøl og R. Kvam.

En Mindesten vil blive afsløret på Toppen af Varden.

Mellem Talerne spiller Hornmusikk.

Derefter almindelig Folkefest med Musik og Dans.

Beværtning kan erholdes på Stedet.

Adgang 25 Øre.

Festkommiteen.

25 juni hadde både Sandefjords Tidende^[96] og Vestfold^[97] referater – begge fyldige men ganske forskjellige – fra festen. Den første av disse skrev at «Kvam talte for Wergeland og minnede om hans Kamp for de Ideer, om den franske Revolution havde sat ind i Verden. Han udbragte et Leve for Henrik Wergelands Minde». I Vestfold henlegges Kvams tale til efter avsløringen av bautaen, nede på festplassen igjen, der han utbragte «et Leve Henrik Wergelands Minde, idet han kortelig mindede om hans Liv og Betydning for det norske Folks Udvikling». Man får også vite at det var pent vær denne dagen, og at rundt 1000 mennesker var tilstede!

18 juli 1889 var, ifølge Sandefjords Tidende^[98], Lærer Kvam og familien på flyttefot:

Tilleie

Den af Lærer Kvam beboede Bekvemmelighed i 2den Etage er tilleie fra 1ste Oktober

Helle Krømche

Handlende Helle Andrea Krømche bodde, i 1885^[99], på hjørnet av Bugaardsgaden og Langgaden, med moderne navn Prinsens gate og Kongens gate, der «Beist Burger & Bar» ligger. Og der bodde hun også i 1891^[100], i første etasje. Annonsen ble gjentatt flere ganger og i begge avisene.

11 september 1889 holdt Arbeidersamfundet generalforsamling, forteller Sandefjords Tidende^[101] dagen efter. Man vedtok å forsøke å drive aftenskole i norsk, regning, tegning, skrivning, samt geografi og historie. Aftenskolen fikk sitt eget styre, og vedtok å søke kommunen om et passende lokale. Lærer Kvam, Skolebetyrer Haugen og aler Tandberg ble valgt inn i aftenskolens styre.

Vestfold^[102] trykket 5 oktober 1889 en innstilling fra formannskapet vedrørende ligningskommisjonen; innstillingen bekrefter Lærer Kvam som sittende medlem av kommisjonen.

Lørdag 12 oktober 1889 averterte Arbeidersamfundet sin generalforsamling i Vestfold^[103]:

Arbeidersamfundet

Generalforsamling afholdes Søndag den 20de Oktober Kl. 6 Eftermiddag.

Valg paa 2 Medlemmer af Bestyrel-sen istedenfor D’Hrr. Kraft og Kvam.

11-10-89

Bestyrelsen.

Samme dag kunne man lese i Sandefjords Tidende^[104] at det hadde vært valg til ligningskommisjonen, og at Kvam var en av dem som ble sittende fra forrige periode.

Ikke bare var R. Kvam medlem av ligningskommisjonen, men til og med formann – riktig nok pro tempore – da man inviterte til «selvangivelse» gjennom en annonse i Vestfold^[105] 19 oktober 1889:

Fra Sandefjords Ligningskommission.

De af Sandefjords skattepligtige Borgere, der under at melde Ligningskommissionen for 1890 Oplysning angaaende deres Formue, Indtægt, Gjæld m. v., opfordres herved til at indsende saadanne Oplysninger til undertegnede inden 14 Dage fra idag.

Det bemærkes, at det er vedkommendes Formue og øvrige Forhold den 30te September d. A., som skal lægges til Grund for Skatteligningen, og med Hensyn til Indtægten opgives derfor opgivet, hvad der har udgjort fra 30te September 1888 til 30te September 1889, eller for Næringsveie, hvis aarlige Afslutning er foranderlig, den gjennemsnitlige Aarsindtægt – alt med Fradrag af Renter af Gjæld og af Driftsomkostninger, hvilke anses særskilt opgivne.

Sandefjords Ligningskommission, 18de

Oktober 1889.

R. Kvam

p. t. Formand.

Denne høsten hadde Lærer Kvam også fått nok av å sitte i styret for Arbeidersamfundet, kunne Vestfold^[106] fortelle 22 oktober:

Arbeidersamfundet. I Generalforsamling i Søndags valgtes til Medlemmer af Bestyrelsen, istedenfor Overretssagfører Kraft og Lærer Kvam, der begge bestemt frabad sig Gjenvalg, D’Hr. Arbeidsskolelærer E. Haraldsen og Lærer Hegna

Torsdag 31 oktober kunne man lese i Vestfold^[107] at det en måned tidligere, 30 september, var holdt et møte på Rådhuset der Magistraten, Formandskabet og Forligelseskommissæren diskuterte, og kom frem til enstemmig enighet om et forslag til liste over lagrettemenn og domsmenn, og på den listen over 35 individer finner man også Lærer Kvam.

Tidlig i november 1889 ble det avholdt en basar «til Indtægt for Trængende Skolebørn», og 9 november trykket Sandefjords Tidende^[108] trekningslisten. I tillegg trykket man en liste over «Tiloversblevne Gjenstande»: kan hende dette er «uavhentede gevinster»? Uansett, i denne sammenhengen trer for én gangs skyld Fru Kvam frem i lyset et øyeblikk: hun hadde vunnet 1 par pulsvanter på lodd nummer 126.

I et møte 26 november 1889 godkjente Representantskapet i Sandefjord Kommune listen over Lagrettemenn eller Domsmenn, fremdeles med Lærer Kvam inkludert. Dette fra Vestfold^[109] 28 november 1889.

Med utgangen av 1889 avsluttet Ragnvald Kvam sin redaktør-gjerning i avisen Vestfold: lørdag 4 januar 1891 har avisen på sin første side en hilsen fra ham til leserne:

Til

„Vestfold“s Læsere!

Idet jeg idag fratræder Redaktionen af „Vestfold“, finder jeg at bringe Læserne en inderlig Tak for den Velvilje, hvormed de har omfattet Bladet i de Aar, det hidtil har gaaet. Det var, da den politiske Strid begyndte for Alvor at staa skarp og paagaaende, at „Vestfold“ oprettedes. Det første Nummer udkom den 23de November 1881. I det Frihedsarbeide, som da var igang for at værge Landet mod afsløret Veto og andre reaktionære Bestræbelser, tog „Vestfold“ efter Leilighed ogsaa Del, og dette Arbeide var under de Forholde, Bladet maatte virke, ingenlunde hverken let eller behageligt.

Imidlertid haabe jeg den Tilfredsstillelse, at Bladet efterhaanden fandt Læsere inden de Samfundsklasser, det mit Redaktionsarbeide har været mangelfuldt, er jeg den første til at erkjende, men saa skal det ogsaa siges, at jeg ikke har arbeidet under de heldigste Omstændigheder.

Min Stræben har stedse gaaet ud paa at fylde Bladet sund og oplysende, og det staar over min Kraft, trods alt det mangelfulde, at skjønne Arbeidets for nær baaret af og Vilje, saaledes har det – det tør jeg haabe – heller ikke været ganske forgjeves.

Sluttelig en Tak til enhver, der støttede Bladet ved Artikler og Meddelelser, og til dem, der ellers paa en eller anden Maade ydde mig Bistand.

Idet jeg ønsker, at Arbeidet for Oplysning, Frisind og Fremskridt fremdeles maa nyde Fremgang, takker jeg for det gamle Aar og ønsker alle „Vestfold“s Læsere

Godt Nytaar!

R. Kvam.

Man kan notere seg, også, at samme dag er Thoralv Klavenæs for første gang nevnt som redaktør av Vestfold^[110].

Selv om det ikke er sagt noe om det i tidligere utgaver av avisene, så fikk antagelig Kvam noe betalt for redaktør-arbeidet sitt, og da han gikk av ble den inntekten borte måtte han finne nye kilder. Dermed sak nummer 2 i representantskapet, som skulle møtes i midten av februar, ifølge annonse i Sandefjords Tidende^[111] 8 februar 1890:

Repræsentant-

samling.

Fredag den 14de Februar førstk., Kl. 4 Eftm. afholdes Møde paa Raadstuen af Sandefjords Formænd og Repræsentanter til Behandling af følgende Sager:

1. Det udsatte Andragende fra Sandefjordsherreds Fattigkommission om Kvittering af et Skadesløsbrev.
2. Andragende fra Skolelærer R. Kvam om Lønsforhøielse
3. Afgivelse af Erklæring i Anledning Paatænkt ny Lov om Tilveiebringelsen af Havnekassernes Indtægter.
4. Andragende fra Ynglingeforeningen om frit Lokale, Lys og Brænde.
5. Valg paa to Mænd til at revidere Kommunens Regnskaber for 1889.

Dokumenterne ere udlagte paa Raadstuen.

Sandefjords Formandskab 6te Febr. 1890.

Th. Miøen.

Det ser ut til at Ragnvald Kvam lykkedes i å få øket lønn, for 15 februar 1890 kan Sandefjords Tidende^[112] berette:

2. Andragende fra Skolelærer R. Kvam om Lønsforhøielse.

Beslutning: Formandskabets Indstilling af 10de f. M. vedtoges enstemmig, saaledes at Tillægget beregnes fra 1ste Januar 1890.

Hvordan de var eller ikke var med lønnsforhøyelsen, så ble Lærer Kvams inntekt i ligningen for 1890 ansatt som tidligere år: 1400 kroner, og med 2000 kroner i formue. Skatten skulle dermed bli kr. 68.45. Dette tatt fra Sandefjords Tidende^[113] 18 februar 1890.

Et par dager senere kunne Sandefjords Tidende^[114] bringe en nyhet som antyder hva Kvams formue bestod i: en tomt. Som han solgte på denne tiden:

Indlandet

Sandefjord, 18de Februar

Frelsesarmeen hersteds skal nu efter sikkert Forlydende have kjøbt Byggetomt af Lærer R. Kvam. Tomten er beliggende i Langgaden ligemod Nordre Gade.

Om han var gått av som redaktør, fortsatte Ragnvald Kvam i enkelte andre hverv, som, for eksempel, Formann i Ligningskommisjonen, og som sådan rykket han inn en annonse i Sandefjords Tidende^[115] 8 mars 1890:

Bekjendtgjørelser

Fra

Lignings-

Kommissionen

Ligningskommisjonens Paakjendelse af indløbne Klager over Ligningen for 1890 er udlagt til Eftersyn paa Raadhuset. Mulige Klager til Overligningskommissionen maa for at komme i Betragtning skriftlig indleveres til dennes Formand Hr. Dr. J. Christensen inden 8 – otte – Dage.

Sandefjords Ligningskommission, 8. Marts 1890.

R. Kvam

Formand

28 april 1890 hadde brennevinssamlaget – «bolaget» – sin generalforsamling. Kvam hadde søkt om å bli valgt som revisor – men ble det ikke, ser man i Vestfold^[116] av 30 april.

På den annen side opprettholdt han en viss posisjon i Arbeidersamfundet, slik Sandefjords Tidende^[117] fortalte 6mai 1890:

Ved Mødet Søndags Aften i Arbeidersamfundet valgtes til 17de Mai-Festkommite: J. Bryde, jun., Lærer Kvam, cand. jur. Bogen, Bager Christophersen og Glasmester Andersen. Som Suppleanter: Kapt. L. Castberg og Lærer Hegna.

Forsamlingen forudsatte om ikke ligefrem paalagde Festkommiteen, at Programmet for Dagens Festligholdelser skulde i de væsentlige være som tidligere Aar.

Og 17de Mai skulle det bli; Sandefjords Tidende^[118] trykket programmet 13 mai 1890:

17de Mai.

Undertegnede Festkomité indbyder herved Medborgere til at deltage i Festligholdelsen af 17de Mai efter følgende

Program:

Man samles paa Pladsen ved Raadstuen Kl. 4 Eftermiddag til Procession og udgaar i følgende Orden:

1. Musikken.
2. Festkomitéen.
3. Kommunebestyrelsen in corpore.
4. Sangforeningen.
5. Skoleungdommen.
6. Sømandsforeningen.
7. Goodtemplarne.
8. Afholdsforeningen.
9. Skytterlaget.
10. Øvrige Deltagere.

Processionen passerer gjennem Byens Hovedgader til Torvet, hvor der holdes en Tale for Skoleungdommen og videre til Festpladsen.

Her holdes de officielle Taler, hvorpaa Ordet gives frit.

Derefter Folkefest med Dans!

— Maistang etc. —

Forfriskninger tilkjøbs paa Festpladsen.

Festen afsluttes med Fyrværkeri Kl. 11.

Johan Bryde. R. Kvam.

Oluff Andersen. O. Christoffersen.

P. Bogen.

NB. Bidragsyderne til Festen kunne afhente sine Sløifer hos Hr. Kjøbmand Oluf Andersen Lørdag indtil Kl. 3.

Under feiringen holdt Lærer Kvam en tale for Stortinget^[119]. Talen ble referert i Vestfold^[120] 20 mai 1890:

«Han trak frem væsentlige punkter i historien og paaviste, hvorledes det altid avde værnet om vor ære og selvstændighed. I thingets sale have saa mangt et slag staat for at vi kunde leve som nation – vi skyldte mændene i thingets sale saa meget. De havde avvist angreb paa vaar sevstændighed og staat enige trods ruende kanonmundinger i vort lands farligste tider».

På et møte i kommunestyret 7 juni 1890 ble Kvam, og Kraft, valgt som revisorer for kommunen^[121].

I Sandefjords Tidende^[122], 7 juni 1890, får man et glimt av Kvam som domsmann:

Ved Meddomsret blev hersteds igaar paadømt en Syvssag mod den 13 Aars Gut, der – som før meddelt, – har begaaet Tyverier af Messing-Haandtag til Døre og Porte hersteds.

Retten administreredes af den konst. Sorenskriver, cand. Brede, og medbetjentes af Lærer Kvam og Anton Pedersen.

Gutten dømtes til 20 Dages Fængsel paa almindelig Fangekost, hvilken Dom af Faderen som Værge vedtoges.

Lærer Kvam fortsatte å være aktiv i Arbeidersamfundet, og Vestfold^[123] kan fortelle, 18 september 1890, at han på generalforsamlingen ble valgt som en av to «decisorer» – de skal foreslå godkjennelse eller ikke av regnskapet overfor generalforsamlingen.

Ragnvald Kvam og Gerda fikk sitt første – eneste? – barn 24 september 1890. Dette var en gutt, og han fikk navnet Ragnar da han ble døpt^[124] i Sandefjord Kirke 5 november samme år.

Tre dager senere, 8 november 1890, har Vestfold^[125] en annonse rykket inn av Samtaleforeningen, der det står at Kvam skal være foredragsholder:

Samtaleforeningen

afholder møde i kommunelokalet lørdag den 15de november kl. 4 eftermdg. til fortsat diskussion om

«Pontoppidans forklaring som

lærebog i folkeskolen»

Emnet indledes med foredrag af lærer R. Kvam.

Lærere, forældre og enhver anden interesseret indbydes.

Bestyrelsen

18 november bragte Vestfold^[126] en reportasje fra møtet, og der har de et referat av foredraget:

«Kvams foredrag:

Pontoppidans Forklaring havde et langt og ærefuldt liv at se tilbage paa. Den udkom allerede i 1748 og blev ved en kgl. bestemmelse indført i skolerne i Norge og Danmark. Den havde været en streng læremester og ført et myndigt, om ikke netop letfatteligt sprog. Den havde gjennem tiderne talt til store elevskarer, men stadig mødt modstand, men samtidig forsvar. I det første var det bare de lærde og præsterne, som læste Pontoppidan; senere blev den en almindelig lærebog. For tiden var spørgsmaalet om dens afskaffelse ligesaa brændende som f. ex. almindelig stemmeret. Og det var et stort spørgsmaal; thi Pontoppidans Forklaring havde nedigjennem tiderne blitt baade en kjær bog og en bedebog.

Forklaringen havde længe været et omtvistet Spørgsmaal og selv en Præst havde nedlagt sit Embede, fordi han ikke kunde undervise efter den. Strax Bisper havde ogsaa tat Afstand fra den. Der var stadig udkommet nye Udgaver af den, og den nu brugelige var Sverdrups af 1865. Om denne Bog havde forhenværende Lektor Hertzberg sagt, at den var affattet baade tysk og blot, saa der var bare benraden igjen. For en tid siden var der indbudt til Konference i udarbeidelse af en ny Forklaring, og der kom ind 21 Forslag, men Bedømmelseskomiteen fandt ingen af dem fuldstændig gode nok. Nu forelaa der, at Professor Bang skal have færdig en saakaldt Forklaring, der er fordelagtig omtalt af Fagmænd, som har gjennemlæst den.

Det var en almindelig Klage, at Forklaringen var for tung, for lange Sætninger og indviklede Perioder for Børn. Den bevægede sig mest i Definitioner. En Barnebog skulde være populær; det bestræbte man sig for i alle andre Fagskrifter for Børn, men ikke hvad Forklaringen angik. Ved Siden af dens tunge Spørgsmaal var den ogsaa stærkt dogmatiserende; den la megen Vægt paa at definere Begreber. Barnet forstod det ikke, og det blev en abstrakt Viden, som det paa den Maade la sig til. Det stod derfor fast, naar man spurgte „i Grund“. De lange Spørgsmaal og de tunge Definitioner gjorde Bogen uskikket som Barnebog. Svarene var ogsaa lange og undertiden inddelt i 2—3—4 Punkter. Barnet forstod det ikke; det lærte det tankeløst, og Resultatet var, at Virkningen paa Barnets Hjerte var meget tvivlsom. For voksne Folk var Bogen god nok, men ikke for Børn, og selv en Mand som Biskop Essendrop havde udtalt, at den led af store Mangler, og Taleren kunde ikke skjønne andet end at de lange Sætninger osv. maatte skade Barnet. Den var saare uheldig som Lærebog for Børn, og Indøvelsen af de lange Svar optog altfor megen Tid.

Alt den altid skulde bevise enhver ting fordreiede ofte Barnets sunde Begreber, og vakte Tvil i Barnesindet om Ting, som det var aldeles vis paa. Som Exempel herpaa nævnte han bl. a. Spørgsmaalet: Hvoraf ved du, at der er en Gud til? — Alt saaledes forsøges bevist var godt nok for Apologeter, men ikke for Børn.

Forklaringen var oprindelig bestemt som Haandbog for Lærere og som saadan var den god, men man fandt det lettere at la Barnet læse den og saa blev den Lærebog istedetfor Haandbog. Forklaringen burde ikke være en Dogmebog men en Lærebog og slutte sig direkte til Katekismens Text. De mange Forklaringer gjorde, at alt gik rundt for Barnet. Først skulde man lære Spørgsmaalene, saa de lange Svar og siden Bibelstederne. Det var tvivlsomt, om dette havde den rette Indflydelse paa Barnets Hjerte. Man hørte undertiden, at naar man kunde sine Religionsbøger, saa kunde man den anden „Brattan“ sige, og Skolen havde hidtil væsentlig været en kristelig Skole, hvor man skulde opdrage Barnet til kristne. Derfor skulde man lære Pontoppidans Forklaring, og naar man havde gjort det, var det ligesom en Livsforsikringspolice for mange.

Om der kom til en Afstemning idag af alle Folkeskolens Lærere, saa troede han, at de fleste vilde stemme mod den. Men saa siger mange, at man bør vente med at afskaffe den, indtil man faar den bedre. Det var imidlertid tvivlsomt, naar en bedre kom, og der var ogsaa dem, som mente at man lærte sig godt foruden den, at man har istedet noget ligefor, om man ikke har Forklaring. Man havde Bibelen og Uddrag af den i gode Bibelhistorier samt Luthers Katekismus. Katekismen var et Bekjendelsesskrift og var Grundlaget for Forklaringen. Med Bibelen, Bibelhistorien, Katekismen og Kristendomsbogen havde man fuldstændig nok.

Det var sagt, at Undervisningen vilde bli formeget subjektiv, om man ikke havde Forklaringen, Læreren vilde faa frit Spillerum, og Undervisningen vilde lide, men den Lærer, som ikke var subjektiv, duede ikke — blev bare en Efterplaprer. Man burde ta Stoffet op i sig og gjengi det i en letfattelig Form.

Det var noget alle var enige i, at Norge havde en samvittighedsfuld Lærerstand, og man behøvede ikke at frygte for, at den vilde skøie ud. Det var en Gjæring ude blandt vort Folk for at gjøre Religionsundervisningen praktisk og derfor havde ogsaa Dr. Horn tat Ordet. Han havde anbefalet at lægge Religionsundervisningen paa Historiens Grund.

Efterat han ved direkte Citater af Forklaringen nærmere havde belyst Rigtigheden af sine tidligere Udtalelser ang. dens lange Svar og tungvindte Definitioner udtalte han tilslut, at Skolens Opgave maatte være at oparbeide i Barnet et kristeligt Grundlag, men det mente han neppe lod sig gjøre, ved at lære dem Forklaringens 624 Spørgsmaal og Svar, saa Barnet fik en varig Interesse. Det optog ogsaa for megen Tid, thi man maatte huske paa, at Skolen ikke bare skulde være en kristelig Skole, men en Folkeskole, hvor man ogsaa skulde lære meget andet. Han troede, at dersom man tog Religionsundervisningen praktisk, saa vilde man vinde Tid ogsaa til andre Fag, og Religionsundervisningen vilde om den blev grundlagt paa Katekismen og Bibelhistorien med Kristendomsbogen bære rige og varige Frugter.

11 desember ble et listeforslag i forbindelse med forestående lokalvalg trykket i Vestfold^[127], Kvam er en av de foreslåtte:

«Repræsentantvalget.

Følgende herrer har kommet i betragtning ved det forestaaende repræsentantvalg:

H. S. Iversen.

P. Halvorsen.

J. M. Osmundsen.

Kæmner Hansen.

Ole Nilsen, Fevang.

Kjøbmand Mohn.

Dr. Kristensen.

Dr. Freng.

Brandmesteren.

Oluff Andersen.

Knud Bache.

R. Kvam.

Hougen.

Forøvrigt henstiller vi til afholdsfolket, der raader over et brugbart lokale, især at sammenkalde et offentligt møde, paa hvilket repræsentantvalget kan tages under overveielse. Saa meget mere bør dette gjøres, som det vel er hensigten ogsaa ved dette valg at faa en eller flere forbudsvenner op paa stemmesedlen. Derfor bør enighed om personerne søges opnaaet for at undgaa faa overraskende resultater som ved formandsvalget.

Endvidere henstiller vi til magistraten at henlægge valget til en for vælgerne beleiligere tid end paa formiddagen. Mellem kl. 5–8 efterm. f. ex. vilde folk ubetinget faa en langt lettere anledning til at bruge sine stemmer end mellem 10–12 formiddag.

Vi haaber, at dette blir tat under overveielse».

Et nominasjonsmøte – det sies ikke hvem som stod for det – valgte en liste, men Kvam manglet én stemme på å komme med. Fortalte Sandefjords Tidende^[128] 20 desember 1890.

Vestfold^[129] av samme dato refererte til møtet og den der oppsatte liste, men foreslo også en noe annen, der Lærer Kvam er nummer fire av syv. Og har noen ord å si om Kvam og andre:

«Kæmner Hansen, Kvam og Bronnum er mænd, der absolut bør ind i repræsentantskabet. De kan snakke for sig, gjøre sig gjældende i en debat, og hvad dette betyder i en offentlig forsamling, det behøver vi her ikke at spilde os ved. Vi har for mange af intet talende folk i repræsentantskabet for til dennegang at øge deres tal.

Man kan indvende mod Hansen og Kvam, at de er bestillingsmænd, der som saadanne ikke egentlig hører hjemme i kommunebestyrelsen. Argumentet duer ikke. Folk, der er dygtige nok og som fortjener en offentlig tillidspost, de vil ogsaa kunne klare en saadan uden at vildledes af hensynet til sin egenskab som bestillingsmænd. Med andre ord: en mand, der ellers er stillingen fuldt voksen, vil ha frisyn nok til at gjøre sig redegjældende i kommunen.

Derfor: stem paa kæmneren, Kvam og Bronnum. Stem ubetinget paa disse tre yngre, ubrugte kræfter. Det vil være en heldig vinding i vor offentlige praxis at faa dem med».

Valget foregikk 22 desember 1890 – men Kvam manglet over 20 stemmer på å komme inn^[130].

I januar 1891^[131] – da det var folketelling igjen – finner man den lille familien i Bugaardsgaden, gård nummer 168a: noen hus lenger opp i Prinsens gate enn der de bodde tidligere. Der bor de i leilighet 2, har eget kjøkken og et par værelser i første etasje.

Ragnvald Kvam var visst en efterspurt foredragsholder, og i Vestfold^[132] for 24 januar 1891 finner man en annonse som inviterer til å oppleve ham i denne rollen:

Sandefjords

Totalafholdsforening.

Foredrag af hr. lærer Kvam

mandag aften kl. 8 ½ præcis.

Ved ligningen for 1891 ser man at Lærer Kvams inntekt fortsatt er anslått til 1400 kroner, at han har en formue på 2000 kroner, og at han betaler kr. 43.38 i skatt – en liten nedgang, om Vestfold^[133] av 21 februar 1891 er troverdig! Samme avis^[134] forteller fra et kommunestyremøte, at Kvam var blitt valgt til en av to revisorposter: det er ikke helt klart hva han skulle reviderere.

Det skulle bli flere foredrag, en annonse i Vestfold^[135] 28 februar 1891 inviterer til et diskusjonsmøte i Totalavholdsforeningen 5te mars:

Diskusjonsmøde

Sandefjords Totalafholdsforening indbyder herved Goodtemplarene, Ynglingeforeningens Medlemmer og andre, Kvinder som Mænd, til et Diskussionsmøde i Goodtemplarlokalet Torsdag den 5te Marts Kl. 8 Aften.

Om Tobakken og dens Virkninger

Indledes af Hr. Lærer Kvam.

Hr. Dr. Freng har lovet at deltage.

Entree: 10 Øre til Udgifter for Lokalet.

Sandefjords Tidende^[136] hadde, 7 mars 1891, et referat fra møtet, der også foredraget er gjengitt så noenlunde:

«Diskussion om „Tobakken og dens Virkninger“

Torsdag Aften afholdtes paa Goodtemplarlokalet et Møde til Diskussion om «Tobakken og dens Virkninger».

Mødet var desværre ikke saa godt besøgt, som kanske mange havde gjort Regning paa.

Hr. Kjøbm. Brønnum redegjorde først for Hensigten med at sammenkalde dette Møde, og gik man derpaa over til at vælge Dirigent. Til saadan valgtes Hr. Lærer Kvam.

Sidstnævnte holdt et meget klart og greit Indledningsforedrag, der af Publikum paahørtes med stor Interesse. Foredraget var omtrent saaledes:

Den nulevende Slægt er i Sandhed en Nervøsitetens Slægt, og en af de største Aarsager til dette er en stærk Hang til giftige Nydelsesmidler.

Tobakken er en udbredt Nydelse over hele Verden.

Ved Columbus’s Ankomst til Amerika fandt han, at Indbyggerne dersteds brugte den.

Tobakken blev nogle Aar senere indført til Spanien og derfra til Frankrige. I 1816 kom Tobakken til Norge. Den dyrkedes i Holland, Belgien, Tyrkiet og flere Lande foruden Amerika. Forbud nedlagdes mod Brugen, men uden Nytte. Tyrkiske Keisere satte Straf for Brugen; russiske ligesaa (Afskjæring af Næsen). I Tyskland prædikedes mod den, af Prester, Chr. IV. udstedte Forbud mod Brugen af Tobak i 1634, men uden Nytte.

Grunden til Udbredelsen er, at man tror ikke saa svært paa Farligheden; unge Mennesker faar Lov til at bruge den, derved bliver man tidlig vant.

Tobakken er giftig; den indeholder Nikotin, der er en meget giftig Vædske. Tobakken skulde virke beskyttende mod Smitte, sagde man. Dette er vistnok ikke bevist. Den skulde styrke Energien og Muskelstyrken.

Lad os se, hvorledes den virker. I Begyndelsen bliver man syg, kaster op o. s. v.; senere, naar man blir vant ved Brugen, bedærver den Luften for Lungerne, irriterer Halsen o. s. v., baade brugt i røgende og tyggende Form. Hjernen og Nerverne afficeres særlig af Tobakken og svækkes. Tobakken styrker saaledes ikke Energien eller Muskelstyrken. Det er med den som med andre Nydelsesmidler; man føler efter Stimulationen en Slapphed, som man da igjen maa søge fjernet ved ny Nydelse.

Der har været delte Meninger om Tobakkens Nytte som inspirerende Middel. I Paris har man en Anti-Røgerforening, der har henvendt sig til flere Autoriteter ang. Tobakkens Virkninger og faaet forskjellige Svar hos de forskjellige; enkelte har rost Tobakken, andre dadlet den. Især for nervøse Personer skal den efter de faldne Udtalelser være særdeles skadelig. Lægerne selv er dog endnu ikke aldeles enige om Tobakkens Virkninger. Dog mener alle Læger, at Tobakken er absolut skadelig for unge Mennesker, Folk der endnu skal voxe.

I Schweiz og enkelte Steder i Amerika er der udstedt Forbud mod Tobakken.

Tobakken er til stor Gene for Røgerens Omgivelser, især for fattige Folk, som maa ryge i Daglig- og Soveværelser. Man har mange Beviser paa, at Kvinder og Børn har havt Skade af at opholde sig i en af Tobak opfyldt Luft.

Man har bemærket, at rygende Gutter blir slappe, ligegyldige og i det hele træge.

I finansiell Henseende har Tobakken andre Virkninger. For 5,700,000 Kr. indførtes i 1861; naar Tolden fradrages, gik Resten bogstavelig op i Røg. Her i Byen indføres megen Tobak.

40 à 50,000 Kroners Forbrug af Tobak i S.fjord pr. Aar var en meget sandsynlig Beregning. En alm. Røger, der røger Cigarer, kan paaregne ca. 100 Kr. pr. Aar i Udgift. Begynder han 20 Aar gammel og slutter 60 Aar gammel, har han brugt Kr. 4000 til at røge op. Noget maa Mennesket nyde, har man sagt; det sees overalt, og hvorfor da ikke Tobak? Menneskene kan godt leve uden Tobak; Kvinderne bruger ikke Tobak.

Tobak er unødvendig, den foraarsager flere Sygdomme: Nervelidelser, Hjertelidelser o. s. v. Den forpester Luften for vore Omgivelser; den sluger uhyre Summer, som kunde benyttes til noget andet og bedre.

Ordet erklæredes derefter frit.

Dr. Freng: Nikotin er meget giftig, ganske lidet kan bringe store Virkninger. Nikotin er næsten ligesaa giftig som Blaasyre. Enkelte Videnskabsmænd har experimenteret med Nikotin, og de fik Kvalme, Hovedpine, Hjertebank, Døsighed og blev tilsidst aldeles slappe og som i Døs, sørgelig Sindsstemning, der holdt sig flere Dage, og dette kun efter Nydelse af et Minimum af Nikotin.

Tobaksrøgen indeholder foruden Nikotin en hel Del andre skadelige Stoffer. Tobakken har en eiendommelig Virkning paa Blodlegemerne. Hos Rygere forandre disse nemlig Form.

Tobakken frembringer dog ikke nogen organisk Forandring. Efter en Tids Forløb vil Organismen igjen være kommen i de gamle, sunde Forhold.

Tobakken virker skadelig paa Fordøielsen, især da, hvis man bruger meget af den.

Tobakken bevarer ikke Tænderne, snarere det modsatte. Længere Tids Brug af Tobak kan frembringe Blindhed. Øresus og Ringen for Ørene kommer ofte af Brug af Tobak.

Paa yngre Individer, der endnu er under Udvikling, virker Tobak særdeles skadelig. En Mængde Børn, som arbejdede i store Tobaksfabrikker i England, havde ved Skolealderen havnede i Idiotanstalterne, de blev fuldstændig Idioter. Det er heldigt, at Kvinderne ikke bruger Tobak, det holder bestemt Slægten oppe i Hegna.

Hegna: saa i Tobakken et stimulerende Middel. Men en Stimulation afføder Slappelse. Brug af Tobak maatte være forkastelig. Havde selv følt de skadelige Virkninger.

Opdragelsen var Skyld i den nuværende stærke Brug af Tobak. Ungdommen maatte tages fat. Alt Røge paa ethvert Sted, man kommer hen, var ogsaa hensynsløst mod ens Medmennesker.

Han foreslog Oprettelse af en Tobaksafholdsforening.

Tananger oplyste, at Børn endog i Skolen havde siddet med sin Pibe. Dette havde i Almindelighed været de daarligst udseende Børn, og de, der slappest har udført sit Arbeide. Han var meget mistænksom overfor Brugen af Tobak. Anbefalede Ungdommen at danne en Ring imod Brugen af Tobak. Før eller senere var det vistnok vanskeligere.

Hegna: Det vilde være desto vanskeligere at virke paa Ungdommen, naar de ældre røgte Tobak.

Kæmner Hansen spurgte: Hvorfor bruger saamange fornuftige Mennesker Tobak? Ligger der ikke et Naturtræk til Grund for denne Nydelse? Heste er svært glade i Tobak, ligesaa. Dette synes at pege paa, at der her muligens er en Naturtrang, der tilfredsstilles ved Tobak.

En af de tilstedeværende fortalte, at han ofte var ussel, før han sluttede at bruge Tobak, efter en Tid friskere.

Hegna henstillede til Tobaksafholdsforeningen at sammenkalde et nyt Møde med Stiftelse af en saadan Forening for Øie».

Bare 14 dager senere averterte Totalavholdsforeningen i Vestfold^[137] et møte der Kvam skulle holde foredrag.

Samlaget hadde generalforsamling 28 april, og ifølge Vestfold^[138] to dager senere ble Kvam valgt som en av to vara-revisorer.

17 mai ble feiret i vanlig stil, og Vestfold^[139] nevner, 20 mai 1891, at Kvam hadde holdt tale:

Lærer Kvam talte for Eidsvoldsmændene. Navne som Jacob Aal, Nikolai Wergeland, Chr. Magnus Falsen, m. fl. vilde altid staa for det norske folk som de vakreste, historien havdee. De udmærked sig ikke bare ved store ord. I farens stund vidste disse mænd at slaa vagt om fædrelandet og yde det en tjeneste, hvis følger vi altid vil komme til at spore».

Om det er et tegn på bedre privatøkonomi, eller bare at det har vært vanskelig å finne en ny Pike er ukjent, men 16 juli 1891 stod denne annonsen på trykk i Vestfold^[140]:

For en brav Pige

er fra 14de Oktober Tjeneste ledig hos R. Kvam.

Representantskapet behandlet, 11 november 1891, et forslag fra herrene Miøen, Kvam, P. Halvorsen, O. Andersen og P. Gulliksen om nye regler for formuesskatten, men besluttet å beholde de gamle. Forteller Vestfold^[141] 12 november.

Vestfold^[142] rapporterte fra et nominasjonsmøte i Venstre 28 november 1891, møtet hadde funnet sted dagen før. Kvam ble seriøst vurdert – men nådde ikke opp:

Sandefjord, 28. november.

Prøvevalg. Venstre havde møde med prøvevalg paa raadstuen hersteds igaar. Tilstede var mellem 50–60 personer.

Udfaldet af første prøvevalg blev, at P. A. Grøn fik 40, kæmner Hansen 31, politimester Hansen 26, Holm Hansen 22, skolebestyrer Nielsen 22, Kristoffer Andersen og Knut Bache 21 stemmer. Dernæst havde Oluf Andersen og Kvam hver 18, Mohn og Marthinius Olsen Grønli hver 12 stemmer.

Ved andet prøvevalg fik kæmner Hansen 38, politimester Hansen 30, A. H. Nilsen 26, Holm Hansen 22, hr. Andersen og Bache hver 20 stemmer. Af disse to sidste blev hr. Andersen ved fornyet afstemning opstillet som valgmand.

Venstres liste ser altsaa foreløbig saadan ud:

P. A. Grøn.

Kæmner Hansen.

Politimester Hansen.

A. H. Nilsen.

Holm Hansen.

Kr. Andersen.

I møte i kommunestyret 18 desember 1891 ble Kvam, sammen med Kraft, valgt som en kommunens revisorer for 1892^[143].

Fru Gerda Kvam, f. Halvorsen, gift med Folkeskolelærer Kvam, døde 30 januar 1892, bare 22 år gammel. Dødsårsaken var lungebetennelse «med difterit»; selv om hun hadde legetilsyn stod ikke livet til å redde. Hun ble begravet^[144] 2 februar 1892.

Sandefjords Tidende^[145] hadde en dødsannonse 30 januar 1892:

Bekjendtgjørelser.

_ _ _

Min kjære Hustru Gerda, født Halvorsen, døde i dag vel 22 Aar gammel.

Sandefjord 29de januar 1892

R. Kvam

Begravelsen foregaar fra Kapellet Tirsdag den 2den Februar Kl. 1 ¾

Efter begravelsen stod en takkeannonse på trykk i Sandefjords Tidende^[146], allerede samme dag:

Bekjendtgjørelser

_ _ _

For al kjærlig Deltagelse ved min elskede Hustrus Sygdom, Død og Begravelse takkes hjerteligst.

Sandefjord, 2den Februar 1892.

R. Kvam

Ved ligningen for 1892, trykket i Vestfold^[147] 1 mars det året, finner man at Kvam’s formue er øket til 3000 kroner, mens inntekten ligger fast på 1400, og skatten blir anslått til kr. 45, 28.

På Samlagets generalforsamling, forteller Vestfold^[148] 30 april 1892, at Kvam ble valgt til vara-revisor.

2 juli 1892 har Sandefjords Tidende^[149] en merkverdig notis, som kanskje best kan forståes som en form for politisk sarkasme, men hvem som har skrevet det og hva som var foranledningen er ikke kjent:

«Vestfold»

Hvis gjøen var kamp, var De drabelig

far,

Og mange for mindre da ridderkors bar.

Tre gange i ugen tilrette blir sat

en skaal med det fedeste saapevand i.

– raskt gjør de deilige bobler sig fri.

De svæver saa luftig og let op mod sky,

og springer de – ikke en kat vil dog fly.

Fra venstre til høire ar Sandefjord

snud om;

– Hr. Kvam var dog sandelig ikke saa

Dum.

g.

Lærer Kvam var, høsten 1892 fremdeles med i ligningskommmisjonen, som sekretær i henhold til en annonse i Vestfold^[150] 27 oktober dette året:

Oplysning

til ligningskommissionen om formue og indtægt bedes indsedt til underegnede inden denne maaneds udgang. Sekretæren, lærer Kvam, vil veilede ved oplysningernes affatelse i henhold til de udfærdigede schemata.

Sandefjords Ligningskommission

26. oktbr. 1892.

Johan Bredal

Det er ikke helt klart hvilken vei man ønsket å støtte, men denne annonsen stod på trykk i Vestfold^[151] 23 desember 1892:

Veibazaren

aabnes i aktiemeieriets store sal

3die juledag kl. 3 eftermiddag med foredrag. Mange vakre og nyttige gjenstande til udlodning saasom: Sofa,stort speil med konsul, komode, kaminstol, gyngestol, hengelampe, sort sæle, slædefeld, seilbaad, flere andre hvoribland et damegulduhr, taffeluhr, vekkeuhre m. m. m.

Bazaren holdes aaben 4de, 5te og 6te juledag fra kl. 5. Hr. Lærer Kvam vil holde fredrag 4de juledag klokken 7.

Musik og forresten avvekslende underholdning hver aften.

En særdeles righoldig tombola med gevinster lige op til 6 a 8 kr.

Kafe. Rimelige priser.

Veibasaren fortsatte i januar 1893, slik man kan se av en annonse i Sandefjords Tidende^[152] 31 desember:

Husk Veibazaren

der holdes aaben 2den, 3die og 4de Januar fra Kl. 5. Mange vakre og nyttige Gjenstande til Udlodning.

Stor Tombola. God Kafe.

Trækning paa en Julekage og Kjøretur hver Aften.

Musik og afvexlende Unnderholdning

Senvinters 1893 har Ragnvald Kvam funnet seg et nytt økonomisk ben å stå på – han skaffer seg et forsikringsagentur og averterer i Sandefjords Tidende^[153] 2 mars 1893:

Den gjensidig norske Folkepensionskasse

«Glitne»

tegner

Alderdoms-, Enke- og Innvalidepensioner, Udstyrs, Begravelses- eller Livsforsikring

Til billigste Præmier.

Indskud for fremtidig Forsikring modtages paa Sparebankvilkaar

Det norske

Garantiselskab

overtager Garantiforsikringer for Perosner i Statens, Kommuners og privat Tjeneste.

Selskabet forpligter sig til at erstatte ethvert direkte Tab, som paaføres Principalen ved Uredelighed af Forsikrede forsaavidt angaar Midler som er ham betroet i hans i Policen nævnte Stilling.

Billigste Præmier

Hovedkontor: Storthingsplads 4.

Agentur i Sandefjord og Omegn Lærer R. Kvam

Arbeidersamfundet fortsatte, med Kvam som midlertidig forman, men i litt av en identitetskrise, slik det kan gå frem av en annonse i Sandefjords Tidende^[154] 11 mars 1893:

Arbeidersamfundet

Ekstraordinær Generalforsamling af-holdes i Samfundets Lokale Onsdag den 15de Marts førstkommende Kl. 8 Aften.

Til Behandling foreligger:

«Bør Arbeidersamfundets Virksomhed fortsættes eller indstilles indtil videre eller bør Samfundet antage et andet Navn med delvis forandret Program.»

Samtlige Medlemmer anmodes om at afgive Møde.

R. Kvam

p. t. Formand.

Ved Samlagets Generalforsamling 22 april ble Kvam gjenvalgt som vara-revisor^[155].

Arbeidersamfundet hadde også generalforsamling, det skjedde 20 september 1893, forteller Sandefjords Tidende^[156] 23 den måneden, og der ser man Kvam trer tilbake fra styret:

Sandefjord, 23. September

I Generalforsamlingen i Arbeidersamfundet Onsdag, forkastedes Forslaget om at nedlægge Samfundet med 17 mod 3 St.

Til nye Medlemmer af Bestyrelsen valgtes:

Lærer Hegna

Julius From og

Skomager Gade

De udtrædende var:

Lærer Kvam

Vognmand Haavaldsen og

Murer Eliassen.

De gjenstaaende er:

Sagfører Kraft og

Sløidlærer Sørensen

Til Formand valgtes:

Lærer Hegna

I et representantskapsmøte beskrevet i Sandefjords Tidende^[157] 5 oktober 1893, får man vite at «Som midlertidig Kommunerevisor i stedet for Hr. Lærer Kvam valgtes Kjøbm. Chr. Jensen».

Så ser man ikke noe til Kvam på et halvt år, frem til 17 mars 1894, da Vestfold^[158] trykket ligingen for det året. Denne gangen er Kvam uten formue, har 1500 kroner i inntekt, skatter i klasse 2, og skal betale 75,40 kroner.

Ved neste ligning, trykket i Sandefjords Blad^[159] 9 mars 1895, er Kvams inntekt anslått til 2000 kroner, formuen til null, og skatten til kr 120,10.

Så forsvinner Ragnvald Kvam fra avisene igjen, denne gangen neste to år, før han dukker opp i Sandefjords Blad^[160] 20 februar 1897, da den trykket årets ligning. Det første man kan merke seg er at R. Kvam har fått nytt yrke – han er nå Inspektør. Inntekten er steget til 2500 kroner, han er fortsatt i klasse 2, og betaler 208,91 i skatt – hvorav 30 til statskassen.

I desember 1900^[161] var det, igjen, folketelling. I denne finner man Rognald Kvam, enkemann, inspektør for et livsforsikringsselskap, alene om bord i Kommandøren^[162] i Bergen havn. Det vil si, alene er ikke rette ordet – det var 166 mennesker om bord, smått og stort medregnet.

I samme folketelling^[163] finner man sønnen Ragnar i Sandefjord – han bor hos morforeldrene Gjerth og Mathilde Halvorsen i Strandvejen, gård nummer 58. Der bor også tantene – Ragnvald Kvams svigerinner – Aasta Halvorsen, som var 18 og kassererske i et hotell, og 14 år gamle Olga Halvorsen.

I 1910^[164] var Rognald Kvam flyttet til Hegdehaugsveien 24 i Kristiania, han var fortsatt forsikringsinspektør, enkemann og bodde sammen med sønnen Ragnar som var begynt å studere jus.

Livsforsikringsinspektør Rognald Kvam døde, omkring 71 år gammel, av hjertelammelse. Han bodde da i Ole Vigs gate 14 i Kristiania. Han hadde legetilsyn da han lå på de siste – men for 100 år siden var det begrenset hva medisinerne kunne gjøre. Han gikk bort 2 oktober 1920 og ble bisatt^[165] 8 samme måned – med kremasjon klokken ½ 3 samme dag.

Det er ikke funnet noen egentlige nekrologer, men Sogns Avis^[166] husket ham i en liten notis flere år senere, 22 november 1929:

Eit sogelag er no under emning i Aurland, og der er stor interesse i saki. Lektor Knut Lid har byrja samla tilfang til ei bygdebok. Avlidne lærar og inspektør Rognald Kvam gjorde ogsaa godt fyrebuande arbeid for bygdeboki.

På den annen side, bygdeboken var kanskje ikke så imponert av Kvams bidrag, for på side fem i boken skriver forfatteren:

«Lærar Rognald Kvam var òg sogeinteressert, og arbeidde noko på Riksarkivet, men då han hadde vanskar med den gotiske skrifti, las han helst prenta kjelder»^[167].

Dette er ikke et forsøk på å spore Ragnvald Kvams efterslekt, men man kan jo notere seg at han,, ved folketellingen i 1920^[168], er bosatt i Kong Halfdans Gate i Tønsberg. Han er blitt cand. jur. – og arbeider som redaksjonssekretær. Men han har funnet seg en kone fra Sandefjord – som alle fornuftige menn gjør – og har tre barn: Magnar, født i 1917; Liv i 1919 og en navnløs som antagelig var nokså nyfødt på denne tiden. Og han har en rimelig økonomi: ekteparet har råd til å holde seg med en enepike, 24 år gamle Ester Maria Blomkvist fra Sverige.

1. Aurland sokneprestembete, AV/SAB-A-99937/H/Ha/Haa/L0007: Ministerialbok nr. A 7, 1842-1853, s. 54
   

   Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/kb20070302610328 ↑

   
   
2. Aurland sokneprestembete, AV/SAB-A-99937/H/Ha/Haa/L0009: Ministerialbok nr. A 9, 1859-1879, s. 20
   

   Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/kb20070109370174 ↑

   
   
3. https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01038235001786 ↑
4. https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01052175002035 ↑
5. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18770808_16_62_1 ↑
6. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18770829_16_68_1 ↑
7. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18781019_24_84_1 ↑
8. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18780403_24_27_1 ↑
9. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18781109_24_90_1 ↑
10. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18790108_18_2_1 ↑
11. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18790118_18_5_1 ↑
12. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18790208_18_11_1 ↑
13. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18790405_18_27_1 ↑
14. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18790409_18_28_1 ↑
15. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18790416_18_30_1 ↑
16. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18791001_18_78_1 ↑
17. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18791122_18_93_1 ↑
18. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18800414_19_30_1 ↑
19. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18800519_19_40_1 ↑
20. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18800612_19_47_1 ↑
21. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18801002_19_79_1 ↑
22. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18801016_19_83_1 ↑
23. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18810126_20_7_1 ↑
24. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18810302_20_17_1 ↑
25. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18810409_20_28_1 ↑
26. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18811123_1_1_1 ↑
27. https://snl.no/Vestfold_-_Sandefjord_Dagblad ↑
28. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18811210_20_98_1 ↑
29. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18811217_1_8_1 ↑
30. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18820304_21_18_1 ↑
31. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18820304_2_18_1 ↑
32. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18820415_2_29_1 ↑
33. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18830113_22_4_1 ↑
34. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18830117_22_5_1 ↑
35. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18830310_3_20_1 ↑
36. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18830411_3_28_1 ↑
37. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18840116_23_4_1 ↑
38. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18840305_23_18_1 ↑
39. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18840416_23_29_1 ↑
40. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18840716_4_55_1 ↑
41. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18841018_4_82_1 ↑
42. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18841029_4_85_1 ↑
43. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18841112_4_89_1 ↑
44. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18850121_24_6_1 ↑
45. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18850225_5_16_1 ↑
46. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18850506_5_35_1 ↑
47. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18850513_5_37_1 ↑
48. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18850520_24_39_1 ↑
49. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18851021_24_83_1 ↑
50. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18851104_5_87_1 ↑
51. https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01053271002028 ↑
52. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18860127_25_8_1 ↑
53. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18860206_6_11_1 ↑
54. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18860303_6_18_1 ↑
55. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18860313_6_21_1 ↑
56. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18860505_25_36_1 ↑
57. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18860515_6_38_1 ↑
58. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18860519_6_39_1 ↑
59. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18860519_25_40_1 ↑
60. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18860526_6_41_1 ↑
61. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18860616_6_47_1 ↑
62. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18860828_25_69_1 ↑
63. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18860925_25_77_1 ↑
64. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18861103_6_87_1 ↑
65. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18861127_6_94_1 ↑
66. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18870101_7_1_1 ↑
67. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18870129_7_9_1 ↑
68. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18870219_7_15_1 ↑
69. Hun var gift med Sandefjords-danseren Johan Kristian Horda-Hauge, se https://mittsandefjord.xyz/johan-kristian-horda-hauge/ ↑
70. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18870309_7_20_1 ↑
71. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18870413_7_30_1 ↑
72. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18870416_7_31_1 ↑
73. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18870504_7_36_1 ↑
74. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18870511_7_38_1 ↑
75. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18870518_7_40_1k ↑
76. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18871001_7_79_1 ↑
77. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18880306_8_28_1 ↑
78. Sandefjord kirkebøker, AV/SAKO-A-315/F/Fa/L0002: Kirkebok, 1880-1894, s. 189
    

    Brukslenke for sidevisning: https://goto.digitalarkivet.no/kb20060628070068 ↑

    
    
79. Sandar kirkebøker, AV/SAKO-A-243/F/Fa/L0008: Kirkebok, 1862-1871, s. 198
    

    Brukslenke for sidevisning: https://goto.digitalarkivet.no/kb20051018041147 ↑

    
    
80. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18880519_8_58_1 ↑
81. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18880925_8_112_1 ↑
82. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18880929_27_102_1 ↑
83. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18881103_8_129_1 ↑
84. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18881211_8_145_1 ↑
85. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18881218_8_148_1 ↑
86. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18881229_8_152_1 ↑
87. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18890214_9_19_1 ↑
88. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18890323_28_35_1 ↑
89. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18890406_9_41_1 ↑
90. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18890406_9_41_1 ↑
91. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18890502_28_51_1 ↑
92. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18890518_28_58_1 ↑
93. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18890518_9_57_1 ↑
94. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18890618_9_68_1 ↑
95. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18890620_9_69_1 ↑
96. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18890625_28_74_1 ↑
97. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18890625_9_71_1 ↑
98. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18890718_28_84_1 ↑
99. https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01053271002170 ↑
100. https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01052804001396 ↑
101. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18890912_28_108_1 ↑
102. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18891005_9_115_1 ↑
103. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18891012_9_118_1 ↑
104. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18891012_28_121_1 ↑
105. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18891019_9_121_1 ↑
106. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18891022_9_122_1 ↑
107. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18891031_9_126_1 ↑
108. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18891109_28_133_1 ↑
109. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18891128_9_138_1 ↑
110. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18900104_10_1_1 ↑
111. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18900208_29_16_1 ↑
112. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18900215_29_19_1 ↑
113. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18900218_29_20_1 ↑
114. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18900220_29_21_1 ↑
115. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18900308_29_28_1 ↑
116. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18900430_1_47_1 ↑
117. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18900506_29_49_1 ↑
118. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18900513_29_52_1 ↑
119. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18900520_29_54_1 ↑
120. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18900520_1_54_1 ↑
121. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18900607_1_61_1 ↑
122. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18900607_29_61_1 ↑
123. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18900918_1_105_1 ↑
124. Sandefjord kirkebøker, AV/SAKO-A-315/F/Fa/L0002: Kirkebok, 1880-1894, s. 87
     

     Brukslenke for sidevisning: https://goto.digitalarkivet.no/kb20060628060542 ↑

     
     
125. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18901108_1_127_1 ↑
126. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18901118_1_131_1 ↑
127. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18901211_1_141_1 ↑
128. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18901220_29_145_1 ↑
129. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18901220_1_145_1 ↑
130. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18901223_29_146_1 ↑
131. https://www.digitalarkivet.no/census/apartment/lf01052804000583 ↑
132. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18910124_11_10_1 ↑
133. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18910221_11_20_1 ↑
134. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18910221_11_20_1 ↑
135. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18910228_11_23_1 ↑
136. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18910307_30_28_1 ↑
137. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18910321_11_32_1 ↑
138. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18910430_11_45_1 ↑
139. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18910520_11_52_1 ↑
140. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18910716_11_76_1 ↑
141. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18911112_11_127_1 ↑
142. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18911128_11_134_1 ↑
143. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18911219_11_143_1 ↑
144. Sandefjord kirkebøker, AV/SAKO-A-315/F/Fa/L0002: Kirkebok, 1880-1894, s. 241
     

     Brukslenke for sidevisning: https://goto.digitalarkivet.no/kb20060628070117 ↑

     
     
145. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18920130_31_13_1 ↑
146. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18920202_31_14_1 ↑
147. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18920301_3_26_1 ↑
148. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18920430_3_50_1 ↑
149. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18920723_31_98_1 ↑
150. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18921027_12_124_1 ↑
151. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18921223_12_148_1 ↑
152. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18921231_31_189_1 ↑
153. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18930302_32_33_1 ↑
154. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18930311_32_38_1 ↑
155. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18930422_32_59_1 ↑
156. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18930923_32_143_1 ↑
157. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18931005_32_150_1 ↑
158. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18940317_14_32_1 ↑
159. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordsblad_null_null_18950309_2_29_1 ↑
160. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordsblad_null_null_18970220_4_21_1 ↑
161. https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01100021021374 ↑
162. D/S «Kommandøren» var et kjent dampskip tilhørende Fylkesbaatane i Sogn og Fjordane. Skipet ble bygget i 1891 og gikk i fast rute mellom Bergen og Sogn. Kaptein Sletten, som førte skipet ved folketellingen i 1900, var høyst sannsynlig Ingebrigt Sletten fra Lindås. Kilde: Google AI: https://share.google/aimode/8R2nag7DFNLCWR4pW. ↑
163. https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01037133004075 ↑
164. https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01036392039244 ↑
165. Fagerborg prestekontor Kirkebøker, AV/SAO-A-10844/F/Fa/L0008: Kirkebok for døde, 1917-1938, s. 24
     

     Brukslenke for sidevisning: https://goto.digitalarkivet.no/kb10041111030030 ↑

     
     
166. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sognsavis_null_null_19291122_4_88_1 ↑
167. (Ohnstad, Anders; Aurland Bygdebok, Aurland: Sogelaget, 1962; p 5; https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2014071005019) ↑
168. https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01073802006594 ↑