Vestfold[1], 17 mai 1884
Syttendemajsang.
Syttende maj! som et ildnende kvad
atter og atter i dagenes rad
kommer du til os. Du straler sa skjønt
i mindernes glans og i vårens grønt.
Hvad er det, som gir dig slig underlig
magt,
– som har i dit åsyn slig alvor lagt,
men også en jubel, så små og stor
fra Næsset til Kap blir et jubelkor.
Vi føler det vist. Men vil nogen ha svar,
da vis ham naturen, thi majdagen var
en strålende vår efter vinterkår
i mere end firehundrede är.
Som bækken, der dansende skummende
slår
sig vej udfor lien og efterpa går
– i jevnere fart, men dog altid med
sang
henover den spirende, grønskende vang.
Så vågned vi op hin velsignede vår,
vort folkeliv fosset som bækken i vår
og skummende brød det sig form og vej
trods fordommens mur og Europas nej.
Og derfor et hurra i rungende kor
fra kvinde og mand og fra små og stor
for syttende maj, som jo stråler så
skjønt
i mindernes glans og vårens grønt.
L. B.
Vestfold[2], 17 mai 1884
17de Maj-sang!
Saa har vi atter dagen her,
vor friheds-dag, vort friheds-minde,
vi atter ser den tryg fremrinde
opover Norges fjeld og skjær.
Enhver Norrøner godt den huer,
og Norges løve endnu truer,
hver usling, der vil prøve paa
vor højtidsdag at styrtet faa.
Brudt er nu hvert et tvangens baand,
hvormed vi længe laa fastlænket,
og som i sekler usselt krænket
Norvegrs gamle friheds aand.
Frit tør nu hver en Nordmand tale,
og i hans lune, milde dale
gror blomster, der blev plantet af
de gamle, som os lykken gav.
Oplys hver vraa, du frihedssol!
Du er saa kjendt, saa kjær i lande;
du evigt paa vor fjeldtind stande
og kaste skinnet om vor pol!
Da hjælper ei om nogen klæder
sig til en Thøkk og ikke græder.
Vi har jo længst vor Gud fra Hel,
Men virker nu til landets vel.
Vi samles da til glædes-lag nu,
medens Vaar gjør liv i skove,
vi vil som Nordmænd alle love
at elske dig, du kjære dag!
Og om de hæderskronte fædre,
der landets vilkaar kunde bedre,
vi flokkes vil i tanken fro,
og lig dem være Norge tro.
Hurra, da for vor stolte dag
og for den skat, som den os bragte,
for hver og en, der venlig rakte
en haand at støtte elsket sag!
Hurra, for Norges frie fane;
den stedse vei til hæder bane!
Hurra, for baade ret og skjel!
Hurra, for landets sønners vel!
Thoralv Klavenæs