Sandefjords Tidende[i] melder, 16 mai 1875:
Det var for et Aars Tid siden paa Tale her, at det kunde i mange Henseender være høist ønskeligt og rimeligvis ogsaa rentabelt, om man anskaffede et Dampskib, saa at man ikke skulde være indskrænket, saaledes som Tilfældet har været hidtil, til kun i 3 a 4 Sommermaaneder at nyde de Behageligheder og Goder, sum en regelmæssig Dampskibsfart fra Byen medfører for denne.
Medens alle dengang vare enige om det Hensigtsmæssige og Nyttige i Foretagendet, kunde man imidlertid ikke komme til nogen Enighed om at sætte det iværk.
Det er derfor glædeligt at erfare, at 3 Mænd her paa Stedet, nemlig Agent Linaae, Jernstøberieier Lyhman og Kjøbmand P. C. Pedersen nu have skredet til at realisere Planen.
De have nemlig kontraheret med Eriksbergs mekaniske Værksted ved Göteborg om, at dette bygger en Dampbaad som Vare- og Passagerskib af prima svensk Jern og efter norsk Veritas Bygningsregler.
Fartøiet skal være 80 Fod langt, 16 Fod bredt og have 8 Fods Dybde samt forsynes med Forstærkninger for Isbrydning og Buxering. Det skal have en kombineret Høi og Lavtryks Dampinaskine paa Minds 20 Hesters Kraft efter nyeste og mest kulbesparende Princip samt med Surfacerondensator.
Dampskibet, som skal være færdigt senest 15de Oktober d. A, tænkes strax sat i Fart herfra paa Kristiania samt andre Steder, og ligesom man vil holde det i Vare og Passagerfart den længst mulige Tid af Aaret, saaledes vil det ogsaa blive disponibelt for Buxering.
Det er Dhrrs Mening at sette Taxterne saa billigt, som Omstændighederne tillade. – Vi holde os overbeviste om, at dette Foretagende baade fortjener at mødes og vil blive mødt med al mulig Interesse fra saavel de Handlende som hele Befolkningens Side, og der er vel neppe nogen Tvivl om, at de Aktier i Dampbaaden, som det er Meningen at udbyde til Handlende og Skibsredere, ville finde rask Afsætning».