Sandefjord i amerikanske aviser

 

The New York Herald^[1], 20 juli 1860

«Lauritz Ferdinand Grow, 35, fra Sandefjord døde på New York City Hospital 22 juni 1860»

Decorah-posten^[2], 28 november 1874

Om Stormen og Stormfloden 21de og 22de Oktober

….

«Fra Sandefjord meddeles, at en Brig som kom ind fra Søen uden Lods,blev, uagtet den havde faet begge sine Ankere du, kastet mod Bryggen, hvor den led en del Skade».

Decorah-posten^[3], 2 mars 1876

«Jernbanen gjennem Grevskaberne. Deputerede fra Skien, Porsgrund, Laurvig, Sandefjord, Tønsberg, Holmestrand var den 20de Januar samlede i Laurvik til endelig Ordning af Distrikternes Bidrag. Bidraget for Bratsberg vil være tilveiebragt næste Uge. Paa Grevskabernes Bidrag 100,000 Spd. mangler 30,000 Spd. som antages tilveiebragt inden 29de Januar».

Decorah-posten^[4], 8 februar 1877

«Kaptein Gulbrandsen Fører af Brig Aarvak af Sandefjord paa Reise fra Newcastle til Helsingøer med Kul, hvilket Skib forlodes i kantret Tilstand og med kappede Master.

Kapteinen reddes ved Hjælp af en Line ombord i Juno, Kaptein Jensen af Helsiingøer og landsattes ved Lodsbaad paa Jæderen. Det øvrige Mandskab reddedes af en tilsynelatende norsk Brig hvor dette er landsat vides ikke. Kaptein Guldbrandsen beretter at han sidstleden Onsdag Kl. Omtrent 3 ¼ Eftermiddag under Storm af SO saa en Brig gaa rundt og forsvinde ca. ¾ Kabellængde fra hans eget Skib. Nødskrig hørtes men i den hjælpeløse Tilstand, hvori hans eget Skib befandt sig, kunde intet gjøres for de Ulykkelige. Briggen var tilsynelatende norsk, gammel, ballastet, sortmalet udvendig og mørk anstrøget invendig».

Decorah-posten^[5], 22 februar 1877

««Spörgsmaalet om Deling af Sandeherreds Prästeembede, saaledes at Sandefjords By overgaar til eget Sognekald, forhandles i denne Tid mellem vedkommende Authoriteter. I Sandeherreds Kommunebestyrelses Eerklæring over denne Sag omtales, efter hvad Varden beretter, «Sandefjords store Indtægter gjennem Brændevinssamlaget, hvoraf», bemærker Sandeherreds Kommunebestyrelse, «lettelig det Fornødne til Kirken og Præsten vilde kunne dækkes»»

Decorah-posten^[6], 18 oktober 1877

«Det äldste Fartöi i Verden er, mener Pariserbladet «Figaro», det norske Barkskib «Petrus», der for Øieblikket henligger i Dieppes havn og som har den ærværdige Alder af 93 Aar. Skibet, der tilhører A. C. Jacobsen m. Fl. Tønsberg, gik nemlig af Stabelen i Sandefjord i 1784. I den Anledning bemærker «Dagli. Alleb.», at der er et svensk Fartøi, som gjør «Petrus» Ancienneteten stridig, nelig Göteborgskibet «Winona», bygget i Halmstad i 1871 og ført af Kapt. O. Engstrøm».

Decorah-posten^[7], 25 oktober 1877

«Nyt Svovlbad. I Sandefjord tænkes paa Anlæg af et nyt Svovlbad, ikke i den Tankes at kappes med den bestaaende Badeanstalt, men i den Hensigt at være til Nytte og Behagelighed for Byens og Omegnens Befolkning og aabne en for alle unødvendige Baand fri og tillige billigere Adgang til at nyde Badets Goder».

Decorah-posten^[8], 12 December 1877

«Norge

Dødsfald. En af Sandefjords ældste Borgere, Knud Heidemark, er afgaaet ved Døden i en Alder af over 85 Aar».

Decorah-posten^[9], 9 juli 1879

«Indviklet Familieforhold. En geologisk Samler har meddelt følgende Uddrag af et Slægtregister: Petra Wright, som var gift med Knud Oppen Heidemark, var en datter af Pastor Johan Anton Wright, som var gift med sin Søsterdatter, Johanne Heidemark. Altsaa var Petrea Wrights svigermoder ogsaa hendes Tante og Bedstemoder, thi Knud Oppen Heidemarks Moder var Søster til Johan Anthon Wright (død 4de November 1833 som Sognepræst til Hedrum), hvis endnu levende Børn er bemeldte Petrea Wright i Sandefjord, Enke efter den i 1877 afdøde Knud Oppen Heidemark».

Decorah-posten^[10], 10 september 1879

«Nedbränt Dampsag. «Gogsjø Dampsag», beliggende en god Kvartmil fra Sandefjord, er ifølge «Sandefjords Tid» fuldstændig nedbrændt Natten mellem Torsdag og fredag. Kl. 8 Torsdag Aften sluttedes Arbeidet som sædvanligt, og man opdagende da intet Mistänkeligt, ligesom heller ikke den tæt ved Sagen boende Formand formaar at afgive nogen Forklaring om Ildens Opkomst. Dampsagen skal være assureret i den almindelige Brandforsikring for 118.000 Kr. En Del i den sidste Tid opskaarne Materialer brændte, uden at være forsikrede. Dampsagen eiedes tidligere af et Interessentskab, men tilhøre nu Hr. Værkseier Weirød».

Decorah-posten^[11], 2 november 1879

«- Et telegram fra London melder Rderiet i Sandefjord at Barkskibet «Columbs» er ankommet til London fra Metis ved Kvebek forrige Søndag. Desværre meldte Telegrammet tillige, at Skibes Fører Kaptein Andresen (hjemmehørende paa Marum i Sandeherred) er under <reisen skyllet over bord af Braadsjø»

Decorah-posten^[12], 24 desember 1879

«Storthingsvalg

Valget for Arendal og Grimstad fandt Sted i Arendal den 6te Novbr. Til Repræsentant valgtes Overretssagfører Ole Schrøder. Til Suppleant Skibsrheder Christen Bøe.

Valget for Laurvik og Sandefjord fandt Sted den 27de Novbr. Til Repræsentant Politimester i Laurvik Jens Thuesen. Til Suppleant Sognepræst Th. G. A. Angell.

Med dette Valg er Landets Storthingsvalg for næste tre Aar afsluttet»

Grant County Herald^[13], 12 august 1880

«A Viking’s Ship

The Egyptians build themselves palaces for tombs, the wild sear-rovers of the North were buried with their ships. During last January a discovery was made at Sandefjord, in Norway, which resulted in the exhuming of the funeral vessel of some grand old Viking, whose fleet was once, perhaps, the terror of the northern seas. Near the bathing establishment at Sandefjord, there is a tumulus locality known as Kings Hill. Under this, tradition averred that a mighty king had been buried with costly treasures about his body. Till lately, either owing to superstition or some similar sentiment, the remains had apparently lain undisturbed. In the early part of this year, however, the peasants on whose land the tumulus was situated began to sink a well. On reaching some timer they prudently summoned the services of an able antiquary, and under his guidance the whole body of the old Viking vessel was revealed, seventy-four feet long from stem and stern, sixteen feet broad midship, and with twenty ribs. This is far larger and more complete than the ancient vessel discovered in 1863 at Nydam, and in 1867 at Tune.

It is evident that when the burial took place the sea (which is now a mile away) washed the base of the tumulus. The craft is placed with her stem toward the sea, so that when the Great Father should call him, the chieftain might start fully equipped from his tomb. Among the articles found in the vessel were some smaller boats, a quantity of oars, and some shields range along the free-board, and too thin to be used for any but ornamental purposes. On entering the funeral chamber, the explorers were disappointed. Some one, either in ancient or modern days, had been here before them, and had carried ff all he more cherished treasures. Bones of men, horses and dogs, together with various utensils, drinking cups, etc, were, however, found. The tumulus is supposed to date from about the year 800, when Charlemange was Crowned Emperor of Rome, and when Norway was still divided between the wild chieftains and sea-kings.

It is to be regretted that the vessel has been in any way despoiled previous to the late discovery, for in this age of archæological enthusiasm each article would have been the subject of interesting investigations. So much of the ship and its equipment remains, however, as to show exactly the kind of vessel wherewith the old Norsemen ravaged the coasts of Europe, and even made their way to America. The greater part of the mast, which seems to have been measured about twenty-two feet, still remains. Remains of sails and of tackle are frequent, as all fragments or complete specimens og ship’s utensils and divisions, the place and application of which it will be the difficult task of antiquarians to solve. Several wooden articles of peculiar form have been found in excellent preservation, and fashioned with remarkable skill. That those articles, which are one and a half foot in length, were sed as grooves through which the ropes passed is evident from the fact that their circular openings are much worn by use – a proof, at the same time, that this ship must have frequently plunged the sea before finding a last resting-place in the grave mound. How these pieces of wood, which are constructed of excellent oak, were fastened to the mast or the body of the ship is a problem the solution of which will be of great interest. If this point is successfully cleared up, we will obtain a hitherto unexpected insight into the method in which a Norwegian Viking ship was handled during manæuvers in the eighth and ninth centuries.

Whatever their methods of navigation were, we know that the Vikings covered the sea with their vessels, and spread terror and desolation over every country that they could reach. During the space of two hundred years they often invaded Scotland and Ireland, and made incursions on the coasts of Bixonia, Courland, and Pomerania. Already feared before the time of Charlemagne, they became more terrible as soon as this great monarch’s eyes were closed. He is known to have shed tears on hearing that these barbarians had, on occasion, defied his name, and all the precautions he had made to oppose them. He forsaw what his people wold suffer from their courage under his feeble successors. And never was presage better grounded.. They soon spread, like a devouring flame, over Lower Saxony, Friesland, Holland, Flanders, and the banks of the Rhine as far as Mentz. They penetrated into the heart of France, having long before ravaged the coasts. They found their way up to Somme, the Loire, the Garonne, and the Rhone. Within the space of thirty years they frequently pillaged and burned Paris, Amiens, Orleans, Poitiers, Bordeaux, Toulouse, Saintes, Angouleme, Nantes and Tours. They settled themselves in Camargue, at the mouth of the rhone, from whence they wasted Provence and Dauphiny as far as Valence. In short, they ruined France, levied immense tribute on its monarchy, burned the palace of Charlemagne at Aix-la-Chapelle, and in conclusion, caused one of the finest provinces of the kingdom to be ceded to them. They often carried their arms in Spain, and even made themselves dreaded in Italy and Greece. They no less infested the North than the South with their incursions, spreading everywhere desolation and terror. Sometimes they were as furiously bent on their mutual destruction as on the ruin of other nations; sometimes, animated by a more pacific spirit, they transported colonies to unknown or uninhabited countries, as if they were willing to repair in one pace the horrible destruction of human kind occasioned by these furious ravages in others.

The manner in which the lands were parcelled out in Denmark and Norway evidently shows that there was directed toward this one end og having a powerful maritime force. Each division, whether more or less considerable, derived its name from the number of vessels it was capable of fitting out, and these names still exist in some places. In the history of Denmark may be seen the particular taxes imposed, and the number of ships of which their fleets were composed. At first they were inconsiderable, but in proportion as the chiefs who followed this piratical profession were enriched by it, the Northern seas were soon covered with one or two hundred vessels, or still more numerous squadrons. We read in history of a fleet of seven hundred ships, commanded by Harald, surnamed Bluetooth, King of Denmark, and a Norwegian earl named Hakon. This number is no greater than what we often find in the fleets of the following reigns, and, besides, it is certain that the vessels of which it considered were but small.

The first we hear of were only a kind of twelve oared bark; they were afterward built capable of containing a hundred or a hundred and twenty men, and these were very common I the eleventh and twelfth centuries. The northern kings also sometimes constructed vessels of an extraordinary size, but these were rather for show than defense. Such was that of Harald Harfagra, a long ship which the chronicles mention with admiration under the name of the Dragon. This is the Harald of whom it is said that he made a vow neither to comb or cut his hair until he had subdued the whole of Norway, and as it took him several year to do this, it grew so long and thick that he was called Harald hinn Lufa, Harald the Hirsute. Having finally accomplished the object of his wishes, and being on a visit at Jarl Ragnvald’s, in More, he took a bath, of he no doubt stood very much in need, and afterward combed his hair, and for Ragnvald to trim it for him. His appearance was so much changed for he better by these cleaning operations that Ragnvald gave him the surname of Harfagra, by which he is known in history – Harald hinn Harfagra, Harfagra, Harald the Fair-haired, or as he might be termed in English, Harald Fairfax. King Olav Tryggvason had a ship of the same description as that of Harald, name the Long Serpent. The chronicles say it was very long, large, and high, and of a most durable construction; a serpent or dragon was varved on its plow, and both that and its poop were gilded. It carried thirty-four banks of rowers, and was, they add, the finest and largest ship that been ever seen in Norway.

As soon as a prince had attained his eighteenth or twentieth year, he commonly requested of his father a small fleet completely fitted out, in order to achieve with is followers some adventure that might be productive of glory and spoil. The father applauded such an inclination in his son, as indicating a rising courage and heroic mind. He gave him ships, the command and crew of which mutually engaged not to return unless adorned with laurels and loaded with plunder. The nation became the first object of their resentment from which they had received any injury; and frequently their principal aim was t make reprisals on some province which served for the retreat of other corsairs. If the fleets of two different nations meet by chance in their voyage, this was also an occasion for fighting which they never neglected.

The vanquished party were commonly put to death, though sometimes the conquerors were content to make them slaves; and often by a singular strain of generosity, which the love of glory was able to produce in minds in other respects so ferocious, if the enemy that fell in their way had fewer ships than themselves, they set aside part of teir own vessels, that so engaging upon equal terms, the victory might not be attributed to superiority of numbers. Many of them also regarded it as dishonorable to surprise the enemy by night. Sometimes the Chiefs thought it best to decide the dispute by single combat. In this case they landed on the nearest shore. If one of them happened to be disarmed or thrown down, he frequently refuses to receive quarter, and was killed on the spot; but if he had defended himself gallantly the victor granted him his life, demanded his friendship, adopted him for a kind of foster-brother, and mutually swore to preserve an eternal friendship. In token of this alliance the two heroes made incisions in their hands or arms, and besmeared their weapons with the blood; or mixing it in a cup, each of them, covering his head with a sod, drank of it, swearing that the death of the first of them who fell in battle should not pass unavenged.

Many of these piratical princes, whom success and custom had attached and habituated to his profession, never quitted it, but gloried in passing the remainder of their lives on board their ships. We meet with them sometimes, in their ancient histories, boasting that they never repose under a removable roof, nor drank beer in peace by their fireside.

The vessels of these corsairs were aways well provided with offensive arms, such as stones, arrows, cables, with which they overset small vessels, and grappling-irons to board them. Every individual was skillful in swimming; and as their engagements were seldom far distant from the shore, the vanquished party often saved themselves by swimming to land. Each band had its own peculiar stations, ports, palaces of rendezvous, and magazines, and many cities in the North owe their present prosperity to the advantage they had of affording them retreats. Such was Lunden I Scania, which, according to Adam of Bremen, contained great riches laid up there by the pirates. For a long time the kings themselves countenanced and shared their plunder by selling them the liberty of retiring into their harbors.

It is now generally conceded that the Northmen were the first discoverers of America, though for a long time the literary world seemed unwilling to admit the startling fact that a people who were erroneously supposed to have been without the pale of European civilization should have crossed the wild waves of the Atlantic, and trod the shores of this mighty continent ages before its name became associated with that of Columbus. In order to remove any further doubts on this point, Professor Rafn undertook the laborious task of publishing the original narratives of the voyages. Mallet, alluding to the professor’s labors in his Northern Antiquities, says” “We believe that no impartial person who has examined the documentary evidence given in the Antinquitates Amaricana wll any longer hesitate to acknowledge the claims of the Scandinavians to priority of discovery, though he may differ, as we di, very materially, from the learned antiquarians of Copenhagen respecting the light in which such a discovery ought to be regarded”

That the Northmen possessed a sufficient knowledge of seamanship to attempt a voyage across the Atlantic I unquestionable, for we know that during their piratical expeditions they frequently remained for weeks together at sea, and that trading voyages from Norway to Greenland, were of common occurrence, The part of America they were acquainted with, however, offered no inducement to free booters whose sole object was plunder, and but a very few even to traders, to undertake such a voyage, which, under the most favorable circumstances, must always have been attended with considerable risk and danger, had the Vikings and their hardy followers been aware that beyond the regions of vines and forests which they had discovered there lay another abounding in gold and silver and costly commodities, we might, perhaps, at the present day have seen a Norman dynasty reigning in Mexico. A mere accident in that age might have led some enterprising adventurers a few degrees further south, and given rise to a series of events resulting in the final conquest of the tropical regions of America by the sea-faring Scandinavians. It is useless, however, to speculate on what might have happened, or on the influence which such an event might have exercised. The discovery of America by the Northmen produced no results, and it was reserved for Columbus and adventurers of the sixteenth century to open a way for the development of this great continent”.

Decorah-posten^[14], 18 august 1880

«Vikingeskibet fra Sandefjord ankom følge «Dagbladet» for den 10de Juli Lørdag Morgen paa Pipervigsbugten, bugseret dertil fra Lahelle af en Hr. Treschow paa Fritzø tilhørende Bugserbaad. Den ene Halvdel af Skibet med dets for Transporten anbragte Underbygning blev om Natten kjørt op til Universitetets have ved Kristian den Fjerdes gade, hvor man allerede er ifærd med at opføre eet Opbevaringsskur for Baaden ved Siden af Tunebaadens Skur. Den anden halvdel af Skibet vil antagelig blive kjørt op til samme Sted inat».

Decorah-posten^[15], 22 september 1880

«Smaapluk.

– Vi modtog sidste Lørdag pr. Post fra Hr. Thomas Brown i Chicago et Kuriosum, nemlig en liden Splint af Vikingeskibet, der for nogen Tid siden blev udgravet i Sandefjord. Han havde faaet sig tilsendt et større Stykke fra sin Broder i Norge, og har delt samme i flere smaa Parceller hvoraf han godhedsfuld sendte os en. Tak! Det for os en dobbelt intereesse, da vi flere Gange har vandret over Gokstavhaugen, hvori Skibet befandt sig»

Decorah-posten^[16], 23 mars 1881

«- Efter de sidste Meddelelser i «Mgbl» forekommer Tilfælde af Tyfus (Nervefeber) i Byerne Sarpsborg, Fredrikstad, Svelvik, Horten, Tønsberg, Sandefjord, Hamar, Risør, Arendal, Bergen Throndhjem og Tromsø …»

Decorah-posten^[17], 14 september 1881

«- En «Kapgaaing» fandt ifølge Sfj. Tid. Sted i Sandefjord Søndag den 14de. Udholdenheden skulle være det bestemmende fremfor Hurtigheden. Den bestemte Veilængde ble derfor fastsat til 16,382 Meter, altsaa nær en og en halv norsk Mil. Til at tilbagelægge denne Vei indfandt siig i alt 15 idrætsmænd af forskjellig Alder fra 19 op til 46 Aar. De blev inddelte i tvende Klasser, og første Klasse kom til at bestaa af Mænd, alle over 22 Aar, medens 6 unge Herre under denne Alder ble henregnede til anden Klasse. Af de udsatte 6 Præmier faldt 3 paa hver Klasse. Deltagerne i første Klasse tilbagelagde Veien paa en Tid af fra vel 1 ¾ Time (1 Time 46 Min. 15. Sek.) til lidt over 2 Timer, og de 6 unge Mænd brugte fra 1 Time 42 Min. 49 Sek til 1 Time 53 Min. 21 Sek»

Decorah-posten^[18] 7, desember 1881

«- Om Vikingeskibet ved Sandefjord holdtes der den 9de f. M. i The British Association af Harris Stone et Foredrag. Man kunde vanskelig tænke sig, sagde han, at et Skib der saa saa godt du, og var saa vel konserveret, skulde være et tusind Aar gammelt, hvilket det utvivlsomt var. Det var ikke et meget forældet Fartøi med en primitiv og daarlig Konstruktion, men et smukt pynteligt Skib, der var godt bygget og udmærket afpasset til den Tjeneste, det skulde udfære, og Opfagelse af dette gamle Fartøi havde ikke givet noget Argument til Gunst for den Theori, at menneskeslægten nu stod paa et overlegent Standpunkt paa alle Industriens og Videnskabens Omraader. Det kunde ikke afgjøres om dette Skib var benyttet af de Vikinger, der plaggede de engelske Kyster til Aaret 1014 og man kjendte heller ikke Navnet paa den Viking, der havde eiet Skibet. Man kunde kun sige, at han havde levet i Tiden fa Slutningen af det niende til Midten af det ellevte Aarhundrede, og at han efter sin Død blev begravet i Skibet i et Slags Gravkamme eller en Høi, der var anbragt i Skibes Midte, men som senere maatte være plyndret, da man ikke havde fundet noget af Vikingens Vaaben og kun faa af hans Ben. Taleren beskrev derpaa nærmere Skibets Bygning og Konstruktion og fremhævede, at det i høi Grad fortjente yderligere at undersøges saavel af Arkeologer som af dem, der studerede Vikingeperiodens Historie».

Decorah-posten^[19], 21 februar 1883

«Sælfangsten har i det forløbne Aar givet godt Udbytte. Der var i alt udrustet 17 fartøier, 16 Dampskibe og 1 Seilfartøi. Af disse var to Dampskibe Capella og Vega hjemmehørende i Gøteborg, men expederedes fra Sandefjord. Af de øvrige var 7 fra Tønsberg, 3 fra Dammen, 2 fra Kristiania, 1 fra Moss, 1 fra Sandefjord og et fra Arendal. Det samlede Udbytte af Aarets Expeditioner er 105,000 Skind samt ca. 21000 Tønder Spæk og Tran. Af de enkelte Skibe fik Albert 15,170 Skind og 2600 Tdr. Spæk, Capella 14,081 Skind og 2500 Tdr. Spæk, Vega 12,000 Skind, Hekla 11,000 Skind. Cap Nor 10,430 Skind. Den mindste fangst gjorde Briggen Ishavet, der kun fik 500 Skind og 100 Tdr. Spæk. Udbytteets Værdi kan anslaaes til 1 ½ Mill. Kr. Isen laa iaar usædvanlig langt Syd, og Veiret var meget stormende».

Decorah-Posten^[20], 28 mars 1883

«Seilfangerflaaden er reist fra Tønsberg, 7 Dampskibe med omtrent 400 Mands Besætning, fra Sandefjord ligemange, og fra Arendal vil snart reise et».

Decorah-posten^[21], 4 april 1883

«Sandefjord Skifteret, 21 Februar 1883. – Afdøde Else Andrea Olsen, Enke efter Sømand Ole Christian Olsen, ogsaa kalde Else Rolluf efter hendes første Mand Rolluf Gjermundsen. Fraværende Arving, Søn af Arveladerens 1ste Ægtefælle Rolluf Gjermundsen, Hans Rollufsen, 24 Aar, i Amerika, hvor han skal være i Marinens Tjeneste, og fra hvem der senest er hørt fra hans Opholdssted i Philadelphia anmodes om at melde sig».

Decorah-posten^[22], 11 juli 1883

«Løssluppen Jernbanevogn. Forleden eftermiddag mellem Kl. 5 og 6 – skrives i «Sandefjords Tidendene» – kom en lastet Jernbanevogn, der ved Uagtsomhed var slppen løs paa Stationen, med en forfærdelig Fart gjennem Sandefjord, til dels medtagende de Grinde, der lukke, hvor Banelegemet gaar over Byens Gader, og standsede først paa det yderste Bryggehovedet, hvor en Lygtepæl sandsynligvis hindrede den fra at styrte i Vandet. Hvis Lygtpælen, der vistnok ikke er sat der for at stanse løbske Jernbanevogne, ikke havde staaet der, og dampskibet, der pleier at lægge til lige udenfor, havde været der med Passagerer om bord, saa kunde det have blevet et meget beklagelig Tilfælde. Forøvrigt behøver man ikke at sætte disse Muligheder, for at der under saadanne Omstændigheder kan ske Ulykke, da man maa anse det som et storartet Held, at ikke Mennesker eller Dyr tilfældigvis have befundet sig iveien for Vognen».

The Republican journal^[23], 9 august 1883

«Married

…

In New York, July 27th, Capt. Charles L. Whitney, of Winterport, and Miss Hulda M. Fredriksen, of Sandefjord, Norway»,

Decorah-posten^[24], 3 oktober 1883

«Sandefjords mekaniske Værksted er nedbrændt. Efter Sigende i «Vestfold» opkom Ilden i Værksteds-Bygningens østre Ende, hvor Støberiet var. Paa Værkstedeet var fortiden under Arbeide en hel Del Maskiner, hvoribland en større til Bakke Mølle i Vaaale omtrent var færdig. Tilbage af Værkstedets Bygninger staar nu kun en Olagsbod. Omtrent intet i de brændte Bygninger blev reddet. Saavidt vides, var saavel Bygninger som Inventariet assurerede».

Savannah morning news^[25], 24 april 1884

«Darien, April 21 – Arrived …

… Bark Vigilant (Nor),Hansen, Sandefjord;…»

Decorah-posten^[26], 30 april 1884

«10 dage alene ombord

En sørgelig lykke indtraf om bord i den i Sandefjord, Norge, hjemmehørende Jagt «Frithjof» paa dens Reise over Nordsjøen til Skotland i Februar Maaned. Fra Føreren af Jagten, A. M. Simonsen, er der nu til hans Hustru i Norge ankommet Brev, dateret den 5te Marts. I dette meddeler Simonsen, at han den 20d Februar ½ Mil fra Peterhead blev overfaldet af et Uveir, der rev Seilene i Stumper og forhindrede Indseilingen til nævnte Sted. Dagen efter mellem Kl. 5 og 7 Formiddag gik der over Jagten en Braadsjø, som skyllede hele Besætningen, fører med 3 Mand, der alle var samlede ved Roret, over bord, og alene Simonsen, der var saa heldig at faa fat i Hækken, kom op paa Dækket igjen, hvor han tumlede om med Dækslasten, indtl han besvimede. Forslaaet og haardt medtagen tilbragte Simonsen nu 10 dage drivende i Nordsøen, til dels surret til Masten af Frygt for at falde over bord, i Snefog og Storm og uden at have andet at leve af end Vand og Brød. Dækslasten, Rathuset og Rattet m. m. var revet over bord, og Fartøiet sprungen læk ovenbords. 2 Gangen drev jagten saa nær Norge at Simonsen habede at komme ind paa Kysten, men atter gik over Nordsøen, og udenfor Cranton erholdt han Lods og bjergede Jagten ind sammesteds, hvor den nu er under Reparation. Simonsen, der er under Lægebehandling paa Steder, vækker almindelig Opmærksomhed ved sin vidunderlige Redning.

Decorah-posten^[27], 10 september 1884

«Ved Sandefjords bad har der iaar til nu været 627 Badegjæster».

Decorah-posten^[28], 8 oktober 1884

«Norge

Hvalfangsten maa ansees afsluttet for iaar, idet Fangstskibene nu er returneret til sin Vinterstation. Dampskibene «Skjold» og «Værge» er ankommet til Sandefjord med en Fangst af 47 Hval, og «Thekla» med 1600 Tdr. Olje. Selskabet «Haabet»s Skibe er ankomnee til Vardø med et Fangstudbytte af 3300 Tdr. Olje. Idetheletaget maa Udbyttet af Hvalfangsten ogsaa iaar siges at være tilfredsstillende».

Decorah-posten^[29], 19 november 1884

«Direkte Dampskibsforbindelse mellem Finmarken og Skotland. Der er nu Udsigt til at en saadan Forbindelse vil komme istand. Skibreder J. M. Bryde i Sandefjord har nemlig i Glasgow indkjøbt et første Klasses dampskib paa mellem 400 og 500 Tonds dead weight, 11 a 12 Miles fart og udstyret med gode Passagerbekvemmeligheder. Dette Dampskib skal sættes i fast Rute mellem Skotland, Vestlandsbyerne og Finmarkskysten til Vadsø. Det skal være færdigt til Afleeering i Glasgow om 4 Uger og betales med Kr. 130,000».

Decorah-posten^[30], 28 januar 1885

«Hvalfangerdampbaaden «Verge» forlist. Indløbet Telegram til Dykkerkompagniets Kontor er Hvalfangerdampbaaden «Verge» af Sandefjord sidstleden Tirsdag Eftermiddag forlist paa de farlige og berygtede Rakkebaaer, der strækker sig en halv Mil ret us i Sjøen fra Frederiksværn. Den sank strax efter, antagelig paa 10 Favne Vand. Mandskabet reddedes i land i Skibets Baade.

«Morgenbladet» har modtaget følgende Korrespondance om Forliset:

Lillejulaften grundstødte og sank Hvalfangerdampskibet «Verge», til. Interessentselskabet «Skjold og Verge» af Sandefjord. De var ude paa Hvalfangst, gik fra Sandefjord Mandag Morgen men var ikke heldigt nok til at faa nogen Bør, hvorefter deet overnattede i Nevlunghan. Det var paa Retur til Sandefjord Tirsdag, da det i tyk Sjørøg og Taage og under stærk Strømsætning stødte paa Rakkeboerne og efter 20 Min. eler ½ Time sank».

Decorah-posten^[31], 8 april 1885

«Paa Sandefjords Brygge og havn har der nu, skriver «Vestfold», en Tid hersket Liv og Travlhed, idet den der stationerede Sælfangerflaade, som i denne Uge afgaar til Fangstfeltet, har været under Udrustning. Sælfangerflaaden der tæller 9 Fartøier med tlsammen omtrent 500 Mand. De her stationerede 8 Hvalfangere har ligeledes begyndt at gjøre sig færdige. De skal afgaa i Midten af Maaneden og beskjæftiger omkring 200 Mand».

Decorah-posten^[32], 30 desember 1885

«Valgstatistik. Landet har 39 Byer; i nedenstaaende Opgaver kommer ikke ind følgende 5 Byer, nemlig Kragerø, Laurvig, Sandefjord, Holmestrand g Sarpsborg. I de øvrige 34 Byer er de Stemmeberettigedes Antal tiltaget med 5918[sic], nemlig 17540 i Aaret 1882, 23458^[33] i 1885. Høire er voxet med 2416, saa det nu tæller 10558, Venstre med 2369, saa Tallet nu er 8880. Høire er nu foran Venstre med 2678 Stemmeberettigede i de 34 Byer; disse sender 34 Storthingsmænd; af disse sender Høire 22, Venstre 12».

Fergus Falls ugeblad^[34], 13 januar 1886

Konkurser før 4 november 1885 – blant en del andre: 27de, Hdlsbg. Nicolai Olsen (Sandefjords Glasmagasin), Sandefjord; Kjbm. Joh.s Aagaard, Sandefjord.

Fergus Falls ugeblad^[35], 3 februar 1886

«Fra Akers mek. Værksted løb forleden Dampskib No. 109 af Stabelen. Dampskibet, der ved Afløbningen erholdt Navnet «Tanahorn» bygges for Regning af Hr. Skibsreder A. Grøn, Sandefjord, og skal anvendes til Hvalfangst i Finmarken. Det vil nu faa sit Maskineri indsat, og forresten blive fuldt udstyret til Afgang omkring Midten af Februar».

Savannah morning news^[36], 6 februar 1886

“MARITIME MISCELLANY

Norfold, Feb. 3 – The Captain of bark Charity (Br) reports that on Thursday, Jan 28, lat 34 41, lon 74 47, about 50 miles SE of Cape hatteras, at 2 p.m.. fell in with the Norwegian bark Catherine, of Sandefjord, waterlogged and abandoned (before being reported); sent the mate and three seamen on board the vessel. They returned and reported that she was full of water, with rudder and boats gone, masts and sails in good condition, and no living thing on board. Capt. Strachan, of the Charity, deeming the abandoned vessel dangerous to navigation decided to burn her accordingly. After saving a telescope, clock, charts, harpoon, carpenter’s tools and some other small articles, he set her on fire about 3 p.m., and she was burning fiercely when an hour later a thick fog came up, completely hiding the vessel from sight. The bark had bills of lading showing her cargo to be pitch pine planking and bound to London”.

Fergus Falls ugeblad^[37], 7 april 1886

«Konkurser:

…

Sandefjord: Skibsfører Anders Chr. Olsen og afdøde Kone Olava Olsens Fællesbo, 2. Marts. …»

Fergus Falls ugeblad^[38], 21 april 1886

«Hvalfangerflaaden, med Undtagelse af «Haabet» afgik fra Sandefjord den 23de Marts. Samtidig afgik ogsaa det bybyggede, her hjemmehørende, Sælfangerdampskib «Fortuna» til Ishavet paa Sælfangst – skriver «Sandefjords Tid.».

Decorah-posten^[39], 12 mai 1886

«Konkurser

…

Malermester og Handelsborger M. Søderstrøm, Sandefjord; …»

Fergus Falls ugeblad^[40], 6 juni 1886

«- Biskjøtsel og Fjærkæavl. Fra Sandefjord skrives til «Verdens Gang»: For nogle uger siden indeholdt «Verdens Gang» et Stykke om Nytten af Biskjøtsel og med Opfordring til folk paa Landet at lægge sig efter denne. I den Anledning kan jeg oplyse, at dette Foretagende vinder mer og mer Fremgang heromkring, men dog ingenlunde i den Grad og paa den Maade, som ønskeligt kunde være. Selv de mindste Kræfter kunde jo her finde lønnende Beskjæftigelse. «Til Urter at sanke og Korkemos behøves der ingen Staalhanske».

Ogsaa Fjærkræavl synes interessen at være bleven noget vakt for; adskillige Smaafolk har lige op 50 a 80 Høns, men ligesom Biskjøtselen drives heller ikke denne planmæssig, – mest bare paa Slump, hvorfor vel ogsaa Udbyttet er dereftr. Tidsskrifterne for Biskjøtsel og Fjærkræavl, et Par meget gode Blade, er heller ikke endda synderlig kjendte, og følger ikke Oplysning med i Arbeidet, kunden maaske Enden blive den, at hos mange vil snart baade Bikuber og Hønsehus staa tomme. Et vigtigt Savn er imidlertid afhjulpet her – kanhænde dette kunde øve sin Indflydelse paa Foretagendet udover større Dele af vort Land – idet en dristig og saare praktisk Mand, eieren af Gaarden Rød ligeved Sandefjord netop i denne Tid har oprettet en liden Fabrik til Forarbeidelse af alleslags Artikler for Biskjøtsel og Fjærkræavl. Allerede nu kan han levere smukt arbeidede Kuber, Honningudslyngere, Røgpustere -, Æggeprøvere, Udrugningsmaskiner, Kylling bur og saa fremdeles, og efter Bestilling med kort Varsel alt ellers og til saare billige Priser. Det meste er overkommeligt endog for Smaafolk.

Eierens Hensigt er at udvide Fabrikken mer og mer, men dette er selvfølgeligt afhængigt af de Opmuntrin, han maatte finde i en livlig Omsætning. Det hele er forresten endda saa nyt, at man ikke kan gjøre sig nogen sikker Formodning herom. Vist er det, at dette prisværdige Foretagende burde støttes»

Fergus Falls ugeblad^[41], Decorah-posten^[42], 18 august 1886

«- Norge og Kongostaten. Fra Sandefjord, hvor der er flere dygtige og foretagsomme Borgere, blev der i fjor udrustet et Skib med Varer til Kongostaten i Afrika.

Foretgendet fik et meget tilfresstillende Udfald. Der skal efter Forlydende nu fra Sandefjord sendes en hel liden norsk Ekspedition til Kongo.

Man vil blant andet føre færdige Træhuse med foruden saadanne varer, som antages at kunne faa Afsætning dernede, og anlægge norske Handelssteder med norske Betjente.

Nordboere skal kunne komme ganske bra ud af det med Klimatet».

Decorah-posten^[43], 1 desember 1886

«Gjenkommen Norgesfarer.

Ole Baglen, som sidstleden Mai satte over Havet for at besøge Slægt og Venner i sin Hjembygd Sigdal, er nu en af de sidste Dage kommen tilbage. Hans Helbred er adskillig forbedret, dels ved en behagelig Søreise hjemover, dels ved Opholddet blant Høifjeldene; ha laa desforuden ogsaa en 3 Ugers Tid ved Sandefjord Bad.Overreisen hertil var ikke den behageligste; det stormede stærkt omtrent paa hele Turen».

Fergus Falls ugeblad^[44], 2 mars 1887

«Kirkeloven. Paa et Folkemøde i Sandefjord hvor det ifølge «Folkets Av.», var mødt 2 a 300 Deltagere fattedes forleden følgende Resolution:

#Forsamlingen udtaler sig for Menighedens Indflydelse paa Valg af Præster samt for Aabning af Kirkerne for fremmede Præster og Lægmænd, mens man ikke tør udtale noget bestemt om Menighedsraad, slig som de er foreslaaet i den kongelige Proposition».

Fergus Falls ugeblad^[45], 23 mars 1887

«- Da Oddmund Vik reiste ind til Kristiania for at sidde 10 Dage i ensomt Fængsel, blev der paa Sandefjords Jernbanestation udbragt et «Leve Oddmund Vik og ned med det militære Tyranni» ledsaget af et kraftigt Hurra af de Forsamlede».

Decorah-posten^[46], 23 mars 1887

«Konkurser i Norge

7de februar …

Handelsborger O. C. Guttormsen, Sandefjord; …»

Decorah-posten^[47], 20 april 1887

««Vardøhus’s» Forlis. «Vardøhus», Kapt. Olsen, afgik fra Sandefjord Tirsdag den 22 Marts om Middag med 48 [?] Mand om bord. Vinden var Nat til Onsdag sydvestlig med Snetykke. Dampskibet havde antaglig fuld Fart. Kl. omkring1 stødte Dampskibet pludselig og stor Forskrækkelse optod blant Mandskabet. Den ene af de reddede, der afgiver denne Beretning, sprang da øieblikkelig til Storbaaden til Luvart, hvor Sjø og Vind stod paa; her var en Mængde af Folkene allerede ifærd med at faa samme i Vandet. Under Arbeidet herved knustes Storbaaden, og de Folk, som var i denne omkom herved under jammerfulde og skjærende Skrig. Den samme Mand sprang da agterud tl Redningsbøierne, men disse vare allerede da tagne i Brug. Manden løb derefter til Prmmen, der tldels var nedfiret og hang med den ene Ende i Vandet. I Prammen var der 2 Mand, og den her nævnte Mand klamrede sig ogsaa faast til Prammen i det Haab at her var den eneste Redning. Strax efter løsnedes Taljen og Prammen gik i Søen og fyldtes halvt med Vand. Da vor Meddeler skulle se sig om var han selv Anden Mand i Prammen, uden at han ved vor den tredie var bleven af. Prammen gik løs fra Skibet og drev bort fra dette. I henved 5 Minutter hørte de reddede Dapskibspibens Lyd, og Skrig fra Skibet, men saa ble alt stille. Da Prammen, som nævnt, var halvt fyldt med Vand, maatte de tage sine Sydvester til at øse med. Efterat have faaeet Prammen nogenlunde lens, saa de til sin Forskrækkelse, at der ingen Aarer var i den, og de og da to Ribber af Prammen, hvorved de karede sig frem i Mulm og Mørk, kuldegysende oog ulykkelige, som de var.

 

Kl. 6 om Morgenen indkom de til Trægde, hvor de blev meget venlig modaget.

Skibets Besætning var 9 Mand og det medhavde som Besæting til et andet Hvalfangerskib antagelig 6 a 8 Mand. Resten var Leilændinger, Arbeidere ved Hvalens Tilberedning der skulde til Vardø for at arbeeide, samt Lodsen, efter Sigende Joseph Josephsen.

Til Ude skal være inddrevet et Lig en Redningsbøie og noget Tøi.

De to reddede er Matros Hans Halvorsen Kværner og Skytter Mathias Andersen Kværner, begge fra Stokke Sogn.

Skytten, den ene af de reddede, var paa Udkig, da Ulykken skede og kunde intet se paa Grund af Regntykke og Mørke. Lodsen var stadig oppe og Vagthavende paa sin Post. Oxø Fyr havde man tidligere peilet.

6 Baade bleve bemandede fra Trægde og sendte du for at lede og hjælpe, men hidtil er intet andet fundet end Liget.

Hvad Forliset angaar, er de sandsynligt at dette er foraarsaget ved den stærke Paalandsstøm som den østlige Vind altid fremkalder og man har derfor antagelig troet at være adskillig længere fra Land end man virkelig var. Paa denne maade har saa mangt et Forlis under Kysten her nede fundet Sted Paa Grund af det meget Jern man havde ombord,kan en feil ved Kompasset muligens ogsaa have været medvirkende til Ulykken.

(«Kristiansands Tid.»)»

Fergus Falls ugeblad^[48], 27 april 1887

«Sunket Dampskib, 46 Mennesker omkomne

«Verdens Gang» meddeler: «Et Forlis, som har styrtet mange Familier i Sorg og Fortvivlelse, foregik paa vor Kyst Nat til Onsdag (23de Marts).

Hvalfangerskibet «Vardøhus», Kaptein Olsen af Sandefjord gik under ved Ryvingen i Nærheden af Mandal. Det er fuldstændig forsvundet.

Om den sørgelige Begivenhed har man hidtil kun sparsomme Efterretninger.

Forliset fandt Sted i svært hav og Snetykke om Natten Kl. 1. Der var 48 Mennesker om bord, hvoraf de fleste Arbeidsfolk, som skulde følge med til Etablissementet i Finmarken.

Den eneste Baad, som var om bord, blev knust uder Nedfiringen. To Mænd, Hans Halvorsen Kvæner og Matias Andersen Kvæner, begge af Stokke, fik reddet sig i Prammen.

Disse to er de eneste, som blev frelst.

De drev bort fra Skibet uden Aarer. I nogle Minutter hørte de Angstraab fra den synkende Damper; saa blev alt stille og tyst.

Have havde lukket sig over Skibet og dets ulykkelige Besætning.

De Fleste af de omkomne var Famliefædre, som hørte hjemme Sandefjord.

Det sunkne Skib tilhørte Skibsreder Bryde.

Et af de norske Dykkerkompanis Dampskibe, som laa i Nærheden af Mandal, gik Onsdag Formiddag du til Ulykkestedet. Det vendte tilbage uden at have seet Spor af det forulykkede Skib.

Dykkerbaaden fortsætter sine Undersøgelser. Ingeniør Bing reiste herfra Torsdag derned.

Chefen for Indredepartementet, Statraad Arctander, har telegraferet til Stiftamtmanden i Kristiansand, at der straks anstilles Undersøgelser i Nærheden af Strandingsstedet.

Muligens kan nogle af de ombordværende have reddet sig i land paa Holmer og Skjær.

Dette er dog desværre ikke sandsynligt».

Senere:

 

«Det sunkne Dampskib «Vardøhus» var forsikret for 50,000 Kroner, Det havde Udstyr med for 6000 Kroner. En Mand i Mandal, som talte med en af de reddede, der var Skytter, skriver til «Dagbladet» blant andet: Klokken 12 om Natten kom Skytteren og hans eneste gjenlevende Kamerat paa Dækket til Vagtaflsning. Kapteinen og Lodsen (saavidt han vidste Havnefogden i Kopervik, Josefssen) befandt sig paa Kommandobroen. Natten var bælmørk med stærk sydostlig Kuling, høi Sø og regnbyger. Kytteren to Post som Udkigsmand. Det var ham straks paafaldende, at siden han sidst var paa Dækket, maatte enten Vinden have slaaet om, eller ogsaa maatte Kursen være forandret Retning mod Land. Da han udtalte dette for Kapteinen, blev der svareet ham, at man en Tid i Forveien havde peilet Oksø Fyr, og at Kursen som Følge af denne Peiling var bleven forandret efter Lodsens Anvisning Man holdt sig saa nær til Land, at «Skytteren» selv i Bækmørket kunde skjelne Brændigerne. Han gjorde Kapteinen opmærksom herpaa og udtalte, at det forekom ham betænkeligt at gaa Kysten saa nær i dette stummende Mørke. – Men Kapteinen og Lodsen stod fremdeles paa Kommandobroen, og saa var jo ikke videre for Skytteren at gjøre.

Han gaar forud til sin Post igjen.

Straks efter skimter han, at Brændigerne syder og koger over en Undervandsbaae tæt forud. Han skriger ud; men da er det for sent; ti i samme Øieblik tørner Dampskibet med voldsom Fart lige paa Boen.

I næste Sekund er alt Forvirring og Ødelæggelse; Søen bryder ind over Dækket, og uden at de har nogen klar Erindring om, hvorledes det er gaaet for sig, kommer Skytteren og hans Kamerat sig ned i en liden Pram, som det var lykkes dem at faa paa Vandet.

En tredie Mand, som de opfordrede til ogsaa at komme med, turde ikke, da der hverken fandtes Aarer eller andre Redskaber i Prammen. I den svære Søgang blev Prammen øieblikkelig slynget bort fra Vraget, hvorfra dets eneste gjenværende Baade derpaa blev sat paa Vandet-

Skytteren og hans Kamerat iagttog, at der sprang nogle Mand ned i Baaden; men straks efter hørtes et fortvivlet Nødskrig, og saa blev alt stille og indhyllet i det dybeste Mørke, idet Skibets Dampfløite samtidig forstummede og Lysene ombord sluknede.

Dermed sluttede desværre den sørgelige Saga om «Vardøhus».

Hvorledes disse eneste to gjenlevende, Skytteren og hans Kamerat, i det skrøbelige «Nøddeskal», de befandt sig i, uden Aarer, uden nogetsomhelst Redskab, har kunnet bjerge sit Liv den stormfulde, bælmørke Nat paa et Sted, hvor alt stod i Braat og Brand, – ja det er en Gaade, som de selv ikke magter at løse.

En Kjendsgjerning er det, at de, da det lysnede af Dagen, befandt sig i menneskekjærlige Folks Nærhed.

De haabede en Stund paa, at idetmindste nogle af deres Kammerater muligens kunde have frelst sig ved at søge Tilflugt paa de nærliggende Skjær. Men efterat der fra de omboendes Side ikke var sparet nogen Anstrængelse for at anstille saa nøiagtige Undersøgelse som muligt, da der intet Spor var at opdage af det forulykkede «Vardøhus», og efterat Dykkerkompagniets Dampskib «Pluggen» ligeledes forgjæves paa det omhyggeligste havde undersøgt Ulykkesstedet, – – kunde der ikke længer være nogen Tvivl om de ombordværendes Skjæbne; og saa maatte de jo søge at gjøre sig fortrolig med Tanken om, at det hele ikke var en afskyelig Drøm, men at det virkelig og uomtvistelig forholdt sig saa, at de i et Øieblik var bleven berøvet alle sine Skibsfæller».

Endnu senere:

«Det sunkne Dampskib «Vardøhus» gik fra Sandefjord Tirsdag Middag. Allerede Samme Nat fandt den ulykkelige Besætning paa to Mand nær Døden.

Efter Meddelelse af den en af disse stødte Skibet pludselig om Natten Klokken 1; det holdt da fuld Fart. Stor Forfærdelse opstod blant Mandskabet.

En hel Del af Folkene ilede øieblikkelig med at faa Storbaaden du, men den knustes, og de, som var i den, omkom under jammerfulde og skjærende Skrig.

De to, som var komne ud i Prammen, høre i omtrent 5 Minutter Damppibens Hvin og angsfulde Skrig i den mørke og Kolde Nat. Men saa blev alt stille.

De to Mænd som ikke havde Aarer, fik, efterat de med sine Sydvester havde øst Prammen, kuldegysende i Mulmet, indtil de Klokken 6 om Morgenen kom ind til Tregde, hvor de blev venligt modtagne.

Lodsen var, da Stødet fandt Sted, oppe og paa Post. Der var meget Jern om bord; en Feil ved Kompasset kan, derfor, i Forbindelse med den stærke Paalandsstrøm, have været Aarsag til Ulykken.

Ikke mindre end 39 af de omkomne skal have været Familiefædre.

Kapteinen efterlader sig Hustru og 11 uforsørgede Børn.

Skibet er nu fundet paa Sydsiden af Fora» i det aabne Hav, det var sunket paa 7 ½ Favne Vand. Det laa kantret. Hidtil er fundet og bragt i land 5 Lig».

Fra Mandal telegraferes til «Morgenbladet».

Jordfæstelsen af de hertil indbragte 5 Lig fra «Vardøhus foregik i dag med stor Høitidelighed og megen Deltaglse. Samtlige Korporationer fremmødte med floromvundne Faner. Sørgemusik medfulgte fra Byens Sygehus, hvor Ligene var indlagde, og til Kirken, hvor hen de Blomstersmykkede Kister, baarne af Søfolk, bragtes.

Provst Ellefsen holdt en gribende Ligtale. Fra Kirken bragtes Ligene under Sørgemusik til dres sidste Hvilested holdt en gribende Ligtale. Fra Kirken bragtes Ligene under Sørgemusik til deres sidste Hvilested. Ligfølgeet bestod antageligt af ca. 800 Mennesker. 12 unge Damer medfulgte, bærende Krandse. Større Ligfølge har aldrig tidligere været seet her.

Til Morgenbladet skrives 28de Marts:

Ingeniør Bing er bleven enig med Søforsikringsselskabet i Trondhjem om Optagning af «Vardøhus». Fartøiet ligger paa et meget slemt Sted for Søgang og under resikable Forhold, da det ligger inde mellem Brændingerne paa alle Kanter.

En Del af Kjølen og Rortevnen er brukket og Hul under Bunden».

Fergus Falls ugeblad^[49], 25 mai 1887

«- «Vardøhus»s Forlis. Af de gjenfundne Lig, som er bleven begravede i Mantal, er til Politikammeret i Sandefjord 20de April sendt 12 Fotografier, som ligge til eftersyn for de Efterladte.

De 6 gjenkjendes ifl. «Sand. Tid.» at være følgende:

1. Lars Rørkul Stokke, eller muligens Olaus Hansen Kullerød, Sandeherred.
2. Laurits Bredesen, Kristiania. Moderen er enke og har boet i Grønlien.
3. Søn af Frølich, Kristiania
4. Reinert Olsen, Sandefjord
5. Karl Olsen, Sandefjord, gjenkjendes med Bestemthed af Enken.
6. ikke gjenkjendt endnu
7. ikke gjenkjendt endnu
8. Thor Markussen Kroken, Sandeherrred; Failien tror at gjenkjende ham.
9. Gjenkjndes at være fra Sørbyskoven i Sandeherred
10. Ludvig Olsen wirik, Sandeherred, 16 Aar gammel
11. Karl Matisen fra Skje Sogn
12. Stuert Karl

I Søndags ankom til Sandefjord med Dampskibet «Tvedestrand» de hidtil optagne Efterladenskaber efter de med «Vardøhus» forulykkede, i alt 22 Skibskister og Sække, der dels fandtes fandtes paa Dækket, dels i Nærheden af Vraget».

Fergus Falls ugeblad^[50], 6 juli 1887

«- Sandefjords Bad feirer i Sommer sit 50 Aars Jubilæum»

Fergus Falls ugeblad^[51], 20 juli 1887

«- Fundet Lig. En af Fiskerne i Sandefjords-Fjorden fandt Onsdag Morgen meget tidlig, idet han var ude for at trække Bakker, Liget af en velklædt, ung Kvinde skriver «Sandefjords Tid.». En Sjægte laa og drev i Nærheden».

Fergus Falls ugeblad^[52], 17 august 1887

«- Dødsfald. Fhv. Korpslæge og badelæge i Sandefjord Jørgn Ebbesen er ifølge Dagbl. afgaaet ved Døden. Den afdøde var født 1812 og mødte i Slutten af Syttiaarene som Suppleant for Laurvik og Sandefjord paa Storthinget istedenfor Grosserer Tallak Nilsen».

Fergus Falls ugeblad^[53], 31 August 1887

«- Sten paa Jernbaneskinnerne. Ved Kristianiatogets Passage Søndag Aften, var der ved Hasle, mellem Raastad og Sandefjord, paa ikke mindre end toe Overgange paalagt Stene paa Skinnerne; paa den ene Overgang var 2 Stene. Udaaden blev strax anmeldt til Lensmanden, hvis Undersøgelser har ledet til det Resultat, at en 7 Aars gammel Gut har bekjendt at have paalagt den ene Sten, men han vil ikke vedkjende sig at have paalagt de øvrige Stene.

Hvordan det nu forholder sig hermed er ikke godt at sige, men man kunde næsten være tilbøielig til at antage, skriver «Vestfold», at der denne Gang maa have været flere om Arbeidet, og da sandsynligvis nogle ældre, dat ser noget mærkeligt du, at en 7 Aar gammel Gut skulde have Greie paa netop at vælge Overgangene til Udøvelsen af denne farlige Sport, da Overgangene er de farligste Steder, naar Stenen bliver rigtig anbragt. Sagen er nu af Lensmanden oversendt til Fogderiet».

Fergus Falls ugeblad^[54], 7 september 1887

«- Passende Afkjøling. En kranglet, beruset Person i Sandefjord af de nylig hjemkomne Fisker øvede Klammeri snart med den ene snart med den anden. Under denne Sport kom han ogsaa ned paa Bryggen og traf paa en Østerdøl, som ikke fandt sig i Krangleriet, men kastede Fyren ud i Vandet. Da han havde lagt der en Stund og afkjølet sig, trak Østerdølen ham op igjen, fortæller «Vestfold».

Decorah-posten^[55], 5 oktober 1887

«- Byfoged Carl Frimann Schanche i Sandefjord er den 6te ds. afgaaet ved Døden efter nogle Ugers Sygeleie.

Afdøde er født i Bergen 1813, tog Examen Artium 1832 og juridisk Embedsexamen 1837, hvorefter han erholdt Ansættelse i Revisionsdepartementet.

I 1855 udnævntes han til Sorenskriver i Tromsø og 1867 til Byfoged i Sandefjord».

Fergus Falls ugeblad^[56], 30 november 1887

«- Dømt for uvorren Kjørsel. Ved Dom af 25de Octb. Afagt af Byfogden i Sandefjord, er ifølge «Vestfold» Hestehandler Johannes Jacobsen Marum, der den 3die f. M. i Byens Gader overkjørte Sømand Johan Ellefsen med den Følge, at Døde paafulgte, tilkjendt 20 Dages Fængsel paa Vand og Brød, samt Omkostningsansvar og Erstatningsansvar til Afdødes Enke».

Felt-raabet^[57], 24 februar 1888

«Den 16de var der et stort politisk Folkemøde i Sandefjord, hvor Sven Aarestad talte om Forbudssagen med Hensyn til Valgene i 1888, og hvor FOrsamlingeen mod 8 St. vedtog en Udtalelse om, at der ved Vagene iaar burde tages særskildt Hensyn til om Valgmændene og Repræsentanterne ere Venner af Forbudssag».

Fergus Falls ugeblad^[58], 16 mai 1888

«- Belønning for kjæk Daad. I dag, skriver «Vestfold» for 7de April, sendtes herfra en stor og smuk Sølvmedalje til Styrmand Sofus Aarøe fra Langø pr. Sandefjord, fortiden i Cardiff. Denne Medalje er kommen fra den norsk-svenske Konsul i Stettin, og rundt Medalje er indgravet: «Dem Steuermann Sophus Aarøe fur Rettung des Knaben Max Made» (Til Styrmand S. A. for Redning af Gutten M. M.). – Medaljens ene Side bærer Fredrick Wilhelm den tredjes Billedet, og den anden Side har Inskriptionen: «Für Rettung aus Gefahr» (For Redning fra Fare). Det er nu vel et Aar siden, at den kjække Styrmand udførte den vakre Daad. Han laa den gang i Stettin under Losning af Skibet, just som en Gut falder i Oderen, hvis Strømdrag dersteds er temmelig stærkt. En hel Del Mennesker stod raadvilde paa Bryggen, og flere kom til – ingen med Mod til at vove noget. Aarøe forlader da Skibet, trækker Støvler af og kater Huen, derpaa hveer han sig du fra Bryggepynten. Forsøget lykkedes; men ifølge hans eget Udsagn havde han nok ingen synderlig Kraft igjen, efter at han med Nød og neppe var kommen i land med Gutten».

Fergus Falls ugeblad^[59], 11 juli 1888

«Konkurser.

…

Handelsb. Chr. Jensen, Sandefjord 29 mai …»

Fergus Falls ugeblad^[60], 15 august 1888

«- Norske perlefiskerier. Hr. Joh. O. Simonnæs i Sandefjord har sat sig i Virksomhed for at fremme Fredning og rationel Skjøtsel af Perlemusling i vore elve. Han har udstedt et irkulære til forskjellige Eiendomsbesiddere omkring i Landet om Tilladelse til at udlægge i Elveleier Yngel af Perlemusling. Professor G. O. Sars anbefaler Hr. Simonnæs’s Foranstaltninger og udtaler, at Perlefiskeriet paa denne Maade i sin Tid kan bli en ikke ubetydelig Indtægtskilde for vort Land».

Fergus Falls ugeblad^[61], 7 november 1888

«Himmelfotografien i Norge. Lærer J. O. Simonnæs i Sandefjord har i længere Tid befattet sig med at tage Fotografier af Himlen. Saaledes fotograferede han den store Solformørkelse den 19de August 1887. Dette Billede har tiltruket sig flere Videnskabsmænds Opmærksomhed, ikke alene af den Grun, at det saavidt vides, er det første fotografiske Billede, man har af en Solformørkelse her i Norden, men særlig fordi det er lykkedes Hr. Simonnæs paa dette Billede at gjengive Solens Fotosfære og Korona, saaledes som den tegner sig gjennem de akromatiske Linser; der kommer nemlig tilsyne paa Billedet, hvor mange Linser det fotografisk Objektiv er sammensat af. Det nævnte Billede har ogsaa faat en betydelig efterspørgsel, ikke alene af dem, der iagttog Formørkelsen, men ogsaa af Videnskabsmænd fra Udlandet.

Hr. Simonnæs har i afvigte Vinter gjort flere Forsøg med at fotografere Stjernehimlen, men noget heldigt Resultat har disse Forsøg endnu ikke givet og det af følgende Grund: Da Lysets Intensitet om Natten er yderst ringe, maa den fotografiske Plade, der er anbragt i Cameraen paa sædvanlig Maade omend med større Sensibilitet, behøve 10-20 Minutters Expositionstid for at Stjernerne kan blive synlige paa det fotografiske Billede. Herunder har Stjernernes Bevægelse eller egentlig Jordens Omdreining gjort sig gjældende, og dette kommer tilsyne paa det fotografiske Billede derved, at der paa den fotografiske Plade isdetetfor et Punkt er tegnet en langagtig Stribe. For at afhjelpe denne Manger vil Hr. Simmonnæs anbringe et Uhrværk der, om ikke aldeles nøiaktig, dog tilnærmelsesvis kan dreie dee fotografiske Instrument med samme hurtighed som Jordens Bevægelse. Paa denne Maade har han grundet Haab om at kunne optage et Stjernekart over den nordlige Himmel.

«Det er, siger Hr. Simmonæs, en Selvfølge, at dersom, at dersom Fotograferingen kunde foregaa gjennem et Teleskop, vilde en større Fuldkommenhed opnaaes». Men han maa dog give afkald derpaa. Under de anstillede Forsøg har han fundet du, at den nordlige Himmel kan afbildes paa 20 Plader af 18 & 24 Centimeters Størrelse, ved at inddele Himlen i to regioner, nemlig en Cirkelring fra Horizonten og et Stykke opad Himmelvhælvningen, og en anden derfra og op til Zenith. Til den nederste Del vilde der da fordres 2 og til den øverste 8 Plader. Ved at reproducere disse og nøiaktig sammensætte dem i den Orden hvori de er aftagne, vilde man paa denne Maade over den nordlige Stjernehimmel, der ikke alene i Videnskabelig, men særlig i praktisk Henseende vilde være af stor Betydning.

Han har nemlig tænkt sig følgende Fremgangsmaade. De ved det fotografiske Apparat frembragte Tegninger opklæbes under en Kuppel – i Form af en Paraply – hvor Bunden koloreres blaa, medens Stjernene aftegnes i Guld og forstørres i et vist Forhold, nemlig Stjerne fra 1ste til 4de eller 5te Størrelsesklasse. For at Kartet ikke skulde lide af Overlæsselse af Objekter, kunde man ved Reproduktionen udradere alle de Stjerner, som er under 5te Størrelse og vidser sig mindre synlige. Denne kunstige Himmelhvælvning kunde ved Hjelp af en over Topppunktet anbragt Bæile bevæge sig i den retning, man ønskede, og paa denne Maade blive et meget illustrerende Apparat ved Undervisningen i Skolen. Ved at lade den kunstige Himmel anbringe midt i Skolestuen kunde Eleverne sættes ind i Himlens Mysterier. Skolebænkene kunde sættes i en Firkant og Læreren paa sin Kathederstol med Pegestok i Midten. I Værelset maatte Lyset dæmpes noget, og af nogle under Randen anbragte Smaalamper vilde Lyset deraf med Fordel reflektere op under det angivne Himmelkart.

(«Aftp.»)».

Fergus Falls ugeblad^[62], 28 november 1888

Artikkelen tar for seg utfallet av Stortingsvalg, og spekulerer over hvilke amt som vil gå til Høire, hvilke til Venstre, og avslutter:

«Sarpsborg, Laurvig og Sandefjord, Porsgrund, Kragerø, Risør og Arendal med tilsammen 11 Repræsentanter er skre Høirebyer. Skien gaar derimod antagelig Venstre».

Decorah-posten^[63], 28 november 1888

«Partistillingen. Til Dato er valgt 23 Høiremænd. Fra Akershus og Smaalenene vil blive valgt i alt 9, til sammen 32. Beholder Høire de Pladse, det havde forrige Gang i de Distrikter, som endnu ikke har valgt, nemlig: Jarlsberg og Laurvigs Amt 4, Tønsberg 1, Laurvik og Sandefjord 1, Porsgrund 1, Brevik 1, Kragerø , Risør 1, Arendal og Grimstad 1, vil det altsaa komme til at raade over 47 Pladse.

De Moderate har til Dato 26 Pladse. Beholder Partiet Nedenæa Amt, vil det i alt raade over 30 Pladse.

De Rene har til dator 36 Pladse. Beholder de Skien, vil de i alt raade over 37 Pladse.

Høire bliver saaledes ubetinget det stærkeste Part og kommer blot til a mangle 11 Stemmer paa at have absolut Majoritet».

Fergus Fall ugeblad^[64], 10 april 1889

«- Kvindestemmeret i Norge. Som det fremgaar af Udtalelser i forskjellige norske Blade har der i Vinterens Løb været afholdt Foredrag om Kvindens Stemmeret, i mange baade sønden- og vestenfjeldske Byer. De fleste Steder har Foredragene været modtaet med Interesse og efterfulgt af livlig Diskussion. Hovedtalerne har været: Frøken Rogstad i Bergen og Kristansand, Fru Ragna Nielsen i Moss, cand. phil. Frøken Bugge i Laurvig og Sandefjord, Gina Krog paa Ejdsvold».

Fergus Falls ugeblad^[65], 17 juli 1889

«- Ishavsfangsten. Ifølge «Tønsbergs Blad» er til Sandefjord indkommet Bottlenosefangeren «Fortuna» fuldlaster (198 Stykkeer deriblandt en stor Nodkaphval). Den beretter, at den praiede i Slutningen af April «Franklin» med 36 Bottlenose, «Aris» med 12, «Fremad» med 18, «Penda» med 13. Alle disse tilhører et tysk Selskab. «Fortuna» har ikke seet noget til norske Bottlenosefangere, da de befinder sig paa et andet Fangstfeldt. De første Produkter af Aarets Sælfangst kom til Tønsberg forleden, idet Dampskibet «Mandal» bragte 2800 Skind, oplosset i Vardø fra «Hekla»..

Fergus Falls ugeblad^[66], 30 oktober 1889

«- «Ravna» og «Balto». For Regning af Hr. Axel Juell i Kristiania bygges i Sandefjord to 600 Tons Fragtdampskibe. Dampskibene er ifl. «Tromsø Stiftst.» opkaldt efter «Ravna» og «Balto», som bekjendt to af Grønlandsekspeditionens Deltagere».

Fergus Falls ugeblad^[67], 20 november 1889

«En Model af Vikingskibet. Prof. Breda stiller i «The North» en Opfordring til Skandinaverne og særlig Nordmændene om at subskribere et tilstrækkeligt Beløb til at faa bygget og bragt herover en Model af Vikingskibet dra Gokstad. Modellen vil han faa opstillet i Minneapolis, førend Udstillingen aabnes dersteds næste Sommer. Vikingeskibet blev som bekjendt udgravet af den saakaldte Kongshau af Sandefjord om Vaaren 1880. Det befinder sig nu i Kristiania, hvor det er opstillet i et skur bag universitetsbygningene. Vikingeskibet er et af de mærkeligste, som er gjort i Nord-Europa. Nicolaysen, den bekjendte norske Oldgransker, mener, at det er bygge mellem Aar 700 og 1000, antagelig ikke senere end Aar 900. Det er dog meget godt bevaret, paa Grund af at det har ligget i Pottemagerier. Længden er 78 Fod fra Stavn til Stavn. Skibet er af Eg og er klinkbygget og en Besætning af 40 Mand (nogle tror 80). Vikingskibet bliver af Fagmænd betragtet som et Mesterstykke i sit Slags, der knapt overtræffes af vor Tids Skibsbyggerkunst. I dets

symetriske Proportioner og underfuld skjønne Linier er fremstillet en Fuldkommenhed, som Skibsbyggerkunsten først har naaet i vore Dages hurtigseilende Skibe.

Gokstadskibet har været et Krigsskib tilhørende en af de gamle Søkonger. Da Eieren døde, er hans Skib blevet trukket op paa Stranden, hans Lig tilligemed Vaaben og kostbare Eiendele er nedlagt i Skibet og, og der er opkastet en Haug over det. Haugen har engang været plyndret for alle Kostbarheder, og der var nu blot tilbage nogle Brudstykker af Vaaben og Smykker. Høvdingens Ben, der fandtes i Skibet, viste, at han have været en kraftig bygge Mand paa 6 Fod og 3 Tommer. Ved Siden af Skibet fandets Benene af 2 Heste og 6 Hunde, der var begravne sammen med Høvdingen.

Da Prof. Breda var i Norge i Sommer, saa han en Model af VikingeSkibet, som var ordret af det kongelige Museum i Kjøbenhavn. Modellens Størrelse var omtrent en Femtedel af Original og var meget omhyggelig udført. Den kostede 1200 Kr. (omtrent $ 325). Breda antager, at en lignende Model transporteret til Minneapolis vil komme til at koste opimod $500. Ifølge Prof. Breda Anmodning har Redaktøren af “The North” erklæret sig villig til at modtage og kvittere for Bidrag til det nævnte Øiemed”.

Decorah-posten^[68], 1 januar 1890

«Frelsesarmeen er nok i stadig Fremgang her i Landet. For Øieblikket har man her i Kristiania 4 Korpser samt desuden Korpser i Bergen, Arendal, Fredrikstad, Horten, Drammen, Moss, Frederikshald, Laurvik, Kragerø, Tønsberg, Drøbak, Egersund, Lillestrømmen, Kongsvinger, Tvedestrand, Kongsberg, Sarpsborg og Hønefos. Af «Krigsraabet» sælges hver Uge 8-9000 Expl.».

Skaffaren^[69], 14 mai 1890

«- Dr. Nansens nordpolsfärd är ämnad att taga sin början i februari 1892. Resan skall gå genom Suez upp til Behringssundet, der expeditionen skall var i juni månad. Dr. Nansen har på Akers mekaniska verkstad låtit utarbeta en ritning till det påtänkta skeppet. Denna ritning har af sälfångare i Tönsberg och Sandefjord enhälligt erkäntes som särdeles ändamålsenlig. Besättningen kommer att bestå af högst 12 man, hvaraf 3 böra vara vetenskapligt bildade. Kapten Otto Sverdrup, som var med på Grönlandsfärden, har åtagi sig at föra skeppet. Detta skall vara 170 bruttotons stort och utrustas med kol og proviant för 5 år. Den matematisk naturvetenskapliga fakulteten har på det varmaste anbefalt dr. Nansens ansökan. Detsamma har ecklesiastikdepartementet gjort».

Fergus Falls ugeblad^[70], 10 desember 1890

«- Opløb i Sandefjord. I de sidste Aftener har Folkeopløb forekommet i Sandefjord i og udenfor Frelsesarmeens Lokale. Den 13de Nov. antog Demonstrationen store Proportioner, Folk trængte sig ind og ryddede Lokalet, kastede ud Bænkene, nedrev Gardinerne og sønderslo Vinduerne. En Mand dræbtes. Den 18de Nov. meddeltes, at Ophidselsen vedvarede, og store Folkemasser holdt sig altid udenfor Lokale, som er stængt af Politiet. Ophavsmændene til Opløbet er arresteret».

Decorah-posten^[71], 10 desember 1890

«Det første Skridt. «Samlaget» i Sandefjord har givet Bidrag til et Skolekjøkken, hvor Folkeskolens Smaajenter kan lære ordentlig, renslig og økonomisk Madlavning. Det begynder smaat men sikkert at gaa op for Folk, at Skoler til Oplæring af vore Døtre i den Kunst at blive flinke Husmødre er af de allernyttigste Indretninger, vi kan bruge Penge til. Faar vi dem nogensiden igjen med Renter, saa er det her».

Decorah-posten^[72], 10 desember 1890

«Engelsk i Folkeskolen I diskussionsmæde i Sandefjord om Indførelse af Engelsk i Folkeskolen udtalte Skolebestyrerne Nilse og hauge, at tre Timer utentlig i to Aar var tilstrækkelig til at bibringe nogenlunde udviklede Elever saapas Kundskab i Engelsk, at de kunde klare sig. Det vil sige, da maatte Undervisningen lægges praktisk an, Den væsentligsgte Udgift vilde blive en Lærerløn til».

Fergus Falls ugeblad^[73], 14 januar 1891

«- Dr. Nansens Skib. Fra Sandefjord meddeles: Det skal nu være endelig afgjort, at Skibsbygger Chr. Christensen har paatat sig at bygge det Skib, hvormed Dr. Frithjof Nansen vil foreta sin Nordpolsfærd. Forleden gav Christensen Middag paa Framnæs for Dr. Nansen».

Decorah-posten^[74], 4 mars 1891

«Folketællingen i Sandefjord viser, efter en foreløpig Optælling, det Resultat, at Sandefjord nu har 4,800 Indvaanere».

Decorah-posten^[75], 25 mars 1891

«Embedsudnævnelser. Sognepræst til Aadalen N. Norman er udnævnt til Sognepræst i Sandefjord; …»

The Morning News^[76], 20 april 1891

«List of Vessel.

Up, Cleared and Sailed for this Port.

…

Barks

…

Sondre (Nor), – -, at Sandefjord, Feb. 20

…»

The Morning News^[77], 7 mai 1891

«Memoranda

…

Dungeness, May 4, – Passed, bark Actie [Nor], Olsen, Mobile for Sandefjord …»

Decorah-posten^[78], 22 juli 1891

«- Gamle Badetjener og Vægter Anders Olsen Brække er død. Han var den færste fungerende Bademester ved Sandefjord bad, ved hvilket han var ansat i 18 Aar. Siden gjorde han Tjæneste som Vægter, hvilken Stilling han dog paa Grund af Alderdomssvaghed maatte fratræde nogle Aar før sin Død. Fra den Tid oppebar han af Sandefjords Kommune en mindre aarlig Pension».

The Evening World^[79], 14 august 1891

«A movement is on foot in Norway for the raising of funds to provide visit to the country during the Summer for poor and hardworked women. It was started a year or two ago at the Sandefjord watering place, each visitor giving the sum of 1 kr. to the fund, and the committee which has taken the matter in hand has extended its work to other parts of the country, and on the whole met with much support».

The Evening World, Baseball Extra^[80], 14 August 1891

«A movement is on foot in Norway for the raising of funds to provide visit to the country during the Summer for poor and hardworked women. It was started a year or two ago at the Sandefjord watering place, each visitor giving the sum of 1 kr. to the fund, and the committee which has taken the matter in hand has extended its work to other parts of the country, and on the whole met with much support».

Fergus Falls ugeblad^[81], 26 august 1891

«- Bottlenosfangsten. Af den usædvanlig store Flaade, som iaar er udrustet for Bottlenosfangst, begynder en hel Del nu at komme hjem. Der var i fjor 39 Skibe udrustede, aar udgjør Flaaden over 60, deriblandt 7 Dampskibe. Som tidligere hører ogsaa iaar de fleste eller mere end Halvparten hjemme i Tønsberg og Sandefjord samt dernæst i Aalesund og Arendal; fra de øvrige Byer er der kun 1 eller 2 Skibe. Det er ganske betydelige Kapitaler, som ligger i disse Skuder med Udrustning, og resikoen er ikke liden. Desto glædeligere er det, at Fangsten iaar har slaaet meget godt til. Det var til igaar i alt hjemkommet 42 af de 60 Fangstfartøier; mange af dem har faaet fuld last og derhos meldder de, at Kammeraterne, som endnu er ude, til dels har gjort meget god Fangst, saa de kan ventes hjem med godt udbytte. Den samlede Fangst, som altsaa til i dag er bragt hjem i god Behold, hvis hele Bruttoværde for Rederierne er henved 850,000 Kroner. Der er saaledes Udsigt til, at Aarets fangst vil kunne blive den største og heldigste, som landet hidtil har havt. De ca. 20 Fartøier, som endnu er ude, ventes daglig hjem.

(B. G.)».

Decorah-posten^[82], 26 august 1891

«Af Skibe under Bygning i Norge den 1ste Juli 1891 var der 46 Seilskibe med en samlet Drægtighed af ca. 20 tusen Tons og 39 Dampskibe, med en samlet Drægtighed af ca. 13 /2 tusen Tons. Til sammen altsaa 85 Skibe med en samlet Dræktighed af ca. 33 ½ tusen Tons.

Af Seilskibene byggedes 14 ved Grimstad, 5 i Tvedestrand, Arendal og Kristiansand, 3 i Sandefjord, Porsgrund og Bergen, 2 i Lillesand og Aalesund, 1 i Kragerø, Risør, Stavanger og Kristinsund.

Af Dampskibene byggedes 13 i Bergen, 11 i Kristiania, 4 i Trondhjem og Kristiansand, 3 i Fredrikstad, 2 i Stavanger og 1 i Aalesund og Moss».

Fergus Falls ugeblad^[83], 16 september 1891

«- Kvinderne kommer med. Man har ogsaa her i Sandefjord, ligesom paa andre Steder, hvor Elberfeldtsystemet, begyndt at udnævne Kvinder til Fattigværge, skriver «Vestfold» Det har vist sig paa de Steder, hvor Kvinder har været med en Tid, at de dertil er bedre skikkede end Mænd, idet de røgter siit Hverv med mere Omhu og Omtanke og er i Besiddelse af en større Indsigt i, hvad der fordres til en Families Hjem og Underholdning end Mænd flest».

Fergus Falls ugeblad^[84], 4 november 1891

«- Lars A. Berge i Town of Dane Prairie døde sidste Onsdagsmorgen efter kun fem Dages Sygeleie Begravelsen foregik Lørdag. Mr. Berge vilde have fyldt 65 Aar, om han hadde levet til Februar næste Aar. Han har været sygelig i mange Aar og har hostet stærkt. Man skulde tro, han havde Tæring, men Lægerne baade her og i Norge paastod, at der var intet iveien med hans Lunger. Han kom til Amerika fra Sandefjord i Norge for 22 Aar siden og boede først 10 Aar i Iowa, indtil han flyttede til Dane Prairie, dette County, for 12 Aar siden. Han var en silfærdig, fredelig mand, som kom godt du af det med enhver. Han efterlader Hustru og 8 voksne Børn, hvoraf to er gifte».

Fergus Falls ugeblad^[85], 30 desember 1891

«De norske Valg. Som Storthingsmand for Laurvik valgtes Overlærer Arctander (Venstre) og til Suppleant Skibsreder Grøn i Sandefjord. Ved Valgmandsvalget paa Tønsberg seirede Høire. Storthingsmand blir Skibsreder Harbitz. Repræsentanter for Jarlsberg og Laurviks Amt blev: Docent Utheim, Gaardbruger Klavenæs, Lærer og Redaktør Aarrestad, Gaardbruger Odberg. Alle Venstre».

Decorah-posten^[86], 5 januar 1892

«Til Repræsentant for Larvik og Sandefjord valgtes forleden med 6 Larvikvalgmænds Stemmer Overlærer Arctander og til Supplean Skibsreder i Sandefjord Grønn. Sandefjords Høirevalgmand stemte til Stortingsmand paa Doktor Christensen, og den ene Høirevalgmand fra Larvik frydede med sin Stemme Albert Jacobsen».

Passaic City Record^[87], 5 mars 1892

«The Governments of Norway and Sweden have, respectively, asked for World’s Fair appropriations of $ 61,288 and $ 53,000. In Norway a number of private citizens are raising a fund of $ 10,720 with which to build and send to Chicago a counterpart of the Viking ship which was exhumed near Sandefjord a few years ago».

Süd Dakota Nachrichten^[88], 14 april 1892

«Die Regierungen von Schweden und Norwegen haben Bewilligungen von $ 33,600, resp. $ 61,288 für Ausstellungszwecke genehmight. Genewärtig wwird in Norwgen auf privaten Wege ein Fonds von $ 10,270 aufgebraht, u meine Cpoie jenes Vikinger Shchiffes zy bauen, welches vor mehreren Jahren in der Nähe von Sandefjord gefunden wurde. Da schiff wird als Ausstellungs-Objekt nach Chicago überführt werden».

The morning news^[89], 9 juli 1892

«… Brunswick, June 5 – Arrived, bark Aurora [Nor], Koss, Sandefjord via Tybee; …»

Decorah-posten^[90], 14 juni 1892

«Knut Norman, Søn af Sognepræst Norman i Sandefjord, Norge, kom hid til Landet for omtrent 5 Aar siden og udhyrede sig som Soldat strax efter Ankomsten. Han deserterede for omtrent 2 Aar siden fra Fort Yates i Montana. Forældrene, hvis eneste Søn han er, har intet hørt fra ham i de sidste 2 Aar. De er forfærdelig bekymrede og sørger vistnok en hel Del Alle Oplysninger om ham bedes venligst sendt til Undertegnede, Emil J. Hall, 71 First Avenue, Cedar Rapids, Iowa. 41.18.3».

Fergus Falls ugeblad^[91], 29 juni 1892

«Redaktør Friele ligger for Tiden ved Sandefjords Bad»

Decorah-posten^[92], 19 juli 1892

«Formuesforhold i de norske Byer. I den af det statistiske Centralbureau netop udgivne «Statistik over Norges kommunale Finanser i Aaret 1889» indeholder en ganske interessant Opgave over det antagne Formues og Indtægts Forhold til Folketallet i de forskjellige Byer. Hva Formuen angaar, møder man først 9 Byer, hvor der i Gjennemsnit paa hver Indvaaner falder en antagelig Formue af over 1,000 Kroner – hvad man kunde kalde de rige Byer.

Øverst inden Gruppe og et langt stykke foran de andre staar Arendal med et Gjennemsnitstal pr. Indvaaner af 2,346 Kroner, hvorefter kommer Porsgrund med 1,735, Kristiania med 1,468, Bergen med 1,262, Fredrikshald med 1,171, Tønsberg med 1,140, Grimstad med 1,088, Østerrisøer med 1,202 og Kragerøe med 1,018 Kroner.

Hovedmassen af Byer – deres Middelklasse – er den, hvor den gjennemsnitlige Formues Beløb bevæger sig mellem 1,000 og 400 Kroner. De er i nedadgaaende Række Trondhjem med 903 Kristiansund med 903,Sandefjord med 901, Kristiansand med 854, Moss med 823, Drammen med 742, Stavanger med 741, Mandal med 738, Hamar med 704, Larvik med 697, Drøbak med 674, Tromsø med 658, Fredrikstad med 641, Aalesund med 636, Holmestrand med 631, Haugesund med 610, Vardø med 592, Kongsberg med 567 og Sarpsborg med 552 Kroner. Sluttelig er det den lille Gruppe Byer, hvor Formuens Gjennemsnit ligger under 500 Kroner. Den bestaar af Brevik med 478, Egersund med 473, Hammerfest med 471, Horten med 385 og længst nede Bodø med 363».

Fergus Falls ugeblad^[93], 27 juli 1892

«- – Skonnert «Morgestund» af Sandefjord er observeret drivende i Kattegat med Bunden iveieret, meddeles fra Aalborg den 1ste Juli. Om Mandskabets Skjæbne vides intet».

The morning news^[94], 3 august 1892

«MEMORANDA

…

Hamburg, Derby [Nor], Abrahamsen, Sandefjord. …»

Decorah-posten^[95], 13 september 1892

«Norsk Sæl- og Hvalfangst i Sydishavet. Sælfangeren «Jason», Kaptein Larsen, af Sandefjord, skal forsøge Sæl- og Hvalfangst i Sydishavet»

Decorah-posten^[96], 21 september 1892

«- Statsminiser Blehr opholder sig for Tiden med sin Familie ved Sandefjords Bad. Han vil om kort Tid reise til Stockholm».

Decorah-posten^[97], 21 september 1892

«- Til Sydishavet. «Jason», Kaptein Larsen, fra Sandefjord, og tilhørende et tyrks Interessentskab under Chr. Christensens Bestyrelse, skal i en nær Fremtid afgaa til Sydishavet paa Fangst efter Sæl og Hval. Det vil kanske interessere vore Læsere at høre, at ogsaa to andre, til Skotland solgte, Sandefjords-Fartøier: «Mjølner» og «Diana» skal samme Vei som «Jason», skr. «Vestfold».

Illinois Staats-zeitung^[98], 3 oktober 1892

«Allerlei

In einem in Christiania eingetroffenen Schreiben ersuchten die Ver. Staaten die norwegische Regiering um die leihwise Ueberlassung des bei Gogstead gefundenen Vikinger Schiffes für die columbische Weltaustellung. Die Amerikanische Regierung erkl¨rte sich bereit, da Vikinger Schiff mittels eines Kriegsschiffes nach Amerika zu transportiren. Die Universitätsbehörden, welche das Schiff in Berwahrung haben wünschen den wunsch absch¨laglich zu bescheiden. In Folge dessen is der Schiffbauer Christensen in Sandefjord in Noregen mit dem Bau einer getreuen Nahahmung des Vikinger-schiffs bis zum Februar k. Js. Beauftragt worden».

Illinois Staats-zeitung^[99], 3 oktober 1892

«Das Wickinger-Schiff

Mit dem Bau jenes Wickinger-Schiffes, da seine getreue, in natürlicher Grösse herzustellende Nachbildung des by Gokstad gefundenen Fahrzeuges aus der Wickingerzeit bilden und von Christiania aus åuber den Ocean nach Chicago segeln soll, ist jetzt der Shiffbauer Christensen in sandefjord beauftragt worden. Die Fertigstellung soll zum Februar n¨chsten Jahres erfolgen. Zu dem Kiel, der 56 Fuss lang, 16 Zoll hoch on ander Oberkane 8 Zoll breit ist, hat man weder in Norwegen noch in Deutschland den geeinneten Baumstamm auftreiber können. Inzwischen hat der Commissionär Christensen i Leith erklärt, dass er den passende Eichstemm von Schottland, wo solche viel von Canada eingeführt weren, beschaffen könne. Ein Seehundsfängerschiff wird den Stamm von Grangemouth in den nächsten Tagen herüberbringen. Das Schiff wird direkt nach New York on von dort den Hudson hinauf bis Albany segeln. Durch de Erie-Canal, den Erie-, Huron- und Michigan-See geht dann die Reise nach Chicago. Der Weg, den das Fahrzeug durch das Innere Amerikas zu machen ha, beträgt etwa 1400 bis 1500 englisch Meilen».

The morning news^[100], 6 oktober 1892

«Memoranda

…

Pensacola, Nov 3 – Arrived, bark Tikoma [Nor], Melsom, Sandefjord; …»

Turner County Herald^[101], 17 november 1892, The Herald-Advance (Millbank S. D.)^[102], 18 november 1892

«Making a Viking Ship

The Viking ship intended for the Chicago world’s fair is to be built at Sandefjord, near the place where its prototype, the ancient Gokstad vessel, was unearthed some fifteen years ago. It is to be ready for delivery in February next, and Mr. Christiansen, a well known ship builder, who has charge of the work, is already busily engaged collecting material for it. Everything going into the ship will be of Norwegian growth and workmanship, except the keel, there being no oak timber big enough in the country for that purpose. Not even in Germany can timber of the required dimensions – 156 feet long, 16 inches high and 8 inches wide – be obtained, and Canada will be called upon to furnish the piece.»

Decorah-posten^[103], 6 desember 1892

«Sildens Komme. – Fra Sandefjord skrives 115de Novbr.: Til almindelig Glæde baade for Fattig og Rig har Silden paany indfundet sig. Den staar temmelig tyk ude i Fjorden, og der fiskes ganske bra. Prisen er nu 5 Kroner pr. Maaltønde. I de sidste Dage har man faaet istand et Silderøgeri, der kan røge 1800 Sild ad gangen. I Løbet af nogle Dagen kan man saaledes faa røgt en stor Mængde og derved lette Afsætningen, der imidlertid er upaaklakelig. En af Byens sørre Forretningsmænd kjøber op i stort og skiber til Udlandet, dels saltet og dels nedlagt i Is. I Anledning af Fisket er der stor Rørelse i Byen. Veiret er mildt men regnfuldt».

Decorah-posten^[104], 6 desember 1892

«Methodisterne, der for vel et Aar siden startede i Sandefjord, har allerede fundet et ikke lidet Terræn. De har arbeidet ufortrødent, under ugunstige Forholde og ikke liden Forfølgelse. Men de har Tid efer anden vundet en og anden Proselyt, saa de nu har set sig istand til at leie en af Sandeherreds Aktiemeireis Sale for ikke mindre end 425 Kroner pr. Aar».

Fergus Falls ugeblad^[105], 1 februar 1893

««Verdens gang» for 7de Jan. skriver:

Det engelske Dampskib «Jernside» paa 2000 Tons, Kaptein Juby, stødte iforgaars Middag paa en undervands Baae ved Svenør under Snestorm og i Snetykke. Dampskibet kom fra Odessa og skulde til Kristiania med en Ladning Rug og Byg.

Begge Forskottene blev ved Paastøtningen fulde af Vand. Skibet sank straks, og besætningen, 22 Mand, maatte ilsomt søge Redningen i de tre Baade.

Igaar Formiddag kom en af Baadene, hvori første Styrmand og 7 Mand, ind til Fredriksværn, i forholdsvis god behold. Om de to andre Baade, hvoraf Kapeinen og anden Styrmand styrede hver sin, vidste man da ingen Besked.

Den ene af dem med 5 Mand kom imidlertid igaar eftermiddag ind il Sandefjord efter i det fryketlige Veir at have tilbragt et Døgn i Aaben Baad, gjennemvaade og uden Mad De var i en meget lidende Tilstand.

Det tredie Baads Skjæbne var endnu igaarkveld ubekjendt. I den var altsaa 9 Mand.

Intet er naturligvis reddet.

Dykkerkompagnie hersteds afsendte igaar efter Assurandørens Ordres to Bjergningsskibe til Strandingsstedet».

Fergus Falls ugeblad^[106], 8 februar 1893

«- Høiregaper. O bekjendte Høirestørrelser, den ene fra Sandeherred, den anden fra Sandefjord, der forleden medfulgte Grevskabsbanen, slok Tiden ihjæl ved ustanselig Nedrakning af Bjørnstjerne Bjørnson. En Medreisende, antagelig Kristianiamand, hørte paa Udgydelserne en Stund. Han begyndte imidlertid at tegne paa den rimede Kuperude. Og en, to tre er Bjørnsons Billede færdigt, udfært som et rent Kunstværk. Under Billedet skrev han «Høiregaper!». Og med et lunt Smil satte han sig tilbage i Kupeen. Udgydelserne, der før havde strømmet som en buldrende Fos, forstummed brat, og skjelende Blikke betraged de to Herrer baade Kunstnere og hans Værk, meddeler «Østlp.».

The Cape Girardeau Democrat^[107]., 11 februar 1893

«Launch of a Viking Ship,

CHRISTIANIA, Feb. 5. The viking ship intended for the world’s fair was launched yesterday amid great enthusiasm.

Admirable Karem, commander of the Norwegian navy, and numeerous nava loffivers were present,as well as a multitude of other spectators.

The sun shone brightly, the sea was calm and the viking ship rode boldly into the waves at Sandefjord».

The Portland Daily Press^[108], 14 Februar 1893, The New North-West^[109], 25 februar 1893 (No picture), Aberdeen Herald^[110], 13 april 1893, Little Falls Transcript^[111], 14 april 1893,

«FROM NORWAY TO CHICAGO

_ _ _

A Viking Ship Will cross the Ocean Unattended

One of the latest novelties promised for the Chicago World’s fair is an original viking ship, 17 ½ feet long and 16 ½ feet wide, which will cross the Atlantic unattended by any larger vessel. This history, or rather the history of the model from which it was made, is quite an antiquarian romance.

From time immemorial there has been a tradition that a noted viking or Norse se aking was buried long ago in a sand mound near Sandefjord, a small port of Norway, and that this ship was buried with him. The learned, however, decided that the mound was natural, and only sailors and peasants believed in the old saga tale. In the winter of 1879-80, however, a sailor in Sandefjord declared his belief in the story, and that he would prove it true. He began sinking a shaft, as miners say, and in a few feet struck solid oak planks, as the surface of the mound had weathered away considerably, and he was fortunate enough to begin at the right spot.

Early in 1880 the savants of the Royal university in Christiania had the mound cleared away and, behold, there was the viking shop in excellent preservation, and in it the skeleton of a man with arms and armor complete, These were shown to be of the kind in used in the year 1000 and thereabouts. The relic is preserved by the university, a perfect reproduction of it is made in new timber and now Captain Magnus Anderson proposes, with a crew of 20 men, to prove that Lief Ericsson could have made the trip 1,000 yeas ago by doing it next May.

Three times as many sailors volunteered as were needed, though the voyage will be no light task, as there must be a good deal of rowing done. The new vessel has no deck and has oars 17 feet long. If successful, it will remain some time in New York and hen go to Chicago by the St. Larence and Welland canal”.

Decorah-posten^[112], 14 februar 1893, Fergus Falls ugeblad^[113], 15 februar 1893

«Skudt norsk Skipper. En i Drammen hjemmehørende Kaptein, som ved Juletid laa i Pensacola, skriver til sit rederi, at, da han og to andre Skibskapteiner 2den Juledag Aften spaserede paa Kaien in Pensacola, blev Kapt. Jacobsen, fører af Bark «D. M. Morris» af Sandefjord pludselig skudt ved en Failtagelse. De to andre Kapteiner blev strax agne i Varetægt som Vidner og kom næste Dag for Forhørsdommeren. Den Afdøde var en bra, almindelig afholdt og anseet Kaptein».

Illinois Staats-zeitung^[114], 27 februar 1893.

«- Der Stapellauf des für die Chicagoer Ausstellung erbauten Wikingerschiffes, welcher am 4. Februar in Sandefjord, Norwegen, von Statten gin, gestaltete sich zu einer glänzenden Feierlichkeit. Eine grosse Menschemenge wohnte dem Schauspiele bei. Als Vertreter der Regierung war der kommandirende Admiral Koren anwesend».

Decorah-posten^[115], 7 mars 1893

«Vikingeskibet gik den 4de Fabruar af Stabelen i Sandefjord under stor Tilstrømning af Folk og store Høitideligheder. Skibet, der mtales som ualmindelig smukt, fik Navnet «Viking».

Fergus Falls ugeblad^[116], 8 mars 1893

«Vikingeskibet. Ved den fest, som afholdtes i Sandefjord, da Vkingeskibeet var løbet af Stabelen, sendtes et Telegram til de Forenede Staters Minister i Stockholm, hvorpaa følgende Svar indløb:

Stockholm, 5te Februar.

Minister Astrup and Captain Magnus Andersen, Sandefjord.

In behalf of the Amercan people I thank the Norwegian citizens assembled at the launching of th Vikingship for their kindly greetings. God speed the new ship on its way over the ocean once ruled by the sea kings of the north. May its passage weave a new chord in the bond of friendship that has united America with the Northland even since Leif Eriksson discovered Vinland the good nine hundred years ago.

William W. Thomas jr.».

The News and Observer^[117], 18 mars 1893

«Voyage of the Viking Ship.

Baltimore Sun

The Viking-shop, fitting out in Norway to be sent to the Chicago Exposition, says the New York Times, was launched without accident at Sandefjord, Norway. It was christened the Viking, and it carried the Norwegian flag at the stern, an American flag in the bow, and a red standard wth a golden lion at he masthead. Besides these flags it will carry he flag of the old-time Norwegian Viking, a red square with a black raven, on its voyage across the Atlantic.

After the launch, which was attended by prominent men from all parts of Norway, the shop was taken in tow by a tug, and proceeded to Chrisstiania, where the ship will be rigged and fitted out. On this first voyage the tugboat and its charge were caught in the ice about half way between the two places, and, as a gale was blowing at the time, the Viking had a narrow escape from being wrecked by the heavy ice floes. The crew, however, worked heroically and got the vessel through the ice after two days’ suffering, during which several of them came near freezing to death.

The captain of the ship will be Magnus Anderson, who, in the summer of 1886, attempted to sail from Norway to New York in an 18 foot open boat, accompanied by only one assistant. This voyage differed from most of the other similar attempts which have been made across the Atlantic in that it was not undertaken for personal gain and notoriety, but to demonstrate to ship-owners and seafaring men what can be done with a well-provisioned lifeboat in case of shipwreck in mid ocean.

Capt. Anderson had reached the Newfoundland banks when his boat was turned bottomside up by an immense wave, which washed away everything except the skipper and his crew of one man. For thirty hours they worked away before they again got their boat on an even keel. As their instruments and charts had been lost, they were compelled to abandon ship and board a passing ship.

The crew of the Viking has been seleced from a list of 280 volnteers, all good sailors, and is undoubtedly made up of the best material which Norway can produce.

The Viking will leave Norway early in April, and it is supposed hat she wll make a quick voyage across. Her first landing in this country will be made at Newport, R. I., whence she will pass down the ound, hen Hell gate and East river, and then by way of the Hudson river and Erie canal to the lakes.

The committee which has been formed to to give the ship a suitable reception is arrnging to tow her through the East river on the first Sunday after her arrival at Newport, so as to give everybody interested a chance to inspect her. Invitations will be sent to all the different yacht clubs in the city to co-operate in these ceremonies».

Fergus Falls^[118] ugeblad, 29 mars 1892

«- Stjaalet 4000 Kroner. Fra et Kontor i Sandefjord er Nat til 1ste marts bortstjaalet noget over 4000 Kroner, der laa i et Pengeskab. Tyven havde først bemægtiget sig Skabet Nøgler, hvormed han laasede dette op».

The Madison Daily Leader^[119], 3 april 1893, The Salt Lake Herald^[120], 5 april 1893, Jamestown Weekly Alert^[121], 6 april 1893, The Kootenai Herald^[122], 8 april 1893, The Neihart Herald^[123], 8 april 1893, The New Northwest^[124], 15 april 1893

«THE VIKING COMING

One of the Strange Old Norse Crafts Ready to Cross thee Ocean

New York, April 3. – The famous Viking will probably leave Sandefjord during the day. At any rate the naval ship is ready for the trip, its crew has been selected, and its departure is now only a question of hours. In 1880, near Sandefjord, at a village called Gogstad, they discovered a viking ship, one of the smaller vessels of the navies of those ancient days when Thor still ruled in Norway. The Norwegians decided to take this ancient ship as a model and to build and to send across the Atlantic such a vessel as had accompanied the greater ship of Lief the Lucky, when he coasted New England.

Nine centuries Ago

On Feb. 4 this vessel, the first of its kind to kiss the waves in half a thousands year and more, was launched at Sandefjord. She is 75 feet long, 6 feet in beam, and 6 feet from gunwale to base of keel. Her rudder is at the right side, as in all the old vessels. There used to be the “steer-board” hence the modern starboard side. She will pull 16 oars to the side, each oar 18 feet long. Her mast will be 50 feet tall, and the lugsail yard 25 feet. The shields which ornament the side at each oarlock are 3 feet in diameter, and are painted black and yellow alternately. She is of sold century-defying oak throughout. If the old fashion were strictly followed she would have no covering. But some concession has been made to the softening effect of civilization upon the descendants of the Vikings and there will be an awning to shelter the rowers from the spray and the wash and rains which beat without stay upon the bearded faces and broad, hairy chests of Leif’s hardy crew.

Crew of Modern Vikings

The crew of modern Vikings for this ship, which is to be called The Viking, was selected from a list of 280 volunteers and will number in all about 80 as good sailors and as brave as can be found in all Norway, the home of brave and good seamen. The launch went off without accident, but while the Viking was being towed by a tug to Christiania she and her tug were caught in the ice. For two days her crew fought through the freezing cold, and at least saved her from wreck.

Will Land at Newport.

She will make her first landing at Newport, R. I., where is that tower from under which came the skeleton in armor of Longfellows ode. Then she will come down the sound and the East river and og up the Hudson, through the Erie canal and the lakes, and so to Chicago and the fair. She will be received here with great ceremony. The first Sunday after her arrival she will be escorted through the East river by yachts from all the various clubs hereabouts, and there will be much firing of guns and raising and lowering of flags. In addition to the ancient standard of The Vikings, she will carry the American flag at the bow and a Norwegian flag at the stern».

Decorah-posten^[125], 4 april 1893

«De 4000 stjaalne Kroner. Sømand Nicolay Bryde fra Sandefjord anholdtes forleden i Gøteborg som Forøver af det før omtalte Pengetyveri i Sandefjord. Han var i Besiddelse af 3529 Kroner, hvoraf 1900 var gjemt i hans Støvle. Det var has Broder, hos hvem Tyveriet var begaaet».

The Redwood Gazette^[126], 4 mai 1893

«NORWAY’S BUILDING

It Is Small, But will attract Considerable Attention

From the land of the fjord and the Norseman comes a liittle building of lofty pinnacles. Distinctly Norwegian in its idiosyncarcies, the pavilion will be bult in what is known as the Stavkirke style. In effect the edifice portrays a quaint old church, a maze of gables, on which decorative figures represent the defiant ornamentations of the bows of viking ships. The whole composition is most romantic in its conception. The material used is the Norwegian pine wood, and the cost will be in the neighborhood of $ 10,000. Little will be attempted in the way of a collective exhibit, but in the various buildings, and more especially in the art gallery, Norway will be fully represented. Werenskiold, Eilif Peterson, Otto Sinding, Thowlow Krogh, Smith Hold, Arbor Hans Dahl, and other artists of European renown will be known by their works.

It has been hoped that a precious curio in the possession of the Norwegian government, a ship unearthed at Sandefjord in 1880 after a burial of more than 1,000 years, would have been carried across the ocean for the gaze of the curious on the other side of the world. The risk was, however, regarded as too great, and only a reproduction of the original will be visible in Chicago.

Mr. Ravn, the commissioner general for Norway, was born in Bergen forty-three years ago, has for several years been engaged in commercial pursuits in Boston, and was appointed vice-consul for Norway at New York in 1879. The appropriation of the Norwegian Government amounts to 210,000 crowns or $ 60,000”.

Decorah-posten^[127], 9 mai 1893

“Viking”

tiltræder imorgen sin Reise, skriver “Verdens Gang” den 8de April. Herfra gaar Turen til de norske Kystbyer til og med Bergen, og fra Bergen seiles saa direkte til New York, hvorefter man ad Kanalveien begiver sig til Chicago.

Vil man virkelig naa Maalet? Kan “Viking” klare reisen over Atlanterhavet? Det er Kanske ikke saa Ganske faa, som har sine Tvil derom. Men de mest Sagkyndige, til hvilke ogsaa maa regnes Skibets eget Mandkskab, mener ubetinget, at der er al Sandsyndlighed for en heldig reise, hvis ikke Vei rog Vind arter sig Ganske usædvanlig ugunstig.

At saa ikke maa ske, faar vi ønske og haabe, og en vakker Dag ud paa Sommeren vil vi da efter al Rimelighed kunne vente telegrafisk Bud om, at Færden heldig er tilendebragt, og at “Viking er bleven en af Chicagoudstillingens “great attractions”.

Det har Fartøiet utvilsom alle Betingelser for at blive. Vistnok eer det saa, at Udstillingen holdes til Minde om Columbus’s første Amerikafart. Men den dannede amerikanske Almenhed ved nu meget vel – takket være Horsfords, R. B Andersons og fleres Skrifter -, at allerede fem hundrede Aar før Columbus havde Europæere beøgt den nye Verden og forsøgt at grunde nybygger der, og at disse Europæere var Nordmænd. Naar der nu kommer til at fremvises Kopier af Columbus’s Skibe, vil disse selvfølgelig vække stor Interesse. Men ulige større vil vel interessen blive for gjegivelsen af et Fartøi af same Type som det, hvormed Leif Eriksson og hans Mænd seilede over Atlanterhavet. I endnu høiere Grad end Columbus’s Karaveller skiler det sig fra de Skibe, som I Nutiden anvendes I Langfart, og saa ved man desuden, at er bygget efter en ægte, vel vedligeholdt Model, medens de spasnske Columbusskibe har maattet opkonstrueres alene efter Billeder, der tilmed har været mangelfulde nok.

* *

*

Vi husker alle, hvor overordentlig stor Opsigt det vakte, da man for 13 Aar siden i en Gravhaug paa Gogstad ved Sandefjord fandt et større Skib, som – skjønt det maatte have ligge i Jorden omkring en tusen Aar – var saa vel bevareet, at det kunde studeres i omtrent alle sine Enkeltheder og transporteres herind til Kristiania for i en egen Bygning i Universitetshaven at opstilles som den uden Sammenligning mærkeligste og værdifuldeste Oldtidslevning, vort Land eier.

Fartøiet viste sig at være ganske usedvanlig smkt bygget, og Folk, som forstod sig paa den Ting, blev ssnart enige om, at det maatte have været en fortrinlig Seiler. Mand vidste vel af Sagaerne, at de gamle Nordmænd havde forstaaet at bygge gode Skibe; men det kan næsten siges, at alt, hva man havde gjort sig af Forestillinger om deres Dygtighed paa dette Omraade, blev overtruffet, da man fik se en authentisk Prøve paa deres Kunst.

«Vikingeskibet» blev snart berømt ogsaa i Udlandet og afbildet i en Mangfoldighed af illustrerede Blade omtrent Verden rundt. Det ble ogsaa forfærdiget en Mængde Modeler af det, lige fra de smaa, der som kurant handelsvare sælges til Turister for nogle Kroner, til store, der er skikkede til Udstillingsgjenstande.

Men da der saa i Amerika blev Tale om at feire 400-Aars Jubilæum for Columbus’s første store Opdagelsesreise ved en Verdensudstilling, var der derover en norsk Mand, som kom til at tænke paa, at man vel ogsaa kunde bygge en Gjengivelse ag Gogstadskibet i fuld Størrelse, seile dette Fartøi over til Udstillingen med norske Sjømænd som Mandskab og vise al Verden, baade hvorledes den Skude saa du, hvormed Europæere første Gang krydsede Atlanterhavet, og at der endnu var Nordmænd, som kunde gjøre den samme Tur om igjen med samme Redskab. Manden var Hr Magnus Andersen, som nu skal være det nye Vikingeskibs Fører.

Da han fik den Ide, som han nu har faaet realiseret, var han bosat i New York. Baade der og senere herhjemme talte han med forskjellige om sin Plan, der strax vandt stort Bifald. Forskjellige Omstændigheder – deribland at der i Amerika længe var Strid om Tid og Sted for udstillingen, og at Andersen hjemme var kommen i en ny Virksomhed, som lagde beslag paa det meste af hans Tid og Interesse, – gjorde imidlertid, at han ikke strax begyndte at arbeide for at faa Planen fremmet. Men da Norges officielle Deltagelse i Chicagoudstillingen var blevet en given Sag og en Komite i den Anledning var nedsat, henvendte denne, som kjendte til hans Project, sig til ham og opfrodrede ham til at fremlægge en Udredning af, hvorledes han havde tænkt sig det hele. Han gjorde det, og den Interesse, hvormed Komiteen omfattede Sagen, var for ham et lovende tegn paa, at den maatte kunne fremmes. Flere fremtrædende Mænd, deriblandt saavel Videnskabsmænd som større Skibsredere og andre Forretningsfolk, traadte sammen med ham til en foreløpig Komite. Man besluttede at søge istandbragt en Nationalsubskription for at skaffe Midlerne til Skibets Bygning og Overseiling, idet man tænkte sig, at naar dette var klarer, vilde der endvidere ved Udstillingen af Skibet, Udgivelse af en Beretning om dets reise osv. kunde samles et Overskud, der skulde benyttes som Grundfond for et Alderdomshjem for norske Sjøfolk.

Der dannedes et talrigt Indbyderkollegium, omfattende Mænd fra omtrent alle norske Byer, Arbeidskomite – med Statsraad Asstrup som Formand – valgtes, og Subskriptionslister udlagdes Landet rundt den 17de Mai.

Uden at være altfor sangvinsk skulde man vel have venet, at det kunde gaa nolsaa glat at faa samlet det ikke meget store Beløb, som krævedes. Men der var ikke tilstrækkelig længe og kraftig arbeidet for gjennem Pressen at gjøre Folk Sagens Viktighed begribelig; blant andet havde Tiden ikke tilladt det. Interessen var ikke vakt i Saadan Udstrækning, som ønskeligt kunde være. Paa enkelte Hold selv i Pressen stod man aldeles uforstaaende og endog ligefrem fiendtlig overfor det hele.

Følgen var, at det gik temmelig smaat med Subskriptionen. Der kom Tilbud udenlands fra om større Beløb, saaledes om 5000 Franks fra «New York Herald»s Eier, Bennet, men skjønt det kunde være friistende nok at tage, hvad man kunde faa, blev Tlbudene afslaaet, og man saa Tiden an, indtl man her i Landet havde faaet samlet nok til i alle Fald a bekoste Fartøiets Bygning med.

I fjor Høst kunde man endelig fatte definitiv Beslutning om, at det skulde bygges, og Arbeidet blev overdraget Hr. Værftseier Chr. Christensen paa Framnæs ved Sandefjord. Den nærmeste Leder af Bygningen var Hr. Carlsen fra Marineværftet paa Horten, der med Christensen deler Æren for det udmærkede Arbeide. Den 4de Februar kunde «Viking» løbe af Stabelen, og efter en ganske eventyrlig og farefuld Reise midt under den værste Istid som Skibet herind, hvor det har været beskuet af en Mængde Mennesker, og hvor dets Indredning er fuldført.

Naturligvis er «Viking» i et og alt en saa nøiagtig Gjengivelse af Gogstadskibet, som det har været muligt at faa i Stand. Paa det gamle Skib mangler at selve Skriget kun Stevnene; men disse har man kunnet opkonstruere med Retledning af Skrogets Facon i det hele. Det er saaledes vist ikke mindste Tvil om, at netop saaledes som «Viking» har Gogstadskibet i sine Velmagtsdage seet du. Endog i de ale mindste Detaljer har man søgt at komme Originalen saa nær som muligt. Der kan nævnes et betegnende Exempel: Skibet er som bekjendt klinkbygget, og nu har det hændt de gamle Bygmestre, at de af en eller anden Grund er kommet til at sætte et Søm bagvendt ind og klinke det paa den urette Side. Paa selvsamme Sted er det selvsamme gjort paa det nye Fartøi. Man har ment – og med Rette – at skal alt være igt, saa skal det være det indtil det yderste.

Som forbilledet er «Viking» bygget af Egebord, naturligvis af udsøgt, naturligvis af udsøgt gode Materialer. Bordene er ikke saa særdeles tykke, og der kan kanske være dem, som formelig bliver forskrækkede ved at de tyndeste af dem kun er 15-16 Millimeter, altsaa nærmere en halv end en hel Tomme. Men selv Egebord af saa liden Tykkelse taaler, jo meget; det er seige og stærke Sager. I den Bordgang, hvor Hullerne for Aarerne er anbragte, gaar Bordenes Tykkelse op til over det dobbelte.

– Det er ikke ved sin Størrelse, «Viking» imponerer. Antikvar Nicolaysen mener da ogsaa, at Gogstadskibet har været mindre end de Fartøier, man i gamle Dage brugte i Vikingefærd og Langfærd i det hele talt, at det nærmest har været hvad man nu vilde kalde en Lystkutter. Dette faar imidlertid staa hen som en Gjætning. I alle Fald er Skibet det største af de tre i Skandinavien forefundne Fartøier fra en gammel Tid (man har foruden det Tunebaaden fra Smaalenene og Nydamsbaaden fra Slesvig, hvilken sidste forresten nærmer sig Gogstadskibet i Størrelse). – «Vikings» Længde er kun 23 Meter, dens største Bredde vel 5 Meer og Dybden 1 ½ Meter. Man vil altsaa se, at Skibet er slankbygget og lavt. Hvad Udseendet angaar, minder det ellers nærmest om Nordlandsbaadene. Disse har da ogsaa været benyttede som Forbilleder for rig og forskjelligt andet.

De høie Stevne er prydede med Dragehoved og Dragehale. Saa var Skik i gamle Dage og Gogstadskibet har vel ogsaa i sin Tid været smykket paa samme Maade.

Seilføringen har været et lidt vanskeligt Spørgsmaal at klare for dem, som har havt med «Viking at gjøre. Af Sagaerne fremgaar det, at de gamle Nordmænd paa sine Fartøier kun brugte et Raaseil; men hvorledes dette var med Hensyn til Form og Dimentioner i Forhold til Skibet, ved man intet om. Nordlandsbaadene har imidlertid her som før nævnt tjent som Mønster, og det tør antages, at man omtrentlig har truffet det rette.

Masten er til at lægge ned, naar man ikke har Brug for den, særlig naar man skal ro. Dens Høide er ca. 16 Meter. Seilet er omtrent 8 ½ Meter bredt i Overkant (ved Raaen) og 12 ²/₃ Meter i Underkant. Muligens kommer man ogsaa ved Leilighed tl at bruge en Fok. – Seilet er «staveet» i hvodt og rødt Stavet er ogsaa den Tjeld, som skal spændes over Skibsrummet, naar man ligger i Havn. Ude i aaben sjø bruges en almindelig Pressenning.

Roret er et Sideror efter gammel Model, anbragt agter om Styrbord. Noget moderne Styreapparat har man ikke troeet at beøve, trods enkelte har ent, at uden et saadant kunde man umuligt klare sig.

Meget bekvæmt faar Mandskabet det nok ikke om bord. Dels af hensyn til den trange Plads og dels af principmæssige Grunde har man kun anbragt faa saa moderne Indretninger og Bekvemmeligheder som muligt. Kæier vil saaledes ikke findes. Naar Folkene skal sove, faar de med Tæpper omkring sig tage Plads rundt omkring paa Tiljerne eller hvor som helst det ellers kan falde sig.

En Del Gjenstande, som de gamle Vikinger ikke kjendte, taker man imidlertid med. Dertil hører først og fremst Kompas og andre Navigationsinstrumenter, Sjøkarter og lignende. Desuden naturligvis Lanterner, Kabys med moderne Komfyr og Kogeapparater, Pumper og forskjelligt andet. Efter Overreisen kan man med Lethed fjerne de Ting, som mest vilde skade det ensartede Indtryk. Sjøankere og Bølgedæmpere haves ogsaa.

Mandskabet faar sine solide Egetræs Skibskister til Forvaring af Mad- og Drikkevarer anbringes for det meste i Rummet under Tiljerne. Fartøiets Bygning er saadan, at anden Ballast end Provianten og Vandtankerne behøves ikke.

Der er 16 Par Aarer, som dog vel ikke kommer til at blive brugt særdeles meget under Færden. Som nævnt stikkes de du gjennem Huller i Skibssiderne (hvilke Huller naar Aarene ikke benyttes, dækkes af indvendige Laag). Under roningen kommer Mandskabet tl at sidde paa dertil anbragte langsløbende Bænke. Fuld Brug af Aarene, der altsaa krævere 32 Mands Betjening, kan i alle Fald ikke gjøre, før man som paatænkt i New Yor har suppleret Besætningen. Man vil nemlig der søge at forhyre det nødvendige Antal af de norske Sjømænd som paa den Tid Findes der. Det er ogsaa væsentlig op Kanalen fra New York af at man trænger til at ro, skjønt antagelig ogsaa Slæbning vil blive benyttet.

Udenbords langs Siderne og over Aafrehullene befæstes lange, pølseformede Flydepuder, stoppede med Renhaar. I havn hænges til Dekoraton en Række Skjolde langs Rælingerne. Skjoldene er afvexlende sorte og gule.

Om «Vikings» Flag har der været skrevet en hel Del, uden at det har ført til det Resltat, at det unionsmærkede Flag er bleven erstattet med et rent. Baade blant dem, som har bidraget til Skibet, inden Arbeidskomiteen og vel ogsaa inden Besætningen er der vistnok principielle Tilhængere saavel af det rene Flag, og man har besluttet at lade det have sit Forblivende ved, hvad der først var bestemt. VI skal ikke her nærmere udtale os om dette. Som sig hør og bør, fører man ogsaa som Hilsen tl den nye Verden et forenede Staters Stjernebanner, og fra Mastetoppen vajer en rød Vimpel med forgyldt Løve og Skibets Navn i hvidt. Til Hverdags nøier man sig med Flag af almindelig Dug, men ved høitidelige Anledninger heiser man Silkeflag; man har fuldt Sæt af begge Slags.

Af Baade haves foreløpig kun en, som mange vistnok tilmed vil finde at være noksaa liden. Den der stærktbygget og af moderne Skibsbaadsform.

Ankeret er af gammeldags Facon med Træstok.

* *

*

Besætningen er helt igjennem første Rngs Folk. Der har været saa mange at vælge melle af dem, som har meldt sig (over 280), at man har kunne være endog meget nøieregnende. Der er kun antaget yngre Mænd med praktisk Sjømandskyndighed og for det meste ogsaa teoretisk Uddannelse – de fleste har Styrmandsexamen – med de bedste Vidnesbyrd i enhver Retning og friske og stærke.

Det er tre Officerer – Kapteinen, første og anden Styrmand – , en Stewart og otte Mand til, som skal udgjøre Besætningen under selve Atlanterhavsreisen. De er under Iagttagelse af de førnævnte Hensyn valgt saaledes, at de saavidt muligt representerer forskjellige Landsdele.

Hele Mandskabet har for Reisen anlagt ens Drat, der er smagfuld og klædelig, – mørkeblaa Benklæder, Jakke og Hue og graa Vest. Foran paa Huen bærer de som Kokarde en liden gjengivelse i Emalj af Skibets Navnevimpel. Officerernes Distinktioner bestaar kun i henholdsvis 3, 2 og forgyldt Stjerne paa Jakkekraven.

Kaptein er altsaa Magnus Andersen. Han er født i Larvik 28de November 1857; hans Fader var Skibsfører. Han gik paa Borgerskolen i sin Fødeby, kom til sjøs, da han var 15 Aar, tog 17 Aar gammel Styrmandsexamen, blev før han havde fyldt det 19de Aar, Førstestyrmand om bord paa et større Skib og 22 Aar gammel selv Skibsfører. Han gjorde saaledes en rask Karriere, takket være sin energi og sit gode Hoved.

Medens han reiste i Langfart, for det meste med Amerikanske Skibe, fattede han Planen om at seile over Atlanterhavet – østenfra – i aaben Bad. Fra Vest var Turen gjort af flere andre før med ganske smaa Skuder, men riktignok Dæksbaade. Han valgte til denne Reise en almindelig Arendalsjægte, der blev døbt «Ocean», og sammen med sin nuværende Andenstyrmand paa «Viking», Christensen, tiltraadte han Seiladsen Vaaren 1886.

Foretagendet vakte betydelig Opsigt og Interesse baade hjerhjemme og i England, og det vilde vistnok være lykkedes, hvis ikke extraordinært uheldige Omstænddigheder havde stødt til. Med den lille aabne Baad af kun 19 Fods Længde seilede de to mænd det meste af Atlanteren, indtil de kun havde 270 engelske Mil igjen til Newfoundland. De havde været ude i svære Storme, gjentagende kuldseilet, mistet Instrumenter osv. og ansaa det tilsidst for raadeligst a vende tilbage til Europa med et engelsk Fartøi, som de mødte.

Senere bosatte Andersen sig for nogen Tiden i New-York, hvor han sammen med Sjømandspræst Hansteen oprettede et skandinavisk Sjømandshjem, der under hans Ledelse voxte til en betydningsfuld Institution og endnu bestaar. Han fratraadte dets Bestyrelse i Slutningen af 1889 for at reise hjem og overtage Posten som Redaktør af «Norges Sjøfartstidende», hvilken han fremdeles indehar.

Da «Viking» omtrent var færdigbygget, valgtes han af Arbeidskomiteen enstemmig til Skibets Fører, – en Plads som han forresten efter hele sin Befatning med Sagen maatte være selvskreven til.

Andersen er en meget energisk, ret intelligent Mand og fortræffelig Sjømand. I Egenskab af Journalist tillige bliver det ham, som kommer til at skrive det nye Vikingetogs Saga.

Førstestyrmand, Johan Gustav Gundersen, er født i Fredrikstad 2den Februar 1850 og er ældste Mand ombord. Han begyndte som ganske ung at arbeide paa et Kontor, men havde mere Lyst til at se sig om i Verden og reiste dermed 1864 med et engelsk Skib over til England, hvorfra and i 3 aar seilede paa længere Farvand. I England tog han ogsaa to Examener.

Den tredie af Officerne paa «Viking», Anderstyrmanden, Christen Christensen, er født i Risør 1856, har fart til sjøs fra han var 4 ½ Aar, og tog Styrmandsexamen i 17 Aarsalderen.

Rasmus Elias Rasmussen, født i Bergen 1864, Sjømand fra 1868, han har taget Styrmandsexamen, seilet paa alle Farvande Kloden rundt og ogsaa eller oplevet meget.

Oscar Soelberg er født 1856 i Ba[…] (Solør). Sjømand har han været siden 1874, har Styrmandsuddannelse og har faret vide om i Verden, for det meste paa Australien.

Fredrik Oscar Frantzen er den, som i Egenskab af Stewart skal forestaa Madstellet om bord paa «Viking». Han er født i Sandefjord 1858 og gik til sjøs strax efter Konfirmationen.

Johan Ereiksen er født paa Horten i 1863. Som ganske ung har han gjort Orlogstjeneste i 8 Aar og taget Examen som Underofficer i Marinen. Derefter har han været i Ameerika i en 5 Aars Tid og faret med Kystfartøier og Yahter.

Bent Nygaard er født i Livesand [?] i 1864. han har været til sjøs. Fra han blev voxen og til nu, hovedsagelig paa længere Farvande og med Seilfartøi. I 8 Aar har han været Styrmand og 1 Aar Skibsfører.

Severin Martinius Simonsen er født i 1865 i Sandnes ved Stavanger. Han blev Sjømand strax efter at være konfirmeret og har siden været i saavel inden- som udenrigsk Fart indtil for […] Aars Tid siden.

Johannes Bruun Møller er født i 1868 paa Ramsø i Søndre Trondhjem Amt. Han er Søn af forhenværende Storthingsmand Moses Møller.

Lars Løkke er født paa Røraas 187[…], en har under hele sin Opvækst boet Trondhjem, saa han kan regnes for veritabel Trønder. Han gik til sjøs 18 […] og har mest faret paa Amerika.

Jens Bing er Mandskabets yngste Medlem og dets eneste indfødte Kristianenser. Han er nemlig fldt her i 1873 og er Søn af Ingeniør R. Bing.

«Viking» afgik fra Bergen den 1ste […]»

 

Fergus Falls ugeblad^[128], 10 mai 1893, Decorah-posten^[129], 16 mai 1893

«- Godt sluppet. Tønsberg. Klokken 5 Eftermiddag paakjørte Tog 105 en gammel tunghørt Kone fra Sandefjord. Hun blev af Lokomotivet slynget du i Grøften. Hun førtes straks til Læge i Sandefjord og skal mærkelig nok ikke have lidt nogen nævneværdig Skade».

The Morning News^[130], 5 juni 1893

«A Remarkable Voyage

The sailing of the Viking ship from Bergen, Norway, to this country was a much more wonderful performance than the bringing of the caravels from Palos. The Spanish vessel, besides being larger than the Norse boat, were provided with a naval escort hat reduced the perils of the trip to a minimum. But the bold Norsemen, in an open vessel of but 3 ½ feet draught, and without deck or stable cabin, braved the Atlantic and made a brilliant voyage. Their success puts a fine point on the Norwegian claim that Lief Ericsson crossed to the new world in a similar vessel before Columbus’ voyage of discovery.

The Viking sailed from Bergen on May 1 with a crew of thirteen men, under command of Capt. Magnus Andersen. Such another crew as Capt. Andersen’s probably never sailed “before the mast”. Each member of it is a ship master, a man of education, and in several instances of wealth also. Each is competent to command any class, rig or tonnage of deep sea ship, and not one knows fear of the ocean. They have all been brought up “sea dogs” and they love their element. The crew is quite as striking as the vessel. ­

The Viking is 75 feet long, over all, built of the stoutest oak. Her keel is 60 feet, beam 15 ½ and draught 3 ½ feet.. As referred to above, she has neither deck nor fixed cabin, though Capt. Andersen had erected a temporary cabin for shelter. The vessel is an exact counterpart of an old Norse craft dug up at Gokstad, near Sandefjord, in the southern part of Norway, some years ago, and which iis now in the National Museum at Christiania. Her “lines” are very graceful, being very much like the lines of a modern boat. Her planking is laid on “clinker” pattern and the seams are calked with cow’s hair, spun into a cord. On her trial trip, preparatory to starting, the vessel developed the remarkable speed of 9 knots under the single square ail with which she is provided.

During the trip across Capt. Andersen encountered several storms of more or less severity. That he brought his vessel through them is proof of his seamanship and the correctness of the system of shipbuilding employed by his forefathers of hundred of years ago. It is safe to say that Capt. Andersen’s log book contains as interesting a story as has been written in a long time.”

The Morning News^[131], 7 juni 1893

“HELPED DIG UP THE VIKING

Mr. Karl Andersen Talks About the

Wonderful Norse Ship

He was one of the First on Board When She Was Dug Out of King’s Hill Near Sandefjord, His Home. The Story of the Finding of the Viking and the Superstitions Connected With It Told By a Norwegian Gentleman Who Now Lives in Savannah. The FacSimile of the Viking Which was Perhaps 1,000 Years Old Now on its Way to Chicago.

 

One of the events in which both the old world and the new are just now interested is the advent of the Norwegian Viking ship to the world’s fair. The Viking is expected to land at Newport to-day or to-morrow, whence she will proceed to th world’s fair via the Erie canal.

Mr. Karl Andersen, who is now with S. P. Shotter & Co., is a native of Sandefjord on the southern coast of Norway. In 1880, when a schoolboy, he helped dig up the old Viking ship, which was buried in King’s Hill, 2 ½ miles from his home, and of which the present Viking ship, which is just completing a transatlantic journey, is a counterpart.

«The Viking ship was buried in a mound known as King’s Hill near my home”, said Mr. Andersen, yesterday, “and as far back as I can remember the people used to talk about these hills and tell strange stories about them. There was indeed something very mysterious about them, and many strange superstitions were connected with them. It was said that a fire could be seen on the top of the hill every night, and that a solitary horseman could be seen riding around it. These stories and many other traditions connected with the hill were told me often by an old woman who lived at Sandefjord.

AFRAID TO DISTURB THEM

The existence of these superstitions was responsible for the fact that the hill was left undisturbed for so long a time. Later investigations showed that it was probably formed over 1000 years ago. An old sailor finally decided to dig down in King’s hill and see what mysteries it contained. He was discouraged in his efforts, but went ahead, nevertheless, and many of us schoolboys used to spend a great deal of our time there helping to dig down in that old hill instead of going to school.

Finally, in the summer of 1880, the Viking ship was discovered in the hill. The discovery created great excitement throughout the city. Everybody came out to the place to see it, and the people upon whose land it was found made a small fortune by charging an amount equivalent to 2 or 3 cents for each one who went out. Excursionists came to Sandefjord in large numbers to see the wonderful vessel. I remember one day seeing as many as twelve or thirteen steamboats there, which was rather an unusual sight.

RELICS OF AN OLD SEA KING

When the Viking ship was discovered I was one of the first to go on board of her. A skeleton of a man was found standing erect at the masthead, and in front of it was the skeleton of a horse. Around the skeleton were some old Norse arms and coin in use centuries ago. Everything indicated that the vessel was over 1,000 years old and perhaps older.

Many pictures of the old Viking ships have been in existence in Norway for years and, strange to say, this vessel was in every respect just as it was represented in the pictures. The row of shields was formed on either side, the ornaments at stem and stern and the single mast in the center.

The theory in regard to this old ship at home is interesting. It as customary centuries ago when a great warrior or ruler died, or was killed, to bury all the movable property with him. This was probably an old sea king who was killed in battle, at least that is the idea entertained by the Norwegians, and he was buried wth the usual honors, surrounded by his property, his vessel, his arms, horse, money and other accoutrements.

A guard was placed near the vessel to prevent any one from taking away any of the things found in the boat, but we boys secured several of the bones and other curios, and I have some of the at home in Norway now.

 

TO SUSTAIN LIEF ERICSSON’S CLAIM

It is held by our people that Lief Ericsson discovered America 500 years before Columbus, and it is believed that he sailed in one of these Viking ships. The idea in building tis facsimile was to demonstrate that t could easily make the transatlantic voyage.

The Viking was built at Sandefjord and from there advertisements were out for thirteen men as a crew to sail it to America. Over 280 responded. Only thirteen were selected, however, one from each of the largest cities in Norway.

The vessel is 77 feet in length and 16 feet wide. It carries a crew of thirteen men, but wll get twenty more when it arrives in New York. The flags it carries were made by the girls at home. On each side of the Viking ship is a row of shields and at the stem is a representation of a sea horse.

 

Two of the crew I know intimately and others I have often seen in Norway. Capt. Magnus Andersen, who is in command of the ship, lives at Laurvik, a few miles from Sandefjord, while the steward, Frederick Oscar Frantsen, whom I think has more the appearance of a viking than the captain, is a native of Sandefjord. These I know very well.

There is a number of hills in the vicinity of Sandefjord, but no further attempt has ever been made to explore them. They will probably remain undisturbed for years”.

The Viking ship sailed direct from Christiania, Norway’s capital, and is expected every day at Newport. Prof. Hjalmar Hjorth Boyesen, chairman of the New York committee which is making arrangements to receive the Viking ship, will meet the vessel when she comes into New York after leaving Newport and the officers and crew will be tendered a reception”.

The Sun^[132], 18 juni 1893

AS THEY SALED IN 1000 A.D.

THE VIKING SHIP OF LEIF THE RED REVIVED FOR THE COLUMBIAN YEAR

Received with Noisy Cannon, Speeches, Steam Whistles, Champagne, and Cheers of Admiration – She can Sail as well as Look Quaint and Pretty, and Will Stay in the North River Perhaps for a Week.

The men sang “Ja Vi elsker dette Landet” and other songs of Björnson’s, and the bands played the music of Nordraak and Reissiger and some chorus or some band was always singing or playing “Olaf Tryggvason” and so the ship Viking and her handsome, hardy crew were welcomed to New York harbor yesterday. Of course there were other features in the reception: they were so many and notable that, in addressing the reception committee, Capt. Magnus Anderson returned his thanks for “this almost royal reception”. If he had any idea of comparisons in his mind when he chose that term for characterizing the quality of the welcome given him, he could have said “more than” royal.

More people were concerned in it, more small craft enlivened the scene, there was more music and more enthusiasm than in the first reception to the only person of royal rank who has entered the harbor this Columbian year. And more guns were fired in honor of the little Viking than for even Eulalia.

The Viking left Newport so late on Friday that she was not expected to come up with the Miantonomoh, which escorted her from City Island, until about 3 o’clock yesterday afternoon. But in tow of the fast tug John Fuller and favored by wind and tide, the trip was made in less time than was expected, and the beautiful little craft dropped anchor by the side of her ponderous escort at a quarter before 2 o’clock. The Viking dropped her tow line a mile above City Island, and proudly sailed to her anchorage, just to show how the big war ship, the hundreds of cheering Norwegians on excursion steamers, and the swarm of steam and sail yachts that she was no toy craft, and that her one square red and white sail was meant for business.

She was as pretty a craft as any that floated in sight of City Island. The caravels were attractive because of their quaintness, but the Viking excited the admiration of the nautical experts. Her lines are as graceful as those of the birch-bark canoes made by the Lake Superior Indians. Picturesqueness is added by the upward sweep of her prow in the shape of a dragon’s neck and head, and of her stern post, which ends high over the helmsman’s head in the form of the dragon’s tail.

This craft, which is an exact reproduction of the Norse boat unearthed at Sandefjord and preserved in the museum at Christiania, was in traditional trim for the first time on this cruise when she arrived at City Island yesterday. That is, the sail, made in four separate pieces, was set, the alternate black and yellow shields, by which the oarsmen’s heads were protected, were in place, sixteen on each rail, the little portholes beneath the shields were ready for the oars, and every modern contrivance had been left behind at Newport. So the open hull was as free for active fighting or other viking pastime as were those of the craft which are said to have made Charlemagne weep when they sailed, uninvited, up French rivers.

The Viking’s one sail is fastened – bent, the mariners say – to a cross spar which is let down on deck when the sail is to be set or furled. The four pieces into which the sail can be separated allow sail to be shortened by taking one or more pieces from across the bottom, as on or more reefs are desirable. The rudder, which is on the starboard side and near the stern, is operated by a tiller which runs across the ship, instead of fore and aft. It is just a steerboard, placed exactly where an Indian who is steering a canoe holds his paddle.

All of these points were noticed by the yachtsmen, and they excited the liveliest interest as the Viking, after coming down with the east wind behind her and her sail squared, hauled af her single sheet, flattened the sail nearly fore and aft, and came up surprisingly close to the wind, wth never a centreboard or fin to help her.

It was after this little display of seamanship was over and her anchor had been dropped that the enthusiasm on board the welcoming craft broke forth with tremendous strength. The Miantonomoh was already firing her salute of twenty-one guns, but on the countless yachts and the four big excursions boats the curious and interest in the little craft, the wonder that such a bit of an open ship could have crossed the North Atlantic, had been too great to admit of noisy expression.

When she was settled at her anchorage, and the landsmen had all exclaimed “Well, bless me!” and the yachtsmen had made more nautical comment, the noisy demonstration seemed to be a relief. There were cannons, pert little cannon on smart little yachts, cheers, songs, and brass band music in plenty.

The official reception was in charge of a committee of which Prof. H. H. Boyesen was Chairman, and which met the Viking a few miles above City Island on the side-wheeler Laura M. Starin. As soon as the Viking was at anchor the committee sent a tug to her to bring off Capt. Anderson and his entire crew. The Naval Reserve signal men on the Starin also wigwagged an invitation to Capt. Cicard and his officers on the Miantonomoh to come on board for lunch. The Naval Reserve signalmen never wigwagged more plainly, and the answer came back promptly: “With pleasure”.

When the tug with the Viking’s Crew came alongside the Starin the reception committee and a number of Norwegian ladies who were on board showed the feeling which this incident has aroused in the Norse-American heart. The Norwegian band on board was playing the serious, almost solemn, music of Reissiger, to which Björnson’s poem, “Olaf Tryggvason” has been set, and on a nearby steamer a Norwegian society was singing the song. It is the kind of music which in ordinary circumstances makes the heart swell, but then, when these modern Vikings first stood face to face with their welcoming countrymen, having accomplished a deed of the kind that the Norwegian sagas have made heroic, the usual speech of welcome was not heard from the men, and as for the women, they frankly wept and did not try to hide their tears any more than their smiles.

Of course this was no way to receive those thirteen blonde-bearded, bronzed-cheeked men who silently stepped on the deck of the steamer. After Prof. Boyesen had shaken hands with half a dozen and had tried to say something to each, and each time had failed, Mr. Joseph H. Coate cheerily remarked, as if someone else had said something: “And now let’s adjourn to the cabin and have a little lunch and wine”.

There spoke the veteran committeeman. Prof. Boyesen gave Mr. Choate a thankful glance and Capt. Anderson an arm, and the procession moved in order, as Mr. Choate had suggested. In the cabin the party was joined by Capt. Cleared and his officers, and in another moment the Captain of the model of 900 and the Captain of a ship of 1893 were shaking hands heartily.

After that there was no question of lack of talk. All the viking chaps speak English and besides Mr. S. Nicholson told the steward to serve champagne immediately after the bouillion, and keep right on serving it; the salads and things would be looked after by the committee. Those vikings – it is only natural to call them Vikings, they look so like every picture of a viking one ever saw – drink champagne in a manner which is worth notice. To hold a full glass they deem an act of discourtesy.

When a viking’s glass is filled he regards it a second as one who says, “This is well”, moves it slowly up until his blond beard mingles with the foam, and then there follows a short, quick motion of the elbow. Then there isn’t any wine in the glass, yet the viking has not appeared to swallow anything. The wine goes out of the glass all at once, like an egg out of a severed shell.

When every one had become acquainted with every one else, Prof. Boyesen made a little speech of welcome, when he came to speak of the voyage of Leif Ericssen to this continent 500 years before Columbus, the scholars who decline to entertain the Icelandic saga as worth of investigation should have been there to listen.

Prof. Boyesen assumed the truth of the tradition that Leif explored the coast from Newfoundland to Cape Cod, naming the latter “Vineland” and that he made that interesting voyage about the years 1000. The sagas also say that another Leif, “Leif the Lucky” made voyage to this country in 985. Prof. Boyesen did not desire to detract from the honor due to the discovery by Columbus: he only wished it to be distinctly understood that Leif Ericssen came across in a boat like the Viking on purpose to find this country, and found it. Prof. Boyesen welcomed Capt. Anderson and his crew, and asked the ladies and gentlemen present to join him in drinking a glass of wine as a token of everybody’s satisfaction with everything. Then the Professor formally asked Capt. Anderson what he had to say for himself.

That handsome sailor stepped to the head of the table, blushed, emptied a glass of wine behind his long moustache, and proceeded to say that on behalf of the committee of Norwegians whose efforts had made his trip possible, on behalf of the citizens of Norway whose contributions had seconded the committee’s efforts, and on behalf of his officers and crew, he thanked the present committee for its almost royal welcome. He, too, was a firm believer in the sagas’ accounts of the voyage of Leif Ericssen.

When the Captain had made his speech, President Low of Columbia spoke of Norway’s renown as a country whose men were daring navigators, and praised its literary achievements.

Next Mr. Joseph H. Choate was called upon. He said he thought he ought not to speak. In the presence of such guests he could not help thinking how little time Leif Ericssen would have had in which to discover Cape Cod if he had spent as much time as some people he (Mr. Choate) could name in making and listening to speeches.

The laugh with which those thirteen Vikings greeted that remark shook the ship. That pleased Mr. Choate, and he was reminded to say that a very profitable and sentimental discourse might be based upon the presence near them of two so strangely unlike ships as the Viking and Miantonomoh. He would not make the discourse, he would say only that of the two he, a man of peace and lover of beauty, preferred the graceful Viking to the frowning Miantonomoh.

Then Capt. Cleard was asked to talk. He declined, saying only that he and all American naval officers had looked with great interest upon the voyage of the Viking, and he considered its safe accomplishment a wonderful feat performed by brave and able seamen.

That pleased the Vikings, and each one dropped a glass of wine and nodded approvingly at Capt. Cicard the while.

Mr. S. Nicholson Kane then, on behalf of the yachtsmen and yacht clubs of America, welcomed the Norsemen and the ceremony was finished.

It was nearly 4 o’clock by that time, and a committee was aboard from one of the excursion steamers to ask Capt. Anderson and his men to mage them a visit. Mr. Choate whispered to Capt. Anderson to cut his visit short, as there were thousands waiting on the wharves of New York, Brooklyn and New Jersey City to see his ship, and the days were shorter here than in Norway. Acting upon this hint the procession was soon under way.

First was the Patrol, then the Miantonomoh, followed by the Viking in tow of the navy yard tug Narkeeta, and then a big fleet of miscellaneous craft.

The Viking had her sail set and carried four flags – forward the Stars and Stripes, at her maintop her own pennant, on the backstay the old viking flag, a square red flag bearing a black raven, and aft the Norwegian flag with the jack of Norway and Sweden.

She looked so brave and handsome that the big sound boats and the heavy down-East coasters were not content with the usual three whistles of salute, but shrieked away all out of order in a manner which plainly evinced the delight of the men in the pilot houses.

The promised thousands were indeed upon the water fronts, and after the bridge was passed and Castle Williams began her salute of twenty-one guns the river craft which saluted were countless, also.

An old boatman off the Battery, alone in his boat, rested on hos oars, looked long at the Viking, and the slowly pulled off his cap and nodded stiffly to Capt. Anderson. That old chap did not uncover for the Columbian fleet. There was nothing to wonder at in crossing the ocean in a 7,000-ton shop, but here was something worth while.

Opposite Twentieth street, in the North River, the Viking cast off her tow line, thirty-two oars were shoved through the Sides, and the trip to Thirty-fourth street was made by rowing. That as a pretty sight, the long oars, making slow sweeps, twenty to the minute, propelled by men behind the fields. The little visitor dropped anchor near the Miantonomoh, and she will remain there until next Thursday, or possibly Saturday, when she will continue her voyage by the canal and lakes to Chicago”.

The Morning Call^[133], 18 juni 1893

«MEN OF THE SEA.

Following the Pathway of Old Days

HERE IS THE VIKING SHIP.

Bold Berserkers Who Have Breasted the Gales of the North Atlantic

Special to the Morning Call

New York, June 17. – Those hardy Norsemen, Captain Anderson and his crew, sailed into the port of New York today with the counterpart of the Viking ship of old, and were given a reception far different from that their ancestors received 490 years before Columbus landed on the shores of the New World. The Viking came down from New London, Conn., in tow. She was met by a steam barge with the committee of reception on board. There was a great blowing of whistles and dipping of flags, and the band played the Viking march. When the Viking passed Uncle Sam’s crack monitor, the Miantonomoh, the boom of big guns had hardly ceased before there came a sound like a big firecracker across the water. The Norsemen were answering the salute from their six little cannons. The Viking dropped her anchor alongside the Miantonomoh, and Captain Sicard of the big ship paid an official visit.

Then the Viking crew were taken on board the Laura M. Starin, where they were welcomed to America by the committee and many of their own countrymen who live here.

After an elaborate luncheon had been served, Professor Boyson delivered an address of welcome, to which Captain Anderson replied in behalf of the Norwegian citizens who had built the reproduction of the old Viking ship built Joseph H. Choate spoke briefly, as did Seth Low, Captain Sicard and ex-Commodore Kain.

A procession then formed to take the ship to New York. The boats passed through Hell Gate and went down East River, cheered by thousands of people on both banks, under the Brooklyn Bridge, and rounding the Battery, passed up the Hudson River to Twenty-third street. Here the Vikings cast off the towing line and putting out the thirty-two oars rowed to Thirty-fourth street, where the ship dropped anchor.

SHIP AND CREW.

The Vessel and the Men who Commemorate Bold Deeds.

From the Sagas it is learned that the Western Continent was first seen by white men in the year A. D. 986. A Norse navigator by the name of Herjulfsen, sailing from Iceland to Greenland, was driven westward in a gale to Newfoundland or Labrador, and although the shores were sighted no landing was made or attempted. Herjulfsen and his shipmates told wonderful stories of the new Land seen in the west abounding I forests, and Leif Ericksen, the famous Icelandic seaman, resolving to know the truth about the country which Herjulfsen had seen, sailed westward in the spring of 1001 and reached Labrador. From there, the Sagas state, he sailed to the southward as far as the coast of Massachusetts, where the daring Norsemen landed and remained over a year. Rhode Island was also visited, and, it is alleged, that the hardy adventurers found their way into New York Harbor. So fourteen years after Herjulfsen sighted the continent the actual discovery of America was made by Leif Eriksen.

Thorwald, a brother of Leif Ericksen, made a voyage to aine and Massachusetts in 1002, and is said to have died at Fall River. Another brother, Thorstein by name, arrived with a band of followers in 1005; and it the year 1007 Thorfum Karlsefue, a distinguished mariner of hos day, came with a crew of 150 men and explored the coast of Massachusetts, Rhode Island and it is supposed went as far south as the capes of Virginia. Colonies are said to have been planted, but settlements were soon broken up.

The Norse seamen gave the name of Vinland to the then undefined and vaguely known coast As late as the year 1347 a Norwegian vessel visited Labrador and the Northeastern parts of the westward voyages of the daring Norsemen reached the Mediterranean, and it is recorded in Iceland that Columbus, before he set out on his historical voyage, visited Iceland and stayed through the best part of one winter examining the records of Leif Erickson and other Norse voyagers.

It was in commemoration of these early claimed discoveries that the Viking ship tat now has reached this country was sent upon her adventurous voyage.

The ship differs from the Columbus caravels inasmuch as she was built after a true and well-preserved model, while the Spanish caravels were constructed from pictures, the designs of which have been largely drawn from tradition. It will doubtless be remembered what a great sensation was created by the finding of the Viking ship thirteen years ago in a mound at Gogstad, near Sandefjord, Norway. Although she had been embedded in the earth for over a thousand years she was well preserved, of stanch build and fine lines. Experts say that she must have been a fast sailer. Certainly the old Norwegians knew ho to build ships, and the finding of the Viking ship verifies the sayings of the Sagas.

Following the finding of this ship it was resolved to build such another to be sent to the World’s Fair and bold men were found to sail her.

On the 4^th of February the Viking ship was ready to leave the ways and after an eventful voyage through the ice she arrived at Christiania, where the interior fittings were finished. The Viking ship is as perfect a reproduction of the Gogstad vessel as it was possible to make. All that was missed of the old vessel is the stem and stern, but these are easily constructed from the shape of the original vessel.

There is no doubt that the Viking looks like the Gogstad vessel when in her prime. The builder tried to come as near as possible to the original in every detail. The Viking is built of oak – of course picked material. The planks are not very thick and it may surprise some to hear that the thinnest ones are 15-15 millimeters – that is, measuring one-half inch in thickness. In places where the oars are the planks are twice as thick.

The Viking’s length is 23 meters, beam 5 meters and depth 1 ½ meters. The high stern and stem is ornamented with a dragon’s head and tail. The question of sails to be used was quite a problem. From the Sagas it was learned that a square sail was used, but the proportionate dimensions were not known. Northland boats of today, however, served as a pattern. The mast is 16 meters long and can be unshipped when necessary. The mainsail is 8 ½ meters wide at the yard and 12 ¾ meters at the foot, and a job can also be used. The rudder is, according to the old fashion, on the starboard side. The crew’s accommodations are not first-class, as space does not permit. Berths there are none. When the men want to sleep they take their blankets and sleep wherever they can.

Things not known to the old navigators have been brought along, such as nautical instruments, charts, lamps, as well as a galley, with the usual cooking apparatus, also pumps and sea anchors. Of course, after completing the voyage these things can be easily removed. The provisions and liquors are stowed in the bilges, as the ship is built in such a way that no ballast is required. Sixteen pairs of oars are on board. When the crew is rowing they are seated on thwarts, and it requires thirty-two men to handle all the oars. Shields are hung alongside for decoration in port, and are alternately black and yellow.

The crew of the Viking are all picked men.

The captain is Magnus Anderson, born in Larvik the 28^th of November, 1857. His father was a ship captain. Magnus went to school in hos native town and went to sea when he was 15 years old and passed his examination as a navigator when he was 17. Was first mate before he was 19 and captaina t the age of 22. While he was sailing in American vessels he got the idea of crossing the Atlantic from Erpoe in an open boat; he chose for his voyage a common Arendal skjægte (a small-sized whaleboat) which he named the Ocean, and together with his present second mate set sail in the spring of 1886. The undertaking creatd considerable interest on both sides of the Atlantic. The venture, however, was not successful. The small open boat met with a succession of heavy gales, capsized several times and they lost their instruments. When within 270 miles of Newfoundland they spoke a vessel bound to England and concluded to accept the captain’s offer to take them back.

The first officer, Johan Gustav Gundersen, was born in Fredrickstad on February 2, 1850. When very young he entered a commercial house, but being of a roving disposition, he went to sea in 1864, sailing to all parts of the world in foreign vessels.

The second mate of the Viking ship, Christen Christensen, was born in Risør in 1856. He went to sea at the age of 14, and has sailed as mate and master for a number of years.

The rest of the crew consisted of Rasmus E. Rasmussen, Fredrik O. Frantsen, Johan Eriksen, Bent Nygard, Severin M. Simonsen, Johannes B. Møller, Lars Lakke og Jens Bing.

After a short stay in New York the Viking wll be taken to Albany and through the Erie canal and the lakes to Chicago”.

Wisconsin Vorwärts^[134], 21 juni 1893

„Kulturnotizen

– Das Vikinger Schiff, welches von Norwegen nach Chicago gebracht wwird, hat eine zweite Auflage erhalten, die für Deutschland bestimmit is. Darüber wird von Berlin berichtet:

Eine zweite wiedergave des alten Vikinger-Schiffes kommt ende Juni nach Berlin, um von hier aus Hamburg, London, Paris, Kopenhagen etc. zu besegeln. Berlin wird aber die erste europäische Großstadt sein, welcher es vergönnt ist, dieses alte, interessante Fahrzeug kennen zu lernen, dessen Ausgrabung f. Zt. So gerechtfertiges Aufsehen machte, daß s. B. das Reichspostmuseum ein Modell desselben erwarb.

Das Vikinger-Schiff wird uns hier in getreuester Wiedergabe, mit der gesammten Einrichtung, Waffen etc., wie man sie bei dem schiffe gefunden hat, vorgeführt.

Auch die Fahrt hierher, die direkt vom Sandefjord stattfindet, ist für en offenes Fahrzeug keine ganz unbedenkliche. Birgt doch das Kattegat eine Reihe von Sefahren in sich.

Das Schiff wird dann weiter bei Helsingör und Kopenhagen vorbei durch den Sund und die Ostsee direkt nach Stettin segeln und von dort nach Berlin geschleppt werden. Die Bemannung besteht aus sechs tüchtigen Norwegern, die auch während seines hiesigen Aufenthalts bei dem Schiffe bleiben. Ueber den Ausstellungsort ist Bestimmtes noch nicht bekannt, doch wird das Schiff auf dem Lande ausgestellt werden, damit dem Besucher Gelegenheit gegeben wird, die wunderbare Construction des Fahrzeuges in Augenschein zu nehmen“.

Springfield Weekly Republican^[135], 23 june 1893

“THE VIKING SHIP AT NEW YORK

MODELED BY THE GOKSTAD VESSEL

Discovered After Eight Centuries of Burial in the Sand – Her Captain and Her Voyage across the Atlantic from Norway

The Viking, which is now anchored in the North river at New York, where the Columbus caravels lay some weeks ago, is even more interesting a reconstruction than they were, for it copies the old Norse oared ship of war, with lofty prow, such as the Scandinavian sea rovers voyaged to other lands in, levying tribute and conquering nations in their piratical way, 500 years before Columbus set sail from Palis in the Santa Maria, with the Pina and Nina along.

In such as boat as the Viking did Leif Erikson reach the shores of Vinland, and it is quite a compliment for the countrymen of Leif to pay to the discoverer who came so long after. The notion was suggested by the New York Herald, it seems, some years ago, that it would be a good thing to build such a vessel to be shown at the Columbian world’s fair.

Capt. Magnus Andersen, a Norseman who would have made viking of the first order himself in the days when that was the fashion, was then superintendent of the Scandinavian sailors’ home in Brookly, and he took the hint to heart. He presently went back to Norway and started a paper, the Noreges Sjafartstidende, or Norwegian Shipping Gazette, and in it talked the viking ship until captains and sailors had contributed a quarter of the money needed, and then men with more money put up the other three-quarters, and then the task was simple. Capt. Andersen tells the story of the making and the sailing of the ship to the Herald.

It was determined to copy in every respect the old viking ship found in 1880, in the great mound at Gokstad near Sandefjord, on the Norway coast, and now preserved in the national museum. It was an unusually large vessel of its class, the keel alone being 66 feet long.

Capt. Carlsen of the Norwegian navy-yard superintended the building of the sip; he had already had three models of the old ship made, for the Scandinavians of Minneapolis, for Copenhagen and Madrid.

The Viking, as she was rightly dubbed, measures from stem to stern 78 feet, is 16 feet 9 inches wide, 5 feet 11 inches high from beam to keel; the keel is 66 feet long and 18 inches deep. She is made altogether of oak; the seams are calked of oakum made with cow’s hair; the planking averages one inch in thickness; roots instead of ropes or nails to connect the planks with the frame, only the top sides of the planks being fastened by nails.

So minutely has the pattern been followed that while most of the bolts have their heads outside and clinched inside, there are a score of them driven from the outside, just as in the Gokstad original – bolt for bolt the arrangement is just the same.

There are 16 openings for oars on each side; there is no deck, but loose boards are used for the shelter of crew and provisions. Buckets are carried for baling, as in the old times, and on the voyage over they had to be used because the pump got out of order. This pump, and five small guns for firing salutes, are about the only new things about the vessel.

Further said Capt. Andersen: “The Viking was built on the spot where the old ship was discovered. She was launched on February 4 in the presence of 10,000 persons, including the admiral and several officers of the Norwegian navy, and many other distinguished men. The vessel was taken to Christiania, and on the way was nearly wrecked by ice in the Christiania fjord. In that city we selected our crew of 12. The crew of the old ship was probably about 45 men; but then, we didn’t intend to row as much as they did.

The applicants from whom these men were selected numbered 280, every one of whom was exceedingly anxious to undertake the dangerous voyage. I think now that I have the finest crew that ever sailed a ship. I selected the men with regard to their personal appearance as well as their seamanship. With one or two exceptions, perhaps, they are fitted to act as mates, and every man is of good physique. From Christiania we sailed along the coast to Bergen, stopping at many places on the way, where we were invited to receptions. We left Bergen on April 30 for our long voyage across the north Atlantic. A big flotilla accompanied us out to sea, and the mayor, town council and several thousand persons wished us godspeed.

We made our start under the most favorable auspices, having a fresh breeze from the north. The next day, however, the wind veered to the west, and the Viking made little headway. It took us five days to get across to the Shetland islands. We continued our voyage with variable weather until May 12, when we had heavy gales from the southwest, west and northwest. We had to let down the sail, as when the Viking was pressed she shipped some water forward and men had to get to work to bale her out. Nevertheless the ship behaved remarkably well, and under a close reefed square sail lying about five points from the wind she breasted the seas like a duck.

The Viking proved herself on several occasions to be a very fast sailer. Under her primitive sail she logged off at times 11 knots and hour. Our voyage across was pretty nearly as lonely ass that of our forefathers, who sailed to America long before Columbus stood an egg on end or persuaded Queen Isabella to it out a fleet for him. We never saw sail after passing the Shetlands until we were off Newfoundland.

When we got toward Newfoundland we encountered heavy westerly gales. We sighted Newfoundland May 27. Off St. Johns a big tow boat sighted us, and thinking the Viking was a dismasted schooner came out to ive us assistance. We were thus enabled to get letters and telegrams ashore. Then beating along the coast we encountered a southeast gale with heavy rain. We were off Cape Sable June 7, when we were spoken by a Gloucester fisherman with papers of June 6 aboard”.

The Viking got into Newport Thursday, the 15^th, and the captain and crew were given a reception. Thence the ship was towed by a tug through the Sound to its anchorage where she will lie some days.

Capt. Magnus Andersen and his mate, Christian Christiansen, showed the stuff of which they are made seven years ago, when they attempted to cross the Atlantic in a small open boat. They got safely as far as the Newfoundland banks, but they were so worn out that they were glad to accept the opportunity which offered there to get aboard an English bark homeward bound. As the event proved, they did not gain anything in ease and comfort. Three days after Norsemen got onboard, the bark encountered a terrific gale. The mast was struck by lightning and, falling, killed the captain and first mate, and disabled seven of the crew. No one else aboard had any knowledge of navigation, and Andersen and his companion took the ship safely into Newcastle.

In speaking of his adventurous trip in the small boat, Capt. Andersen said that it had a purpose and was not the act of a crank. “The object of Christiansen and myself”, said he, “was to show sailors that they are not necessarily lost when their ship is lost. Sailors as a rule have too little confidence in their small boats. I think every one will agree with me that the plan of having two men go along on such a voyage is a great deal more sensible than that of a single man taking it. One must sleep”.

Decorah-posten^[136], 4 juli 1893

“Den 80 Aar gamle Skipper Andreas Hansen I Sandefjord gjør sig i disse Dage klar til at gaa over til London med sit Skib “Haabet”.

Illinois Staats-Zeitung^[137], 17 juli 1893

“A furore Normannorum, libera nos, domine

Jedermann weiß, daß Christoph Columbus nicht eigentlig der Entdecker, sondern vielmehr der Wiederentdecker Amerikas ist. Schon lange, ehe der Genuese mit der gebrechlichen „Santa Maria“ den Ozean kreuzte und auf der Insel Guanahani das königlich spanische Banner aufpflanzte, hatten die norwegischen Skandinavier Grönland und die östlichen Küsten des nordamerikanischen Continents besucht.

Schwerlich haben jemals verwegenere, kühnere Freibeuter de Meere durchstreift, als jene skandinavischen Wikingar oder Krieger, vor deren rauhen Tapferkeit die Franken eine solche Furcht hatten: Befreie uns, o Herr, vn der Wth der Normannen! Von Thatendrang erfüllt, rafften die Seekönige ein beuteluftiges Gefolge zusammen, um Reiche zu erobern.

Ihre Blüthezeit war das 9. Jahrhundert. Ein Ruhm war es ihnen „niemals unter rauchgeschwärzten Balken zu schlafen oder am häuslichen Feuer ihr Trinkhorn zu leeren“. Zu ihren Raubzügen benutzten sie schnelle, nicht allzugroße Fahrzeuge, „schaumhalfige Wellenrosse“ die durch Ruder und Segel gelenkt wurden.

Im Jahre 861 entdeckte der Wiking Naddod, als er von Norwegen nach den Faröer-Inseln segeln wollte, Island, worauf Gunnbjörn Grönland besuchte. Im Jahre 982 nahm Erik der Rothkopf Grönland in Besitz und ließ sich in Eriksfjörd nieder. Später zog von hier Leif, der Entdecker Vinlands und somit Amerikas, aus.

Im Jahre 99 kam der erste christliche Missionär aus Norwegen dorthin. Bjarne Herjuefsson (986), Leif Erikson (994), Thorwald Erikson (1002), Thorstein Erikson (1004), Thorfiens (1006) – sie alle waren Vorläufer des Columbus.

Mit demselben Interesse, mit welchem wir auf der Ausstellung die nachgebildeten Karavellen empfangen hatten, begrüßten wir daher das Schiff, welches uns in de Zeit der Wikingar versetzt.

Dieses Schiff hat eine interessante Gesichte. In der Nähe der Stadt Sandefjörd an der Südküste Norwegens befindet sich ein Platz, Gokstadt, und neben demselben ein Hügel, der Königshügel.

Im Mai 1880 wurde in einer Tiefe von 22 Fuß eine Grabkammer in diesem Hügel entdeckt. Sodann wurde ein Wikingschiff blotzgelegt. das vorzüglich erhalten war. Man fand auch Schmucksachen, Hausgeräthe, Waffen und menschliche Knochen. Das Schiff war 76 ½ Fuß lang und 16 ½ Fuß breit, die grötzte Tiefe bis an die Oberkante des Kiels betrug 5 ⁷/₁₀ Fuß.

Dieses Schiff ist von Capitän Magnus Andersen für unsere Ausstellung nachgebildet worden. Es war Anderson’s Bestreben, dadurch namentlich die Erinnerung an den ersten Europäer (Leif Erikson), der am Schlusse des 9. Jahrhunderts den Bode Amerika’s betrat aufzufrischen.

Zahlreiche milde Gaben vereinigten sich zu einem stattlichen Fonds, der die Kosten deckte. De Baumeister Chr. Christensen in Framnäs übernahm die Ausführung und stellte das Schiff aus bestem Eichenholz her, im Bug geschmückt mit einem Drachenkopf, während der Schwanz im Hintersteven angebracht wurde.

Am 4. Febr. 1893 stand das neue Schiff auf seiner Bettung in Framnäs fertig und glitt unter dem Hurrah von Tausenden in’s Wasser. Am 30. April verlietz das Schiff, von Anderson geführt, Bergen und passirte am 27. Mai New Foundland. In New York fand es einen hertzlichen Empfang. Es fuhr den Hudson hinaus bis Albany, von dort durch den Erie Canal nach Buffalo und schlietzlich nach Milwaukee, von wo es Mittwoch hier ankam.

Die Norweger Chicago’s lietzen es sich nicht nehmen, in Verbindung mit der Ausstellungsbehörde den wackeren Capitän einen herzlichen Empfang zu bereiten Für die Arrangements sorgten:

Ole A. Thorp, H. A. Haugan, J. K. Boyesen, C. R. Matson, P. O. Hensland.

Begrüßung auf dem See.

Schon zu früher Morgenstunde entwickelte sich ein reges Leben auf dem Flusse. Die Schiffe, welche an der Parade heilnamen, gingen zwischen 9 ½ und 10 Uhr von ihren Landungsplätzen nach dem See ab. Alle Schiffe prangten im Schmucke der Streigen und Sternen und den norwegischen Farben. Lustige Wissen erklangen auf dem Wasser.

Die Begrüßungsflotte war eine gar stattliche.

Die Bundesregierung war durch die Kriegsschiffe Michigan und Blake vertreten.

Ausstellungscommissär Nave hatte den Dampfer Ivanhoe gechartert. An Bord befanden sich Börsen-Präsident Hamill, Collector Clark, Chas. L. Hutchinson, John Anderson, C. R. Matson, P. O. Stensland, Universitäts-Prof. Harper, H. N. Haugen, Prof. R. B. Anderson, Commissär Bose (von Holland), Postmester Sexton, Consul Holinger (Schweiz), Director Henrotin, Chef Peabody, Prof. Enander vom Augustana College zu Rock Island, Director Thomas Bryan, Fred. Douglas, der bekannte farbige Ex-Gesandte zu Hayti, u. A.

Der „Scandinavische Quartett-Club“ sang unter der Leitung Dirigenten Emil Bjorn mehrere herrliche Lieder.

Auf dem Schiffe Romeo war die Lincoln Loge der Pythiasritter, auf dem Dampfer Chief Justice Waite die norwegischen Gesangvereine, auf den Dampfer Nebraska der scandinavische Arbeiterverein, auf dem Damper Cyclone die „Norwegian Old Settler’s Aff.“, auf dem Dampfer Gordon die „Leif Ericson Monument Society“, auf dem Dampfer Music die „Scandinavian Engineering Society“. Der Stadtrath befand sich an Bord des Dampfers City of Duluth. Die norwegischen Scharfschützen befanden sich auf einer Yacht, ebenso die Mitglieder des Norwegian Seamen’s Club. Der Swedish Glee Club hatten den Dampfer National gepachtet.

Der kleine Dampfer Crowel hatte den dreimästigen Schooner J. Loomis McLaren im Schlepptau, der mit Passagieren dicht besetzt war.

Es folgen dann die Yachten Argo, Zero, Cudahy, Ruinart, Buena, Catherine, Glad, Tidings, Hido, Mina, Restless, Thistle, Volate, Adele, Peerless, Comanche, Grace.

Die Sänger auf dem „Chief Justice Waite“ hatten am Buchspriet ein Transparent mit der Inschrift angebracht: „Velkomen Viking! D. Norske, Sangar, Chicago“.

Die Wasserparthie gestaltete sich für alle Theilnehmer zu einem reichen Vergnügen. Eine flotte Brise machte die Schiffe in angenehmener Weise schaukeln, und auf die grünen Wellen schaute freundlich die Sonne. Um 11 ½ Uhr befand sich die Flotte in der Höhe von Evanston. Plötzlich donnerte ein Kanonenschuss über den See: das Zeichen, daß das Wikingschiff in Sicht sei.

Der schwartze Rumpf des Zolldampfers „Andrew Johnson“ wurde sichtbar. Hiter ihm folgte das langersehnte Wikingschiff mit seiner mittelaterlichen Form.

An Bord des „Michigan“ wurden Kanonenschüsse abgefeuert, die Musik spielte die norwegische Nationalmelodie, die Dampfschiffe ließen ein lustiges Pfeifen erklingen und das Publikum bekundete eine hohe Begeisterung. Der Schleppdampfer „Dunham“ nahm Capt. Anderson und seine Leute an Bord, und diese wurden wenige Minute später auf dem „Ivanhoe“ abgesetzt. Auf den Segelschiffen saßen dutzende von Menschen in den Masten, um die Vorgänge zu beobacthen. Eine gewaltige Kanonade wurde veranstaltet, als der Capitän sich an des „Ivanhoe“ befand.

J. K. Boylsen hieß ihn mit herzlichen Worten willkommen. Er pries die Energie und den Heroismus der Norweger. Er sagte, lange, ehe Columbus in Südamerika landete, sei von den Norwegern Grönland besucht worden. Sie hätten gezeigt, daß nichts unmöglich sei. Und die kürzliche Reise des Capt. Anderson’s beweise dasselbe. Dieselbe Energie, welche die Norweger zur See entstalteten, werde von ihnen auch, in Bezug auf die Industrie angewendet. Anderson selbst sei nicht allein Seemann, sondern seit einigen Jahren auch Zeitungsherausgeber und sei wohl beschlagen in alle Künsten des Friedens.

Capt. Anderson antwortete, daß er sich am meisten darüber freue, daß der norwegische Commissär ihn so herzlich empfange, ein Beweis, das die Regierung seinem Unternehmen wohlwollend gegenüberstehe.

Fred. Douglas, der bekannte Negerführer, sprach ebenfalls einige Worte zur Begrüßung der Gäste aus Norwegen.

Sodann näherte sich der Dampfer „Duluth“, um Mayor Harrison Gelegenheit zu geben, dort den Capitän zu begrüßen. Nachdem der Capitän in sein Schiff zurückgekehrt war, begleitet von Harrison, wurden die Segel aufgezogen, jedoch wurden gleichzeitig die Dienste des Schleppers beibehalten.

Um 2 ½ Uhr war man an der Landungsbrücke vor dem Auditorium, wo Mayor Harrison in einer kurzen Rede dem Capitän und seinen Leute das Gastrecht der Stadt Chicago anbot. Beim Landen wurde von den Dampfpfeifen ein wahrer Höllealärm vollführt. Das Wikingschiff feuerte mehrere Schüsse ab, die von dem „Ivanhoe“ und dem „Michigan“ prompt erwidert wurden. Tausende von Menschen standen am Ufer und jubelten angesichts der imposanten Scene.

Fünfzehn Minuten vor 4 Uhr ging es weiter nach dem Jackson Park, wo man um 4 ½ Uhr anlangte. Dieses frohe Ereigniss wurde durch Böllerschüsse ausgezeichnet.

Im Jackson Park

An der Molen vor dem Ver. Staaten-Gebäude legte die Flotte an. Capt. Anderson bestieg die Dampfbarkasse des Generaldirectors Davis. Den Willkommgruß bot ihm Chef Putnam von der ethnologischen Abteilung. Sodann gin es nach de Bassin, wo man unter langen Guirlanden aus Fahnen und Wimpeln bis zm Verwaltungspalaste Schritt.

Es war nahezu 6 Uhr, als die Norweger in Begleitung des Generaldirectors Davis in der Rotunda des Verwaltungspalast ankamen. Eine Kleine Bühne mit vier Stühlen gab Raum fur Capt. Anderson, Chef Putnam und Comm. Ravn. Das im Hintergrunde placirte Orchester spielte die norwegische Nationalhymne.

Präsident Palmer stellte Capt. Magnus Anderson als einen alten Seelöwen vor.

Die Menge brach in ein enthusiastisches Hoch aus.

Herr Palmer sagte sodann: Herzlich heiße ich die wackeren Norweger an diese Stätte willkommen. Leider sind die Arrangements für ihren Empfang recht unvollkommende und einfache; denn es ist ein namenloses Unglück über unsere Stadt hereingebrochen, welche Freude und Luft nicht recht aufkommen läßt.

Die Commission in deren Namen ich rede, vertritt 65,000,000 amerikanische Bürger. Diese haben mit lebhaftem Interesse auf das Kommen des Wiking-Schiffes gewartet. Vor einigen Tagen empfingen wir hier die spanischen Karavellen und zollten Capt. Concas unsere Acthung. Das geschah aus Pietät gegen die Geschichte. Aber schon 500 Jahre früher, ehe Columbus i Amerika landete, durchkreuzten Norweger den Ocean.

Der Ruhm beider Expeditionen ist uns unvergeßlich; denn in beiden Fällen war Amerika das Ziel.

Jeder kennt das charakteristische Wesen des norwegischen Landes, den Sommer und den Winter dort mit ihren Reizen Das Volk ist bekannt als ein Volk der That. Die modernen Norweger sind die wackeren Nachkommen jener Helden, welche überall gefürchtet waren.

Diese alten Wikinger haben Antheil an der modernen Civilisation.

Man sagt, Rom habe alle seine Provinzen mit Gesetzen beschenkt, aber sie der Freiheit beraubt.

Die Norweger haben Amerika keine Gesetze gegeben, sie ließen ihm aber auch die Freiheit.

Ich heize Sie willkommen in der Weißen Stadt, Capt. Anderson und Mannschaften des Wiking-Schiffes!

Capt. Anderson sagte:

Während ich meinen Fuß auf den Boden der Ausstellung setze, bin ich außer Stande, meine Gefühle zu schildern. Hunderte von stolzen Szenen sin schon an meinem Geiste vorübergezogen, aber einen so großartigen Empfang habe ich nicht erwartet. Als ich vor 4 Monaten Norwegen verließ, da nahm ich mich vor, nichts zu vergessen. Aber die Hauptsache war natürlich, das Wikingschiff. Und weil unser Schiff ein Wikingschiff, so sind wir stolz darauf. Und das ist auch der Grund, daß Ihr Euch mit uns freut. Mit Stolz werden werden wir das alte Schiff in der Weißen Stadt morgen landen. Als wir abfuhren, kannten wir sehr wohl unsere schwere Verantwortlichkeit. Tausende von Dollars sind in Gestalt kleiner zusammengebracht worden von unseren Landsleuten. Norwegische Bürger haben das Unternehmen gefördert. Es ist ein öffentliches Unternehmen. Es ist ein Unternehmen von Norwegern, nicht von Dänen und Schweden.

In unserem Lande wird dieser Unterschied sehr aufmerksam festgehalten. In der alten Zeit waren wir ein Stamm, jetzt bildet dieser Stamm drei getrennte Völker.

Ich bin stolz darauf, daß Amerika den Angelsachsen so viel verdankt.

Im Namen der Geber zum Wikingschiffsbond und in Namen meiner Leute danke ich Ihnen für den herzlichen Empfang.

Präsident Palmer brachte nun ein Hoch auf de „Norweger in Norwegen und Amerika“ aus, und Tausend Stimmen riefen „Hoch“.

Capt. Anderson bat sich nun die Erlaubniß aus, ein Wikinger-Hoch auf die Ausstellung ausbringen zu dürfen. Die Matrosen und die Offiziere Gunderson und Christenson wurden von ihm vorgestellt und die Seebären schrieen sodann 9 mal in kurzen Absätzen Hurrah, worauf ein 10. Hurrah in langgezogenem Ton folgte.

Dieser Ton – sagte der Capitän – gehe über die ganzen Ver. Staaten. Die Musik spielte Amerika und die Gäste zogen sich dann nach Präsident Palmer’s Bureau zurück, wo ein informeller Empfang stattfand.

Capt. Anderson

 

Capt. Anderson ist ein alter Seebär. Im Alter von 15 Jahren besuchte er auf dem Kauffahrteischiffe „Herold“ das Meer und bestand 2 Jähre später das Steuermannsexamen. Im Jahre 1885 sagte er dem Berufe eines Seemannes Lebewohl, leistete sich aber 1886 einen „Ausflug“ nach Amerika in einem offenen Boot, wozu er 60 Tage brauchte. Sodann kaufte er eine Zeitung in Christiania“.

Decorah-posten^[138], 25 juli 1893

„Det nye Vikingskib, der for nogle Dage siden gik paa Vandet hos Skibsbygger Christensen i Sandefjord, fik Navnet «Leif Erikson» og skal føres af Kaptein Anton Pedersen. Det er solgt til Danmark».

Fergus Falls ugeblad^[139], 26 juli 1893

«- En efter Oldtidens Skibe modelleret Skude løb nylig af Stabelen i Sandefjord. Skibet blev kaldt «Leif Erikson» og ligner «Viking». Det reiser først til Kjøbenhavn og siden til de vgtigste af de øvrige Havnestæder i Europa».

Skaffaren^[140], 23 August 1893

«Norska barkskeppet «Viktoria»s besättning, bestående af styrman och fem matroser, anlände till New York förliden vecka om bord på Röda liniens ångare Venezuela.Viktoria förolyckades den 20 juli i Venezuela bugten, hvarvid dess kapten, C J. Magnussen og en man, Anders Larsen^[141], gingo förlorade. Viktoria seglade från Hamburg den 13 juni med styckegods till Montevideo. Det var hög sjö och barken, under fulla segel och stark vind, stötte på en sandbank nämnde dag.

Några minuter senare gick den öfver på styrbord sida. Kapten Magnussen beslöt att gå i land, för att få en ”tug” till att drag skeppet från grund. Han och sjöman Larsen lemnade skeppet i en lite båt, som kantrade innan de voro 100 famnar borta, och kaptenen och Larsen gingo til botten.

Barken gick ned med fören och ryckte bort förmasten. Styrmannen lät då sätta storbåten i sjön och efter at hafva tillbragt natten i kamp med vågorna, kommo de öfverlevande i land vid San Carlos, alldeles uttröttade. De räddade ingenting utom de klädor de hade på sig

Viktoria mätte 244 tons og egdes af Albert Groen i Sandefjord, Norge. Med last var den värderad till omkring 832,00. – Nordstjernan”

Decorah-posten^[142], 12 september 1893

«Vikingeskibets modige Fører

over Atlanterhavet, fra Norges Kyst til Amerika, Hr. Kaptein Magnus Andersen, holdt Torsdag Aften i Grand Opera House Forelæsning Forelæsning ikke blot over denne sin enestaaende, farefulde og vellykede Fart, men ogsaa over en, han tidligere sammen med sammen med en eneste Kamerat, Christensen fra Arendal, forsøgte paa, nemlig at krydse samme Verdenshav i en liden aaben Arendals-Snekke.

Hr. Professor G. Bothne introducerede Hr. Kaptein Andersen, og fremholdt i et heldigt, kortfattet Foredrag det Storverk, Kapteinen havde øvet, ved nu helt du praktisk og faktisk at have vist Verdensnationerne, at en saadan Daad, som Leif Erikson havde udført for 900 Aar siden, det samme kunde en kjæk Nordmand ogsaa udføre i vore Dage. Dette maatte Virkeligheden slaa alle de mange i Tidernes Løb fremsatte Tvil om Leif Eriksons reise og Opdagelser af Marken; thi her havde man for sig Manden, der havde øvet samme Bedrift, det vil da sige Overfarten, og det vistnok i et langt mindre Fartøi.

Kaptein Andersen talte, ligesom Professor Bothne paa Engelsk; heldigere kunde det vistnok været, baade for ham og os norske Tlhørere, om han havde talt sit Morsmaal, især da ikke mange Amerikanere var mødt frem. Forelæsningen var nemlig paa langt nær averteret nok, og derfor heller ikke besøgt, som den fortjente.

Hr. Andersen gav en grei og oplysende Fremstilling af de gamle Vikinger og deres Bedrifter, dog tillod naturligvis Tiden ikke at dvæle længe derved; thi hans to atlantiske Reiser var jo Hovedpunktet i Foredraget.

Ja, hvormeget af Farer havde ikke den Mand oplevet, og hvor stærkt et Indtryk gjorde det ikke paa Tilhærerne at kunne se de smukke, naturtro Billeder af. Hvad der var foregaaet til de forskjellige Tider derude paa det oprørte Verdenshav hvor de to dumdristige Søfolk tumledes om paa sin første Reise, bogsstavelig med Baaden hvælvet over sig en enkelt Gang, og for menneskelige Øine uden Udsigt til Frelse.

De blev tilsidst, efter megen selvovervindelse, dog nødt til at lade sig tage om bord paa et Skib, og med dette kom de og deres Farkost i sikker Havn.

For «Vking»-Fartens vedkommende viste han os gjennem smukke Laterna magica Billeder baade det oprindelig ved Sandefjord udgravede Vikingeskib og dette nye, hans «Viking» bygget aldeles efter Mønsteret fra Oldtiden. Man kunde saa at sige følge med paa hele Kaptain Andersens Fart; thi det ene Billede afløste det andet, lige fra Kristiania til Ankomsten til Chicago.

Jubelen, hvor det mærkelige Fartøi lagde ind, saavel i Norge som i Amerika, var uhyre, og sent vil Mindet derom glemmes af de Talrige, som fra Stranden viftede sine inderlige Farvelhilsener, for saa manges Vedkommende tunge af Tvil om heldig Overreise.

Men frem de kom, saa og vandt, allevegne, og overalt er disse kjække Vikinger blevne modtagne med den Anerkjendelsens Jubel, som med Rette tilkommer dem.

Kaptein Andersen oplyste, at Skibet «Vking» kanske vlde gaa over i Smithsonian Institutes Eie.

Ved Foredragets Slutning forestilledes «Viking»s yngste Mand, Bing, for Publikum. Han viste, hvorledes «Viking»s Mandskab var klædt, naar det var svær Storm og koldt, og desuden gav han en Illustration af, hvorledes «Vikingerne» laa tilkøis.

Efter Foredraget ifølge Indbydelse en hel Flok ned til Hr. B. Anundsens Hus, hvor der gaves en Reception for Kaptein Andersen. Sangforeningen «Luren» sang nogle af sine bedste Numre, hvorpaa udmærkede Forfriskninger serveredes ved et Bord, som straalede i de norske Nationalfarver. Senere tilbragtes Aftenen med Taler og Sang.

Paa Forsamlingens Vegne henvendte Prof. Larsen sig en anslaaende Tale til Æresgjæsten, Kaptein Andersen. Han vilde gjerne, som Aviserne siger, sige nogle faa og velvalgte Ord. Men var ikke hans Ord velvalgte, saa var de ialfald velmente. Herover er vi alle Amerikanere, men vi, som er udvandret fra Norge, følger det gamle Land med levende Interesse, og vi er stolte over alt, som tjener Norge til Ære.

Vi er stolte over, at vi kan være sammen med Kaptein Andersen, som har udført en for sig selv og sit Land saa ærefuld Bedrift. Vi takker ham for, hvad han har gjort, for det Mod, han har vist, og vi ønsker ham al Lykke paa hans fremtidige Færd.

I sin Svartale ytrede Kaptein Andersen, at det var som Nordmænd, «Vikingen»s Fører og Mandskab havde gaaet i Vei med sit Foretagende. «Viking» og alt, hvad der staar i Forbindelse med den, var et Avertissement for Norge og den norske Naton, og han vidste vel, at dee norske Udvandrere herover holdt Norge i kjærlig Erindring og var stolte af det gamle Land. Norge er i en vis Forstand et fattigt Land. Det er tungt og haardt og kræver anstrengende Arbeide af sine Sønner og Døtre.

Norge er som en Moder, der sidder i trange Kaar og stræver og slider. Men en saadan Moder holder Børnene netop af den Grund saa meget mere af. De, som er opdragne i saadanne Kaar, bliver bedre Mennesker og Borgere. Det viser ogsaa Nordmændenes Forhold i dette Land. De bliver

gode Borgere og er vel seet af Landets egne Børn. Ogsaa i gamle dage satte Nordmænd et godt Stempel paa de Folk, de kom mest Berørelse med. De lærte Folk at skatte Frihed, Selvstændighed og Lovlydighed. Han vilde, at Forsamlingen i denne Stund skulde sende det kjære Fædreland en venlig Tanke.

Sagfører E. P. Johnson henvendte sg i en engelsk Talet il de tilstedeværende Amerikanere, og han fremholdt med Varme Betydningen af «Viking»s Færd.

Ligeledes holdt Hr. Holm en kort Tale paa Engelsk, men Referenten var da ikke tilstede, og kan derfor ikke gjengive noget af Indholdet».

The Morning News^[143], 4 november 1893

“A WELCOME FOR THE VIKING

All Savannah Anxious for Capt. Andersen to Stop Here.

The proposition in yesterday’s Morning News that the Viking ship, which has been one of the attractions at the world’s fair, should be invited to visit Savannah on her way up the coast after leaving New Orleans, meets with general approval.

Savannah is visited by a larger number of Norwegian vessels, probably, than any port in the southeast. There are frequently over twenty in port at one time. The Morning News shipping list this morning shows that there are twenty-two in port now.

Besides Savannah has a number of Norwegian citizens, including some who are natives of Sandefjord, from which town the Viking ship sailed. With such frequent and intimate relations with the mariners of Norway, it is thought it would be the proper thing to do to invite Capt. Anderson and his crew, with their unique craft, testifying, as it does, to the hardy spirit and skil of the Norsemen of to-day, as well as to the same spirit which existed in their ancestors 1,000 years ago, to spend a few days at this port on their return voyage.

The Viking ship would certainly be an interesting and unique object lesson, and would be worth more than a dozen chapters in history in impressing some valuable historical facts upon the minds of both old and young. The only question now, is by whom the invitation should be extended.

“I heartily approve of the idea” said President Purse, of the board of trade, to a Morning News reporter yesterday.

“It is just the thing that should be done. IIt would not do to let the Viking ship pass our doors without inviting her to come in and give our citizens an opportunity of viewing the model of the ship in which Lief Ericcson crossed the Atlantic nearly 1,000 years ago. It is an object of too much interest for us to miss it.

Besides it is a proper courtesy to pay to the hardy manners of Norway, who have performed the most unusual feat of crossing the Atlantic in an open sail boat. I think the invitation should properly be extended by the mayor in behalf of the city, but I have no doubt the cotton exchange and the board of trade would be glad to join in. Savannah would give the Vikings a hearty welcome”.

Mayor McDonough left the city yesterday morning, and will not return for some days, but there no doubt he will view the proposition with favor.

It might be well for the cotton exchange and board of trade to join in an invitation to the Viking to visit Savannah, as they are the representative commercial of the city most interested in marine matters”.

The Breckenbridge News^[144], 29 november 1893

“THE VIKING SHIP

Thousands of People View the Strange Norse Craft

Capt. Andersen Explains the History of Its Building and Gives a Slight sketch of the Old Pirates – Its Future Trip.

MAKING A TOUR OF THE ILLINOIS AND MISSISSIPPI RIVERS

(Globe Democat)

The Viking ship is attracting more attention on its tour down the Illinois and Mississippi rivers than when moored at Jackson Park, Chicago. At no time during its stay of five months at the World’s Fair was it besieged by such crowds as gathered on the Levee yesterday to see the little ship, with its foreign flag.

Thousands of St. Louis’ best people visited the craft yesterday, which is of historic interest, apparently, to every one. At the world’s Fair the more pretentious displays attracted the masses, and in the maze of architectural splendor and rich exhibits, the little Norwegian craft was lost sight of by many.

Now that she is touring the country to a limited extent the people take time from home and business cares to pay their respects to her. From early morning till dark the Levee was lined by people to view the craft. The larger number appear to be content with a superficial view of the vessel, but others will not rest until they are able to say that they have been aboard it. The crowd became so dense during the afternoon that only those in the “front rows” were able to get a satisfactory view of the exterior of the craft. She was opened up to the public at noon, and was crowded with visitors from that time till nightfall at 10 c a head for adults and 5 c for children.

It was not intended to charge an admission fee for going aboard, but since leaving Chicago the strange craft has attracted so much attention that Capt. Anderson has been obliged to exact a small fee in order to keep back the crowd which would avail itself of the privileges of the craft were they allowed free admission. The fund raised from this source, as well as that from lectures delivered by Capt. Anderson, is intended for the establishment of a home for aged and indigent seamen in Norway.

The weather of yesterday was very favorable for a stroll along the wharf, and it appeared that all those out for a stroll bent their steps in that direction, and side-walks on Olive and Locust streets leading to the river were lined by pedestrians going to and fro from the ship. Others went in carriages and hacks, while a number of bicyclists rode their silent steeds riverward. Fashionably dressed ladies and children and gents with silk hats mingled with those wearing coarser fabric in their efforts to get to the ship with as little delay as possible.

Policemen stood at the entrance and exit gang planks warning the people not to crowd, and it became necessary to employ extra help to prevent the possibility of visitors being pushed into the river, so great was the press. One of the sailors, who acted as ticket taker, warned thee people not to be in a rush as the ship would be at the wharf for several days, and other opportunities would be offered to view the craft, but this did not appear to have the desired effect, as those on the wharf wanted to take in the sights without the necessity of a second visit.

“We are practically indifferent to the fact of whether or not the people go aboard the ship” said Capt. Anderson to a Globe-Democrat representative, “as the people that I represent do not seek to make any money by exhibiting the ship. They are paying the expenses. I decided to contribute whatever we secured in this way to the establishment of an old sailor’s home, but the American people need not feel that their money is being used entirely for a foreign charity. Large numbers of young men from Norway become sailors.

Perhaps 25 per cent of them quit this sort of life after a few years of service. Another 25 per cent are promoted to officers of ships or agents, 25 per cent die and the remaining 25 per cent, perhaps being unfit for other business follow the sea until they are incapacitated by old age. They are then left in all parts of the world and America has its share of them. Once out of employment the old sailor naturally gravitates toward his native land. A home of this sort is, therefore, a sort of cosmopolitan charity”.

Being asked, respecting the origin of the Viking, Capt. Anderson said:

I was the first to mention it. I thought of the project first in 1889. At the time I was living in New York, and had been off the sea about three years. I had been successful in establishing a Norwegian-American Seamen’s Association for bettering the condition of Norwegian sailors in America, and on our badge we inscribed the year in which Lef Erickson arrived in America as well as the date of the establishment of the Association.

I read an article in the New York Herald respecting the proposed World’s Fair. Then t was contemplated to hold it in New York. I told my wife that the most appropriate thing that Norway could contribute to the World’s Fair would be an exact copy of the Viking ship which had been sailed over in the manner of the early mariners. I went back home and established a daily paper at Christiania. I wrote a few articles suggesting such a measure over an initial, without letting any one know who was the writer. They were answered by a few persons, but no immediate attention was given.

The World’s Fair was located at Chicago, and I thought nothing more about the matter until early in 1892, when H. R. Astrup, ex-Minister of Public Works, who had been appointed a Commissioner of the Norwegian exhibit at the world’s Fair, spoke to me about the matter. I had given it up, but told him that if the measure was taken up I would support it the best I could. He was anxious for me to take hold of the matter, but I refused.

The measure was agitated to some extent when a call was made upon 120 business men to become a committee to further the enterprise. Ninety-three of the responded, and on May 17, the Norwegian Day of Independence, the books were opened for subscriptions.

A rival paper opposed the measure and the scheme came near being dropped, but I was then unwilling to forsake it and kept agitating the matter. I got the sailors interested and we finally succeeded in raising the funds.

“This ship is the result, and it is an exact copy of the old Viking ship now in the University of Norway at Christiania, which was dug up by two sailors near Sandefjord, a small seaport, thirteen years ago.

The two sailors had nothing to do and concluded to put in their time digging in a certain mound which was the object of common talk in the country, the people agreeing that there was something under it, and those who cared to explore it would be richly repaid.

They kept digging and found the ship. It was buried in blue clay, which accounts for its good state of preservation. In olden times it was the custom to bury pirate chiefs with their chiefs, and this was the resting place of some noted chief.

Everything in the construction of the Viking is true in detail with that of the old craft, even to the rivets of which there are the same number. Some are clinched on the outside, the same way that we found them in the old ship. The “mast-fish” or the piece in which the mast is placed, is 36 inches square in the largest and 16 feet long. The back part of this is in the shape of the tail of a fish; from this the “mast-fish” originated. At the present day they have dropped the form of a fish in building ships, but this piece still retains the same name.

“The rudder, you see, is on the right hand, or starboard side, the “stearboard” side of olden time.

“On our voyage”, continued Capt. Anderson, “we left Bergen, Norway, on April 30 last, and sighted Newfoundland on May 27. We passed sixteen days without seeing a vessel. We were well to the North; further north than we intended to sail. On May 8, 9 and 10 we passed through heavy storms. We didn’t try to meake headway during the storm, but let the ship ride the waves without sail in order to incur the least danger.

We had twelve men on board, plenty of provisions and a little galley to cook on, and experienced comparatively little trouble. On the coast of Newfoundland we encountered icebergs and rather heavy weather. We didn’t pretend to play Vikings, we wanted to prove the sea-worthiness of the ship. We contend that the model of the old Viking ship, is the best that has ever been designed, both for sailing qualities and for carrying capacity. Her sailing qualities are superior.

We sighted Cape Cod, our first sight of the United States, on June 1, and landed at New London, Conn., two days later.

“On the question of having copied a pirate’s ship, we don’t want it understood that Norway is a nation of pirates, or that it ever was such. We claim, and history bears us out, that the country was ruled by the church even before the period that we are in a measure representing. Of course, numerous pirates had their homes there, but they were not the representative people of the country.

On this trip we don’t pretend to imitate in dress or otherwise. We haven’t authentic descriptions of their dress, and this argument was used against our enterprise at the outset.

“Norway is a seafaring nation, and at least one-third of the population, including the fishermen, are dependent on the sea. Many of the sons of wealthy Norwegians go to sea for a few years as a means of acquiring an extended knowledge of the world. The result is that when they settle down to business, if they ever do, they have broader ideas and are better fitted for commercial life.

Merchants who forsake the sea, having accumulated fortunes, frequently invest their gains in manufacturing industries, and it is not uncommon to see points formerly noted for their shipping interests only filled with manufactories now. In some of these places the shipping interests are much on the wane.

“We have been greeting with crowds at all points that we stopped since leaving Chicago. At some places the school children were marched down to the river to see the ship. We will remain here till Saturday, or perhaps Sunday.

“I will lecture at Entertainment Hall Friday afternoon to school children and on Friday night to older persons, on Norsemen and the Discovery of America, the old Vikings, the voyage across the Atlantic, and I usually devote ten or fifteen minutes to an account of a trip made by my self and the second mate across the Atlantic in an open boar, in which we spent sixty days on the water.

We had intended going to St. Paul, but when I got to Crafton I found that the water was too shallow to attempt the trip. We will continue down the river and probably reach New Orleans by Christmas. There I will have the ship decked and put in good condition for a sea voyage. From that point we intend to go to Philadelphia, New York and Boston. I have not yet determined at what point on the coast we will stop, but yesterday I reveived a letter from the citizens of Savannah, Ga., asking me to stop there.

The of whether we shall sail the ship back to Norway has not been determined. The Norwegians are generally proud of the record we have made, and they have written to me to bring the ship back.

On the other hand, many prominent Americans want the vessel to remain in this country. Only a week ago a subscription was started in Chicago to retain the vessel as part of the historical collection of this country at Washington, D. C. The Norwegians have contributed quite liberally t the exhibit. Our expenses up to the time that we left Chicago were about $ 16,000”.

Fergus Falls Ugeblad^[145], 13 desember 1893

«- Overkjørt paa Jernbanen. En ældre beruset Skomagersvend blev den 17de Nov. mellem Raastad og Sandefjord overkjørt af et Jernbanetog. Han døde øieblikkelig».

The Jersey City News^[146], 27 januar 1894

Et norsk skip kom i vanskeligheter, redningen er beskrevet i kronglete detalj i denne avisen. Det avsnittet som direkte omtaler Sandefjords-skipet er dette:

«A NORWEGIAN BARK.

«The captain of the vessel reported that she was the Norwegian barque Havelock of Sandefjord, from Pensacola. During the hurricane of the day previous the ship leaked and rapidly filled, To save her from capsizing they were oblged to cut away topmasts. The ship was a complete wreck wng to the deck cargo getting adrift, and that they had neither water or provisions, everything being washed overboard. The ship was fast breaking up and the Captain wished to abandon her. The crew were compelled to take to the rigging until thew were fortunately rescued.

“By five P. M. succeeded in getting the boat on board again and proceeded our course, having accomplished the rescue in about three hours”.

Redningsmannen var Captain Hadley I National Lines dampe France, og hendelsen fant sted 13 januar 1894, 48L, 16B.”

Fergus Fall ugeblad^[147], 7 mars 1894

“FRA MODERLANDENE

Norge

Et nyt Svovl- og Søbad vil blive bygget I Sandefjord og være færdigt til Badesæsonens Begyndelsen isomer”.

Decorah-posten^[148], 27 mars 1894

“Husflidstuen I Sandefjord gjør megen Nytte. 40 Kvinder har for Tiden Beskæftiigelse helt eller delvis ved Stuen, hvoraf omtrent Halvdelen fra Landet. 4 Vævstole gaar flittigt paa Stueen hele Dagen. Strikningen tages for det meste hjem og saa kan dr stelles det fornødne i Hjemmet imellem at Strikkepindene gaar. Der lyder Velsignelse over Husflidsstuen, dens Stiftere og Ledere fra dem, der gjerne vil have Arbeide, men som mangen gang, før denne Indberetning kom istand, havde ondt for at faa passende Beskjæftigelse ved Siden af sit Husstel – saapas at de kunde klare sig selv».

Fergus Fall ugeblad^[149], 4 april 1894

«- Fra Sandefjord er der indløbet Underretning om, at Sælfangeerne, som skulde gaat den 1ste, fremdeles laa inde for stormen, og at Hvalfangerne gik ind til Fredriksværn».

The Morning News^[150], 30 mai 1894

«Arrived yesterday

 

Bark Carmel [Nor], Andersen, Sandefjord, j. c. Andersen & Co.».

The Evening World^[151], 5 september 1894, The Abbeville Press and Banner^[152], 19 september 1894

«VIKING SHIP SUNK

The Famous Craft Goes to the Bottom of the River

Crossed the Atlanti but Couldn’t Stand a Chicago Storm

Was one of the Popular Exhibits at the World’s Fair

(By Associated Press)

CHICAGO, Sept. 5. – After sailing thousands of miles over the Atlantic Ocean, up the S. Lawrence and through the lakes to Chicago without a mishap, the Viking ship was sunk in the river during the storm of Monday night. This famous vessel was one of the notable exhibits at the World’s Fair.

The Viking ship, which was built on the model of an old Viking rover found fourteen years ago in the ground deep under the village of Gogstad, near Sandefjord, sailed from Christiania on April 9, 1893.

Her commander was the famous Capt. Magnus Anderson, who, with a picked crew, cruised along the coast for a time and early in May commenced the trip across the Atlantic, which ended triumphantly.

Capt. Anderson’s object, it was given out, was to show that the Norsemen might have discovered America while on some of their venturesome trips in boats such as the Viking.

When the strange craft reached New York, it remained in the North River for some time and was of popular interest.

The arrest of Capt. Anderson and part of his crew, in Brooklyn, on charges of intoxication after they had attended a reception, attracted particular attention to the hardy sailors.

The Viking was 77 feet long and pulled sixteen oars to the side. She was built throughout century defying oak”.

Skaffaren^[153], 12 september 1894

“NORGE

Dödsfall. Dr. Henrik Thaulow, som grundlagt och egde de bade stora badorterna St. Olafs bad vid Modum och Sandefjords badanstalt, afled den 19 aug. på Modum i en ålder af 88 år. T. var född i Schleswig, kom 1830 til Kristiania som amanuens i fysik och kemi vid universitetet och stannade sedan i Norge. 1833 aflade han medicinsk embetesexamen och slog sig derefter ned i Sandefjord, hvarifrån han flyttade till Modum som läkare. 1866 blef han distriktsläkare här.

Tio år derefter sökte och erhöll han afsked från denna befattning. Genom sina stora förtjenster om de båda ofvan nämde kurorterna har dr. Thaulow, säger en norsk tidning, blifvit en af sitt adoptivfäderneslands välgörare, hvars minne skall bevaras utom den krets, inom hvilket han närmast verkade”.

Skaffaren^[154], 21 november 1894

”De nya valen. Genom de hittils förrättade valen är utgången afgjord beträffande 93 stortingsplatser. Af dessa tilhöra 56 venstern och 37 högern. De återstående röra sig om 21 platser, af hvilka hittills 6 – Jarlsberg och Laurviks amt samt städerne Laurvik och Sandefjord samt Skien – tillhört venstern, de öfriga 15 högern.

För at högern och de moderate vid kommande stortigs öppnande skola kunna mönstra en majoritet på 58 röster mot de 56 röster, öfver hvilka det radikala partiet redan förfogar, måste der för samtliga återstående val bringa seger åt högern och de moderate”.

Decorah-posten^[155], 4 januar 1895

”Formandsvalg. I Sandefjord seirede Høires Liste med 195-188 St. Venstres Liste fik 162-147”.

Decorah-posten^[156], 5 mars 1895

”Til fattige syge Sømand, der trænger et ophold ved Sandefjord Bad, vil der iaar blive uddelt 2000 Kr. af et Legat, som afdøde Dr. Thaulow paa Modum og hans 3 Døtre har stiftet”.

Fergus Falls ugeblad^[157], 6 mars 1895

«Fra Sandefjord berettes, at Brændevinssamlaget har utdelt 500 Kroner i Kul og Ved til Fattige».

Fergus Falls ugeblad^[158], 10 april 1895

«Slæbedampskibet «erling» af Sandefjord grundstødte den 6 Marts nordenfor Digerud. Dæksmanden og Fyrbøderen var tilkæis, Kapteinen stod selv ved Roret og var sovnet. Baade han og Mandskabet var overtræt, da Baaden havde været i stadig Fart i de siste Døgn»

Fergus Falls ugeblad^[159], 10 april 1895

«- Den 4. Marts indkom paa Bergens havn ikke mindre end 13 Hvalfangerdampskibe paa Ve til Finmarken. Skibene, der tilhørte 6 forskellige rederier i Kristiana, Tønsberg og Sandefjord, anløb Bergen for at kulle og faa Lods. De afgik igjen straks efter fuldendt Julindtagning. Over midten af Maaneden ventes ifl. «Berg. Aftenbl.» flere. De er allesammen af nogenlunde samme Type, smaa, lave, grønmalede Skibe paa en 60-80 Tons Netto».

Decorah-posten^[160], 14 mai 1895

«Fra Stuertskole i Sandefjord er ved de to Kurser udexamineret 26 elever fra alle Kanter af Landet».

Fergus Falls ugeblad^[161], 22 mai 1895

«– Afskyelig Forbrydelse. Politietbetjent Petersen har i disse Dage kommet paa Spor efter en Sædelighedsforbrydelse, som søger sin lige i Umenneskelighed og Raahed. En ældre forhenværende Gaardbruger Lars Eriksen Lie (Hedrum) skal ha bedrevet Utugt med en 8 Aars gammel Pige hjemmehørende i Nyboen [sic] hersteds, skr. «Sandefjords Bl.» 20 April. Manden, der er 57 Aar og Ungkarl er arresteret».

Decorah-posten^[162], 31 mai 1895

«Arbeiderakademierne. Til Arbeiderakademiet i Kristiania er bevilget 5000, Hamar 500, Drammen 1000, Kongsberg 650, Sandefjord 600, Larvik 1000, Skien 1000, Bergen 1200, Stavanger 1000, Trondhjem 12 Kr.».

Decorah-posten^[163], 16 juli 1895

“Sandefjord og Brevig feired den 23de Juni sit 50-aarige Jubilæum som Kjøbstæder. I Sandefjord gaves en Sexa Ii “Kong Carl” for 60 a 70. Arbeidersamfundet arrangerede Folkefest”.

Fergus Falls ugeblad^[164], 21 august 1895

«- Et frygteligt Uveir – hagl of Regn, ledsaget af stærke Tordenskrald – drog, efter hvad der fra Adal skrives til «Sandefjords Blad», den 24de Juli ved Middagstider over Egnen der. Hagl som store Hasselnødder faldt i saadan Mængde, at Marken laa aldeles hvid. Gamle Folk kan ikke huske at ha set Magen. Deet hele varte kun ca. 10 Minutter. Siden atter pent Veir og Solskin».

Decorah-posten^[165], 10 september 1895, Fergus Falls ugeblad^[166], 11 september 1895

«Fra Sandefjord skrives: Redaktør Ole Broder Olsen fra Eau Claire, Wis., holdt forleden Aften Afholdsforedrag her i Byen. Der var samlet mange Mennesker, og et saadant foredrag havde Faa om Ingen hørt: formfuldendt, vakkert og gribende. Uagtet Foredraget varede 1 ½ Time, sad Folk som muret til Bænkerne, og der fulgte et Bifald, som v ar ligesaa kraftigt som hjertelig ment. Hr. Olsen fortsatte herfra over Skien, Arendal og Grimstad til Stavanger. Den 30te August reiser han tilbake til Amerika».

Der Deutsche Correspondent^[167], 18 September 1895

«Dr. Nansen’s Nordpol-Expedition

London, 17. Sept. – eine Depeche aus Sandefjord, Norwegen, meldet: „Eingetroffenen Nachrichten aus Angmagsalik an der Ostküste Grönland’s zu Folge ist gende Ende Juli ein Fahrzug, engeblich der „Fram“, mit Dr. Nansen auf der Fahrt von Norwegen nach dem Nordpol begriffen, am Bord, nicht weit von Sermilik Fjord in Treibeis eingebettet, gesichtet worden. Ob die Spur irgend eines lebendes Wesens auf dem Schiffe entdeckt wurde, ist nicht angegeben“.

Dr. Fridthjof Nansen fuhr am 24. Juni 1893 von Christiania aus in einem dreimastigen, mit einer Dampfmaschine von 16 Pferdekraft versehenen schooner, „Fram“, ab. Der Inhalt des Fahrzeuges betrug 800 Tonnen, und Letzteres war in der Weiße construirt worden, daß alles Eis sih unter demselben hinweg schieben musste, um so die Flanken vor Beschädigung durch die scharfen Kanten der eisschollen zu bewahren.

Am 26. Oktober 892 fand i Laurvick, nahe Christiania, der Stapellauf statt. Die norwegische Kammeer gewährte Dr. Nansen zu seiner Erforschungs-Expedition Subsidien in der Höhe von $ 52,000, während eine Anzahl anderer interessirter Personen Subskriptionen, darunter König Oskar eine solche von $ 50,000, zeichneten.

Des kühnen Forschers nächtes Ziel waren die Neusibirischen Inseln, um von dort direkt nordwärts zu fahren und dann, sich von dem Treibeis tragen lassend, der Westküste des ersten, besten Landes, welches angetroffen würde, zu folgen.

Die obige Mittheilung ist seit dem vor über zwei Jahren erfolgten Aufbruche des Gelehrten die erste Nachricht über ihn, wenn man von einem, vom 23. August 1893 datirten, aus Vardö im Stifte Tromsö abgesandten Telegramm absieht des Inhalts, daß Dr. Nansen im begriff stehe, in dere Karfa-See zu fahren, und daß der „Fram“ sich bis dahin vortrefflich bewährte habe.

Es tauchten allerdings von Zeit zu Zeit über den Erfolg der Expedition Gerüchte auf, auch ein solches, daß Nansen den Pol gefunden und die norwegische Flagge daselbst aufgehitzt habe, doch entbehrten dieselben allemal späterer Bestätigung“.

Rodhuggeren, 24 september 1894

«Nansen Expeditionen

«Fram» skal være seet i Isen paa Grönlands Østkyst

London, 17de Sept. Et Telegram fra Sandefjord, Norge, siger, der er kommet Meddelelse fra Angmasalik paa Grønlands Østkyst, at et Skib, der antoges at være «Fram», i hvilket Dr. Nansen og hans Expedition seilede fra Norge for at finde Nordpolen, saaes i Slutten af Juli drivende i Isen udenfor Sermilikfjorden paa Grønlands Østkyst. Meddelelsen omtaler ikke, enten der saaes nogen om bord paa det indfrosne Skib eller ei.

Dr. Nansen seilede fra Kristiania den 24de Juni 1893. Intet er hørt fra Expeditionen siden 23de August, da Nansen seilte ind i det kariske Hav. «Fram» havde holdt sig prægtigt saalangt».

Fergus Falls ugeblad^[168], 25 september 1895

«- Hvalfangerne «Skjold» og «Værge» indkom den 3die Sept, paa Sandefjords Havn fra Fangstfeltet. Til sammen har de faaet 60 Hval, hvad der maa kaldes et midddels Udbytte. De meddeler, at Sommeren har været overmaade stormfuld og kold med lidet Hval».

Fergus Falls ugeblad^[169], 25 september 1895

«Fra London berettes, at et Telegram fra Sandefjord oplyser, at man der i Byen har faaet Beretnng fra den danske Handelsstation paa Grønland, hvor man har faaet Beretning om, at man har seet – – et Skib fast i Isen paa Grønlands Østkyst. Hvis disse Beretninger er noget at stole paa, saa er det ikke umuligt, at det kunde være Fr. Nansens Skib»

Skaffaren^[170], 22 oktober 1895

“Inga smädelser mot konungen! Enligt förljudande kommer åtal at väckas mot Tidningen ”Vestfold” (hvarannandagstidning i Sandefjord) för smädefulllt skriftsätt mot landets konung. Det är ej alls för tidigt att nogåt göres för at stäfja den norske vensterpressens oförskämdhed, som ofte gifvit sig uttryck i råa och hänsynslösa angrepp mot konungen”.

Decorah-posten^[171], 4 oktober 1895

«Er det Nansen? Sandefjord, 16de September. Kaptein paa Hvalfangerskibet «Herta» beretter, at en dansk Agent i Grønland har meddelt, at Eskimoer i Slutningen af Juli har seet et tremastet Skib med brukket Formast i Drivisen ved Sermiliksak 65 Grader 45 Minutter nordlig Bredde og 36 Grader 15 Min. vestlig Længde. Senere skal Skibet være seet ved Sermilik 68 Grader 35 Min. nordlig Bredde og 38 Grader vestlig Længde.

Erfarne Folk meddeler, at al Fangst da var ophørt.

Eskimoerne havde ikke seet Røg fra Skibet.

Det er uvist, om det er Nansen; kanske er han paa Tilbageveien; hvis det er ham, kan man efter Eskimoernes opgivende alligevel ikke vente Besked før næste Aar».

Fergus Falls ugeblad^[172], 6 november 1895

«- Jernbanen mellem Brevik og Eidanger aabnedes ifølge Meddelelse til Verdens Gang af Kong Oscar II 15de Oktober. Kongen mødte overalt stor Hyldning, og i Drammen, Holmestrand og Sandefjord strøede Kvinderne Blomster foran ham. I Brevik, hvor Aabingen af Banen foregik, ble han modtaget af Kommunestyrelsen og en talrig Folkemængde»

The Morning News^[173], 27 november 1895

«Arrived yesterday

…

Bark Sondre (Nor), Nielsen, Sandefjord, Ballast – Dahl & Andersen …».

Decorah-posten^[174], 29 november 1895

”Eiendomssalg. Den for sin vakre Beliggenhed bekjendte Sæter Smørfluguen paa Synfjeldet, er solgt af Eieren Haakon Hermanrud til Hr. Karsten Grøn i Sandefjord. Kjøbesummen ubekjendt”.

The Morning News^[175], 29 desember 1895

«A Norwegian Evening at the Port Society’s Rooms.

The Port Society’s rooms on Bay street were the scene of a very pleasant event last night. The crews of all the Norwegian vessels in port, numbering 129 men, including officers, were entertained by their fellow countrymen in Savannah.

The entertainment was given by Mr. and Mrs. C. G. Dahl, Mr. and Mrs. J. P. Andersen and Mr. and Mrs. Carl Andersen, assisted by Rec. W. C. Schaeffer, D. D., and others. A lunch was set, consisting of sandwiches, cakes, fruit, coffee and other accessories.

There was no formal programme, but Norwegian hymns and songs were sung, and memories of the far-off land of the midnight sun were revived in the breasts of all. A short address was made by Supt. Iverson. The address was in Norwegian, and, in fact, that was the only language spoken during the evening. The closing feature of the entertainment was the distribution of gifts to each one of the seamen.

The Luteran Seamen’s Mission Society of Norway, through its Sandefjord division, sent fifty presents by the bark Sondre, for distribution on the occasion. The other presents were purchased by those giving the entertainment, with contributions obtained chiefly from the merchants of the city. The hearts of the seamen were made glad by these remembrances.

The occasion was a most enjoyable one in every way, and those who arranged the entertainment felt amply repaid in the pleasure they received in giving pleasure to others”.

Decorah-posten^[176], 10 januar 1896

«Som Toldkontrollør i Kristiania er konstitueret Toldbetjent F. J. Kjelstrup i Sandefjord»-

Rodhuggeren^[177], 14 januar 1896

«- Ved Lagmandsthinget i Skien har der Dagene før Jul været under Behandling en Sag mod Thorvald Klavenæss af Sandefjord for Majestætsfornærmelse. Klavenäs havde under den politiske Krise i Sommer skrevet en Avisartikel, hvori han havde kritiseret Kongen, fordi han havde drageet du paa Seiltur i stedet for at være paa sin Poost under den farlige Tid.

Advokat Ludvig Meyer førte Sagen med megen Dygtighed for Anklagede, medens Rigsadvokaten talte paa Statens Vegne for domfældelse.

Lagmandens Retsbelæring vakte megen Opsgt som et ensidigt Indlæg for Fällelse. Eftr vel 1 ½ Times Raadslagning erklærede Lagretten under stærk Spänding blant den talrige Forsamling tiltale ikke skyldig. Artikkelen lyder som følger:

«Kongen er i disse dage paa lysttur i den svenske skjærgaard. Imildertid ligger den halve del af hans kongedømme og venter paa at bli løst du af en sørgelig politisk krise.

Kongen seiler dog. Konger har det aldrig tavlt.

Men folk, der tänker, gaar omkring med stille spørsmaal om den mands samvittighed, der saaledes kan forsømme sin gjerning.

Thi det maa vel betragtes som en gjerning, en opgave at være konge Og det at forsømme sin opgave har hidtil ikke hävet sin mand i ethisk henseende.

Samtidig som den norske konge saaledes seiler om i den svenske skjærgaard, häver han sin gage af den norske statskasse. Den norske konge hæver rimeligvis altid sin gage, naar han er i Sverige. For norske penge seiler den norske konge altsaa om den svenske skjærgaard.

Men seiler han til Norges bedste?

Norge ligger imedens rolig og venter paa, at dets konge skal gjøre sin pligt!

(«Varden)».

Fergus Falls ugeblad^[178], 22 januar 1896

«- Som Anerkjendelse for udvist hæderligt forhold ved i November Maaned 1893 at ha reddet Besætningen paa forlist Barkskib «Helene» af Sandefjord, Skipper K. A. Anderson, er der tilstaaet Føreren af det i Newcstle on Tyne hjemmehørende Dampskib «Mexican Prince», Kaptein William Denchars og dets Styrmand Adam Least, Redningsmedaljen af 1ste Klasse samt de til samme Besætning hørende Sømænd Geo. Hunn, Samuel Clark, John Thomsen og C. Lassmann samme Medalje af 2den Klasse»

Decorah-posten^[179], 31 januar 1896

«Medalje for lang og tro Tjeneste

som i 1888 indstiftedes af «Det kgl. Selskab for Norges Vel», er for 1895 af Direktionen tildelt følgende Tjenere: …

… Tjenestepige Belle Amalie Larsen hos A. J. Freberg, Sandefjord (25), …»

Decorah-posten^[180], 29 mai 1896

«Molde Skole. Til bestyrerpoosten ved Molde Skole indstillede Skolestyret.

1. Henrik Carlsen, Andenlærer ved Lillesands Middelskole, 2. O. A. Hofstad, Lærer ved Sandefjords Middelskole, 3. E. Amundrud, Lærer ved Røros Middelskole.

En Minoritet paa 4 Medlemmer stemte paa Hofstad Nr. 1 og Carlstad som Nr. 2. Formandens, Provst Bangs Stemme gjorde altsaa Udslaget til Fordel for Carlsen».

Fergus Falls ugeblad^[181], 1 juli 1896

«Fra Storthinget

…

Det ordinære telegrafbudget, hvorpaa Nyanlæg 157,000 Kroner, vedtoges enstemmig. Forslag om Bevilling af 128,400 Kr. til to dobbelte revolverende Telefonlinier mellem Kristiania, Tønsberg, Sandefjord, Larvik og Skien blev antaget, 404,600 Kr. til samme Slags Telefonliinier mellem Skien, Tvedestrand, Arendal, Kristiansand, Mandal og Stavanger. Til Rigstelefon mellem Kristiania og Trondhjem bevilgedes 131,350 Kr., til Rigstelefon mellem Kristiansund og Trondhjem 33,000 Kr, til dobbelt revolverende Telefonlinie mellem Stenkjær og Namsos og Hoplen og Stenkjær 54,700 Kr.».

 

Fergus Falls ugeblad^[182], 22 juli 1896

«Norge.

«- Diamantbryllup. Skomager Nils Sørensen Fævaag i Sandeherred og Hustru Anna Dorthea Nilsdatter oppelvede i forrige Uge en Festdag, somd et falder faa i Lod at feire, idet de festligholdt sit Diamantbryllup. Ægtefolkene er begge født i 1815 og i Forhold til sin Alder noksaa raske og rørige. Konen har skrantet i det siste, men var Festdagen oven Sengen og kunde deltage i festklæden blandt venner og deres fire gjenlevende Børn, skriver «Sandefjord Tidende».

Decorah-posten^[183], 2 juli 1896

«Brand i Sandefjord. Abraham Thorsens Vaaningshus paa Lasken, Sandeherred, er totalt nedbrændt, berættes fra Sandefjord 228de Juni. Huset var assureret. Indboet, der ikke var assureret, blev reddet».

Decorah-posten^[184], 2 juli 1896, Decorah-posten^[185], 31 juli 1896

«Knud Norman, eneste Søn af Pastor Norman i Sandefjord, Norge, reiste Aaret 1887 til Amerika, og i de sidste 5 Aar har han ikke ladet høre fra sig. Han skal senere have forandret sit Navn til Edward Nelson. Man ved, at han har opholdt sig i Nord Dakota og Pembina, i Grnad Forks og Duluth, Minn. Hvis Nogen kjender hans Opholdssted, vil man gjøre hans Forældre en stor Tjeneste ved at underrette dem. Adresse, Pastor Norman, Sandefjord, Norge».

Rodhuggeren^[186], 4 august 1896

«Et Foredrag af Fru Sigrid Lie

(Ved et Amtslärermöde i Norge)

[om «Huslig Ökonomi (ed.)]

…

Hos os oprettedes det første Forsøgskjøkken i Sandefjord for ca. 7 Aar siden. Efterat Frk. Helga Helgesen med offentlig Stippendium havde frekventeret et Lærerindekursus i huslig Økonomi i Skotland fik hun ved sin Hjemkomst Høsten 1890 ved Hjælp af Statsmidler sat i gang 6 Ugers Kursus til Uddannelse af Skolekjøkkenlærerinder, i hvilken 20 Elever fra Landers forskjellige Kante deltog og hvor de fleste enten havde eller straks fik Ansættelse.

Ved Kursets Begyndelse var allerede en liden Kogebog udarbeidet til Brug for Skolen og Hjemmet, og derved var Undervisning i «huslig Økonomi» en hel del lettet, men efterhvert som Tiden skred frem viste det sig straks at denne Kogebog ikke udfyldte vort Lands forskjelligartede Krav, og som en Følge deraf udarbeidede Fr. Helga Helgesen og Fru Dorthea Kristensen en forbedret og forøget Udgave der udkom i 1895 og nu benyttes ved Kristiania Folkeskoler. …»

Fergus Falls ugeblad^[187], 12 august 1896

«- En Arbeider i Sandefjord spurgte for en Tid siden Kassereren i Andebu Sparebank, om han kunde faa indsat en Del Kobberpenge i Banken. Kassereren svarte, det kan vel ikke være saamange, at der kan være nogen Fare med det.

Forleden kom da Arbeideren med sine Kobberpenge, som han den lange Vei, fra Sandefjord til Andebu havde baaret paa Skuldrene; men hvor forskrækket blev ikke Kassereren, dan han fyldte et Par passelige store Fade med En- og Toæringer, samt nogle faa Femøringer. De udgjorde 71 Kroner.

Arbeideren havde samlet paa dem i henved 7 Aar, idet han nu og da havde kastet en Øre eller to ned i en Pose».

Decorah-posten^[188], 28 august 1896

«Dødsfald. Kaptein i Infanteriet, Norgreen, der i flere Somre har ligget ved Sandefjords Bad, døde nat til Lørdag Kl. 2 den 1ste August rammet af et Slagtilfælde».

Willmar Tribune^[189], 29 september 1896

«Schooners «Capella» and «Vega» arrived at Sandefjord a few days ago with a cargo of 8,340 seals. The entire cargo will arrive in the city during the present week».

Decorah-posten^[190], 3 november 1896

«En Hest død af Skræk

Idet en Mand fra eiene i Sandherred forleden kom kjørende forbi Gogstad med et Læs Korn og intet ondt anede, skeede det høist besynderlige Tilfælde, at Hesten – idet den pludselig blev overrasket af et Jernbanetog – ble saa betaget af Skræk, at den omtrent øieblikkelig segnede død om.

Tilfældet, der unegteliig er sjeldent interessant, medfører vistnok desværre et betydeligt Tab for vedkommende Mand, da Hesten ikke var assureret, skriver Sandefjords Blad 3die ds.».

Decorah-posten^[191], 27 oktober 1896

«Jernskibsbyggeri ved Sandefjord.

Ved Framnæs, hvor der tidligere kun har været Skibsbyggeri for Træskibe, arbeides i disse Dage med fuld Kraft paa Anlæg af Værft for Jernskibsbyggeri.

Forrige Aar opsattes Maskiner tl elektrisk Lysanlæg, og i disse Dage opsættes Maskiner paa det gamle Verft for Drivkraft for saavel det gamle som det nye.

Ca. 250 Mand er beskjæftiget derude nu; men naar alt er færdigt, skal man have Brug for endda større Arbeidsstyrke».

Decorah-posten^[192], 23 februar 1897

«Gerlaches Sydpolsexpedition

8 Nordmænd med.

Foruden Kaptein Bryde, der bereettet skal fungere som Kjendmand paa Isen, er til den belgiske Sydpolsexpedition under Ledelse af Kaptein Gerlach, som for Tiden opholder sig i Kristiania for i dens Omegn at øve sig i Skiløbning, forhyert paa Kaptein Brydes Hjemsted Sandefjord og Omegn til den 22 Mand stærke Besætning, begge Styrmænd, Baadsmænd og Tømmermænd, to Matroser og en Skytter.

Afreisen sker Juli førstkommende.

Størsteparten af de preserverede Sager tages fra Moss Preservering Co. (Fisk og Grøntsager udelukkende derfra).

Provianten beregnes for 2 Aar.

Ved Kap Horn indtages den sidste Kulforsyning og derfra fortsættes sydover».

Rodhuggeren^[193], 16 mars 1897

«- Mærkelig Ørnejagt i Hedrum.

Paa Lensmandskontoret infandt sig forleden Dag en liden Dreng paa 10-12 Aar fra Mörk i Hedrum og forlangte Prämie for en dräbt Ørn, beretter «Sandefjords Blad».

Om det var ham, som havde dräbt den? Jo, da. Og Gutten voxede der han stod. Med lysende Øine fortalte han det stolte Dyrs Fald.

Han gik en Dag gjennem et Skogholt, da han pludselig hørte en väldig Sus, og för han viste af det, slog en Ørn ned ved Siden af ham.

Gutten paastod, at det var Ørnens Mening at ville tage ham, men at den fandt, han var for stor og betänkte dig derfor.

Han var nok ingen Stymper denne Gut. Lynsnart fik han fat paa en Kjæp og begyndte a bearbeide Ørnen dermed saa kraftigt, at den sank i Skoven, og tilsidst laa den der – stendød.

Det var nok ikke frit for, at han blev lit ræd, da Ørnen i Dødskampen laa og slog med de vældige Vinger og skreg saa stygt, at det gav Gjenklang langt inde i Skoven.

Ørnen var af en ualmindelig Størrelse – 7 Fod mellem Vingespidserne».

Wilmar Tribune^[194], 11 mai 1897

«The liberals and the conservatives of Sandefjord resolved to celebrate the 17th f May by a joint demonstration».

Decorah-posten^[195], 14 mai 1897

«Et gemytlig Politi synes man at have i Sandefjord. Det fortælles saaledes, at Politiets Funktionærer besørger Brændevin og andre Opmuntringsmidler bragt ind i cellerne til Fangerne – ja, man gaar endog saa vidt som til at paastaa, at Fængselsbetjeningen og Politiet i al Gemytlighed fortærer disse Drikkevarer i Selskab med Lovens Overtrædere.

Slutteren ved Byens Distrikstfængsel er bleven sat paa Porten og to Politibetjente har høitidelig maattet frasværge sig al fremtidig Nydelse af Spirituosa».

L’Italia^[196], 28 juli 1897

«POLO NORD E POLO SUD

Una spedizione anche al Polo Sud

Dopo il «Fram», cheè partito per il Polo Nord, si annunzia ora la par tenza da Sandefjord del «Belgica» per il Polo Nord.

I Poli sono diventati oramai il torment della nostra città.

L’uomo maturando sulla paglia della svilità si é sentito ingrandire così che si trova quasi a disagio nei cnfini della terra sconosciuta, e si agita inquieto per conquistare nuovi spazi, più larghi orissonto ariosi.

Cóse non potendo per ora salire fino alla luna, allunga le avide mani verso gli etremi del Mappamondo, non rispettando neppure i segreti dei due Poli, che, poveretti, erano rimasti finora medestamente nacosti all’ombra delle loro notti semestrali senza disturbare né i geografi a geologi né utti gli altri curiosi conosciuti col nome di scienziati.

Ma, domando ion ella mia olimpica ma serena ignoranza, che cosa ne faremo poi di questi benedetti Poli quando li avremo acquistati alle nostra civiltà?

Ne faremo tutt’ al più nuovi Stati da aggiungersi a tutti gli altri che danno già tanto filo da torcere alla diplomazia.

Via, signori pionieri, ascoltate l disinteresatp consiglio di un ignoarante di buon senso: ei sono nella terra due solig angoli tranquilli, non in quinat dai morbi delle passionni, ove la natura tronfa in tutto il vogire della sua verginità incontaminata: riespettateli^[197]”.

Rodhuggeren^[198], 10 august 1897

«Ula.

Vi sad sammen nogle Kristianiaherrer paa Sandefjords Badehotels Veranda og passiarede om Lystseilads, – den bekjendte Kutter «Aljucca» laa netop paa havnen.

Samtalen gled naturlig nok over til emnet Kystlods i sin Almindelighed, men særlig til at drøfte vore Lodsers Stormfulgnatur.

– Det i uforlignelig dygtig Styring, vore Lodser har sin Styrke, ytrede en ung Grosserer og Seilidrætsmand. Jeg husker en Kaptein paa et stort tysk Skib, som engang kom med Last til os. Han kom op til vort Kontor, fuld af Beundring for den norske Lods.

Jeg havde hørt mangt og meget beunderingsvärdigt om eders Lodser, sa han, med det jeg saa af en Lods igaar, imponerede mig. Jeg vil fortälle det il Norges Häder, hvorsomhelst jeg kommer.

Det var, som De ved, forrygende, orkanagtivt Veir, da vi igaar kom under Land, med väldigt hav. Skuden slingrede slig, at hun ret som det var dyppede Vantene i Sjøen.

Jeg stod paa Brättet og speidede efter Lods. Langt om länge fik jeg se et Nøddeskal af en Baad, som snart vippedes op paa de rasende Bølger og snart igjen forsvandt.

Det var uhyggeligt at se paa. Den lille Tingest blir naturligvis knust i Smaafiller, i det samme den tørner mod Skibssiden, mente jeg.

Men om en liden Stund havde den bautet siig langskibs. Vi om bord stod med Hjertet halsen af Skræk. Skibet hev voldsomt netop nu, medens vi laa bak i gigantiske rullinger. Kom Lodsbaaden det nær, var det forbi med den og dens Mandskab – Lodsen og ved Roret en ung Kvinde.

Spændingens afhørende Øieblig kom, Skuden slingrede dirrende over til Bagbord, dyppede Vantene – og i næste Øieblig stod Lodsen i Vantet, og Baaden hans med Pigen i styrede kjäkt og sikkert som en Maage mod Land …

*

Vi kom til at tale om «Ulabrand» som ofte er Samtaleemne her og lags Kysten forøvrigt. Han staar jo med rette Folks Erindring omgit af Helteglorien.

– «Ulabrand forstod Sjøen og Skjærgaarden, sa en Sandefjordsmand. Han snakkede med den. Naar han stod til rors i svarte Natten og hörte Sjöen bryde over et Skjær eller et Näs, mumlede han indædt:

– Bryd, du bare. Jeg hører dig og ved af Lyden, hvor vi er.

Det var under en saadan vanskelig Seilads, han fik sit Opnavn, «Ulabrand», et navn som gjennem Tiderne vil eerindres med hellig Beundring og bevare en for vort raske Kystfolk manende Tradition.

En bælgmörk Vinternat – man kunde ikke se Haanden tæt foran Øinene – skulde han føre en Brig ind til Melsomvig.

– Greier du dette, er du Kar, sa Skipperen.

– Det skal jeg greie, om saa Sjøen staar som en Brand omkring Skjärene, saa sandt som jeg er fra Ula.

– Saa blir du Ulabrand da, sa Skippere.

Og saaledes blev det.

Hans Navn for hans Ry gik i Glemme; der nävntes kun «Ulabrand»

*

Igaar, i deiligt, varmt Høveir, tog jeg mig en Kjøretur du til Loodshavnen Ula, som ligger et Par Tmers Kjørevei herfra. Veien dertil er særdeles vakker, karakteristisk jarlsbergsk.

Ad udmærkede Chauseer, forbi store, veldyrkede Marker, hist og her markerede af lave, fantastisk formede Klipper, som er omgit af Naale- og Lövträr og Slyngplanter, gjennem en havfrisk Luft, som er krydret af sød, næsten betagende Kløveraroma, kommer man til Ula og mindes, idet man faar Øie paa havet, sin Barnelærdom og citerer Xenophons Ryttere.

Ula er et vakkert lidet Std, for en Udhavn at være. Der er nu adskillige, smaa, pene Huse, hvor der om Sommeren bor ikke saa faa Byfolk.

Den indre Del af den lille Havn er foremlig idyllisk i Sommerveir med sine grønne Bakker, sine lave Klipper og sin Løvskog. Blæser der, feier en frisk havsalt Bris henover Stedet. Der er selvfølgelig god Anledning til at ro og seile, en udmærket, lang Badestrand er der i Nærheden Fisk kan man faa lige fra Sjøen og op i Gryden hver Dag – lanerne foragter den isede Makrel Kristianiafolk Spiser og Telefonforbindelse med Omegnen og med Kristiania er der ogsaa.

Vi hilste paa Ulabrands Slægt. En Søn kom bort sammen med ham. Den gjenlevende, som ogsaa er Lods, var desvärre seilet ud paa Makrelbergning et par Timer, før vi kom.

Men hans Hustryu og ældste Datter var meget elskværdige mod os, da jeg forestillede mig. Datteren, en vakker, sydlandsk mørk Kone, er gift med en Farver i Larvik. Hun skildrede flere smaa Begivenheder, karakteristiske for Ulabrands selv-hensynsløse Ihærdighed, naar det gjaldt Lodsning.

– Han havde et Maal som en Løve, fortalte en Lods, der som Gut i lang Tid fulgte Ulabrand paa hans Skøite. Han kunde nok höres, han, naar han kom med Fartøi paa Havnen!

Sommetider var han lei; men som oftest var han en barnekjær, snil og hjälpsom Mand.

«Den Hand, som der alddrig kommer noe tor, den kommer der aldri noe i», sa Ulabrand.

*

Mindet om Ulabrand er den Dag i dag levende og friskt som Bjørk ved Strand.

Hans Navn staar for Kystfolket som Tilslutningspunkt for en Tradition, som ægger og maner til Adel, nyttig Daad, og som hele Folket er stolt af.

Burde ikke Folket gi dette Minde et Udtryk, reise Ulabrand en Bauta paa Udkigshaugen ved Ula?

Hverken mange Penge eller meget Bryderi vilde det koste, Alene blant Kristiania Seilidrætsmænd vilde der sikkerlig kunne samles Penge nok til Øiemedet.

Rosenkrantz Johnsen».

Decorah-posten^[199], 20 august 1897

«Næste Aar skal 12 Byer, melig Kristiansand, Egersund, Kragerø, Flekkefjord, Sandefjord, Fredriksstad, Hammerfest, Throndhjem, Hønefos, Moss, Svelvig og Lillehammer, have Samlagsafstemning».

Rodhuggeren^[200], 31 august 1897

«- Brand i Sandefjord. Kjøbmand Thor Dahls Blanksværtefabrik i Sandefjord nedbrändte Nat til Torsdag, 5te Aug. I Bygningen var oplagt flere Kolonialvarer. Efter Meddelelse til «Østlandsposten» skal intet ha været assureret».

Decorah-posten, 10 september 1897

«I Sandefjord brændte Nat til Torsdag Kjøbmand Dahls Blanksværtefabrik og Lagerhus, assureret. Skaden anslaaes til 10-1200 Kr.».

The Seattle Post-Intelligencer^[201], 12 september 1897

«The fate of the «Samlag», the liquor establishments operated under government control, under the Gothenburg system improved, will be decided at the spring elections in the following twelve cities and towns in Norway: Kristiansand, Egersund, Kragerø, Flekkefjord, Sandefjord, Fredrikstad, Trondhjem, Hønefos, Moss, Svelvig, Hammerfest, Lillehammer.

At the spring elections this year the samlags were abolished in two-thirds of the cities and towns, where the question was submitted to the voters.

The effects have not been as salutary as some of the friends of prohibition had expected. Drunkenness has not decreased. And a vile concoction known as “laddevin” has been imported and sold to the laboring classes as a substitute for the pure, unadulterated liquors previously dispensed under the control and surveillance of the government.

The samlags are not operated for mercenary purposes. The bartender is an official who receives a fixed salary and sees that the laws are observed, knowing that breach of duty on his part will result in his immediate discharge.

The shareholders in the samlag are allowed an annual dividend of 4 per cent on their capital stock. Any surplus earnings are used for public highways, parks, libraries and charitable institutions. In most places the samlag handles only wines and liquors”.

Decorah-posten, 24 september 1897

“Følgende norske Studerende deltager ved Sommermødet i Oxford. Sofie Bakke, Bergen; Karlotte Bakke, Kristiania; Therese Berteau, Kristiania; Peter Erteg, Bergen; Grøen, Sandefjord; Anna Henriksen, Dammen; Helene Hornemann, Kristiania; Jensine Killengren, Kristiania; Amalia Krog, Kristiania; Mare Nisson, Kristiania; Nanna Scheel, Drammen; og Agnes Thorsen, Nordstrand”.

Decorah-posten^[202], 17 desember 1897

«Til Storthingsmand for Larvik og Sandefjord valgtes Overretssagfører Lars Abrahamsen og til Suppleant Skibsrheder T. A. Grøn, Sandefjord. Sandefjords Valgmænd stemte paa Dr. Julius Christensen til Repræsentant og Sagfører Th. Miøen til Suppleant».

Decorah-posten^[203], 31 desember 1897

“Brand i Sandefjord. En heftig Ildebrand udbrød I Sandefjord forleden Mandag Eftermiddag. Aarsagen til Ildens Opkomst er endnu ukjendt. Det brændte er delvis assureret”.

Decorah-posten^[204], 11 februar, 1898

“6000 Indbyggere skal Sandefjord nu have. Dersom dette Tal er rigtigt, har altsaa Byen siden sidste Folketælling I 1891 voxet med 1763 Mennesker”.

Decorah-posten^[205], 18 februar 1898

“Tidligere Sælfanger “Haardraade”, der er indkjæbt til Amerika fr Hvalfangst nordenom Asien, afgik forleden Lørdag fra Sandefjord. Skuden heder nu “Bowhead”, og det er hensigten udelukkende at søge den Hvalart, hvorefter Skibet har taget sit navn.

«Bowhead» skal gaa gjennem Gibralter og Suez. Dens sidste Kulstation blir Yokohama. Mr. Coook fra Boston, der er Skibets eier, Fører og Rheder, antager, at man vil være ved Fangstfeltet sidst i Mai. Fangsten kan da drives til du i Midten af November.

Gaar det heldigt, afgaar Skibet derfra til San Francisco. Slaar fangsten feil, returneres til Yokohama.

Mr. Cooks Hustru og Datter deltager.

Besætningen bestaar af 20 Nordmænd, 9 Amerikanere samt en del af and Nationaliteter».

Decorah-posten^[206], 18 februar 1898

Vinteren 1898 deltok folk fra Decorah-posten i «Bladmandsfærden til Syden», øyensynlig en slags journalist-utflukt til andre deler av landet. Avisen publiserte reiseberetningen over minst to nummer. Underveis stanset man i Savannah der noen spiste lunch hos Kaptein Knudsen på den orske barken «Isabella» av Kristiania, mens man om kvelden var invitert hjem til Skibsmægler Jonas Anderson av Selskabet Dahl og Anderson

«…og de prægtige Mennesker, Mr. Anderson og hans elskværdige Hustru, gjorde det rigtig hyggeligt for os. Foruden os Fremmede var tilstede C. G. Dahl og Frue, en Mrs. Jensen, Amerkanerinde, hvis Mand fortiden reiser i Europa, og Frøken Winther.

Frøkenen er meget musikalsk og underholdt os med Musik paa Violin og Piano.

Mrs. Jensen forstod Norsk ikke saa lidet, og hunkunde le med os, naar det traf sig saa. Vi fik ikke Lov til at gaa til Hotellet før Klokken to om Natten, ja vi fik ikke Lov da heller, men vi gik alligevel.

Hr. Andersen er født i Sandefjord i Norge, og da Nedskriveren har været der paa Stedet i to Aar som Læregut blev vi strax gode Busser. I slutningen af 50-Aarene var Bedstefaderen, Jonas Andersen, en af Sandefjords største Skibsredere, og jeg kjendte ham godt, det vil sige, paa den Maade, som Læregutter ialmindelig kjender Skibsredere i det gamle Land»

Decorah-posten^[207], 4 mars 1898

«Dr. C. A. Knutsen, forhenværende Læge og Direktør ved Sandefjord Bad, er afgaaet ved Døden i en Alder af 71 Aar».

Decorah-posten^[208], 22 april 1898

« Sandefjord, 30te Marts. Samlaget er nedstemt. Der afgaves 1328 stemmer, hvoraf 92 med ja. De Stemmeberettigedes Antal var 2267. 53 Forfaldsanmeldelser forkastedes. Der hersker stor Jubel blant Samlagsfienderne».

Rodhuggeren^[209],26 april 1898

«- Forfärdelige Barnemord der er begaaede for nogle Aar siden er i disse Dage bragt for Lyset i Sandfjord, hvor flere Forhør har været afholdte.

Den rædselsfulde Historie er i Korthed følgende:

I 1889 ægtede en Blikkenslager fra Sandefjord en Kvinde fra Larvik. Imidlertid fattede Blikkenslageren, medens han straks efter Bryllupet boede i Larvik, Kjärlighed til sin 15-aarige Niece, hvem han ifølge «Jarlsb. & Laurv. Amtst.» forførte.

I februar 1892 flyttede han til Sandefjord. Niecen flyttede med; hun skulde passe Butikken og stelle i Huset. Noget efter kom ogsaa Hustruen til sin Mand i Sandefjord; men Separation kom da istand frivilligt, fordi Konen alt skjönte, at hendes Mand stod i Forhold til Niecen.

Konen reiste til Tjødling og et aar efter til Amerika, hvor hun efter hvad der paastaaes nu atter skal være gift. Hendes første mand forblev imidlertid i Sandefjord med sin Niece til at forestaa sit Hus.

I December 1892 – altsaa samme Aar Separationen kom istand – nedkom Niecen med et barn i Kristiania. Barnet döde i Juli det efterfølgende Aar.

Efter Nedkomsten reiste Pigen atter tilbage til sin Farbror.

I November 1894 nedkom hun for anden Gang i Kristiania med et barn. Dette Barn lever og opfostres for Blikkenslagerens Regning. Pigen reiste igjen tilbage til sin Farbror.

I Januar 1896 fødte hun for tredie Gang. Efter hendes egen Forklaring skal det Foster, hun da fødte, kun ha v¨ret 5 a 6 Maaneder gammelt, og dødfødt, endskjønt hun indrømmer at vide, at Foster der er over 20 Uger gammelt, fødes levende.

Dette Foster blev samme Dag om Eftermiddagen i Skumringsstuden bragt et Stykke udenfor Byen, op i Orebakken, som Vidnet sa. Herifra blev det den følgende Dag af en Søster til bemeldte Kone hentet og bragt hjem til Konens Bopäl.

Herfra blev fosteret videre to Dage efter af Konens samme Søster bragt til Kirkegaarden og lagt ovenpaa en ny opkastet Grav, for at barnet skulde komme i kristen Jord.

Retten har foranstaltet Undersøgelse efter Fosteret, men dette har ikke kunnet findes.

Hvis Barnet overhodet nogensinde har været lagt paa Graven, var der naturligvis nu ovefrmaade ringe Udsigter til at gjenfinde Rester deraf. Rotter, Hunde, Katte, Vind og Veir har sandsynligvis bragt det til at forsvinde.

Konens Søster har provet, at Fosteret efter hendes Mening – hun har i längere Tid tjent hos en Jordemoder og været denne behjælpelig i hendes Arbeide – var mellem 30 og 40 Uger gammelt, altsaa skulde barnet ikke alene være levende født, men ogsaa levedygtig.

Sit sidste Barn fik angjældende Pige den 18 Mai f. a. Hun forklarer selv, at hun fødte sit barn siddende paa en Sovesofa. Hun hjalp sig selv under Fødselen. Barnet skreg. Det levede altsaa.

Hun fik nu sin Farbror – Barnets Far – der laa i Værelset ved Siden af og sov sin 17de Mairus du, til at løbe efter den tidligere omtalte Kone, som ogsaa straks indfandt sig.

Der blev nu en Akkordering mellem disse to Kvinder om, hvorvidt Konen skuld skaffe barnetøi eller ikke. Pigen havde intet Barnetøi anskaffet.

«Eller», skal Konen have sagt, «skal vi dræbe Barnet?»

«Gjør, som du vil», sagde Pigen.

«Ja, jeg kan ikke hvis ikke du vil», sagde Konen.

«Gjerne for mig» sagde Pigen.

«Ja, saa faar du holde barnet saalænge», sagde Konen.

Saa tog Pigen Barnet og Konen gik efter nafta, som hun gav barnet. Et Kvarters Tid efter var barnet dødt. Barneliget blev nu tullet ind i Avispapir og lagt ind i en Buffet.

Og to Dage efter blev Liget Brændt – brændt i en Kakkelovn i Värelset af Moderen selv, medens Faderen laa og sov – en Rus ud. Moderen havde i Forveien gydt Parafin over Pakken. Det er først efter mange og lange Retssessioner, at dette resultat er kommen frem.

Fra først af nägted alle tre alt muligt, men som Forhøret skred frem og Bevislighederne ophobede sig, tilstod baade Pigen og Konen.

Derimod erklärede Barnefaderen, «at han ikke kunde sige sig fri for Pigen», medens han dov ihärdig nägter at have Spor af Kjendskab til noget Barnemord.

Blkkenslageren er foruden for Konkubinat endvidere sigtet for falsk Forklaring for Retten samt «for at have unddraget en anden fra den ham tilkommende Familiestand».

De tre sigtede sidder arresteret Larviks Distriktsfängsel».

Decorah-posten^[210], 22 juli 1898

«En teknisk Aftenskole er besluttet oprettet i Sandefjord. Stortinget har hertil bevilget Kr. 1800».

Decorah-posten^[211], 2 september 1898

«Et Konsortium, bestaaende af Overeretssagfører Bogen, Samlagsbestyrer og Gaardeier J. M. Aasmundsen, samtlige af Sandefjord, og Hr. Mathias Odberg, Hedrum, har kjøbt Bugge & Co.s Sagbrug og Høvleri ved Laugen. Bygninger og Inventar er assureret for Kr. 139,000. Efter Forlydende er Kjøbesummen betydelig lavere end Assurancesummen»

Svenska Monitoren^[212], 23 september 1898

«Sammanstötning til sjös. – Ångaren «Hermes» från Gefle och barkskeppet «Fram» från Sandefjord i Norge kolliderade tidigt på morgonen den 21 Aug, udanför Middelgrundet. Vid sammanstötningen, som var synnerligen häftig, blef en af besättningen på ”Hermes”, som låg och sof i sin koj, fuldständigt krossad og dödad på stället.

”Fram” er et barkskepp af järn och var på väg från Sundsvall til Port Natal med trädlast. ”Hermes” kom från Grimsby, lastad med kol och var destinerad till hemorten Gefle”.

Decorah-posten^[213], 11 november 1898

”I Sandefjord er der besluttet oprettet et Museum for Bye nog Omegn. Stødet til Museets Oprettelse blev git ved den nylig afholdte Antikvitetsudstilling. Museet har allerede modtat flere større Gaver”.

The Seattle Post-Intelligencer^[214], 16 desember 1898

”SURVIVORS OF HELDINE

Mate and a Seaman Brought to Baltimore by Loch Lomond

BALTIMORE, dec. 15. – The British steamship Loch Lomond, Capt. Morgan, which arrived today from Shields, England, had on board two members of the crew of the Norwegian Brigantine Heldine, of Sandefjord, which foundered on the morning of November 28, in latitude 87.12 [sic] north, longitude 2.25 west.

The rescued are Mate Ludwig Larsen and Nils Magnus Abramsen. The remainer of the crew, four in number, were lost”.

Decorah-posten^[215], 23 desember 1898

«Fra Sandefjord meddeles: En ældre Gaardbruger fra Kodal, Hans Brekke, forulykkede Nat til forleden Lørdag paa Hjemveien fra en Tur til Sandefjord.

Hans Lig blev fundet Lørdag i elven straks nedenfor hans Hjem. Hans Hest havde ikke Forladt Ulykkesstedet. Aarsagen til Ulykken befrygtes at være Beruselse».

Decorah-posten^[216], 30 desember 1898

«Sandefjord, 28de Nov. ved 7-Tiden igaaraftes udbrød en voldsom Ildebrand i Glasmester Andersens Gaard i Langgaden.

En stor Sidebygning med tilhørende Udhuse nedbrændte aldeles.

Ligeledes nedbrændte fuldstændig en 2-etagers Forretningsgaard og en lignende Gaarde nedbrændte delvis.

Assurancesummen er 40,000 Kr. Varer og Indbo var assureret for 50,000 Kr.».

Decorah-posten^[217], 3 januar 1899

«Sandefjord, 8de dec. Ved Kommunevalget hersteds i dag afgaves 317 Stemmer. En foreløpig Optælling viser, at Høire faar 15 Repræsentanter, Venstre, 13»

Decorah-posten^[218], 5 januar 1899

«Norge

Samlag for Salg af Øl og Vin er dannet i Sandefjord»

Decorah-posten^[219], 6 mars 1899

«Sandefjord, 27de Januar. Prins Luigi af Italien, der til Sommeren agter sig paa Nordpolsfærd, har af Skibsreder Joh. Bryde i Sandefjord kjøbt det bekjendte Sælfangerskib «Jason». Prisen ønskes ikke offentliggjort»

Decorah-posten^[220], 10 mars 1899

«Amtsskolen holdes i Vinter paa Gaarden Gjerve i Sandeherred, omtrent en Fjerding øst for Sandefjord. Det er en 2-Etages Gaard smukt beliggende tædt ved Veien og med Usigt over Lahellefjorden med sine mange Øer.

Bestyreren hede Sigurd Risting og er en meget dygtig Lærer. Vor Andenlærer heder P. Toresen og er Seminarist fra Asker seminar. Han er ogsaa dygtig i sine Fag.

Man taler nu om at faa fastskole her. Den skal faa Lokaler i Nærheden af Sandefjord, hvilket sted vil passe godt for denne Amtsskole. Der er 2 Amtsskoler i dette Amt: den anden (nordre) er i Sem».

Decorah-posten^[221], 26 mai 1899

«Sandefjord, 28de April. Sandefjords Flydedokker er i disse Dage solgt for at flytts til Moss. Framnæs mekaniske Værksted vil straks bygge en ny, meget større Flydedok, færdig, naar den andre flyttes».

Decorah-posten^[222], 9 juni 1899

«Sandefjord, 12te Mai. Værkseier Christensen hersteds havde fra Flødevigen kjøbt 10 Millioner Fiskeyngel, som skulde være sluppet i Sandefjord. Paa Hidreisen er imidlertid at Yngelen død ud. Dampskibet var fire Timer forsinket».

Der Deutsche Correspondent^[223], 11 juni 1899

Denne avisen hadde i denne utgaven en lengre artikkel med tittelen «Das Seewesen des germanischen Alterthums», som det er unødvendig å gjengi i sin helhet, men som inneholder dette avsnittet:

„Auch ein, dem 9. Jahrhundert angehörendes Wikingerboot, das im Sommer 1880 in der Nähe des norwegischen Seebades Sandefjord in einem Hünengrabe ausgegraben wurde, das im Volksmunde der Königshügel hieß, zeigt den Typus des Nydamer Bootes.

Wie die zum Theil kostbaren Reste seiner, mit Gold und Silber durchwirkten Tuchstoffe und kunstvoll mit Blei und vergoldeter Bronze beschlagenen Pferdegeschirres beweisen, die eine ersichtliche, in sehr früher Zeit verübte Beraubung des vergrabenen Bootes hinterlassen hat, war in dem Boote ein Wikingerführer, ein Seekönig, beigesetz worden. Sicher hatten auch die anderen der mit vieln Beigaben gefüllten, ausgegrabenen Schiffe dem gleichen Kultuszweck gedient“.

Decorah-posten^[224], 13 juni 1899

«I Sandefjord

feiredes ogsaa 17de Mai med Gudstjeneste i Kirken, hvor Hr. Sogneprest Normann talte. Efter Gudstjenesten sang Sangforeningen fra Galleriet «Gud signe Norges land» m. fl. Hr. Adjunkt Hoffstad holdt Talen for Dagen».

Decorah-posten^[225], 21 juli 1899

„Sandefjord, 21 Juni. De sidste 14 Dage har der over hele søndre Jarlsberg hersket meget stærk Varme, ledsaget af optørkende Vinde. Baade Ager og Eng staar derfor meget tilbage, og det maa nu ansees for afgjort, at der bliver lidet Hø iaar. Tørken har ogsaa foraarsaget Skede paa havebruget, der ikke spiller liden Rolle i denne Del af Landet».

Decorah-posten^[226], 1 september 1899

«Sandefjord, 7de Aug. Tørken vedvarer og øges ved stærke Vinde. Kornet, Poteterne og Havesager visner fortvæk.

Træerne gulner som senhöstes; Uaar er desværre sikkert mangesteds herover. Kreaturerne maa sættes ind paa Mangel paa Næring ude.

Der er stærk Vandmangel mangesteds. Temperaturen er allerede lav om Nætterne».

Decorah-posten^[227], 8 september 1899

«Stempelpapirforvalter, forhenværende Amtmand i Nedenes N. C. Bonnevie er afgaaet ved Døden i Sandefjord, 72 Aar gammel».

Decorah-posten, 15 september 1899

„Sandefjord, 12 August. En 4 Aargammel Maler Torvald Jakobsen fra Melsomvik, der igaar blev indsat i Fyldearresten efter at ha drukket op alle sine Penge, efter Forlydende 40 Kroner hængte sig i Formiddag i sin Livrem.

Da han blev opdaget og skaaret ned, konstaterede den tilkaldte Læge, at Livet allerede var udslukket.

Det er det andet Selvmord her i Byen paa fire Dage, Her hersker almindelig Bestyrtelse i Anledning af det passerede, der tilskrives den overhaandtagende Nydelse af Laddevin, der nu gaar op i 100 Flasker om Dagen».

Decorah-posten^[228], 29 september 1899

«Sandefjord, 1ste Sept. I de sidste Dage er herover faldt rigelig Regn, hvorved Vandmangelen er afhjulpet. Tørken har varet tre Maaneder. Kornhøsten er heldig tilendebragt, men Udbyttet er under et Middelsaar».

Decorah-posten^[229], 17 november 1899

«Ifølge «Sandefjords Blad» ramlede paany det ene Brokar til en opførendes Jernbanebro paa Tønsberg Eidsfosbanen ved Valle i Ramnæs. Brokarret har vandret i Dybet flere Gange før, og det ser næsten ud, som at der ikke skal findes Bund».

Decorah-posten, 12 desember 1899

«Drammen, 21de Nov. Formandskaberne i Drammen, Holmestrand, Tønsberg, og Larvik holdt i dag Møde her i Byen til valg af Tillidsmand for Drammen – Skiensbanen. Valgt blev Storthingsmand Anders Larsen (Tønsberg). Suppleant blev Grosserer [NN] Brede (Drammen)».

Decorah-posten^[230], 15 desember 1899

«Ved Gaarden Namløs i Sandeherred, lige ved Tønsbergfjorden, er i disse Dage særdng [sic] en i Hlst nyanlagt Isdam, hvor man antager at kunne producere ca. 5000 Tons Is til Export. Anlægget eies af D’Hrr. Disponent Arne Barstad, Skibsreder H. C. Hansen, Gogstad, og Kaptein Magnus Larsen, Sandefjord. Dette er det andet Foretagende af samme Art, der i sidste Høst er startet i Sandeherred».

1. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83030313/1860-07-20/ed-1/seq-5/#date1=1770&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=0&state=&date2=1963&proxtext=Sandefjord&y=17&x=21&dateFilterType=yearRange&page=1 ↑
2. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83030313/1860-07-20/ed-1/seq-5/#date1=1770&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=0&state=&date2=1963&proxtext=Sandefjord&y=17&x=21&dateFilterType=yearRange&page=1 ↑
3. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1876-03-02/ed-1/seq-3/#date1=1770&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=3&state=&date2=1963&proxtext=Sandefjord&y=0&x=0&dateFilterType=yearRange&page=1 ↑
4. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1877-02-08/ed-1/seq-3/#date1=1770&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=5&state=&date2=1963&proxtext=Sandefjord&y=0&x=0&dateFilterType=yearRange&page=1 ↑
5. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1877-02-22/ed-1/seq-3/#date1=1770&sort=date&rows=20&words=Sandefjords&searchType=basic&sequence=0&index=6&state=&date2=1963&proxtext=Sandefjord&y=0&x=0&dateFilterType=yearRange&page=1 ↑
6. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1877-10-18/ed-1/seq-6/#date1=1770&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=7&state=&date2=1963&proxtext=Sandefjord&y=0&x=0&dateFilterType=yearRange&page=1 ↑
7. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1877-10-25/ed-1/seq-3/#date1=1770&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=8&state=&date2=1963&proxtext=Sandefjord&y=0&x=0&dateFilterType=yearRange&page=1 ↑
8. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1877-12-12/ed-1/seq-3/#date1=1770&sort=date&rows=20&words=Sandefjords&searchType=basic&sequence=0&index=9&state=&date2=1963&proxtext=Sandefjord&y=0&x=0&dateFilterType=yearRange&page=1 ↑
9. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1879-07-09/ed-1/seq-4/#date1=1770&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=10&state=&date2=1963&proxtext=Sandefjord&y=0&x=0&dateFilterType=yearRange&page=1 ↑
10. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1879-09-10/ed-1/seq-3/#date1=1770&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=11&state=&date2=1963&proxtext=Sandefjord&y=0&x=0&dateFilterType=yearRange&page=1 ↑
11. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1879-11-12/ed-1/seq-3/#date1=1770&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=12&state=&date2=1963&proxtext=Sandefjord&y=0&x=0&dateFilterType=yearRange&page=1 ↑
12. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1879-12-24/ed-1/seq-1/#date1=1770&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=13&state=&date2=1963&proxtext=Sandefjord&y=0&x=0&dateFilterType=yearRange&page=1 ↑
13. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn85033133/1880-08-12/ed-1/seq-4/#date1=1770&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=14&state=&date2=1963&proxtext=Sandefjord&y=0&x=0&dateFilterType=yearRange&page=1 ↑
14. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1880-08-18/ed-1/seq-1/#date1=1770&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=15&state=&date2=1963&proxtext=Sandefjord&y=0&x=0&dateFilterType=yearRange&page=1 ↑
15. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1880-09-22/ed-1/seq-4/#date1=1770&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=16&state=&date2=1963&proxtext=Sandefjord&y=0&x=0&dateFilterType=yearRange&page=1 ↑
16. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1881-03-23/ed-1/seq-1/#date1=1770&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=17&state=&date2=1963&proxtext=Sandefjord&y=0&x=0&dateFilterType=yearRange&page=1 ↑
17. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1881-09-14/ed-1/seq-1/#date1=1770&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=18&state=&date2=1963&proxtext=Sandefjord&y=0&x=0&dateFilterType=yearRange&page=1 ↑
18. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1881-12-07/ed-1/seq-4/#date1=1770&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=19&state=&date2=1963&proxtext=Sandefjord&y=0&x=0&dateFilterType=yearRange&page=1 ↑
19. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1883-02-21/ed-1/seq-4/#date1=1770&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=0&state=&date2=1963&proxtext=Sandefjord&y=0&x=0&dateFilterType=yearRange&page=2 ↑
20. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1883-03-28/ed-1/seq-4/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=1&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=1 ↑
21. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1883-04-04/ed-2/seq-3/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjords&searchType=basic&sequence=0&index=2&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=1 ↑
22. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1883-07-11/ed-1/seq-4/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjords&searchType=basic&sequence=0&index=3&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=1 ↑
23. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn78000873/1883-08-09/ed-1/seq-3/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=5&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=1 ↑
24. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1883-10-03/ed-2/seq-4/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjords&searchType=basic&sequence=0&index=6&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=1 ↑
25. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn82015137/1884-04-24/ed-1/seq-3/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=7&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=1 ↑
26. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1884-04-30/ed-1/seq-2/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=8&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=1 ↑
27. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1884-09-10/ed-1/seq-5/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjords&searchType=basic&sequence=0&index=9&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=1 ↑
28. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1884-10-08/ed-1/seq-4/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=10&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=1 ↑
29. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1884-11-19/ed-1/seq-4/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=12&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=1 ↑
30. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1885-01-28/ed-1/seq-4/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=13&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=1 ↑
31. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1885-04-08/ed-1/seq-4/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjords&searchType=basic&sequence=0&index=14&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=1 ↑
32. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1885-12-30/ed-1/seq-4/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=15&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=1 ↑
33. Tallene representerer det totale antallet stemmeberettigede i de to årene, respektive. ↑
34. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1886-01-13/ed-1/seq-3/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord+Sandefjords&searchType=basic&sequence=0&index=16&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=1 ↑
35. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1886-02-03/ed-1/seq-2/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=17&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=1 ↑
36. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn82015137/1886-02-06/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=18&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=1 ↑
37. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1886-04-07/ed-1/seq-2/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=19&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=1 ↑
38. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1886-04-21/ed-1/seq-3/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=0&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=2 ↑
39. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1886-05-12/ed-1/seq-4/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=1&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=2 ↑
40. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1886-06-16/ed-1/seq-2/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=2&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=2 ↑
41. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1886-08-18/ed-1/seq-2/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=3&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=2 ↑
42. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1886-08-18/ed-1/seq-4/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=4&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=2 ↑
43. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1886-12-01/ed-1/seq-8/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=5&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=2 ↑
44. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1887-03-02/ed-1/seq-2/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=6&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=2 ↑
45. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1887-03-23/ed-1/seq-2/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjords&searchType=basic&sequence=0&index=7&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=2 ↑
46. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1887-03-23/ed-1/seq-5/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=8&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=2 ↑
47. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1887-04-20/ed-1/seq-5/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=9&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=2 ↑
48. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1887-04-27/ed-1/seq-2/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=10&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=2 ↑
49. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1887-05-25/ed-1/seq-2/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=11&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=2 ↑
50. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1887-07-06/ed-1/seq-2/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjords&searchType=basic&sequence=0&index=12&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=2 ↑
51. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1887-07-20/ed-1/seq-2/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjords&searchType=basic&sequence=0&index=13&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=2 ↑
52. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1887-08-17/ed-1/seq-2/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=14&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=2 ↑
53. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1887-08-31/ed-1/seq-2/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=15&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=2 ↑
54. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1887-09-07/ed-1/seq-3/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=16&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=2 ↑
55. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1887-10-05/ed-1/seq-5/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=18&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=2 ↑
56. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1887-11-30/ed-1/seq-2/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=19&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=2 ↑
57. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn90059904/1888-02-24/ed-1/seq-3/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=1&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=3 ↑
58. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1888-05-16/ed-1/seq-2/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=2&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=3 ↑
59. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1888-07-11/ed-1/seq-2/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=3&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=3 ↑
60. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1888-08-15/ed-1/seq-2/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=4&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=3 ↑
61. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1888-11-07/ed-1/seq-2/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=5&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=3 ↑
62. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1888-11-28/ed-1/seq-2/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=6&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=3 ↑
63. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1888-11-28/ed-1/seq-5/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=7&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=3 ↑
64. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1889-04-10/ed-1/seq-2/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=8&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=3 ↑
65. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1889-07-17/ed-1/seq-2/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=11&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=3 ↑
66. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1889-10-30/ed-1/seq-2/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=12&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=3 ↑
67. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1889-11-20/ed-1/seq-1/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=13&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=3 ↑
68. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1890-01-01/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=14&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=3 ↑
69. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn90059655/1890-05-14/ed-1/seq-3/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=15&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=3 ↑
70. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1890-12-10/ed-1/seq-6/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=16&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=3 ↑
71. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1890-12-10/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=17&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=3 ↑
72. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1890-12-10/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=17&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=3 ↑
73. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1891-01-14/ed-1/seq-6/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=18&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=3 ↑
74. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1891-03-04/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=19&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=3 ↑
75. https://chroniclingamerica.loc.gov/search/pages/results/?date1=1883&sort=date&rows=20&searchType=basic&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=4 ↑
76. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn86063034/1891-04-20/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandef.jord&searchType=basic&sequence=0&index=1&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=4 ↑
77. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn86063034/1891-05-07/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=2&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=4 ↑
78. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1891-07-22/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjords&searchType=basic&sequence=0&index=3&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=4 ↑
79. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83030193/1891-08-14/ed-2/seq-2/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=4&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=4 ↑
80. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83030193/1891-08-14/ed-4/seq-2/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=5&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=4 ↑
81. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1891-08-26/ed-1/seq-2/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=6&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=4 ↑
82. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1891-08-26/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=7&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=4 ↑
83. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1891-09-16/ed-1/seq-2/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=8&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=4 ↑
84. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1891-11-04/ed-1/seq-8/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=9&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=4 ↑
85. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1891-12-30/ed-1/seq-1/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=10&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=4 ↑
86. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1892-01-05/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=11&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=4 ↑
87. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn85035722/1892-03-05/ed-1/seq-5/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefiord&searchType=basic&sequence=0&index=5&state=&date2=1900&proxtext=Sandefiord&y=11&x=13&dateFilterType=yearRange&page=1 ↑
88. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn98069094/1892-04-14/ed-1/seq-4/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=12&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=4 ↑
89. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn86063034/1892-06-09/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=13&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=4 ↑
90. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1892-06-14/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=14&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=4 ↑
91. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1892-06-29/ed-1/seq-2/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjords&searchType=basic&sequence=0&index=15&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=4 ↑
92. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1892-07-19/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=16&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=4 ↑
93. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1892-07-27/ed-1/seq-2/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=17&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=4 ↑
94. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn86063034/1892-08-03/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=18&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=4 ↑
95. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1892-09-13/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=19&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=4 ↑
96. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1892-09-21/ed-1/seq-2/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord+Sandefjords&searchType=basic&sequence=0&index=0&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=5 ↑
97. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1892-09-21/ed-1/seq-2/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord+Sandefjords&searchType=basic&sequence=0&index=0&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=5 ↑
98. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn85033492/1892-10-03/ed-1/seq-8/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=1&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=5 ↑
99. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn85033492/1892-10-03/ed-2/seq-1/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=2&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=5 ↑
100. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn86063034/1892-11-06/ed-1/seq-16/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=3&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=5 ↑
101. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn2001063133/1892-11-17/ed-1/seq-3/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=4&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=5 ↑
102. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn00065154/1892-11-18/ed-1/seq-6/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=5&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=5 ↑
103. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1892-12-06/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=6&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=5 ↑
104. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1892-12-06/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=6&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=5 ↑
105. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1893-02-01/ed-1/seq-2/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=7&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=5 ↑
106. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1893-02-08/ed-1/seq-2/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=8&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=5 ↑
107. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn89066818/1893-02-11/ed-1/seq-1/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefiord&searchType=basic&sequence=0&index=10&state=&date2=1900&proxtext=Sandefiord&y=11&x=13&dateFilterType=yearRange&page=1 ↑
108. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83016025/1893-02-14/ed-1/seq-3/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=9&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=5 ↑
109. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84038125/1893-02-25/ed-1/seq-3/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=12&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=5 ↑
110. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn87093220/1893-04-13/ed-1/seq-1/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=4&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=6 ↑
111. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn89064525/1893-04-14/ed-1/seq-1/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=5&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=6 ↑
112. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1893-02-14/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=10&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=5 ↑
113. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1893-02-15/ed-1/seq-2/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=11&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=5 ↑
114. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn85033492/1893-02-27/ed-2/seq-4/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=13&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=5 ↑
115. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1893-03-07/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=14&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=5 ↑
116. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1893-03-08/ed-1/seq-3/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=15&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=5 ↑
117. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024516/1893-03-18/ed-1/seq-1/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=16&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=5 ↑
118. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1893-03-29/ed-1/seq-2/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=17&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=5 ↑
119. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn99062034/1893-04-03/ed-1/seq-1/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=18&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=5 ↑
120. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn85058130/1893-04-05/ed-1/seq-2/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=0&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=6 ↑
121. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn85042405/1893-04-06/ed-1/seq-3/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=1&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=6 ↑
122. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn86091083/1893-04-08/ed-1/seq-6/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=2&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=6 ↑
123. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn85053323/1893-04-08/ed-1/seq-4/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=3&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=6 ↑
124. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84038125/1893-04-15/ed-1/seq-4/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=6&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=6 ↑
125. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1893-04-04/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=19&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=5 ↑
126. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn85025570/1893-05-04/ed-1/seq-5/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=7&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=6 ↑
127. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1893-05-09/ed-1/seq-2/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=8&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=6 ↑
128. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1893-05-10/ed-1/seq-2/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=9&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=6 ↑
129. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1893-05-16/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=10&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=6 ↑
130. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn86063034/1893-06-05/ed-1/seq-4/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=11&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=6 ↑
131. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn86063034/1893-06-07/ed-1/seq-8/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=12&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=6 ↑
132. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83030272/1893-06-18/ed-1/seq-1/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=14&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=6 ↑
133. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn94052989/1893-06-18/ed-1/seq-1/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=15&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=6 ↑
134. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn87082470/1893-06-21/ed-1/seq-1/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=16&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=6 ↑
135. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83020847/1893-06-23/ed-1/seq-11/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=17&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=6 ↑
136. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1893-07-04/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=18&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=6 ↑
137. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn85033492/1893-07-17/ed-2/seq-2/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefj%C3%B6rd&searchType=basic&sequence=0&index=19&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=6 ↑
138. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1893-07-25/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=0&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=7 ↑
139. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1893-07-26/ed-1/seq-2/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=1&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=7 ↑
140. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn90059655/1893-08-23/ed-1/seq-1/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=2&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=7 ↑
141. Ved begravelsen er det notert at skipet gikk ned ved innseilingen til Maracaibo i Brasil. ↑
142. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1893-09-12/ed-1/seq-8/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=3&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=7 ↑
143. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn86063034/1893-11-04/ed-1/seq-8/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=4&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=7 ↑
144. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn86069309/1893-11-29/ed-1/seq-12/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=5&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=7 ↑
145. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1893-12-13/ed-1/seq-2/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=6&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=7 ↑
146. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn87068097/1894-01-27/ed-1/seq-4/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=7&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=7 ↑
147. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1894-03-07/ed-1/seq-2/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=8&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=7 ↑
148. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1894-03-27/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=9&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=7 ↑
149. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1894-04-04/ed-1/seq-2/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=10&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=7 ↑
150. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn86063034/1894-05-30/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=13&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=7 ↑
151. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83030193/1894-09-05/ed-2/seq-1/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=14&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=7 ↑
152. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84026853/1894-09-19/ed-1/seq-6/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=17&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=7 ↑
153. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn90059655/1894-09-12/ed-1/seq-3/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord+Sandefjords&searchType=basic&sequence=0&index=16&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=7 ↑
154. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn90059655/1894-11-21/ed-1/seq-3/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=18&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=7 ↑
155. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1895-01-04/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=0&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=8 ↑
156. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1895-03-05/ed-1/seq-3/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=1&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=8 ↑
157. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1895-03-06/ed-1/seq-2/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=2&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=8 ↑
158. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1895-04-10/ed-1/seq-2/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=3&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=8 ↑
159. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1895-04-10/ed-1/seq-2/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=3&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=8 ↑
160. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1895-05-14/ed-1/seq-3/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=4&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=8 ↑
161. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1895-05-22/ed-1/seq-2/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjords&searchType=basic&sequence=0&index=5&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=8 ↑
162. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1895-05-31/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=6&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=8 ↑
163. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1895-07-16/ed-1/seq-3/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=7&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=8 ↑
164. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1895-08-21/ed-1/seq-2/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjords&searchType=basic&sequence=0&index=8&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=8 ↑
165. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1895-09-10/ed-1/seq-3/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=9&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=8 ↑
166. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1895-09-11/ed-1/seq-2/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=10&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=8 ↑
167. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83045081/1895-09-18/ed-1/seq-1/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=11&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=8 ↑
168. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1895-09-25/ed-1/seq-2/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjords&searchType=basic&sequence=0&index=13&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=8 ↑
169. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1895-09-25/ed-1/seq-4/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=14&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=8 ↑
170. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn90059655/1895-10-02/ed-1/seq-4/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=15&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=8 ↑
171. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1895-10-04/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=18&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=8 ↑
172. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1895-11-06/ed-1/seq-2/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=19&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=8 ↑
173. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn86063034/1895-11-27/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=0&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=9 ↑
174. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1895-11-29/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=1&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=9 ↑
175. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn86063034/1895-12-29/ed-1/seq-8/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=2&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=9 ↑
176. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1896-01-10/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=4&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=9 ↑
177. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn90057595/1896-01-14/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=5&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=9 ↑
178. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1896-01-22/ed-1/seq-2/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=6&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=9 ↑
179. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1896-01-31/ed-1/seq-6/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=7&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=9 ↑
180. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1896-05-29/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjords&searchType=basic&sequence=0&index=11&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=9 ↑
181. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1896-07-01/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=12&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=9 ↑
182. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1896-07-22/ed-1/seq-2/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=13&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=9 ↑
183. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1896-07-24/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=14&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=9 ↑
184. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1896-07-24/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=14&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=9 ↑
185. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1896-07-31/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=15&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=9 ↑
186. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn90057595/1896-08-04/ed-1/seq-2/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=16&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=9 ↑
187. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1896-08-12/ed-1/seq-2/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=17&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=9 ↑
188. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1896-08-28/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjords&searchType=basic&sequence=0&index=18&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=9 ↑
189. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn89081022/1896-09-29/ed-1/seq-3/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefiord&searchType=basic&sequence=0&index=19&state=&date2=1900&proxtext=Sandefiord&y=11&x=13&dateFilterType=yearRange&page=1 ↑
190. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1896-11-03/ed-1/seq-3/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjords&searchType=basic&sequence=0&index=19&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=9 ↑
191. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1896-11-27/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=0&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=10 ↑
192. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1897-02-23/ed-1/seq-4/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=2&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=10 ↑
193. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn90057595/1897-03-16/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjords&searchType=basic&sequence=0&index=3&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=10 ↑
194. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn89081022/1897-05-11/ed-1/seq-5/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=4&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=10 ↑
195. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1897-05-14/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=5&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=10 ↑
196. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn85066408/1897-07-28/ed-1/seq-3/ ↑
197. Google translate 14 desember 2023:

     «NORD- OG SØRPOLEN

     En ekspedisjon også til Sydpolen

     Etter «Fram», som dro til Nordpolen, varsles nå avgangen fra Sandefjord av «Belgica» til Nordpolen.

     Polakkene er nå blitt byens plage.

     Mens mennesket modnes på fornedrelsens strå, føler det at han vokser så mye at han finner seg nesten ukomfortabel i det ukjente landets grenser, og han beveger seg hvileløst for å erobre nye rom, større eller mer luftige.

     Ting, som ikke er i stand til å klatre opp til månen for nå, strekker ut sine grådige hender mot klodens ytterpunkter, og respekterer ikke engang hemmelighetene til de to polakkene, som, stakkars, så langt hadde holdt seg skjult i skyggen av sine halvårlige netter uten å forstyrre verken geografene for geologer eller for alle andre nysgjerrige mennesker kjent som vitenskapsmenn.

     Men jeg spør min olympiske, men rolige uvitenhet, hva skal vi gjøre med disse velsignede polakkene når vi har skaffet dem for vår sivilisasjon?

     På det meste vil vi lage nye stater for å legge til alle de andre som allerede gir diplomatiet mye trøbbel.

     Kom igjen, mine herrer pionerer, lytt til de uinteresserte rådene fra en uvitende mann med sunn fornuft: det er to ensomme rolige hjørner på jorden, ikke hjemsøkt av lidenskapens sykdommer, der naturen triumferer i all ønsket om sin uberørte jomfrudom: respekt: dem igjen». ↑

198. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn90057595/1897-08-10/ed-1/seq-2/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjords&searchType=basic&sequence=0&index=7&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=10 ↑
199. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1897-08-20/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=8&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=10 ↑
200. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn90057595/1897-08-31/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=10&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=10 ↑
201. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83045604/1897-09-12/ed-1/seq-16/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=13&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=10 ↑
202. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1897-12-17/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=16&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=10 ↑
203. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1897-12-31/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=17&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=10 ↑
204. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1898-02-11/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=18&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=10 ↑
205. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1898-02-18/ed-1/seq-4/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=19&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=10 ↑
206. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1898-02-18/ed-1/seq-8/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=0&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=11 ↑
207. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1898-03-04/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=2&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=11 ↑
208. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1898-04-22/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=3&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=11 ↑
209. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn90057595/1898-04-26/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=4&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=11 ↑
210. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1898-07-22/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=5&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=11 ↑
211. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1898-09-02/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=6&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=11 ↑
212. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn87058078/1898-09-23/ed-1/seq-3/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=7&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=11 ↑
213. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1898-11-11/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=8&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=11 ↑
214. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83045604/1898-12-16/ed-1/seq-3/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=9&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=11 ↑
215. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1898-12-23/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=10&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=11 ↑
216. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1898-12-30/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=11&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=11 ↑
217. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1899-01-03/ed-1/seq-2/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=12&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=11 ↑
218. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1899-01-06/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=13&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=11 ↑
219. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1899-03-03/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=14&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=11 ↑
220. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1899-03-10/ed-1/seq-5/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=15&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=11 ↑
221. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1899-05-26/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord+Sandefjords&searchType=basic&sequence=0&index=16&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=11 ↑
222. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1899-06-09/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=17&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=11 ↑
223. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83045081/1899-06-11/ed-1/seq-11/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=18&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=11 ↑
224. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1899-06-13/ed-1/seq-3/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=19&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=11 ↑
225. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1899-07-21/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=0&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=12 ↑
226. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1899-09-01/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=1&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=12 ↑
227. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1899-09-08/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=2&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=12 ↑
228. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1899-09-29/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=5&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=12 ↑
229. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1899-11-17/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjords&searchType=basic&sequence=0&index=6&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=12 ↑
230. https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1899-12-15/ed-1/seq-7/#date1=1883&sort=date&rows=20&words=Sandefjord&searchType=basic&sequence=0&index=8&state=&date2=1900&proxtext=Sandefjord&y=13&x=12&dateFilterType=yearRange&page=12 ↑