Om Opplysningsbyråer

 


Sandefjords Tidende[1], 1 april 1885

Om Oplysningsbureaure.

(Indsendt).

Som vistnok hver Forretningsmand bekjendt, existerer der inde i Kristiania et «Oplysningsbureau.»

– Hvad er det for Oplysninger dette Bureau byder paa ? Jo, om Forretningsfolks økonomiske Status, deres Forretningsdygtighed, deres moralske Vandel og – ja Forretningen drives i Hemmelighed med Agenter –, saa det er vanskeligt at udsige, hvad ikke dette smukke Oplysningsbureau søger Oplysninger om.

I Hovedstadspressen er der paabegyndt en Kritik over den Sort Forretninger, hvorpaa vi skal tillade os at henlede Opmærksomheden. Den følges vistnok med Interesse af de allerfleste af Landets Forretningsfolk, og vi vil ganske vist faa se Resultater af samme.

Hvad vi her gjerne vilde fremholde for vore Collegaer hersteds er, om vi ikke ligesaa gjerne strax som senere – efter andres Exempel – skulde søge at sætte en Stopper for denne Trafik: i Hemmelighed at behandle en Mands gode Navn, Rygte og borgerlige Tillid, uden Anledning for vedkommende Forretningsmand til at forsvare sig.

Vi Forretningsfolk ved jo, at vi alle ere opskrevne i «Oplysningsbureauets» Protokoller, der mod Betaling forevises for den hele Verden, med Undtagelse for dem, hvem Oplysningerne gjælde, eller af den, Bureauet frygter for, søger Oplysninger for den selve Omspurgte.

Trods sine Forsigtighedsregler er dog «Oplysningsbureauet» blevet narret, og flere af de vedkommende omspurgte skal, efter Sigende, have krævet Erstatning for Bureauets høist uefterrettelige, for dem kreditsvækkende «Oplysninger.» Vort Steds Agent for dette nydelige Selskab, –ja hvem? giver os vort Pas puajikrevet.

Som enhver vil forstaa, er ingen brav Borger bange for Kritik, skjøndt den hemmelige Kritik altid er og vil være vederstyggelig –, men Kritik, udøvet af Folk, for hvem de forskjelligste Hensyn kan gjøre sig gjældende, og af hvem kanske ikke engang Selvkritik kan udøves, for saadan Kritik maa man da sandelig bede sig forskaanet.

Vi ved godt, at Oplysninger om Kunder maa Sælgerne have, men saaledes, som Salgene i vore Dage foregaar ved saa hyppige Besøg af de reisende Sælgere, burde ubetinget de fornødne Oplysninger indhentes af de Reisende paa vedkommende Sted, hos de Forretningsfolk, hvem de paa Grund af anerkjendt Hederlighed og fuldstændig Uafhængighed vil faa de bedste og, saavidt muligt, fuldstændigste Oplysninger.

Se, det er hederligt, og saaledes har «Oplysninger» indtil den sidste Tid været erhvervede, men saa kom dette, udelukkende paa Vinding basserede, efter det hele Anlæg høist upaalidelige og ved sin Hemmeligholdelse usømmelige nye «Oplysningsvasen» istand.

Det siges med Bestemthed, at Bureauet paa forskjellige Steder har havt overordentlig vanskeligt for at faa Agenter, der var villige til at paatage sig Hvervet, – Gud ske Lov, at Moralen ikke er faldt dybere i vort Samfund! De hvervede Agenter søger ogsaa Grunden er klar nok – at skjule sig; men det er vel ingen Vanskelighed, at trække disse Karle frem for Lysel.

Vi vilde være forfærdelig hævngjerrige, om vi ønskede, at Bureauet og dets Agenter, ved deres egen sidste Bedømmelse, skulde dømmes efter de samme Slags Oplysninger og de samme Præmisser, som de selv bruger ved den her paatalte inkvisitoriske Rettergangsmaade mod sine Medborger.

Flere Forretningsfolk.


Sandefjords Tidende[2], 8 april 1885

Hr. Redaktør!

Da jeg har erfaret, at der skal være dem her i Byen, som vil tro, at jeg er Forfatter af Stykket i Sdfj. Tid. for 1ste April under Overskriktt «Om Oplysningsbureauer» skal jeg bede Dem, Hrr. Redaktør, bevidne, at jeg intet har med nævnte Skrivelse at gjøre og det falder ogsaa temmelig indlysende for Bladets Læsere, da jeg for min Part anser Bureauet for en god Foranstaltning og ligefrem for et Fremskridt her i Landet; i Udlandet har saadanne Bureauer virket i sikkert en Menneskealder.

S. fjord, 7de April 1885.
I. E. S. Wetlesen
Den forlangte Bevidnelse meddeles.
R e d.
 

Sandefjords Tidende[iii], 11 April 1885

 

(Indsendt).

            Hr. Kjøbmand Wetlesen har i sidste Numer af «Sandefj. Tid». Frasagt sig Forfatterskabet til vort Inserat i samme Blad No. 26 «Om Oplysningsbureauer».

Vi vil antage, at Hr. W. efter denne sin Erklæring, maa blive fritaget fra saadanne stygge Beskyldninger.

Om enkelte kan komme i Tvivl om enten denne hans Anbefaling af Bureauerne er alvorlig ment, eller om det blot er en let Spøg, derom skal vi ikke udtale os.

Flere Forretningsfolk.


  1. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18850401_24_26_1

2. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18850408_24_27_1

[iii] https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18850411_24_28_1