Vestfold[1], 17 september 1884
I skolen paa Slenæs agtes paa førstkommende Søndag, den 21 Septbr. Kl. 3 afholdt et Samtalemøde af Forældre og Lærere. Det Emne, som paa dete Møde fornemmelig kommer under Forhandling. Er: Om Skoleforsømmelse. Enhver, der interesserer sig for Sagen, indbydes herved til at deltage. Børn tilstedes ikke Adgang.
Vestfold[2], 24 september 1884
“Samtalemødet i Skolen paa Sleness. (Meddelt «Vestfold.»«)
Det før averterede samtalemøde mellem forældre og lærere i Sandehered afholdtes sidstleden søndag eftermiddag i skolen paa Slenæss.
Det opstillede samtaleemne – skoleforsømmelser – indlededes af hr. kirkesanger Tønanger. Han opstillede tilslut 3 punkter, hvorom diskussionen væsentlig burde dreie sig. nemlig:
1 forsømmelsernes skadelighed, 2 deres aarsag og 3 de midler, hvorved de kunde modarbeides.
Til det første punkt blev fremhævet det umulige iat skolen kan virke som den ellers kunde, naar børnene forsømmer den. Derved blir undervisningen hullet, læreren udsættes for at tabe modet, og der kande gives vigtige ting, hvorom det forsømmelige barn lidet eller intel faar vide, ligesom dette ikke kunde følge de andre børn ved undervisningen, hvorved deres lyst og mod tabes og de saaledes kun har saare lidet udbytte af sin skolegang mod de børn der stadig søge og med flid og opmærksomhed benytte skolen.
Der blev ogsa gjort opmærksom paa, at man ved at lade barnet forsømme skolen, ligefrem begaar synd mod det.
Blandt forsømmelsernes aarsager fremhævedes det ringe kjendskab til og interesse for skolens gjerning hos de fleste forældre.
Nogle talere troede ogsaa at korporlig straf i skolen kunde være en medvirkende grund til forsømmelser, ligesom ogsaa fleres økonomiske stilling ofte gjorde det vanskeligt for deres børn at søge skolen.
Angaaende korporlig straf blev fremhævet at de derved forvoldte forsømmelser, om der virkelig gaves saadanne, vare saa forsvindende, at det næsten var lidet værdt at nævne denne aarsag i den forbindelse; men man var taknemmelig for, at dette kom frem, da det kunde anspore til endnu større forsigtighed i saa henseende.
Som det bedste middel til at modarbeide skoleforsømmelser nævntes større interesse for og kjendskab til skolen, samt forældrenes besøg i skolen og lærerens i hjemmet. Ved besøg i skolen vilde forældrene bedre sættes ind i, baade hvad der læres, og hvorledes gjærningen gjøres, ligesom man ogsaa derved bedre vilde kunne bedømme din korporlige strafs berettigelse.
I det hele vilde man ved at paahøre undervisningen vækkes til større intercsse for skolen og derved se til at ordne sig saa i hjemmet, at barnet oftest muligt fik søge skolen de dage, det pligtede.
Da forældrene sendte til skolen det kjæreste, de eie paa jorden, var det saa naturligt, at man lagde mærke til, hvorledes børnene baade behandledes og opførte sig og lærerne vilde være taknemmelige for ethvert besøg, der aflagdes af forældrene.
Som et middel for forældrene til at faa vide om sine børns opsørsel i skolen nævntes karakterbøger; bedst var dog det personlige besøg, naar man dertil havde tid.
Mulktering blev ogsaa nævnt som et middel mod skoleforsømmelser; men dette var dog det sidste, man troede at burde bruge, altsaa kun da, naar alt andet var forsøgt.
En taler bad de forældre, der flittig sende sine børn i skolen, om at paaminde de forsømmelige om at gjøre ligesaa. I diskusjonen, der førtes med gjensidig agtelse og hensynsfuldhed, deltog saavel fædre som lærere, og paahørtes af forsamlingen med synlig interesse.
Vistnok var mødet ikke saa talrigt besøgt, som man kunde ønske; men det var jo det første i sit slags, og efter hvert som flere slige møder afholdes og blir bedre kjendte, burde det vise sig, at man forstaar at møde frem. Flere har udtalt sin glæde over, at disse møder ere komne istand.
Mødet sluttede med andagt af sognepræsten. j”