Haagen Olsen ble født 20. september 1823 – kirkeboken synes å være tapt, så dette og det følgende, hvor ikke annet er angitt, bygger på bygdeboken for Mo prestegjeld – gardshistorie – under kapitlet om Loftfjellet (Loftet).
Om resten av familien kan man lese at Haagens far var Ola Aleksander Håk(sa), som ble døpt 26. desember 1796. Han kom til området i 1834, etter å ha vært bruker i Vesterfjeldet fra 1820-årene. Faren, Håka Olsa, som var handelsmann, fulgte med ham. Ola Aleksander giftet seg i 1823 med Beret Olsdatter fra Langfjellet, døpt 19. desember 1802.
Haagens søsken var
2. Ola
Ola er oppført som husmann på Hagen. Bygdeboka gir ingen ytterligere opplysninger om ektefelle, barn eller etterkommere.
3. Gabriel Olsa (født 12. juni 1826, død 15. desember 1871)
Gabriel ble født i Vesterfjeldet. Han giftet seg omkring 1853 med Else Margrete Jakobsdatter fra Tverrbekklia i Sør-Rana. Hun reiste til USA i 1873 og døde der. De fikk ti barn:
– Ole Herman, født 19. februar 1853. Reiste til USA.
– Victor Alexander, født 2. september 1854. Reiste til USA i 1879.
– Jakob Normann, født 11. mars 1856. Reiste til USA.
– Berner, født 1858. Bygdeboka har merknaden «nf.».
– Håkon, født 1859, død 1867.
– Berner Andreas, født 20. september 1860. Reiste til USA.
– Hanna, født 1863, død 1868.
– Gabriel E. Loftfield, født 28. mars 1866, død i Oslo 26. mars 1959. Reiste til USA i 1886. Han ble dr.philos. i filosofi i California. Gift med Dagny Orvin, datter av Ole Tobias Olsen.
– Hans, født 1868, død 1869.
– Anne Dorthea, født 7. august 1870, død i Trondheim.
4. Hans (født 10. juni 1828)
Hans tok eksamen ved Tromsø seminar i 1851. Han arbeidet som lærer i Hammerfest, Tysfjord, Lødingen og Tromsø i perioden 1851–1861. Deretter var han lærer og organist i Hemnes 1861–1865. Han emigrerte til USA i 1866, ble luthersk prest i Minnesota 1868–1882 og senere farmer i Trade Lake, Wisconsin, 1882–1900. Han døde i Glenwood i 1902. Bygdeboka oppgir ingen ektefelle eller barn.
5. Kristian (født 1. september 1830, død 19. august 1859)
Kristian tok eksamen ved Tromsø seminar i 1858. Han arbeidet som lærer i Nord-Rana i 1856 og i Karlsøy i 1858. Han døde i Tromsø i 1859. Ingen etterkommere er oppført.
6. Ragnhild (født 7. november 1832)
Ragnhild flyttet til Tromsø, hvor hun drev handel. Bygdeboka gir ingen ytterligere opplysninger om familie eller etterkommere.
7. Benjamin (født 30. juni 1836)
Benjamin er nevnt med fødselsdato, men uten ytterligere biografiske opplysninger.
8. John (født 30. april 1836)
John var handelsmann på Ytteren. Bygdeboka gir ingen ytterligere opplysninger om familie eller etterkommere.
9. Adrian Magnus (født 21. august 1840)
Adrian Magnus er nevnt med fødselsdato, men uten ytterligere biografiske opplysninger.
10. Kristianne (født 2. juli 1843)
Kristianne flyttet til Nerås i Gildeskål. Ingen ytterligere familieopplysninger er oppført.
11. Karl Sakarias (født 17. mai 1846)
Karl Sakarias var handelsmann. Bygdeboka gir ingen ytterligere opplysninger om familie eller etterkommere.
(Frøholm, Anders (1922-2006); Mo prestegjeld gardshistorie; Mo i Rana: Mo sparebank, 1965; p 422-423; https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2012050738001
Hågen Olsen (1823–1899)
Dim. 1846.
Hågen Olsen
var født 20. septbr. 1823 i Nord-Rana, som inntil 1843 var anneks til Hemnes. Han var den ældste av 11 søsken, hvorav 9 gutter. Av disse 9 gjennemgikk 6 seminariet, derav 3 Trondenes—Tromsø.
Allerede ved nyttår 1841 begynte han som omg.lærer i Nord-Rana, og fra vis. i Mo kirke 14. juli 1841 ved biskop Kjerschow, sogneprest Heltzen og res. kap. Wølner het det i meldingen bl.a.: «2 unge på prøve antatte skoleholdere i Mo anneks vakte glædelige forhåbninger.» Ved vis. 2. aug. 1842 i Hemnes blev nevnt som omg.-skoleholder i Mo sogn Hågen Olsen, 18 år, tjent 1½ år med en lønn av 20 spd.» Som sådan fortsatte han til sommeren 1844.
Efter Trondenes seminariums regnskaper 1840—1849 blev Hågen Olsen, Mo, 21 år, ved amtsdireksjonens skriv av 23. aug. 1844 til seminariets styrer, opptatt som elev av seminariet, møtte frem 21. oktbr. 1844 og var seminariets elev med årlig underholdsbidrag 25 spd. fra inntredelsesdagen og 50 spd. fra 1. oktbr. 1845 til sin dimisjon i august 1846.
Som nevnt i notisen om Andreas Paulsen var Paulsen og Hågen Olsen de eneste av Trondenes seminareelever som fikk hovedkarakteren utmerket godt, og dette strålende resultat hadde Hågen Olsen opnådd efter mindre enn 2 års ophold ved seminariet. Karakteren 3 for orgelspill var den eneste som ikke holdt mål med hans andre karakterer. Den knappe øvelsestid hadde ikke skaffet ham nok ferdighet. Hans ønske var bedring herav, og autoritetenes påskjønnelse av hans iherdighet viste sig i følgende tilføielse i regnskapet for 1846: «Hågen Olsen av stiftsdireksjonen bevilget 7 spd. for å fortsette ved seminariet fra 15/8—9/10 1846 for å øve sig i orgelspill ved undervisning av Halvor Heuch Alsing.»
Efter endt orgeløvelse reiste Hågen Olsen hjem til Mo i Rana, og blev fra 1. novbr. 1846 antatt som «substitutt» hos stedets gamle kirkesanger Michael Bech. Her besørget han bl. a. undervisningen ved Mo faste skole, og hadde hos kirkesangeren fritt ophold og 35 spd. i årlig lønn. Biskop Kjerschow blev av sogneprest Hansteen, Mo, underrettet herom, og uttalte i svar til denne 14. mai 1847 bl. a.: «Hågen Olsen har fått underholdningspenger på sem. for siste år 50 spd.; men da han er flink, glæder det mig, og ønskes at foreningen mellem Bech og ham må bli varig.» For å opnå det fordrte biskopen, som hadde triste erfaringer om hvor vanskelig det var å skaffe og i lengere tid beholde flinke lærere, at der skulde oprettes kontrakt mellem Bech og Olsen, og at denne skulde innsendes til prostiets erklæring og biskopens approbasjon.» Av bispekontorets j.nr. 394/1847 fremgikk at biskopen fra prost Greve, Nesna, hadde mottatt «til approbasjon den mellem Mo kirkesanger Bech og hans substitutt oprettede kontrakt», og at biskopen 30. novbr. 1847 hadde meddelt approbasjon. — I melding om visitas i Mo 1847 stod bl. a.: «Prosten, Greve, fant undervisningen best ved Mo faste skole, hvis hjelpelærer eller substitutt Hågen Olsen roses for dyktighet.»
Tross de forefatte garantier og Hågen Olsens dyktighet blev hans virke i Mo ikke av lang varighet. Bispekontorets j.nr. 101/1849 inneholdt: «Greve, prost, melder 12/2 1849 at substitutten H. Olsen ved Mo faste skole har opsagt sin tjeneste i juli måneds begynnelse 1849.» I melding fra prost Greves visitas i Mo i september 1849 blev oplyst at «Iver Rivert Johansen (dim. 1845) da var kirkesanger Bechs substitutt med 40 spd. i årlig lønn.»
I 1852 søkte Hågen Olsen tredjelærerposten ved Tromsø seminar, som lærer ved Christiansunds borgerskole, Klæbu-seminaristen Peder Jenssen, fikk. Av Hågen Olsens søknad (Riksarkivet), som var datert Sandnes i Alstahaug prestegjeld 26. januar 1852, fremgikk bl. a. at han hadde hatt «en særdeles forkjærlighet for lærergjerningen fremfor andre livsstillinger og derfor tidlig søkte ved selvundervisning — da økonomiske og andre ugunstige forhold hindret ham å søke skole eller påkoste sig annen undervisning — å skaffe sig de for almueskolelæreren fornødne kunnskaper,» at dette lyktes så at han 17 år gammel blev «omg.skoleholder i Mo med ikkun 20 spd. i årlig lønn», og hadde denne stilling i 3½ år til han i 1844 blev opptatt på Trondenes sem ., at den vedlagte attest fra sogneprest Hansteen viste at han efter sin dimisjon 1846 i henved 3 år hadde besørget undervisningen ved Mo faste skole, en stilling han blev nødt til å opgi fordi «det med den ringe lønn 35 spd. var ham umulig å bestride sine utgifter»; at han efter sin fratræden i Mo 1849 «hadde vært stadig sysselsatt med å gi undervisning som privatlærer, først hos sogneprest Lieske i Bindal, senere hos foged Grundseth i Alstahaug, hvad de vedlagte attester viste.» (I parentes hitsettes av nedskriveren en melding 1851 fra prost Gårder, Alstahaug, til prost Marstrander, Brønnøy: «I prestegjeldet opholder sig seminarist Hågen Olsen, på kontoret hos foged Grundseth»).
Sin søknad om seminarielærerposten sluttet han således: «Ved siden av den øvelse jeg således uavbrudt i over 9 Aar har havt i at give Undervisning, har jeg derhos stedse ved passende Læsning søgt at gjøre mig alt mere og mere skikket til dette Kald. Iøvrigt skal jeg tillate mig at tilføie, at jeg er uden Formue og for Tiden uden fast Ansættelse; og nu i en Alder af 28½ Aar, efter saa ganske at have opofret mig for Skolefaget, at udtræde af dette og danne mig for en anden Virksomhed vilde falde mig vanskeligt og desuden stride mod min Tilbøielighed.»
Hågen Olsen fortsatte som privatlærer og kontorist hos foged Grundseth til han i 1854 blev konstituert (adjungert) lensmann i Gildeskaal og Beiarn. Efter melding fra visitas i Beiarn 13. og i Gildeskaal 14.—15. aug. 1854 underskrev han på begge steder visitasprotokollen som kst. lensmann. I 1858 blev han fast ansatt som lensmann i Gildeskaal og Beiarn. Her hadde han siden sitt virke som lensmann, som gårdbruker på sin gård Sund og som poståpner i Sund i Salten. Han var i 40 år forlikskommissær, og dessuten i lengere tid medlem av herredsstyre og skolestyre. I 1897 blev han tildelt borgerdådsmedaljen i sølv. Han døde plutselig 19. oktober 1899, og hans gravferd foregikk under stor deltagelse.
Hågen Olsen var gift med Annette Neumann fra Kristiansund. Blandt deres barn, som tok navnet Sund efter farsgården, var: Lensmann i Steigen, cand. jur. Olaf Sund, f. 1864, overingeniør i Vestfold, Jakob Sund, f. 1873, riksadvokat Håkon Sund, f. 1873, arkitekt Harald Sund, f. 1876, død 1940, grosserer Carl Sund og fiskerikonsulent Oscar Sund.
Bodø Tidende, red. Oscar Thue, skrev i nr. 83/1899 bl. a.: Lensmann Olsen var en aktet og ansett mann, hvis bortgang vil vekke sorg i vide kretser. Han var en fra evnenes side vel utrustet mann med gode kunnskaper og megen interesse for det offentlige liv, i hvis tjeneste han har vært meget benyttet. Han fulgte med oppmerksomhet den politiske utvikling i vårt land, og næret utpregede konservative anskuelser. — Lensmann Olsen erholdt som påskjønnelse for sin offentlige virksomhet for 2 år siden medaljen for borgerdåd i sølv.»
«Nordlandsposten,» redaktør Piene, i nr. 83/1899 bl. a.:
Lensmann i Gildeskål og Beiarn, Hågen Olsen, rammedes torsdag 19. oktbr. av et slagtilfelle, som endte den gamle hedersmanns liv. Han ansattes 1858 som lensmann og har senere uavbrutt gjennem disse mange år med plikttroskap røktet sitt kall — — —. Med lensmann Olsen mistet den konservative sak en av sine ivrigste og påliteligste tilhengere. Han var en av de gode gamle som holdt trofast på sin overbevisning, og som ikke lot sig rokke av de moderne anskuelser. Med Hågen Olsen har Nordland mistet en av sine beste sønner.»
(Wiik, Christian (1859-1945); Tromsø-seminarister : biografiske oplysninger om seminarister som er dimittert fra (Trondenes og) Tromsø seminar : 1829-1879; Oslo: Land og kirke, 1948; pp 92-94; https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2015092208008) (Utgitt ved hans kone, Margrethe Viik, efter at han døde i juni 1945).
…
«Amtmanden i Nordlands Amt har under 19de forrige Maaned beskikket:»
…
«Seminarist og constitueret Lensmand Haagen Olsen til Lensmand i Gilleskaal og Beierens Lensmandsdistrict i Saltens Fogderie»
(https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_dennorskerigstidende_null_null_18580327_44_25_1)
Ungkarl, Lensmand Haagen Olsen giftet seg i Domkirken i Trondhjem 16 oktober 1861. Hans tilkommende var Jomfru Annette Kathrine Neumann, datter av kjøpmann Jacob C. Neumann. Hun var født i Christiansund i 1840. Som forlovere hadde de hennes far og Skolelæreren F. Paulsen.
(Ministerialprotokoller, klokkerbøker og fødselsregistre – Sør-Trøndelag, AV/SAT-A-1456/601/L0053: Ministerialbok nr. 601A21, 1857-1865, s. 32
Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/kb20050613010353)
Anna Bergljot Olsen, b. 4 Sep 1862 in Gildeskaal, d. 17 Feb 1926 in Gildeskaal.
Bodø
I følgende Valgdistirkter har Valgmandsvalg fundet Sted med saadant Udflad:
I Gilleskaal:
Valgm.:Provst Daae m. 31 St.
Skipper C. Ellingsen ‘’ 27 –
Suppl.: Skipper Eilert Friis m. 11 St.
Lesmand H. Olsen ‘’ 10 -.
(https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_nordlandsamtstidende_null_null_18700713_23_28_1)
Under den tysk-franske krig, våren 1871, samlet Lofotfiskerne inn penger for å støtte franske sårede, og mellommannen i dette var Lensmand i Gildeskaal, Haagen Olsen:
Bidrag fra Lofotfiskere til de franske Saarede.
Lensmand i Gildeskaal Olsen modtog under sit Ophold i Balstad og Nufsfjord som Opsynsbetjent ved sidste Lofotfiske Bidrag til franske Saarede til samlet Beløb 13 Spd. 66 s. For dette Beløb, som af Lensmand Olsen oversendtes den franske Generalkonsul i Christiania, er senere indløbet en Taksigelsesskrivelse affattet i det franske Sprog. Efter Anmodning indtages den her i Oversættelse saalydende:
„Christiania 13de April 1871.
Min Herre!
Jeg har modtaget med det Brev, som De har gjort mig den Ære at sende mig den 28de Marts, de 13 Spd. 66 s., som De har indsamlet for de saarede Franske. Jeg har allerede modtaget mange lignende Forsendelser fra Nordland og jeg er dybt rørt over den Medfølelse for Frankriges Ulykker, hvorom denne udtømmelige Goddædighed vidner og det fra en Befolknings Side, som selv er underkastet saa haardt Arbeide og saa mange Savn. Jeg beder Dem bevidne alle Givere min mest levende Taknemmelighed.
Modtag, min Herre, Forsikringen om min udmærkede Høiagtelse.
Hepp.“
(https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_nordlandsamtstidende_null_null_18710517_10_20_1)
Gildeskaal: Valgmænd. Lensmand Olsen med 11 St. og Skipper Christoffer Ellingsen med 9 St. Supleanter: Kirkesanger Hansen med 4 St. og Handelm. A. Ellingsen med 1 St.
(https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_nordlandsamtstidende_null_null_18790709_18_28_1)
Bodø den 8de Juli.
Nordlands Amtsformandskab (Forts. f. fr. Nr.)
I Møde den 30 Juni foretoges følgende Sager:
1. Om Sygepleien og Lægetjenesten ved Lofoten.
2. Amtets Veivæsen.
3. Om Bandle[d]ninger med videre i Fiskeværene i Lofoten.
4. Opgjør af Amtskommunens Budget for Tiden fra 1ste Mai til 1ste Juli 1883.
5. Repartitionsplakat. Indstillinger i Sag 1–5 vedtoges enstemmig.
6. Valg:
a) Medlemmer af den til Behandling af Hovedspørgsmaalets Kommissions Udvalg til Fordeling af Rigets Matrikulskyld mellem Amterne:
Udskiftningsformand Mohr med 35 St., Lensmand Steen med 32 St., Postekspeditør S. Nielsen med 29 St., Ordfører E. Sund med 25 St. og til Suppleanter:
Lensmand Olsen Gildeskaal med 27 St., Handelsmand E. Olsen Kobberdal med 26 St. – Gaardbr. Martin Larsen Hadsæl med 24 St. og Ordfører M. Thommasen med 19 St.
b) Medlemmer af Amtskolekommissionen:
S. Nielsen med 25, Arctander med 23, Provst Schande med 22 Stemmer og til Suppleanter:
Gaardbruger M. P. Alsgaard med 27, Kirkesanger D. Andersen med 23, Provst Nyh med 22 St.
c) Til Amtsrevisorer valgtes:
S. Nielsen med 27, Kirkesanger D. Andersen med 25 Stemmer og til Suppleanter:
Brodtkorb med 18, og Sagfører Møller med 27 efter Omvalg med Ordfører Sund, der ligesom Møller ved første Afstemning havde 12 St.
d) Til Revisorer af Overformynderiregnskaberne valgtes:
Kontorist Bugge med 34. S. Nielsen med 18 Stemmer, og til Suppleanter:
Sagfører Theisen med 30 og Lensmand Larsen med 28 St.
Med Akklamation valgtes dernæst til Tilsynsmand med Amtets Fængsler, Toldbetjent Olsen og Skovfogedmester Bjøgen; til Medlemmer af Medicinalfondets Laanecommittee: Sorenskriver Nergaard og Konsul J. E. Koch samt som Suppleanter Sagførerne Hansen og Theisen; til Medlemmer af Landhusholdningsselskabets Bestyrelse: Sognepræst Wisløff og Agronom Holst og som Suppleant Gaardbruger E. Haugen; til Decisorer af Overformynderiregnskaberne: Konsul J. E. Koch og Konsul B. B. Jentoft, samt til Suppleanter: 1. Kjøbmand Otto Koch – 2. Toldinspektør Breien. – endelig til Suppleant i Forstanderstabet for Bodø Middelskole for 2 Aar Toldbetjent Olsen.
Sognepræsterne Dietrichson og Wisløff samt Viceordføreren fra Værø fik Tilladelse til at forlade Mødet.
I Eftermiddagsmøde den 30te foretoges Valg:
a) paa Bestyrelse for den praktiske Kvindeskole.
Til Medlemmer valgtes:
Sognepræst Wisløff og D. Andersen med 33 og 32 Stemmer.
Til Suppleanter valgtes:
Kirkesanger Ingebrigtsen med 32, Holst, Sømnes 29 og M. Larsen, Hadsæl 28 Stemmer.
b) paa Amtsudvalg:
Til Medlemmer valgtes:
Haugen med 27, S. Nielsen og Arctander med 24 og Provst med 22 St.
Til Suppleanter valgtes:
Sagfører Jæger med 29, H. Jæger Gjærø med 22, Sten-Holm med 18 og Kirkesanger H. Hansen med 17 St.
Som sidste Sag foretoges for lukkede Døre.
Om Indkjøb af Fiskeværet Henningsvær for Amtskommunens Regning.
Sagens Behandling udsattes til næste Dag.
(Forts.)
(https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_nordlandsamtstidende_null_null_18820708_21_53_1)
I 1882 hadde kongen og dronningen sølvbryllupsdag, og gode borgere, deriblant Haagen Olsen underskrev en hilsen:
Bodø den 7de Juni.
D. M. Kongens og Dronningens Sølv-bryllupsdag igaar blev her i Bodø erindret ved almindelig Flagning fra Byens Huse og fra Fartøierne paa Havnen, hvorhos en Fornikret om Formiddagen musicerede paa Torvet, hvorhen Musikchorpset og Sangforeningen toge de Kl. 9 Aften og fra Tribunen bl.a. foredrog flere Sange, blandt hvilke først og fremt Kongesangen, der klang kraftigt og stemningsfuldt fra det talrige Mandchor.
Et fra Musiktribunen udbragt Leve for det kongelige Sølvbryllupspar besvaredes med rungende Hurraer.
I Løbet af Formiddagen afsendtes til Deres Majestæter efterstaaende Lyksønskningstelegram med Underskrifter fra de forskjellige Kanter af Nordland:
DD. MM. Kong Oscar og Dronning Sofie, Stockholm.
Naadigste Konge, Naadigste Dronning!
Indvaanere af Nordland, som i taknemmelig Erindring bevarer Mindet om Kongens Besøg, tillade sig paa Sølvbryllupsdagen at bringe det Kongelige Brudepar sin Hyldning.
I dyb Hengivenhed frembære vi vore barnlige Ønsker om Lykke og Velsignelse for Deres Majestæter og hele det Kongelige Hus.
Underdanigst
[108 borgere, deriblant Lensmand Haagen Olsen]
(https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_nordlandsamtstidende_null_null_18820607_15_44_1)
Høiremænd benytter Høireblade, som rimeligt er.
Hr. Lensmand Olsen i Gildeskaal, som det vil erindres fornylig af navngiven Mand var omtalt i en Artikel her i Bladet, er nu fremkommen med Tilsvar til samme; men han har foretrukket at sende dette til „Nordl. Amtst.“ istedetfor, hvad man skulde have ventet, til det Blad, hvor Gjenstanden for hans Tilsvar havde staaet.
Det er jo forresten noget, som ikke bør forundre saameget; thi at en saa god Høiremand ikke kan bekvemme sig til at skrive i et saa „radikalt“ Venstreblad som „Bodø Tidende“ er intet Under. Og Striden mellem Halvorsen Sæther og Lensmand Olsen er ogsaa tilstrækkelig uvedkommende og ligegyldig, at de gjerne for os maa udskjæmpe den, hvor de finder det hensigtsmæssigt. Men vi vil derfor ogsaa frabede os enhver Bebreidelse, som man senere maatte behage at rette mod os, for at vi ikke har optaget det; thi naar man svarer saaledes, at man ikke tør møde for rette Forum, ja ikke engang anmode om Svarets Optagelse, saa kan det vel ikke ventes, at det da kan komme ind.
Forøvrigt skal vi bemærke, at Hr. Olsens Mistanke, som underhaand er kommen os for Øre, om at „Bodø Tidendes“ Redaktion skal have nogen Del i nævnte Artikels Tilblivelse, er aldeles feilagtig, da den er indkommen i Bladet, som den er indsendt til os.
(De tidligere innleggene er ikke funnet)
(https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_bodotidende_null_null_18830130_3_9_1)
Gildeskål Sparebank på Inndyr
Vår historie
Gildeskål Sparebank har en stolt historie helt tilbake til 1883.
Her får du et lite innblikk i denne historien som startet allerede i mai 1881 når lensmann i Gildeskål, Haagen Olsen, sendte en bekjentgjørelse til “Almendheden i Gildeskaals præstegjeld” om opprettelse av en sparebank i Gildeskål.
Lensmannsgården på Sund hvor banken hadde lokaler frem til 1933
I tiden etter at Lensmann Haagen Olsen hadde sendt bekjentgjørelsen ble det arbeidet grundig videre med å få myndighetenes godkjenning til opprettelse av sparebanken. Blant annet ble tiden benyttet til å skaffe innskytere, og få stillet garanti for grunnfondet fra “Gildeskaals Herredsstyrelse”. Til grunnfondet ble det foreslått innskudd i sparebanken på minimum 20 kr for hver innskyter. Den 26. november 1881 møtte 11 menn som vedtok en plan for opprettelse av banken. Etter endringer pålagt av myndighetene ble denne plan vedtatt som de første vedtekter for banken. Så, 21. april 1883 ble planen godkjent av den “Kongelige Norske Regjerings Finants- og Told-Departement”. Drømmen om en sparebank i Gildeskål var nå blitt virkelighet.
Gildeskål Sparebank ble stiftet i møte den 23. juli 1883 og trådte i virksomhet den 13. oktober samme år. I oppstartsmøte ble det valgt 20 forstandere og 6 varamenn. Det ble også valgt et styre bestående av 5 menn. Lensmann Haagen Olsen ble valgt til Formann. Grunnfondet ved oppstart var kr 1.210,00 innskutt av 35 menn fra Gildeskål og 1 fra Beiarn.
Fra stiftelsen og frem til 1933 hadde banken lokaler i Lensmannsgården på Sund i Gildeskål. I 1933 flyttet banken sin virksomhet til lokaler på Inndyr hos Lars Christensen.
Haagen Olsen var født 20. september 1823 i Rana. Han døde 19. oktober 1899 på Sund. Han var gift med Annette Neumann og hadde 9 barn. En av sønnene var havforsker Oscar Sund. Han var lærer før han ble lensmann og initativtaker til opprettelse av Gildeskål Sparebank. Han var Formann i sparebanken fra opprettelsen til sin død i 1899.
Banken flyttet inn i egne lokaler ved skolebakken i 1955. I 1968 flyttet banken igjen til nye lokaler mer sentralt beliggende på Inndyr ved kommunehuset. Tidlig på 1980-tallet ble igjen lokalene for små, og det ble besluttet utvidelse av eksisterende bygg i Inndyrveien 79. Det nye bygget ble tatt i bruk høsten 1986. De gamle banklokalene ble først utleid til Antonsen Regnskapsbyrå, men senere omgjort til leilighet.
Frem til 1975 hadde ikke banken en banksjef. Den daglige driften av banken ble styrt av kontorsjef og styreformann, som hadde daglig kontortid i banken. Når styret i 1974 besluttet å ansette en banksjef, falt valget på Ivar Helgesen. Han hadde da vært ansatt som kasserer i banken siden 1970. Ivar gikk av som pensjonist i 2006.
I 1980 inngikk banken et samarbeid med Nybyggerskolen på Kjøpstad om en bankbuss. Denne hadde fast rute mellom Nygårdsjøen og Mevik i tillegg til Sandhornøya. Her kunne bankens kunder få utrettet de fleste banktjenester. Etter noen år overtok Gildeskål kommune samarbeidet, og bussen ble da en kombinert bank- og bokbuss.
I juni 1985 åpnet banken en filial på Nygårdsjøen. Filialen var ved Ertenvågkrysset og betjente også kunder som reiste langs kystriksveien. Filialen var i drift frem til 1. januar 2016.
Ved opprettelsen av Sparebanken Nordland i 1985 truet fusjonsspøkelset også Gildeskål Sparebank. Med knappest mulig flertall i Forstanderskapet ble det besluttet at Gildeskål Sparebank ikke skulle gå med i den nye storbanken. Men å drive en liten bank ble stadig mer krevende og i 2011 vedtok bankens Forstanderskap å gå inn som aksjonær i Eika Gruppen AS, og i april 2012 ble Gildeskål Sparebank en bank i Eika Alliansen. Gjennom dette felleskapet kunne Gildeskål Sparebank nå utvikle seg til å bli en solid og moderne bank som leverer konkurransedyktige produkter og tjenester tilpasset kundenes behov.
Fra å være en liten lokal bank for innbyggerne i Gildeskål kommune, er bankens markedsområde etter hvert utvidet til å gjelde hele Salten-regionen og Meløy kommune. Men banken betjener kunder også langt utenfor Salten, og da vesentlig utflyttede Gildeskålværinger.
Som et naturlig resultat av dette valgte banken å åpne kontor i Bodø. 10. desember 2018 ble en ny milepæl i Gildeskål Sparebanks over 140 år lange historie med åpningen av et rådgivningskontor i Bodø. Kontoret som ligger i Framgården betjenes av erfarne rådgivere fra bank, og kontoret har vært en viktig brikke i den solide veksten banken har opplevd de siste årene. På tross av dystre spådommer for de små bankene, har Gildeskål Sparebank stått støtt som en liten lokal og uavhengig bank.
Når man ser bort fra mellomkrigstiden har banken hatt en stabil utvikling. På 80 og 90-tallet opplevde banken gode tider med god vekst. I 1985 ble Gildeskål Sparebank kåret til landets nest mest lønnsomme bank.
Banken har i dag 11 ansatte.
(https://www.gildeskaal-sparebank.no/ombanken/Historien)
Til Hr. -b i «Bodø Tidendes» Nr. 69.
I „Bodø Tidende“ Nr. 69 iaar sees, at De har fundet at ville ofre Selmeradressen fra Gildeskaal nogle velmente, hjertelige Ord for at forebygge nogen „uretfærdig Opfatning“ af den. Deres Retfærdighedsfølelse synes især at omslutte mig som Nr. 1 blandt Undertegnerne paa Selmeradressen, idet De strax begynder med at paaminde om, at jeg har glemt noget, som skulde have været føiet til Titelen Sparebankkasserer. Lad det nu ikke forskrække Dem Hr. -b, at jeg uden Nølen siger Dem, at de Linjer, De har beæret Dem med at faa istand om Adressen og om mig, indeholder en skammelig Feiltagelse og en stor Mangel paa Sandhed.
De vil benegte, at her i Gildeskaal existerer nogen Sparebank og kan ikke taale, at jeg kalder mig Sparebankkasserer. Men trods baade hvad De vil og hvad De ved, saa har dog begge disse Ting sin Rigtighed. Gildeskaals Sparebank er grundlagt, dens Plan er af den Kongelig Norske Regjering approberet, dens Forstandere og dens Direktører ere valgte lov — om Forladelse Hr. -b — jeg er dens Kasserer og havde faktisk forrettet som saadan, da jeg underskrev Selmeradressen, idet jeg da allerede havde indkasseret en Del af Bankens Grundfond. Skulde saa nogen Ting være forsømt, da er det vel dette, at man har glemt at sende Dem erkjendtlig Underretning om Sparebankens Oprettelse. Denne store Forsømmelse af den Høflighed, man skylder Dem Hr. -b, — der jo ubestridelig har Ret til Gang og Sæde næstefter os og selvfølgelig maa være den Næststørste af alle — er det vel, som har bragt Deres Blod i Kog, men jeg haaber dog, at denne Deres Harme nu vil lægge sig, naar De nu herigjennem faar den — tidligere forsømte — Underretning.
De siger, at jeg, medens man arbeibede med Opretholdelsen af Sparebanken, har udtalt Ønske om at faa blive dens Kasserer. Her er De fremkommen med en ligefrem Usandhed, som jeg paa det bestemteste paastaar Dem at være Fabrikant til, indtil De bevisligen kan skaffe nogen anden dertil i Deres Sted. Jeg har aldrig fremsat Ønske om at blive Kasserer for Sparebanken, ikke indgivet Ansøgning derom, ikke bestemt mig dertil, førend jeg af Direktionen med Samtykke af Forstanderskabet blev foreslaaet til og anmodet om at være Kasserer og Regnskabsfører. At jeg „foreløbig er Gaardsdreng hos Lensmand Olsen“ er en ligesaa stor Usandhed af Hr. -b; thi ikke er jeg og aldrig har jeg været saadan. Men hvis De tror at kunne nedværdige mig i nogen Grad ved at betitle mig Gaardsdreng, da tager De ogsaa deri skammelig feil; thi hos os pleier vi ikke at se med større Foragt paa en Gaardsdreng end paa en Sparebankkasserer, naar de forøvrigt ere lige hæderlige og lige dygtige Mænd i sine Bestillinger. Men foranlediget af, at De har villet gjøre mig til den umyndige og afhængige Gaardsdreng, der skulde have ladet sig forlede til at underskrive Adressen, uden at vide hvad han gjorde, skal jeg tillade mig at oplyse for Hr. -b hvad min Livsstilling og Haandtering — foruden Sparebankkasserer — er: Jeg er bosiddende paa undertegnede Sted, hvor jeg har havt og fremdeles har Emploi hos nævnte Lensmand paa hans Kontor og paa hans Forretningsreiser i Sommertiden, medens De for Vintertidens Vedkommende vil finde mit Navn blandt Opsynsbetjentene i de sidste Aars Beretninger fra Opsynschefen ved Lofotfiskeriet. Desuden staar jeg opført i Udvalget af Lagrettesmænd for Gildeskaals Herred, er fast Brandtaksmand og Kommunerevisor.
Det Smuds, De har søgt at kaste over Selmeradressen fra Gildeskaal, skal, trods Deres Bestræbelse derefter, ikke lykkes Dem at faa til at fæste sig paa denne, men skal blive en Plet paa Dem selv, paa Grund af at Deres Skrivelse til „Bodø Tidende“ indeholder blot Usandhed og „Fusk“ fra først til sidst, hvilket De vel visselig selv var vidende om, da De ikke vovede at være Deres Navn bekjendt, men maatte krybe i Skjul bag en liden —b. Deres Smudsartikel har i saa Henseende fuld Lighed med alle dens „Offenbarer“, der fremtales af Deres politiske Meningsfæller, saa at Deres egne Ord kommer i en glimrende Anvendelse paa Dem selv.
Jeg tvivler ikke det mindste paa, at enhver af Undertegnerne af Selmeradressen fra Gildeskaal modigen vilde møde frem til Deres „Examen“ om Adressens Rigtighed, om saa skulde forlanges, men derimod betvivler jeg stærkt, at nogen af disse vilde erkjende Deres — lille —b den Værdighed, at de skulde behøve at underkaste sig hans Examen.
Deres til Slutning udtalte Profeti om at „erfare noget af hvert om Selmeradressen fra Gildeskaal“ burde have været tilføiet „in spe“ eller lignende Betegnelse for Forhaabninger, thi det bliver vist bare Forhaabninger, hvilke altid vil blive skuffet.
Det skulde være interessant, om De nu har villet vove at navngive Dem, saa at andre end Dem selv kunne faa vide, hvem De er, som i det sandfærdige Blad, „Bodø Tidende“ har trakteret dennes Læsere med „Fusk“ og saa ladet en liden —b staa i Stikken.
Sund i Gildeskaal 6te September 1883.
Lorents Israelsen.
Lorents Israelsens sinte leserbrev var en reaksjon på dette:
Hr. Redaktør!
Paa Selmeradressen fra Gildeskaal staar som No. 1 blandt Undertegnerne Sparebankkasserer Lorents Israelsen. Der maa formentlig være udglemt noget ved denne Titel, nemlig in spe eller lignende Betegnelser for Fremtidsforhaabninger; thi saavidt mig bekjendt har Gildeskaal endnu ingen Sparebank og kan antagelig da heller ikke have nogen Sparebankkasserer inden sin Midte. Det er blevet mig fortalt, at man der har holdt paa at arbeide med Oprettelsen af en Sparebank og tillige, at Hr. Lorents Israelsen skal have ytret Ønske om at blive Kasserer for samme; men foreløbig er han nok Gaardsdreng hos Hr. Lensmand Olsen og som saadan endnu ikke, saavidt vides, stemmeberettiget. Manden kan naturligvis være lige god fordet; det forstaar sig. Men jeg vilde kun nævne dette forat man ikke skal faa den uretfærdige Opfatning om denne Selmeradresse, at den skulde danne en saa enestaaende Undtagelse fra alle sine Søsterende, nemlig at den skulde være aldeles uden Fusk. De var jo rigtignok ikke flere om den, end at man skulde tro det bedste i saa Henseende. Men kunde man have Anledning til at examinere alle dens Undertegnere, vilde man maaske faa erfare noget af hvert om Selmeradressen fra Gildeskaal i Lighed med hvad der høres om saadanne fra andre Steder.
—b.
(https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_bodotidende_null_null_18830831_3_69_1)
Gildeskaal 23 Juni. Af 168 Stemmeberettigede afgav 52 Stemme.
Valgmænd: Kirkesanger Hansen med 46 St. Gaardbruger Peter L. K. Femrits med 41 St.
Suppleanter: Sognepræst Daae med 4 St. Lensmand Olsen med 4 St.
(https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_nordlandsamtstidende_null_null_18850627_24_50_1)
Korrespondance til Nordlandsposten.
Gildeskaal den 24de Januar 1887.
Hr. Redaktør!
I det af mig tidligere omskrevne Møde i Gildeskaals Herredsstyrelse den 6te d. M. havde Herredsstyrelsen blandt andre Sager at behandle ogsaa at bringe i Forslag 3 Mænd, blandt hvilke bliver at vælge en Forligelseskommissær med Suppleant istedetfor de i saadan Egenskab Udtrædende, nemlig Lensmand H. Olsen og Handelsmand H. Neeraas. Foreslaaet blev følgende Mænd:
1. Lensmand H. Olsen.
2. Gaardb. P. L. Kristensen, Femrits.
3. Fartøifører N. Hansen Indyr.
Hr. H. Olsen har nu uafbrudt i 27 Aar været Forligelseskommissær i Gildeskaal, og i hele denne Tid har han været den Protokolførende i Kommissionen. Hans Gjenvalg til Forligelseskommissær har altid været med stort Pluralitet, ja som oftest endog enstemmig.
Gildeskaals Indvaanere har heller ikke skjult Feil, naar de i hele denne Aarrække stadig har i Hr. Olsen seet den Mand, i hvis Hænder og Forvar de helst ville lægge et saa vigtigt og saavel i moralsk som i økonomisk Henseende betydningsfuldt Tillidshverv, som det at være første Forligelseskommissær; thi Lensmand Olsen har udført og røgtet dette ham betroede Hverv med en Dygtighed og Veltilfredshed, der har geraadt ham megen Ære og skaffet ham en Hædersplads blandt Samfundets vigtigste Tillidsmænd.
Hans Navn som Forligelseskommissær vil derfor længe bevares i taknemmelig Erindring og sættes høit af alle dem, der kan have nogen Dømmekraft i saa Henseende eller have været i Berørelse med Hr. Olsen som Fredsmægler.
Er der Nogen, som i særlig Grad er skikket til Forligsmægler, saa er det Lensmand Olsen; derom vidner ikke blot hans Begavelse og hans retsindige og humane Tænkemaade, men alle, som kjender Hr. Olsen, ved ogsaa, at han er en Mand, der selv i høi Grad sætter Pris paa Forsonlighed og Retlinighed, og det er jo naturligt, at hvad man selv sætter Pris paa, det vil man ogsaa gjerne tilraade Andre, naar man har det Hverv at være Raadgiver eller Forligsmægler.
Naar hertil kommer at Hr. Olsen ved Hjelp af sin store og fra mangslags Gjøremaal og Livsstillinger hentet Erfaring og paa Grund af sin mangeaarige Befatning med Retsvæsenet og Kjendskab til samme, er istand til — saa klart som det paa Forhaand nogenlunde kan lade sig gjøre — at forudse, hvad der for de tvistende Parter kan være tjenligt og bedst, da kan man uden Overdrivelse sige, at faa Mænd kan som Hr. Olsen forene alle de Egenskaber, der er fornøden for at danne en i alle Henseender velskikket Forligelseskommissær.
Saa er det vistnok ogsaa som i hele 27 Aar i den Grad som han stadig har nydt sine Vælgeres fulde Tillid og Tilslutning, og som i saa lang Tid har kunnet udøve et vigtigt Tillidshverv til alle Parters fulde Tilfredshed og derved hos sine Medborgere vundet en saa udelt Agtelse som den, der er bleven Hr. Olsen som Forligelseskommissær til Del.
Det vilde derfor være os Gildeskaals Indvaanere en fælles Glæde, om det maatte forundes os at faa se vor bedste Tillidsmand, Hr. Lensmand H. Olsen, hædret med offentlig Paaskjønnelse eller Belønning for sin lange, hæderlige og dygtige Virken som Forligelseskommissær iblandt os.
Deres ærbødige
Korrespondent.
(https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_nordlandsposten_null_null_18870129_2_8_1)
Tvangsauktion.
Tirsdagen den 7de August førstkommende Kl. 10 Formiddag vil efter Forlangende af Lensmand Olsen Auktion blive afholdt paa Handelsstedet Indyr til Bortsalg af den Jens Nilsen Valle tilhørende Gaardpart Opsal med paastaaende Huse, Matr.-No. 3 i Gildeskaal, af Skyld revideret 1 Mark 67 Øre, hvilken Eiendom er pantsat til Rekvirenten ved Obligation af 24de Mai 1887, thinglæst 9de Juni s. A. Andre Panthavere varsles herved at iagttage sit Tarv.
Salgskonditionerne ville blive kundgjorte ved Forretningens Begyndelse.
Lysthavende indbydes.
For Sorenskriveren ifl. Bemyndigelse,
L. Forsaa.
(https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_nordlandsposten_null_null_18880721_3_57_1)
Ofoten—Luleå-Jernbanen.
Saavel Kompagniet som Grundeiere have forlangt Overskjøn i Anledning af Expropriation af den fornødne Grund til Anlæget.
Til som Overskjønsmænd at tiltræde Retten er af Amtmanden opnævnt:
Hr. Distriktsingeniør Høiing, Hamar.
Kjøbmand C. A. Jathell, Bodø.
Forvalter Schult, Besien.
Konsul J. E. Koch, Bodø.
Lensmand Steen, Lurø.
Proprietær Peter Holst, Besien.
Forstmester Kionig, Bodø.
Udskiftningsformand Theting, Bodø,
og som Suppleanter:
Udskiftningsformand Mohr, Hadsel.
Lensmand Hans Kjelsberg, Lødingen.
Proprietær Hans Coldevin, Dønnes.
Handelsmand Jens D. Dahl, Hadsel.
Amtsagronom Soldal, Bodø.
Lensmand Olsen, Gildeskaal.
Handelsm. Arent Schjønning, Lødingshavn.
Handelsmand Pedersen, Øijord.
(https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_nordlandsamtstidende_null_null_18850815_24_64_1)
Valgmandsvalget ved Gildeskaal fik saadant Udfald:
Valgmænd:
Kirkesanger Hansen med 13 St.
Gbr. P. Kristensen Femris ‘’ 12 –
Suppleanter
Gbr. J. Halvorsen Sæther ‘’ 3 –
Lensmand Olsen ‘’ 3 –
Valgmændene tilhører Venstre; førte Suppleant Oftedølernne og sidste Suppleant yderste Høire.
(https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_bodotidende_null_null_18880821_8_65_1)
Komplimentation.
Forat hædre Amtmand Aubert, der som udnævnt til Amtmand i Bratsberg snart skal forlade Nordland var de fleste Lensmænd inden Nordlands Amt blevne enige om ved fælles Sammenkomst at tilveiebringe en Afskedsgave til Amtmanden bestaaende i en ved Juveler Lostrup Christiania anskaffet Guldbroche med Signet, hvori i Sten var graveret Amtmandens Familjevaaben. Gaven blev Nytaarsdag i den almindelige Visittid overrakt Amtmanden ved en af Amtets ældre Lensmænd, Olsen i Gildeskaal, der henvendte omtrent følgende Ord til Gavens Modtager.
Lensmand Olsens tale
Hr. Amtmand!
Jeg har indfundet mig her idag for paa mine egne og de fleste af mine Collegaers Vegne at tage Afsked fra Dem som vor Foresat og sige Dem Farvel, og har Herbeden af mine Standsfæller givet mig det hædrende Hverv at udtale de Følelser, som ved denne Anledning besjæler os Lensmænd ligeoverfor Dem. Jeg kan da sige, at det var med en Følelse af Vemod, at vi Lensmænd, og jeg har Grund til at tro ogsaa en stor Del af Amtets øvrige Indvaanere modtog Meddelelsen om, at De som udnævnt til et andet Amtmandsembede snart vilde komme til at forlade Nordland. Denne Følelse har sin gode og letforklarlige Grund. De havde ikke været længe i Amtmandsembedet her, førend det gik op for os Nordlændinger, at vi i Dem havde faaet en ligesaa ualmindelig begavet og dygtig Amtmand som i vor Midte en nobel, fremragende og tiltrækkende Personlighed, og eftersom Aarene gik fik vi alt fuldere og fuldere Stadfæstelse herpaa; vi fik efterhaanden alt mere og mere Anledning til at fatte Deres nidkjære og energiske Embedsvirksomhed, der altid bar Præget af Deres varme Interesse for Nordlands Vel og Fremgang.
Det maa være saare tilfredsstillende for Dem selv, som det er særdeles glædeligt for os Nordlændinger, at der med fuld Ret, saa mener jeg, kan siges, at Deres EmbedsGjerning hos os har baaret rige Frugter; thi jeg tror at finde Medhold i den almindelige Mening, naar jeg tillader mig at udtale, at der neppe er nogen anden Periode af Nordlands Amts Udviklingshistorie, der kan opvise saa store Fremskridt som den der falder sammen med Deres Embedsstid heroppe, og det saaat paa alle Livets Omraader.
Uden nu at kunne gaa i nogenomhelst Detail, vil jeg dog faa Lov til at udhæve det store Oplivning, Communicationsvæsenet har faaet i Deres Embedsstid. Den ene milelange Strækning efter den anden af en anseelig Vei er bygget langs vore Strande, over vore Øer og opad vore vidtstrakte Fjelddale, ja endog udover til vort Broderrige. Mangesteds, hvor Geden ikke kunde komme frem, ruller nu Kjereren og Kariolen fremover i fuld Fart. Ikke mindre iøinefaldende har Fremskridtet været i Henseende til vor Communication tilvands. En hel Flaade af tidsmæssige Dampskibe anløber vore Kyster, beferder vore Fjorde, bringer os Post og andre Goder flere Gange om Ugen og letter i høi Grad Samfærdselen saavel mellem de engere Distrikter indbyrdes som udad mod de øvrige Landsdele.
Jeg kan heller ikke undlade – om end kun i Forbigaaende – at henpege paa de mange og virkningsfulde Foranstaltninger som ere trufne til Ophjælp af vort Landbrug og til Fremme af vore Fiskerier og da særligen Lofotfisket. Erhvervelsen for Nordland og Nordlændingerne af det største og vigtigste Fiskevær i Lofoten er en saa stor og fortjenstfuld Sag, at dens Leder ved dens Fremme har sat sig et ligesaa smukt som varigt Mindesmærke. Men skyldes nu end disse Fremskridt mange forenede Kræfters Samvirken, saa er det dog almindelig bekjendt, at den største Ros herfor tilkommer Dem, Hr. Amtmand, som den intelligente, kundskabsrige og taktfulde Leder af de Forhandlinger, som har ført til de saa heldigen vundne Resultater.
Jeg har leilighedsvis havt Anledning til at tale med flere Ordførere og andre Tillidsmænd inden Amtet og disse da enstemmig udtalt sin Beundring over det Mesterskab, hvormed Hr. Amtmanden som Præses har forstaaet at lede Forhandlingerne i Folkeombudenes Møder og Forsamlinger, og over den Klarhed og Overskuelighed Hr. Amtmanden har givet Sagerne ved med Omhu og Sagkyndighed udarbeidede Forslag og ved en grei Udredning i Møderne. Intet Under derfor, at vi Nordlændinger saa gjerne vilde beholdt Dem længere, og at vi med Vemod imødeser Deres Bortflyttelse fra Nordland.
Men idet vi Lensmænd som Nordlændinger forener vor Tak med de Øvriges, har vi som Deres underordnede specielle Grunde til at høiagte og takke Dem. Vi har at takke Dem for den humane og hensynsfulde Maade, hvorpaa De har udøvet Deres Stilling som vor Foresat og for den Overbærenhed, De har vist dem af os – jeg siger ialfald dette for mit Vedkommende – hos hvem Evnen ikke altid rak saa langt som Villien, idet De da fulgte det velvillige Princip ikke at kræve Renter hos en Mand af flere Pund, end der var ham anbetroet. Unægtelig har Deres egen Pligttroskab virket ansporende og opmuntrende paa os, saamegetmere som vi altid har kunnet se op til Dem som det ydre Kompas og den trygge Rettesnor, hvorefter vi kunne styre i vor offentlige Virksomhed.
De af os, som har havt den Ære at møde Dem paa Privatlivets Grund, vi har ogsaa at takke Dem og Fru Amtmandinden for den Velvillighed, Imødekommenhed og Gjæstfrihed, som der er vist os.
Med denne hjertelige Tak forener jeg min og mine Collegaers bedste Ønskning for Dem saavel i Anledning det idag indtraadte Aarsskifte som Deres forestaaende Embedsstifte. Vi ønsker, at De og Deres Kjære maa gaa lyse og lykkelige Dage imøde, at De der, hvor De kommer, maa finde et hyggeligt og behageligt Hjem, og fremfor alt, at det maa forundes Dem i en lang Aarrække med Sundhed og Kraft at fortsætte Deres frugtbare Virken til Held for Deres nye Embedsdistrikt og derigjennem for det hele Land.
Forat give Dem, Hr. Amtmand, et synligt Tegn paa vor Erkjendtlighed og de dybe Sympatier, vi nære for Dem, have de fleste af os Nordlands Lensmænd med stor Samstemmighed ved fælles ligelige Sammenstød tilveiebragt en Afskedsgave til Dem. Regnet i Kroner bliver den tarvelig; men vi haaber Hr. Amtmanden vil veie den efter de Følelser, for hvilke den er et Udtryk, og modtage den som et ringe Symbol paa det Høiagtelsens, Taknemmelighedens og Hengivenhedens Baand, hvormed vi Lensmænd føle os bundne til Dem. Idet jeg nu giver mig den Ære at overrække Dem, Hr. Amtmand, vor lille Gave sker det med Ønsket om, at De stedse maa leve vel.
Amtmann Auberts svar
Denne Henvendelse besvarede Amtmanden i bevægede Ord omtrent saa:
Der var af Hr. Lensmand Olsen sagt saameget som han følte at han ikke fortjente og det fik holdes ham tilgode om han i en Stund som denne ikke kunde samle alle de Tanker der var strømmet ind paa ham under Lensmandens Tale. Hans første Følelse var Overraskelse og inderlig Taknemmelighed. Naar Lensmanden havde talt om alt hvad han havde udrettet i den Tid han havde været i Nordland, da kunde han kun sige, at han følte, at han langtfra fortjente den Ros som han idag havde hørt, men han vidste at Lensmand Olsen var en varmhjertet Mand, som bar Hjertet paa Tungen, og han vidste ogsaa, at hvad han havde sagt, det mente han, og derfor bragte han Hr. Lensmanden sin Tak.
Det var saa, at da han kom hid som Amtmand i Nordland, saa havde han naaet det Maal, som han havde sat sig som Gut, thi han havde elsket Nordland fra sin Barndom, her havde han faaet Lov at arbeide i sine bedste Manddomsaar, men Stillingen var saadan, at det ofte kunde falde vanskeligt og Evnerne havde ikke altid strukket til, om Viljen var god. Det var ikke altid at Pligten faldt sammen med det jævne Hjertes Tilbøielighed, og naar man saa fulgte Pligten, ja saa kunde man ofte blive misforstaaet. Det havde derfor saameget mere overrasket ham, at modtage et saadant Bevis som idag blev ham givet fra Lensmændene. Da han selv nærmest havde Følelsen af, at han havde været en streng Foresat; derfor bad han Lensmand Olsen at bringe sine Kolleger hans varme, dybfølte Tak.
En hel Del af Byens Borgere, der havde indfundet sig paa Nytaarsvisit hos Amtmanden overvar Høitideligheden.
(https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_nordlandsposten_null_null_18900104_5_1_1)
Hædersgave.
Amtmand Aubert overrækkes Nytaarsdag af Lensmand Olsen, Gildeskaal, paa de fleste i Amtet værende Lensmænds Vegne en Guldbroche med Signet som „et ringe Symbol paa det Høiagtelsens, Taknemmelighedens og Hengivenhedens Baand, hvormed Lensmændene følte sig bundne til Amtmanden.“
Lensmand Olsen holdt ved Anledningen en længere Tale, hvorpaa Herr Aubert svarede i bevægede Ord, og bad tilsidst Lensmanden at bringe sine Kolleger hans varme, dybfølte Tak.
(https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_bodotidende_null_null_18900107_1_2_1)
(https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_helgelandstidende_null_null_18910116_16_3_1)
Utdrag:
Denne kunngjøringen dokumenterer at lensmann Olsen i Gildeskål var vertskap for vår-, sage- og skattetinget i 1892:
– Sted: Sund, Gildeskål.
– Dato: 17. og 18. juni 1892.
– Funksjon: Tinget ble avholdt hos lensmannen.
(https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_bodotidende_null_null_18920408_12_28_1)
Thingberammelse.
Med Amtets Approbation er Vaar-, Sage- og Skattethingene i Saltens Fogderi for indeværende Aar berammede saaledes:
Thinglag Thingsted Thingdage
1 Saltdalen Rognan i Kommunelokalet Lørdag 13 Mai Kl. 4 Eftm. og Mandag 15 Mai
2 Skjerstad Fauske i Skolehuset Tirsdag 16 og Onsdag 17 Mai
3 Ofoten Liland i Kommunelokalet Onsdag 24, Torsdag 25 og Fredag 26 Mai
4 Lødingen Kjøbsvik hos Hdlsm. Lind Mandag 29 og Tirsdag 30 Mai
5 Steigen Grøtø hos Hdlsm. Schøning Tirsdag 6 og Onsdag 7 Juni
6 Hammerø Opeide hos do. S. Pedersen Fredag 9 og Lørdag 10 Juni
7 Gildeskaal Sund hos Lensmand Olsen Mandag 12 og Tirsdag 13 Juni
8 Folden Kjeringø hos Hdlsm. Zahl Fredag 16 og Lørdag 17 Juni
9 Bodø Distriktsfængslet: Retslokale Fredag 23 og Lørdag 24 Juni
De Indvaanere af Distriktet, der har Kvalifikationer til Stemmeret, men endnu ikke har aflagt Ed til Konstitutionen, opfordres til at fremmøde ved Thinget og aflægge saadan Ed, idet de maa medbringe og forevise de Dokumenter, hvorpaa de grunde sin Stemmeret.
De, som ønske sig indskrevne hos Fogden som Gaardmænd, maa medbringe Skjøde, Skiftebrev eller andet Hjemmelsbrev, hvorefter de ere berettigede at blive indførte.
Matrikulskat, Statsskat efter Lov af 29 Juni 1892, Jordebogsrettigheder, Brandkontingent samt Renter og Afdrag modtages. Bankudbytte og Renter af Statsobligationer udbetales.
Skatter, Jordebogsrettigheder, Brandkontingent modtages kun til sidste Thingdags Middag Kl. 12.
Skulde Uveir eller Dampskibsforsinkelse indtræffe, vil Thinget blive holdt saasnart Øvrighedens Fremkomst kan finde Sted.
Saltens Fogedembede den 25 Marts 1893.
A. Haslund.
(https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_bodotidende_null_null_18930328_1_25_1)
Sluttet Konkursbo.
Herved bekjendtgjøres, at Handelsmand Nicolai Jentoft Moldjords Konkursbo er sluttet idag med Dividende 3,5317 % til de uprioriterede Kreditorer. De givne Udlæg udbetales af Boets Inkassator Lensmand Olsen i Gildeskaal efter Paankningsfristens Udløb.
Saltens Skifteret, 6te Mai 1893.
Oluf Nergaard.
(https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_nordlandsposten_null_null_18930513_8_37_1)
Thingberammelse.
Med Amtets Approbation er Høstthingene i Saltens Fogderi for indeværende Aar berammede saaledes:
Nr. Thinglag Thingsted Thingdage
1. Gildeskaal og Beiaren Sund hos Lensmand Olsen Mandag 25de September. Tirsdag den 26de September til Kl. 2 Em.
2. Ofoten Liland i Kommunelokalet Torsdag den 5te October. Fredag den 6te October. Lørdag den 7de October.
3. Hammerø Handelsstedet Opeidet Mandag den 9de October. Tirsdag den 10de October.
4. Lødingen Handelsstedet Kjøbsvik Torsdag den 12te October. Fredag den 13 October til Kl. 12 Middag.
5. Steigen Handelsstedet Grøtø Onsdag den 18de October. Torsdag den 19de October.
6. Folden Handelsstedet Kjerringø Fredag den 20de October. Lørdag den 21de October.
7. Skjerstad Fauske hos M. Dragland Onsdag den 25de October. Torsdag den 26de October.
8. Saltdalen Rognan i Kommunelokalet Fredag den 27de October. Lørdag den 28de October.
9. Bodø Distriktsfængslets Retslokale Mandag den 30te October. Tirsdag den 31te October.
De Indvaanere, som besidde de i Grundloven fastsatte Egenskaber for at være stemmeberettigede, men endnu ikke har aflagt Ed til Konstitutionen, opfordres til at fremmøde ved Thinget og aflægge saadan Ed. De Dokumenter, hvorpaa de grunde sin Stemmeret, maa medbringes og forevises for Dommeren.
Formynderthing afholdes. Myndlinge, som have Arv staaende i Overformynderiet og have fyldt 18 Aar, have at møde for at give Afkald.
Skulde Uveir eller Dampskibsforsinkelse indtræffe, vil Thinget blive afholdt, saasnart Øvrighedens Fremkomst kan finde Sted.
Saltens Fogedembede den 6te September 1893.
A. Haslund.
(https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_bodotidende_null_null_18930908_1_73_1)
Valgmandsvalg.
Privat Telegram.
Ved Valgmandsvalget for Gildeskaal i dag valgtes Lensmand Olsen og Kirkesanger Amundsen, hver 73 Stemmer.
Begge Høire.
Suppleanter Halvorsen, Sæter, og Kristen Larsen, Kjellinng, hver 34 Stemmer
Begge Venstre
(https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_nordlandsposten_null_null_18940822_33_68_1)
Thingberammelse.
Med Amtets Approbation er Vaar-, Sage- og Skattethingene i Saltens Fogderi for indeværende Aar berammede saaledes:
Nr. Thinglag Thingsted Thingdage
1 Saltdalen Rognan i Hans Pedersens Hus Tirsdag 21 og Onsdag 22 Mai.
2 Skjerstad Fauske i Skolehuset Fredag 24 og Lørdag 25 Mai.
3 Gildeskaal og Beiaren Sund hos Lensmand Olsen Mandag 27 og Tirsdag 28 Mai.
4 Lødingen Lødingen i Skolehuset Fredag 7 og Lørdag 8 Juni.
5 Hammerø Uteidet i Skolehuset Mandag 10 og Tirsdag 11 Juni.
6 Bodø Distriktsfængslets Retslokale Fredag 14 og Lørdag 15 Juni.
7 Steigen Bogø hos Handelsm. Frommerlid Tirsdag 18 og Onsdag 19 Juni.
8 Folden Hestvik i Skolehuset Torsdag 20 og Fredag 21 Juni.
9 Ofoten Fagernæs hos Handelsm. Mosling Onsdag 26, Torsdag 27 og Fredag 28 Juni.
De Indvaanere af Distriktet, der har Kvalifikationer til Stemmeret, men endnu ikke har aflagt Ed til Konstitutionen, opfordres til at fremmøde ved Thinget og aflægge saadan Ed, idet de maa medbringe og forevise de Dokumenter, hvorpaa de grunde sin Stemmeret.
De, som ønske sig indskrevne hos Fogden som Gaardmænd, maa medbringe Skjøde, Skiftebrev eller andet Hjemmelsbrev, hvorefter de ere berettigede til at blive indførte.
Matrikulskat, Statsskat, Jordebogsrettigheder, Brandkontingent samt Renter og Afdrag modtages. Bankudbytte og Renter af Statsobligationer udbetales.
Skatter, Jordebogsrettigheder, Brandkontingent modtages kun til sidste Thingdags Middag Kl. 12.
Skulde Uveir eller Dampskibsforsinkelse indtræffe, vil Thinget blive holdt, saasnart Øvrighedens Fremkomst kan finde Sted.
Saltens Fogedembede den 5te April 1895.
J. T. Aubert,
kst.
(https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_nordlandsposten_null_null_18950410_34_29_1)
Utdrag:
Thinglag Thingsted Thingdage
Gildeskaal og Beiaren Sund hos Lensmand Olsen Onsdag den 18 og Torsdag den 19de til Kl. 12
Middag
…
Saltens Fogedembede, 22de August 1895,
Grieg
(https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_nordland_null_null_18950826_2_66_1)
Thingberammelse.
Med Amtets Approbation er Vaar-, Sage- og Skattethingene for indeværende Aar i Saltens Fogderi berammede saaledes:
Nr. Thinglag Thingsted Thingdage
1. Bodø Distriktsfængslets Retslokale Tirsdag d. 19de Mai og Onsdag d. 20de Mai
2. Folden Kjerringø hos Handelsmand K. Zahl Onsdag d. 27de Mai. Torsdag d. 28de Mai
3. Steigen Vaag hos Handelsmand O. A. Danielsen Fredag d. 29de Mai. Lørdag d. 30te Mai
4. Hammerø Opeide hos Handelsmand S. Pedersen Mandag d. 1ste Juni og Tirsdag d. 2den Juni
5. Ofoten Fagernæs hos Statius Mosling Onsdag d. 3die Juni, Torsdag d. 4de og Fredag d. 5te Juni
6. Lødingen Lødingshavn hos Handelsmand Schøning Lørdag d. 6te Juni og Mandag d. 8de Juni
7. Saltdalen Rognan i Kommunelokalet Tirsdag d. 16de Juni og Onsdag d. 17de Juni
8. Skjerstad Fauske i Johan Jonassens Hus Torsdag d. 18de Juni og Fredag d. 19de Juni
9. Gildeskaal og Beiaren Sund hos Lensmand Olsen Mandag d. 22de Juni og Tirsdag d. 23de Juni
Valg paa Medlemmer af Herredsstyrelserne for de forskjellige Herreder afholdes 1ste Thingdags Eftermiddag Kl. 4 og fortsættes, om fornødiges, følgende Dags Formiddag.
Alle Indvaanere af Distriktet, som er i Besiddelse af de ved Grundloven anordnede Stemmeretsbetingelser uden at have aflagt Ed til Konstitutionen, opfordres herved til at fremmøde ved Thinget og aflægge saadan Ed, i hvilket Tilfælde Vedkommende for at blive indført i Mandtallet maa medbringe og forevise for Fogden de Dokumenter, hvorpaa de grunde sin Stemmeret.
Jordskat, Statsskat, Brandkontingent for 1ste Halvaar 1896 samt Afdrag og Renter til offentlige Fonds modtages. Bankudbytte og lignende udbetales.
Skyldskassere og Stationsholdere tilsiges at fremmøde og forevise sine Dagbøger.
Skulde Uveir eller Dampskibsforsinkelser indtræffe, vil Thinget og Valget blive afholdt, saasnart Øvrighedens Fremkomst kan finde Sted.
Saltens Fogedembede den 18de Marts 1896.
Grieg.
(https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_bodotidende_null_null_18960320_16_22_1)
Thingberammelse.
Med Amtets Approbation er Høst Sagethingene i Saltens Sorenskriveri for indeværende Aar berammede saaledes:
Nr. Thinglag Thingsted Thingdage
1. Gildeskaal og Beieren Sund hos Lensmand Olsen Tirsdag den 22de Septbr. Onsdag den 23de
2. Steigen Vaag hos Handelsm. A. O. Danielsen Torsdag den 29de Septbr. og Onsdag den 30te
3. Bodø Distriktsfængslets Retslokale Fredag den 2den Oktober og Lørdag den 3die
4. Lødingen Lødingshavn hos Handelsmand Schøning Tirsdag den 13de October og Onsdag den 14de
5. Ofoten Fagernæs hos Statius Mosling Torsdag den 15de October, Fredag den 16de og Lørdag den 17de
6. Hammerø Opeide hos Handelsm. S. Pedersen Mandag den 19de October og Tirsdag den 20de
7. Saltdalen Rognan i Kommunelokalet Tirsdag den 27de October og Onsdag den 28de
8. Skjerstad Fauske i J. Jonassens Hus Torsdag den 29de October og Fredag den 30te
Thinget for Folden vil senere blive berammet.
De Indvaanere, som besidder de efter Grundloven fornødne Stemmeberettigelser, men endnu ikke har aflagt Ed til Konstitutionen, opfordres til at fremmøde ved Thinget og aflægge saadan Ed. De Dokumenter, hvorpaa de grunde sin Stemmeret, maa medbringes og forevises.
For myndighederne og myndighedsforretninger indkaldes. Myndlinge, som have Arv staaende i Overformynderiet og have fyldt 18 Aar, have at møde for at give Afkald.
Skulde Uveir eller Dampskibsforsinkelse indtræffe, vil Thinget blive afholdt, saasnart Øvrighedens Fremkomst kan finde Sted.
Saltens Sorenskriverkontor, 22de August 1896.
Nils J. Haugen,
kst.
(https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_bodotidende_null_null_18960825_16_68_1)
Telegrammer til «Bodø Tidende».
Kristiania 14de Decbr.
Borgerdaadsmedalje tildelt Lensmand Olsen, Gildeskaal.
Regjeringen har stadfæstet Fredrikshalds Samlag for 5 Aar.
Antagelig sker Henvendelse til flere inden- og udenlandske Banker om Dannelse af Konsortium for Overtagelse af Præmielaanobligationslaanet efter Kreditkassens Plan.
Unionskomiteen er færdig for Sessionen, sammentræder igjen i sidste Halvdel af Januar til Slutningsforhandling. Fremdeles Hemmeligholdelse af Forhandlingerne.
Stockholm: Frk. Fägerskiöld har tilstaaet, selv arrangeret Overfaldshistorien, selv skrevet Brevene for at gjøre Situationen fordelagtigst muligt for sig selv.
(https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_bodotidende_null_null_18971214_17_99_1)
Telegrammer til Nordl. Postblad.
Kristiania den 13de Decbr.
Præmieobligationslaanet synes nu komme i Orden.
Borgerdaadsmedalje tildelt Lensmand Olsen Gildeskaal.
En fæl Kvinde.
Stockholm: Frk. Fägerskiöld tilstaaet selv arrangeret Overfaldshistorien, selv skrevet Brevene for at gjøre Situationen gunstigst mulig for sig.
(Telegrammet nævner ikke, men synes at forudsætte, at hun ogsaa har begaaet Mordet paa sin Forlovedes Far.)
(https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_nordlandsfolkeblad_null_null_18971214_18_97_1)
Sidste nyt.
Telegram til „Helgl. Tidende.“
(H. D. B.)
Kristiania 18de Decbr. 97.
I orden.
Præmieobligationslaanet synes nu kommet i orden.
Udmærkelse.
Borgerdaadsmedalje er tildelt hr. Lensmand Olsen, Gildeskaal.
En vidløftig frøken.
Stockholm: Frk Fägerskiöld tilstaaet at hun har arrangeret Overfaldshistorien og selv skrevet brevene for at gjøre Situationen gunstigst mulig for sig.
Generalen hjemkomst.
General Weyler modtoges ved Ankomsten til Madrid med Hurraraab.
(https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_helgelandstidende_null_null_18971214_23_98_1)
Thingberammelse.
Med Amtets Approbation er Vaar-, Sage- og Skatte-Thingene for indeværende Aar i Saltens Fogderi berammede saaledes:
Nr. Thinglag Thingsted Thingdage
1. Bodin Bodø*) Fredag den 13de Mai og Lørdag den 14de
2. Folden Kjærringø hos Handelsm. K. Zahl Fredag den 20de Mai og Lørdag den 21de
3. Gildeskaal og Beieren Sund hos Lensmand Olsen Tirsdag den 24de Mai og Onsdag den 25de
4. Saltdalen Rognan i Kommunelokalet Tirsdag den 31te Mai og Onsdag den 1ste Juni
5. Skjærstad Fauske i Arbeidersamfundet Torsdag den 2den Juni og Fredag den 3die
6. Steigen Laskestad i Skolehuset Tirsdag den 7de Juni og Onsdag den 8de
7. Lødingen Lødingshavn hos Handelsmand A. Schøning Fredag den 10de Juni og Lørdag den 11te
8. Hammerø Opeide hos Handelsmand S. Pedersen Mandag den 13de Juni og Tirsdag den 14de
9. Ofoten Liland i Skolehuset Torsdag den 16de Juni, Fredag den 17de og Lørdag den 18de
*) Thinglokale for Bodin vil senere blive bekjendtgjort.
Saltens Fogedembede den 11te Marts 1898.
Grieg.
(https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_bodotidende_null_null_18980318_18_22_1)
Borgerdaadmedalje.
Under Thinget i Gildeskaal blev denne Medalje overrakt Lensmand Olsen.
Kl. 12 Middag sluttede Thingets Forhandlinger, Øvrigheden og en stor Del af Almuen samledes i Thingstuen, hvor Foged Grieg holdt en Tale til Lensmanden og fæstede Medaljen paa hans Bryst. Hr. Olsen takkede bevæget først Kongen, men ogsaa Øvrigheden, som efter hans Mening især var Aarsag til den Ære, der var ham vist.
(https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_bodotidende_null_null_18980527_18_42_1)
En KI-produsert rekonstruksjon av medaljeoverrekkelsen, basert på fotografier av de to hovedpersonene:
Lensmand H. Olsen overrækkes Medaljen for Borgerdaad.
Bodø den 21 Mai.
Paa Thinget for Gildeskaal og Beieren forleden Dag, overraktes Hr. Lensmand H. Olsen den ham ved Resolution af 11. December 1897 tildelte Medalje for Borgerdaad.
I Nærvær af en talrig Thingalmue, Sorenskriveren og de paa Thinget fremmødte Sagførere blev Medaljen overrakt af Hr. Foged Grieg, som af Hr. Amtmanden var bleven overdragen dette Hverv, da Hr. Amtmanden paa Grund af Embedsforretninger selv ikke havde kunnet møde.
Efter at have oplæst Departementets Skrivelse af 29. December 97, hvori Tildelingen af Medaljen for Borgerdaad meddeles Amtmanden, holdt Hr. Fogden følgende Tale til Lensmanden:
Foged Griegs tale
«Førend jeg til Efterkommelse af H. M. Kongens nu meddelte Bestemmelse fæster Medaljen for Borgerdaad til Deres Bryst, føler jeg Hr. Lensmand en Trang til paa Deres øvrige Foresattes og mine egne Vegne at udtale for Dem den levende Deltagelse, hvormed vi slutter os til den Anerkjendelse for lang og tro, og jeg vil lægge til, nidkjær og dygtig offentlig Tjeneste, som her saa vel fortjent er bleven Dem til Del.
Sjælden — om nogensinde — er en Paaskjønnelse af denne Art bleven tildelt nogen værdigere, det er det samstemmige Vidnesbyrd fra Deres Foresatte i Tjenesten, og jeg tør sige, at dette er en Mening, som ogsaa deles af Befolkningen i det Distrikt, i hvilket De nu igjennem det lange Tidsrum af 40 Aar har virket, og som De har viet og fremdeles vier Deres bedste Kræfter, men det af Forsynet har været Dem forundt idag i en fremrykket Alder at bevare saa at sige ganske usvækkede.
Stille og bramfrit har Deres Virke været; men ikke faa er de Spor, det frem gjennem de henrundne Aar har efterladt sig til Gavn og Fremhjælp for Distriktet. Ikke alene som Lensmand og Forligelseskommissær, men ogsaa som mangeaarig Leder af Gildeskaals Sparebank, som mangeaarigt Medlem af dette Herreds Repræsentantskab, som Indehaver af en Flerhed af kommunale og statsborgerlige Tillidshverv og sidst, men ikke mindst som varmt interesseret Foregangsmand paa Landbonæringens Omraade har De vundet Dem en varig Plads i Distriktets Erindring og i Rækken af dets fortjente Mænd.
Ikke heller er det mange af Distriktets Befolkning, som ikke nogen Gang i Aarenes Løb har havt Dem Hr. Lensmand at takke for et godt Raad, et velvilligt Vink eller en nyttig Retledning.
Med Kjendskab hertil ved jeg, at jeg hos Distriktets Indvaanere vil finde udelt Tilslutning, naar jeg herved bringer Dem en hjertelig Lykønskning i Anledning af det Udmerkelsestegn, som H. M. Kongen har ladet Dem blive til Del.
Som jeg ved, at De vil bære det med Ære, vil jeg hernæst alene udtale Ønsket om, at Forsynet endnu i mange Aar maatte forunde Dem at virke med fulde Aands- og Legemskræfter i den Stilling, hvori De saa hæderligt har vist at erhverve Dem saa megen oprigtig Høiagtelse og saa megen velfortjent Tillid.
Hertil vil jeg bede de tilstedeværende om at slutte sig ved at reise sig, idet jeg hermed fæster Medaljen for Borgerdaad til Deres Bryst.»
Dybt bevæget udtalte Hr. Lensmand Olsen sin Tak til Kongen og Øvrigheden for den Ære, som var bleven ham tildel.
(https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_nordlandsposten_null_null_18980528_37_41_1)
Lensmand Olsenn i Gildeskaal blev under det nys afholdte Vaarthinnng dersteds af Hr. Foged Grieg overrakt den af H. M. Kongen meddelte Borgerdaadsmedalje.
(https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_lofotposten_null_null_18980603_3_43_1)
Sølvbryllup.
Hr. Kirkesanger Amundsen, Gildeskaal feirede den 22de Mai sit Sølvbryllup. I Anledning Dagen indløb mange Telegrammer og Lyønskninger. Ved Middagen talte Provst Magelsen smukt og gribende for Sølvbrudeparret.
Lensmand Olsen talte for Kvinderne „Kjøkkenstyrelsen“, Provsten for Brudeparrets fraværende Søn, som paa den Dag opholdt sig paa det Sted, hvor han kunde høre Kanonernes Torden i Krigen mellem Spanien og Amerika Endvidere talte Hr. Organist Olsen.
Efter Middagen indfandt sig Gildeskaals samtlige Lærere med Provsten i Spidsen. Lærer Vik overrakte paa Kollegers Vegne en smuk Present, et Etui med to store Dessertskeer, hvorpaa Lærerne firstemmig afsang en af Provsten for Anledningen forfattet Sang, str. „H. T.“
Sølvbrudeparret overdroges desuden flere smukke Presenter fra Provsten og Amundsens Naboer. En af disse skal nævnes, et smukt Kronometeruhr.
Den vakre, stemningsfulde Fest fortsattes udover Aftenen med Taler, Sang og Samtaler, til man ved Midnatstider brød op.
(https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_nordland_null_null_18980616_5_46_1)
Gildeskaal
Valgmandsvalget for Gildeskaals Prestegjeld afholdtes den 23 August.
Antallet af Stemmeberettigede udgjorde ifølge Mandtallet 182.
Der afgaves 96 Stemmer; alle godkjenntes.
Valgmænd:
1. Lensmand Haagen Olsen med 59 St.
2. Kirkesanger G. Amunndsen med 59 ‘’.
Suppleanter:
1. Hokon Hansen Indyr 35 St.
2. Kristen Larsen Kjelling 34 ‘’.
Valgmændene høire, Suppleanterne venstre.
I 1894 høire 73, venstre 34.
(https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_nordlandsfolkeblad_null_null_18970827_18_66_1)
Gildeskaal sparebank – 1897
Hr. fogden i Salten.
I tilslutning og som supplement til de tidligere indgivne anmeldelser af 23 marts 1891 og 31 december 1893 har undertegnede direktion for
Gildeskaal sparebank
herved til handelsregistret at anmelde følgende:
Sparebankens bestyrelse er dens direktion, bestaaende af 5 medlemmer, hvoraf 1 formand og 1 viceformand, dertil 2 suppleanter.
For dens forpligtelse hefter dens grundfond, udgjørende kr. 1244,60 og dens formue, som banken senere har optjent ifølge sidste regnskab 3399,25. Det oprindelige grundfond tilveiebringes ved frivillige i 1 aar rentefrie indskud, der fuldt indbetalte skulde henstaa uopsigelige indtil banken havde opført en egen formue af mindst et ligesaa stort beløb. Da bankens formue overstiger dette beløb, kan grundfondet, der nu forrentes som almindelige indskud, naarsomhelst opsiges til udbetaling.
Bekjendtgjørelse til interessenterne sker ikke i offentlige tidender.
Berettiget til at forpligte banken ved sin underskrift er direktionens formand eller den i hans sted fungerende direktør.
Naar direktionens formand eller den i hans sted fungerende direktør tegner for banken, sker dette derved, at de tegner sit navn saaledes som det findes under nærværende anmeldelse.
I forbindelse hermed anmeldes endvidere, at der siden anmeldelsen af 31 december 1893 i bankens bestyrelse er indtraadt følgende forandringer:
Af direktionen er udtraadt Abel Ellingsen Indyr og i dennes sted indtraadt skipper Pareli Danielsen Skaugvold, hvis funktion udløb i 1895 og i dennes sted valgtes handelsmand A. O. Hem Indyr til direktør for 1896 og 1897. Ved dennes fraflyttelse i f. a. blev Pareli Danielsen atter indvalgt til at fungere i den fratrædendes sted og kun for hans funktionstid.
Bankens direktion bestaar saaledes fra 1ste januar 1897 af følgende undertegnede medlemmer:
1. Lensmand Haagen Olsen, Sund, formand.
2. Handelsmand Henrik Neraas, Sund, viceformand.
3. Skipper Lars Nikolai Larsen, Indyr.
4. Do. Pareli Danielsen, Skaugvold.
Direktør istedetfor Andreas Førde Hargdal, der afgik ved døden den 14 april d. a., er endnu ikke valgt.
Som suppleanter fungerer nu ifølge sidste valg istedetfor P. L. Christensen Funnits, der er udtraadt, undertegnede:
1. Gaardbruger Kristen Jørgensen Jelstad.
2. Organist Benjamin Olsen Suad.
Til legitimation for bestyrelsen følger vedlagt bekræftet udskrift af vedkommende protokol, forsaavidt angaaar de afholdte valg paa direktører med suppleanter.
Gildeskaal sparebank den 25 mai 1897.
H. Olsen, Henr. Neraas,
Direktionsformand Viceformand.
Parelius Danielsen Kristen Jørgensen,
L. N. Larsen.
suppleant i funktion.
Registreret idag.
Saltens fogedembede, 7 august 1897.
(6,87). Grieg.
(https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_norskkundgjoerelsestidende_null_null_18970827_15_197_1)
Medaljen for Borgerdaad i Sølv er tildelt Lensmand i Gildeskaal og Beieren Haagen Olse som Anerkjendelse for lang og tro Tjeneste som Lensmand og Forligelseskommissær.
(https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_morgenbladet_null_null_18971211_79_761_3)
Forslag
til Berammelse af Høstthingene i Saltens Sorenskriveri 1898.
Thinglag Thingsted Thingdage
For Gildeskaal og Beieren: Sund hos Lensmand Olsen 28 og 29 Septbr.
Folden: Kjerringø hos Handelsmand Zahl 3 og 4 Oktbr.
Bodin: Skolehuset paa Prestegaarden 6 og 7
Saltdalen: Rognan i Kommunelokalet 11 og 12
Skjærstad: Fauske i Arbeidersamfundet 14 og 15
Saltens Sorenskriverkontor 5te Septbr 1898.
D. E. Jæger.
Approberes.
Nordlands Amt. 7de Septbr. 1898.
(https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_bodotidende_null_null_18980913_18_73_1)
Thingberammelse.
Med Amtets Approbation er Vaar-, Sage- og Skattethingene for indeværende Aar i Saltens Fogderi berammede saaledes:
Nr. Thinglag Thingsted Thingdage
1. Bodin Skolehuset paa Bodegaard Mandag den 15 Mai og Tirsdag den 16
2. Skjerstad Fauske¹ Tirsdag den 23 Mai og Onsdag den 24
3. Saltdalen Rognan i Kommunelokalet Fredag den 26 Mai og Lørdag den 27
4. Gildeskaal og Beieren hos Lensmand Olsen paa Sund i Gildeskaal Tirsdag den 30 Mai og Onsdag den 31
5. Folden² Fredag den 2 Juni og Lørdag den 3
6. Steigen Grøte hos Arnt Schjønings Sønner Fredag den 9 Juni og Lørdag den 10
7. Lødingen Lødingshavn hos Handelsmand A. Schjøning Mandag den 12 Juni og Tirsdag den 13 Juni, sidste Dag til Kl. 2 Em.
8. Ofoten Narvik i Ankenæs³ Onsdag den 14 Juni, Torsdag den 15 og Fredag den 16 Juni, sidste Dag til Kl. 12 Middag.
9. Hammerø Opeide hos Handelsmand S. Pedersen Lørdag den 17 Juni og Mandag den 19
¹ Lokalt.
² Thingstedet vil senere blive bekjendtgjort.
³ Lokalet vil senere blive bekjendtgjort.
Alle Indvaanere af Distriktet, som er i Besiddelse af de ved Grundloven anordnede Stemmeretsbetingelser uden at have aflagt Ed til Konstitutionen, opfordres herved til at fremmøde ved Thinget og aflægge saadan Ed.
Jordskat, Statsskat, Brandkontingent for 2det Halvaar 1898 og 1ste Halvaar 1899 med 4de Termin af Extrakontingent samt Afdrag og Renter til offentlige Fonds modtages, Bankudbytte og lignende udbetales.
Skydsskaffere og Stationsholdere tilsiges at fremmøde og forevise sine Dagbøger.
Skulde Uveir og Dampskibsforsinkelse indtræffe, vil Thinget blive afholdt, saasnart Øvrighedens Fremkomst efter Omstændighederne kan finde Sted.
Saltens Fogedembede den 28 Marts 1899.
Grieg.
(https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_nordland_null_null_18990410_6_27_1)
Fiskeriforhold i Nordland.
I „Mrgbl. fr. Fisker“.
Da jeg læste Hr. Sendstads Artikel i Deres Landbrugstidende for 17de Marts, tænkte jeg det ogsaa kunde være af Interesse for Deres Læsere at høre lidt om Udsætning af Fiskeyngel i Fjeldvand paa andre Kanter af vort Land. Nærværende Indsender er ogsaa af den Mening, at vi her har med en Sag at gjøre, der taget paa en rationel Maade, vilde blive af en ganske stor nationaløkonomisk Betydning.
Som en af Foregangsmændene i vore nordlige Landsdele, der som bekjendt er ganske overgaaet med de herligste Fjeldvande, men hvoraf mange desværre er fisketomme, vil jeg nævne gamle Lensmand Olsen i Gildeskaal. Det er mig bekjendt, at denne Mand har sat ud Fisk for en 50 Aar tilbage i en Fjeldvand i Ranen og vil nok kunne give Andre, der i denne Retning vil følge i hans Fodspor, mangt et nyttigt og praktisk Vink. I Gildeskaals Prestegjeld har han ogsaa besat flere Fjeldvand, hvor deilig Ørret og Røie nu hopper af Hjertens Lyst.
Specielt kjender nærværende Indsender til et ganske overordentlig vellykket Fiskeudsætningsforsøg i de naturskjønne Forsaanvand i Gildeskaal. Disse Vand bestaar af et større Bassin, der efter Omgivelserne at dømme vistnok maa have en stor Dybde, samt et mindre og „grundere“ Vand. Det er nu ca. 10 Aar siden, at Lensmand Olsen under ikke ringe Besvær lod transportere 100 levende Smaaørreder (ca. 10 à 15 Cm. lange) over fra Beirdalen, omtr. 3 à 4 Mil. Transporten foregaar i store tilkuttede Kar, og Vandet i disse maatte fornyes, hvor dertil var Anledning paa Beien. Indfangningen (med alm. Krog) og Transporten over Fjeldet skede saa heldig at kun en enkelt Fisk treperede paa Beien. Altsaa blev 99 smaa Bækørret sat ud i forannævnte Vand, og kan man tænke sig en behageligere Overraskelse for den ihærdige Lensmand, naar der efter kun ca. 3 à 4 Aars Forløb vrimlede af Fisk — og det at mærke stor fed Ørret, der ikke var at gjenkjende fra de spinkle Smaaørrer („Sypiger“ kalder man disse i Hallingdal og vistnok flere Steder), der oprindelig blev sluppet i Vandet.
Indsenderen havde selv Anledning for faa Aar siden til at træffe mange en deilig Ørret paa 2 à 3 Kilo og der lod til at være Overflod paa Fisk, hvor der altsaa faa Aar i Forveien havde været ikke saa øde.
Det skulde glæde Indsenderen, om dette Exempel kunde virke opmuntrende paa mange til at sætte ud Fisk i fisketomme Tjern. Man gjør derved ikke alene en god Gjerning mod sit eget Land, men man kan ogsaa selv høste baade Fornøielse og Udbytte af sit Besvær.
Til Slutning tillader Indsenderen sig at forespørge, om ikke dette skulde være en Sag, der kunde paaregne nogen Støtte fra vore Statsmyndigheders Side. Tal-skal forekommer det Indsenderen, at en offentlig Paaskjønnelse til saadanne Mænd der paa dette Felt har gaaet i Spidsen, vilde være paa sin rette Plads og virke opmuntrende og efterfølgelsesværdigt for andre til at bære Sagen videre frem.
Hertil føier „Mrgbl.“
Det Offentlige saavel som lokale Fiskeriforeninger har allerede i længere Tid arbejdet for denne Sag, og det er Nedbekjendt, at en hel Del interesserede Privatmænd Tid efter anden har ofret adskilligt for at besætte fisketomme Vande. Men de fleste af disse arbejder paa Slump, da kun de færreste har nogen Vished for, om vedkommende Vande overhovedet er skikket for Udsætning af Fiskeyngel eller ikke. Dette beror paa lokale Ernæringsforhold, som desværre endnu er lidet undersøgt hos os. Man savner mere alment og planmæssigt udførte videnskabelige Undersøgelser i denne Retning, og dette er en Sag, som det Offentlige forhåbentlig snart vil tage sig energisk af-
(https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_nordlandsposten_null_null_18990415_39_29_1)
Dødsfald.
Lensmand Olsen, Sund i Salten, døde igaar pludselig af Hjertelag.
Han var født 1823 og ansattes i 1858 som Lensmand i Gildeskaal og Beieren.
Han var en agtet og anseet Mand, hvis Bortgang vil vække Sorg i vide Kredse.
Hr. Olsen var en fra Naturens Side vel udrustet Mand med gode Kundskaber og med megen Interesse for det offentlige Liv, i hvis Tjeneste han har været meget benyttet. Han fulgte med Opmærksomhed den politiske Udvikling i vort Land og nærede udprægede konservative Anskuelser.
Lensmand Olsen erholdt som Paaskjønnelse for sin offentlige Virksomhed for 2 Aar siden Medaljen for Borgerdaad i Sølv.
Den Afdøde efterlader sig Hustru og mange voksne Børn.
(https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_bodotidende_null_null_18991020_19_83_1)
Min kjære Mand,
Lensmand i Gildeskaal,
Haagen Olsen,
afgik ved døden inat Kl. 3 i
en Alder af 76 Aar
Sund i Gildeskaal d. 18de
Oktober 1899.
Paa egne og Børns Vegne
Anette Olsen,
f. Neumann.
(https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_nordlandsposten_null_null_18991021_39_83_1)
Sidste postnyt.
— Lensmand Olsen, Gildeskaal, er død af Slagtilfælde, 76 Aar gl.
— 20,000 Kr. er af Regjeringen stillet til Fiskerestaber for de ved Titran strandlidte Fiskere. Bjergning og Mandskab vil holde foredrag til indtægt for de omkomnes familier. Pengeindsamling paagaar i flere Byer. Dampskibe med Levnetsmidler er gaaet ud til Titran.
— Børnene skal ha lidt betydelig Tab mod englænderne ved Mafeking. Zuluerne reiser sig ogsaa mod boerne, der torsdags ved Glencoe erobrede et jernbanetog med tropper og overfaldt telegraftraaden. Overfald paa Durban og Pietermoritzburg bekræftes.
— 21 Lig efter Ulykken ved Revar er nu fundne.
— De fiskere ved Titran, som havde olieposer med sig, havde stor Nytte af disse Stormnatten til 14 ds.
— Forb. sogneprest Johnson i Tjømø er død i Kristiania efter længere Sygeleie.
— En arbeider ved Tjøms mælkeutsalg faldt lørdag iflg. T. Adr. ned fra landgangsbroen til et Fiske i Havnen og forslor sig, saa han først efter flere Døgn paa Sygehuset.
(https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_helgelandstidende_null_null_18991024_25_81_1)
Lensmand Olsen
i Gildeskaal begravedes i dag und-
der stor Deltagelse.
(https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_nordland_null_null_18991030_6_85_1)
Om Lensmand Olsen i Gildeskaal, hvis Død vi igaar bragte Meddelelse om, skriver Nordlandspst.:
Han ansattes i 1858 som Lensmand og har senere uafbrudt gjennem disse mange Aar med Pligttroskab røgtet sit Kald. Som Paaskjønnelse for hans Virksomhed overraktes han ogsaa for 2 Aar siden Kongens fortjenstmedalje for lang og tro Tjeneste. Med Lensmand Olsen mister den konservative Sag en af sine troigste og paalideligste Tilhængere. Han var en af de gode gamle, som holdt trofast paa sin Overbevisning, og som ikke lod sig rokke af de moderne Anskuelser.
Med Haagen Olsen har Nordland mistet en af sine bedste Sønner.
(https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_landsbladetoslo_null_null_18991025_7_248_1»
Dødsfald.
Lensmand i Gildeskaal og Beieren Haagen Olsen rammedes – skriver “Nordlandspst.” – Torsdag af et Slagtilfælde, der endte den gamle Hædersmands Liv. Haagen Olsen er født 1823, blev altsaa 76 Aar gammel. Han ansattes i 1858 som Lensmand og har senere uafbrudt gjennem disse mange Aar med Pligttroskab røgtet sit Kald. Som Paaskjønnelse for hans Virksomhed overræktes han ogsaa for 2 Aar siden Kongens Fortjenstmedalje for lang og tro Tjeneste. Med Lensmand Olsen mister den konservative Sag en af sine ivrigste og paalideligste Tilhængere og Nordland en af sine bedste Sønner.
(https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_aftenposten_null_null_18991025_40_768_2)
Lensmand Hågen Olsen i Gildeskål døde på Sund 19 oktober 1899 og ble begravet 30 samme måned. Han hadde fått tilsyn av lege
(Ministerialprotokoller, klokkerbøker og fødselsregistre – Nordland, AV/SAT-A-1459/805/L0101: Ministerialbok nr. 805A07, 1892-1899, s. 292
Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/kb20070212650026)
Lensmann Haagen Olsen i Gildeskaal og Beierennn er daae 76 aar gamal. Han heve vore lensmann i 51 aar, og var ein dugande og vælvyrd man. For tvo aar sidan fekk han kongens medalje for lang og trugi tenest,
(https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_den17demai_null_null_18991026_6_248_1)
Dødsfald.
Lensmand i Gildeskaal og Beieren Haagen Olsen rammedes – skriver „Nordlandspst.“ – Torsdag af et Slagtilfælde, der endte den gamle Hædersmands Liv. Haagen Olsen er født 1823, blev altsaa 76 Aar gl. Han ansattes i 1858 som Lensmand og har senere uafbrudt gjennem disse mange Aar med Pligttroskab røgtet sit Kald. Som Paaskjønnelse for hans Virksomhed overræktes han ogsaa for 2 Aar siden Kongens Fortjenstmedalje for lang og tro Tjeneste. Med Lensmand Olsen mister den konservative Sag en af sine ivrigste og paalideligste Tilhængere og Nordland en af sine bedste Sønner.
(https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_finnmarksposten_null_null_18991103_35_87_1)
Lensmand i Gildeskaal og Beieren Haagen Olsen er død af et Slagtilfælde, der endte den gamle Hædersmands Liv. Haagen Olsen er født 1823, blev altsaa 76 Aar gammel.
(https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_skandinaven_null_null_18991110_34_45_1)
Lensmand i Gildeskaal og Beieren, Haagen Olsen, er afgaaet ved Døden i en alder af 76 Aar. Han ansattes i den nævnte Stilling i 1858 og erholdt i 1897 Borgerdaadsmedaljen i Sølv. Afdøde, der tilhørte det konservative Parti, var en usædvanlig dygtig og anseet Mand.
Nye Postaabnerier.
Fra 1ste Januar vl følgende Postaabnerier træde i Kraft i Salten:
Bertnæs i Salten
Offersø
Rævelse
*
Som Postaabner i Sund i Salten efter afdøde Lensmand Olsen er ansat Enkefru Olsen.
(https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_nordlandsposten_null_null_18991230_39_104_1)
I 1900 var det påny, folketelling. I den finner man Jens Andreas Jacobsen som Lensmand og Bankkasserer på Sund, sammen med konen Anna Bergliot, som er Lensmandsfrue med Husgjerning. Hjemme hos dem finner man datteren Annette Katharina Neumann som nå er blitt 7 år gammel, hennes lillesøster Signe Bergliot som er 4 og minstemann, Haakon Ragnvald, som er årsgammel.
Jens Andreas hadde en lensmannsbetjent, Ottelius Mentzoni (17) fra Gildeskål, og Anna Bergliot ble assistert av Barnepiken Mathilde Lossius (25) fra Rødø Nor og Kokkepiken Petra Lorentsen (21) fra samme sted. Tre tjenestefolk – adskillig mindre en i tidligere tider!
(https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01037521001573)
Samtidig finner man Annette Olsen (f. Neumann) på Bakklandet i Trondhjem, utstyrt med yrkene gårdsbruk, poståpneri og dampskipsekspedisjon – som sikkert var riktig hjemme i Gildeskål, men ikke helt relevant for Bakklandet. Det var hun bare midlertidig, som leieboer hos eken Charita Paulsen, som levet av sin formue. Grunnen til at Annette Olsen var i Trondhjem var nok at sønnen Oscar Olsen var der: han gikk på gymnaset der og moren ville vel se efter ham litt! Og i husstanden fant man naturligvis også en tjenestepike – 48 år gamle Albertine Andreassen, en enke som opprinnelig kom fra Valberg i Lofoten.
(https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01037426022733)
Jens Andreas og Anna Bergljot fikk sitt fjerde og siste barn 14 februar 1901. Dette var Jacob Ørnulf, og han ble døpt 20 mai. Da fikk han fadrene Enkefru Annette Olsen; Kontorchef Karl Sund og Hustru; Sagfører Håkon Sund og hustru; Lensmand Olaf Olsen; Stud. jur. Magnus Sund; og Gymnasiast Oscar Sund.
(Ministerialprotokoller, klokkerbøker og fødselsregistre – Nordland, AV/SAT-A-1459/805/L0102: Ministerialbok nr. 805A08I, 1900-1909, s. 16
Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/kb20050329020177)
I denne, siste, kirkebokinnførselen leser man også at Jens Andreas er «Konst. Lensmand» – han er i ferd med å overta for svigerfaren – men er ikke helt fremme.
Og det kan vel være et godt punkt å avslutte ved.