Lensmand Hans Kofoed Ferry

Hans Kofoed kom til verden i Trondhjem 14 mars 1824, og ble hjemmedøpt av jordmoren[i], Mdm Hegge. Denne dåpen[ii] ble stadfestet i Vår Frue Kirke der i byen torsdag 9 september samme år. Fadrene var Barnets Moder; Barnets Fader; Kommandeur Grib; Capitaine Ridder Christie; og … Ferrÿs … og Barnets Amme Karen Pedersdatter.
 
Foreldrene var Kommandeur Kapitain Christian Lorents Ferrÿ og Fru Christiane Sabine Ferrÿ.
 
I 1837 bodde familien Ferry i Larvik, der Kommandør Ferry betalte 3 speciedaler og 56 skilling i byskatt[iii].
 
Hans Kofoed Ferry mistet sin mor da Christiane Sabine Ferry døde, bare 51 år gammel, av kreft på Rikshospitalet 3 februar 1840.
 
I 1849 var Hans Ferry’s far, C. L. Ferry, med på å starte Sjømannsforeningen – den gang egentlig en skipsførerforening – og ble dennes første formann[iv].
 
I 1853 var Hans Kofoed Ferry med på å starte Larvik Sangforening[v], et kor som skulle bestå i 152 år[vi]. 29 november 1853 ble Ferry valgt inn i korets styre[vii]. I koret var Ferry en av flere 1ste tenorer[viii].
 
Året efter stiftelsen var de på besøk hos søsterforeningen i Sandefjord – den var blitt stiftet[ix] noen måneder senere, 8 september 1853, efter den i Larvik. Denne beskrivelsen av anledningen er fra Larvik Sangforenings historie[x]:
 
«DEN 16. JULI 1854
 
       I «Amtstidende» for onsdag 19.juli 1854 leses følgende redaksjons-artikkel:
 
       «Sidstafvigte Søndag deeltoge Laurviks Sangere, efter Indbydelse fra Sandefjords Sangforening, i en Sangerfest, der afholdtes paa Gaarden Hauane ved Sandefjord. Festen, der begunsigedes af det skjønneste Veir, tog sin begyndelse Kl. henimod 12 Formiddag, da Laurvigs Sangforening ankom og modtoges med Musik og Kanonsalut. Desuden afsang Sandefjords Sandefjords Sangforening en Velkomstsang, der af Laurvigs Ditto besvaredes med en i Festens Anledning forfattet Sang, hvorhos et «Leve» udbragtes for Sandefjords Sangere.
 
       Sangene lyder som følger:
 
En Ynglingeskare stolt og prudPaa vikingviis er dragen duAt gjæste os i dag.Hvad fører hid den skare bold?Hvad mon den fører i sit Skjold?I Birkens æ paa grønne VoldVil den os byde Slag.
Ja Strid! Men ej med Spyd og SværdOs prøve vil den Vikingfærd fra grønne Bøgelie!Dens Vaabendrag er Harpeklang,
Og Symphonie dens Hjertes Trang,Dens Kjemperaab, munter lystig Sang.Dens Løsen i Harmonie.
Velkommen muntre Svende her!Du Sangerchor! velkommen værMed harpen ved dit Bryst.Vi hilse dig i Vennelag,O! Glæden er vor Gjæst idag!Modtag vor hilsen med Behag,Vi hilse dig med Lyst!
 
 
Naar Lærken Hæver en SommerdagTil første flugt sin Vinge,Da er den frygtsom, dens sang er svag,Den savner Kraft i sin Bringe.Men naar den mødes blidt med LystAf sine brødre mangeDa stiger modet i dens BrystDa klinger herligt dens Sange.
Som Lærken, Brødre! for første GangI dag fra Reden vi fareAt hilse med vor glade SangEn venlig Broderskare.
Vi staae alt hos den, see den BlikOs lyser mildt imøde.De Velkomsthilsner, nys vi fikDe vist fra Hjerterne løde.
This lad da ungdomsfro og varmVed Fjordens venlige StrandeVor Sang  udstrømme fra vaar BarmOg skjønt med Eders sig blandeOg Ekko over Fjord og Havnvil sidste Tone bære.Vær hilset da i Sangens Navn.«Vel mødt» vort Løsen være.
 
 
       Efterat begge Sangforeninger i Forening havde udført flere Sangnummere paa en i Festens Anlædning med Flag beplantet og forøvrigt paa det smukkeste dekoreret Græsplaine, indtoges Middagsmaaltidet, ved hvilket Skaaler blev udbragte for Sandefjords Sangere, Sangens Udvikling, for Norge, Hs. Maj. Kongen, Flaget m. fl. Efter Maaltidet begave begge Sangforeninger sig ned i Byen, hvor de efter at have udført et Par Numre i Konsul Hvidts Have, udførte en Sang og udbragte et «Leve» for den ved Badet tilstedeværende Statsraad Vogt saavelsom for Provst Pavels. Dagen tilbragtes paa Feststedet Hauane, hvor begge Sangforeninger, deels samlede, deels særskilt, udførte forskjellige  Sangnummere. Vexelvis med Sangnummerne underholdtes Publikum med Musik af Badeindretningens Muiskkorps. Her udbragtes Skaaler for Lensmand Bryn, for Sandefjords og Laurvigs Borgere, for begge Sangforeninger, samt for disse Instruktører D’Hrr. Stud hansen og J. A. Johnsen M. fl. Der herskede hele Tid den muntreste og kordialeste Stemning, og ligesom Sandefjords Sangforening intet havde sparet for at gjøre deres Gjæster Opholdet saa behageligt som muligt, saaledes vil visselig Mindet om denne Fest bevare sig i en kjære erindring blant Deltagerne, og paa samme Tid, som man erkjender deslige Sammenkomsters Nytte og Betydning, ikke bot for Sangens Udvikling, men som vækkende Momenter i den sociale Udvikling i det Hele, bør man vise Sandefjords Sangforening Tak, fordi den i denne Henseende har brudt Isen[xi]».
 
Larvik Sangforenings historie forteller om personen Ferry[xii]:
 
       «Den mann som Sangforeningen kanskje skylder mest takk er sakfører Hans Kofoed Ferry. Herr J. Lunde skriver om ham: «Sagfører Ferry var Sangforeningens Bærer. Han havde en mærkellig evne til at samle, og uden ham vilde Sangforeningen ikke naaet det Maal, som den gjorde i gamle Dage. Hans Synsmaade var demokratisk i høj Grad, for ham vejede som Medlem af Foreningen enhver skikkelig Mand, han være Haandværkssvend, Grosserer eller Akademiker, lige meget. Med sit elskværdige, vindende, bramfrie Væsen, gemytlig som han derhos var, vandt han alles Hjerter og øvede på sin lune maade en stærk Indflydelse. Nobelhed var Hovedtrækket i hans Karakter»
 
I 1865[xiii] bodde Hans K. Ferry i gård nummer 97 i Larvik. Han var leieboer hos en 66 år gammel dame, Ingeborg Schreiber, som eiet huset. I samme hus bodde også en annen ungkar på hans egen alder – Konghardt Zappfe het han og var fra Christiania. Han beskrives som «Forhenv. Handelsborger» – kan hende hadde han gått konkurs.
 
«Naar det imellem var smaat med Interessen for Sangen og trægt med Fremmødet, samlede han Sangerne og henstillede til dem at interessere sig mere for den gode Sag: og det var mærkværdigt, hvilken Virkning hans Ord havde. Det var til ubotelig Skade for Sangforeningen, at han maatte forlade Byen, da han blev ansat som Lensmand i Sandeherred[xiv]».
 
Utnevnelsen fant sted i 1870: Amtmannen i Jarlsbergs og Laurvigs Amt beskikket[xv] Sagfører Hans Kofod Ferry til lensmann i Sandeherred i Laurvigs Fogderi 11 november 1870.
 
Boken[xvi] som ble gitt ut i forbindelse med Larvik Sangforenings 100 års-jubileum, forteller om avskjeden:
 
       «Han var fra Sangforeningens opprettelse til han flyttet ved utgangen av 1870 så godt som hele tiden medlem av bestyrelsen. Den 14. desember 1870 holdt Foreningen en belivet avskjedsfest for ham, hvor han ble båret på gullstol, og på generalforsamlingen 18. januar 1871 ble han utnevnt til æresmedlem av Foreningen.
 
Ved hans begravelse i november 1883 møtte Laurvigs Sangforening frem med floromvunden fane. Sangforeningens gamle instruktør, adjunkt H. J. Hansen, la på vegne av Foreningen en sølvlyre og en laurbærkrans på hans båre som takk for hans mange og store fortjenester for den. Det var en takk som kom fra hjertet. Følgende sang fra Sangforeningen, forfattet for anledning, ble sunget:
 
Nu Sangen dæmpet lyder,og Fanen sænket er,nu Taarer stille flyderi Venneskaren her.En Ven, der høit bar MerketI vores fælles Id,Har nu fuldendt Verketog kjæmpet sidste Strid.
Det Hjerte, ven, var kjærligt,Din Mund foruden Svig,Dit Sind saa trofast, ærligt,Din Aand var varm, var rig
 

paa Vennesind og redetil Hjælp at yde der,hvor Nøden var tilstede.En Tak vi frem Dig bær.
Dog vil vi ikke klage,Fordi Gud tog dig bort;Han korted Smertens Dage,Og det skal agtes stort.Naar vi nu Afsked tage,Dit Minde vi fuldtroVil gjemme alle Dage.Gud give salig Ro!

 

 
I 1874 gjorde Ferry som så mange andre Sandefjordinger – han leiet ut til badegjester. I dette tilfelle Fru Nickelsen med Datter fra Kristiania, som ankom Badet 3 juli dette året[xvii].
 
Senere samme år, 21 august ankom Skibsreder O. Christiansen som badegjest fra Larvik: ganske sikkert en bekjent av Ferry[xviii].
 
Det er ikke lykkes å finne Ferry i 1870-tellingen, men i 1875[xix] bor han i gård nummer 91 i Sandefjord, i Torvgaten – antagelig lå det litt utpå det nåværende torvet. Han er ført opp som Lensmann og Skipsreder, log er fortsatt ugift. Men han har folk i huset: en 47 år gammel tjenestepike, Maren Thorsdatter fra Tjøme, og hennes datter Johanne Marie Johnsdatter, en fjortenåring født i Sandeherred.
 
10 juni 1875 ankom Agent Joseph O. Steen som badegjest fra Kristiania og tok inn hos Ferry, som på denne tiden bodde i Bryggegaten[xx] – i det minst ifølge Sandefjords Tidende. En måned senere kom Agen Nilsen fra Larvik – kan hende en bekjent, han også[xxi].
 
Høsten 1876 var det nok «noen som snakket sammen» for først kom det penger, og derefter en forening[xxii]:
 
«Foranlediget ved, at Samlaget for Brændevinshandelen her i Byen har skjænket et Beløb af 400 Kroner til Træplantning i og omkring Byen, var der igaar sammenkaldt et Møde, paa hvilket der blev stiftet et «Selskab for Træplantning i Sandefjord og dens Omegn.» Til Bestyrelse for dette Selskab valgtes Lensmand Ferry, Skibsrederne Ole Nielsen paa Gogstad og I. A. Johnsen paa Breidablik samt P. A. Grønn i Sandefjord. Fra Badeanstaltens Eier Dr. Thaulow indløb telegrafisk Meddelelse om, at han tegner et Bidrag paa 100 Kroner til Sagens Fremme. Man vedtog et af Lensmand Ferry forelagt Lovudkast. Den foreløbige Ordning af Sagen har nemlig af Samlaget været overdraget ham».
 
Senere samme år og i løpet av de første dagene i 1877 var det valg i Sandefjord, og tydeligvis hadde Lensmann Ferry i den forbindelse vært kandidat til formannskapet – men ikke blitt valgt[xxiii]. Det medførte Sandefjords Tidende følte behov for å forklare seg:
 
«Sandefjord den 6te Januar.
 
       Ved de tvende Valghandlinger, som ere foregaaede her i Sandefjord i forrige og denne Uge, er der en Mand inden Kommunen, som har opnaaet et i Forhold til det afgivne saa betydeligt Antal Stemmer baade ved Formandskabsvalget, og nu senest ved Repræsentantvalget at det tydeligt deraf fremgaar, at en Del Vælgere har været af den Anskuelse, at han burde indvælges i Kommunebestyrelsen. Vi mene Lensmand Ferry, som er bosat og er Huseier i Sandefjord. Det er ganske vist, at denne Mands Valg vilde have været en Vinding for Kommnnebestyrelsens og navnlig for Formandskabets Arbeidsdygtighed. Foruden nemlig at være i Besiddelse af den juridiske Indsigt. som nu mangler JFormandskabet, er han tillige en erfaren, sindig og moden Mand, der maa antages at have god Greie paa de kommunale Anliggender. Naar vi have yttret dette, vil man maaske finde det besynderligt, at han ikke er bleven bragt i Forslag her i Bladet. Uagtet nu Redaktionen i Almindelighed hverken kan eller vil gjøre Rede for, hvorfor den ikke har bragt en bestemt Personlighed i Forslag, ville vi dog gjøre en Undtagelse i dette Tilfælde, og det saameget mer, som det er os klart, at de Vælgere, som have givet ham sin Stemme, ikke have tænkt sig noget Anstød der, hvor vi se en absolut Hindring.
 
Hr. Ferry er nemlig Lensmand i Sandeherred, det vil sige: hans Bestilling paalægger ham som en uafviselig Pligt ai varetage Sandeherreds Interesser ved enhver Leilighed, hvor der dertil kan være at Det er ikke saa sjeldent, at Sandefjords Kommunebestyrelse kan have Sager ti Afgjørelse, hvor Sandefjords og Sandeherreds Interesser gaa i modsat Retning.
 
Ikke at tale om Sager angaaende Forsørgelsesberettigelse og lignende Ting, kunne vi nævne tvende vigtige Sager, som i den allernærmeste Fremtid lig kunne give Anledning til Meningsforskjel i de to forskjellige Kommuner, nemlig Adskillelse mellem Sandefjord og Sandeherred i kirkelig Henseende og Indlemmelse i Byen af det til Sandefjord stødende Landdistrikt.
 
Vi forstaa ikke rigtig hvorledes det i disse Sager kunde blevet muligt for Hr. Ferry, saafremt han var bleven indvalgt i Sandefjords Formandskab, og maaske endogsaa var bleven dettes Ordfører – da at klare den dobbelte Stilling som Lensmand i Sandeherred og Medlem af Sandefjords Kommunebestyrelse.
 
Af denne Grund have vi ikke villet bringe ham i Forslag, uagtet vi som sagt anerkjende Egenskaber hos ham, som vilde have været til megen Nytte for Sandefjords Kommune. Vi formode, at man vil se, at vi have havt Sagen under Overveielse, og at det er som Følge heraf, at vi ikke have bragt Lensmand Ferry i Forslag. Uden nærmere. at gaa ind paa nogen Begrundelse, skulle vi ligeledes bemærke at det ogsaa har været drøftet af os om vi skulde foreslaa alle afgaaende Medlemmer af det tidligere Repræsentantskab gjenvalgte, og naar vi ikke have gjort dette for en Enkelts Vedkommende, da var vor Grund den, at vi i Mandens forandrede Livsstilling saa en gyldig Aarsag til ikke at gjenvælge ham.
 
       Vi kunne ikke andet end beklage, at det for en Del af Vælgerne synes at være mere Hensyn til Person end til Kommunens Tarv, som leder deres Valg».
 
Sommeren 1877 hadde Lensmann Ferry Generalkonsul C. M. Malm fra Finland på besøk som badegjest[xxiv].
 
Året efter, 16 juli 1878, mottok han to kurgjester – Kjøbmand P. F. Børresen og Trelasthandler J. Backer, begge fra Larvik[xxv].
 
Selveste Julaften i 1878 hadde Sandefjords Tidende[xxvi] en stor artikkel på forsiden, der det ulike sider ved det tilstundende Formannskaps-valg – det skulle holdes tredje juledag – og i den sammenheng finner man et avsnitt om Lensmann Ferry, som er kandidat:
 
       «Idet Redaktionen altsaa anseer det hensigtsmæssigt, at der nu indvælges et nyt Medlem i Formandskabet, skal den tillade sig at henlede Opmærksømheden paa Lensmand Ferry.
 
Den har vistnok tidligere været af den Anskuelse, at Landdistriktets Lensmand ikke egentligt hørte hjemme i Byens Formandskab, men siden den Tid har Hr. Ferry i en længere Aarrække vist, at han stedse med Interesse omfatter den By, til hvilken han yder sin Skat, og den Indsigt, han i forskjellige Retninger kan tilføre Formandskabet, maa være dettes øvrige Medlemmer særdeles kjærkommen.
 
At der baade kunde og vilde indtræffe Tilfælde, hvor han paa Grund af sit Forhold til Sandeherred maatte for en enkelt Sags Vedkommende afholde sig fra Deltagelse i Sandefjords Formandskabs Forhandlinger, er fremdeles vor Overbevisning.
 
Lad det nu ikke, som for 4 Aar siden, blive Tilfældet, at Uvished med Hensyn til Spørgsmaalet om hvem der bør vælges foranlediger, at af 37 Vælgere udkaares tvende Mænd, valgte med 19 () og med 15 (!) Stemmer.
 
At være Medlem af Formandskabet er en saa betydningsfuld Stilling, at den ikke bør gives Tilfældigheden i Vold. Jo større Krav, der nødvendigvis maa gjøres paa Borgernes Skatteevne, jo vigtigere er det, at Kommunens Formandskab tæller Mænd med Omsigt og med Indsigt. Det er derfor en Pligt for Vælgerne ikke blot at møde frem ved Valghandlingen, men ogsaa forinden at overveie hvem der bør vælges.
 
«Sandefjords Tidende» tillader sig derfor at foreslaa Vælgerne paa Fredag at stemme paa. DHrr. Skibsreder I. M. Bryde og Lensmand Ferry som Medlemmer af Byens Formandskab».
 
Tirsdag 15 april 1879 skulle «Træplantningsselskabet» holde Generalforsamling, og Ferry i egenskap av formann rykket inn en annonse i Sandefjords Tidende[xxvii] foregående lørdag:
 
«Træplantnings-
Selskabet.
 
       Den aarlige Generalforsamling afholdes paa Raadhuset Tirsdag den 15de April førstk. Kl. 5 Efter. Aarsberetning oplæses og Valg foretages paa 2 Medlemmer af Bestyrelsen og 1 Revisor m. m.                                               Ferry,

                                   F. T. Selskabets Formand»

 
Denne årsberetningen ble i sin helhet gjengitt i Sandefjords Tidende[xxviii] 19 april 1879:
«Aarsberetning,
afgiven af Bestyrelfen for Træplantnings-Selskabet for Sandefjord og Omegn til Generalforsamlingen d. 15de April 1879.
_ _ _
       Træplantnings-Selskabets Virksombed i det forløbne Aar har hovedsagelig været rettet paa Vandværkets Omgivelser. De Arbeider, som have været udførte, ere:
 
      1. Paa Øerne har man begyndt at gjøre Anlæg og foretaget endel Plantninger af tildels mindre Trær og Jierbuske.
      2. Paa den mindste Ø er en Musik pavillon opført.
      3. Paa det opryddede og tilsaaede Myrstykke ere Veie udskaarne og endel Trær plantede.
      4. Paa Nord- og Vestsiden af Bassinet er ligeledes en hel Del Trær af forskjelligt Slags plantede.
      5. Oprydningen og Planeringen af Bassinets Omgivelser er paabegyndt.
      6. De i Alleen ved Bugaardsveien afbrækkede Trær ere erstattede med nye.
      7.  12 nye faste Bænke ere anbragte ved Veien omkring Bassinet.
      8. Paa et Stykke af Raadhusets Tomt, som Kommunen dertil velvillig har overladt, har man midlertidig hensat endel Trær til fremtidig Udplantnting.
       Af Arbeider, som man i den nærmeste Fremtid har til Hensigt at udføre, kan nævnes:
 
      1. Fortsættelse af Anlæggene og Plantningerne paa Øerne.
      2. Fortsættelse af Oprydningen og Beplantningen af Bassinets Omgivelser.
      3. Plantning af en Allé paa begge Sider af Skolegaden.
      4. Plantning af en Allé til Mønstrepladsen.
       Af disse Arbeider vil dog det under Litr. c anførte ikke blive udført før det nye Fortoug paa Gadens Vestside er lagt. De nævnte og mulig andre Arbeiders Udførelse vil forøvrigt naturligvis bero paa de Midler, som stilles til Bestyrelsens Raadighed.
 
       Et andet Arbeide, som i det forløbne Aar af Kommunen har været overdraget Bestyrelsen, er Opførelsen af Gjærde omkring Vandværkets Territorium. Bestyrelsen tillægger dette Gjærde en stor Beiydning ikke alene til Fredning og Renligholdelse af selve Bassinet, men ogsaa for Bestyrelsens fremtidige Forskjønnelses-Virksomhed.
 
       Den 16de April f. A. blev der ved Bestyrelsens Foranstaltning til Forsøg i Bassinet sluppet 3000 Stykker Ørretyngel og den 6te Juli næstefter omtrent 50 a 60 smaa Ørretter. Man mangler Erfaring for, hvorvidt denne Fisk kan trives sammen med den i foregaaende Aar slupne Aborre og Hisling samt om Bassinets mindre Dybde om Vinteren vil virke hemmende paa Trivselen.
 
       Hr. Amtsgartner Eckdahl har i forrige Aar bistaaet Bestyrelsen med Anlæggene paa Øerne og Myrstykket.
 
       Af Kassererens Regnskab fremgaar, at Selskabets Kassebeholdning ved Udgangen af f. A. var 92 Kr. 55 Øre.
 
       Medlemmernes Antal er fremdeles 40, hvoraf 3 have ydet Bidrag en Gang for alle og 37 erlægge aarlige Bidrag. Antallet har saaledes ikke voxet, hvilket man dog havde Grund til at haabe.
 
       Ved velvillige Bidrag foranstaltede Bestyrelsen ifjor Sommer Musik afholdt paa Søndag Eftermiddagene ved Vandværket. Man maa imidlertid beklage, at disse Underholdningstimer i Almindelighed have været lidet besøgte, især naar Hensyn tages til, at dette er den eneste offentlige Adspredelse af ædlere Slags, fom Stedet tilbyder.
 
       Bestyrelsen aflægger sin Tak til Samlaget og Medlemmerne for deres Bidrag og Interesse for Sagen i det forløbne Aar, og stoler paa, at de saavelsom enhver anden, der omfatter Selskabets Virksomhed med Velvillie, fremdeles vil staa Bestyrelsen bi i dens Bestræbelser for at frede og hegne om, hvad der er og fremtidig af den til Løsning af Selskabets Opgave bliver udført.
 
       I Bestyrelsen for Træplantnings-Selskabet for Sandefjord og Omegn den 15de April 1879.
Ferry.
I A. Johnsen. Ole Nielsen.
P. A. Grøn».
 
I samme avis hadde Sandefjords Tidende[xxix] også en artikkel om Generalforsamlingen:
 
«Sandefjord den 19de April.
 
       Idet vi henlede Opmærksomheden paa den her i Bladet indtagne Aarsberetning fra Bestyrelsen for Træplantningsselskabet, skulle vi bemærke, at paa den i Tirsdags afholdte Generalforsamling gjenvalgtes de tvende udtrædende Medlemmer af Bestyrelsen: Skibsreder Ole Nielsen Gogstad og Lensmand Ferry, og istedetfor Hr. P. A. Grøn, som paa Grund af Sygdom havde bedet sig entlediget, valgtes Apotheker O. F. Bruun.
 
       Til Revisor gjenvalgtes Glasmester Oluff Andersen og til Decisor Agent J. B. Linnae.
 
       Nye Medlemmer kunne indtegnes til enhver Tid hos Bestyrelsens Medlemmer, og vi tillade os ret indstændigt at opfordre dem, som have Evne til at støtte dette fortjenstfulde Foretagende, om at fremme Sagen ved at tegne sig som Medlemmer.
 
I hvor høi Grad dette Selskab allerede nu har virket til vor lille Byes Forskjønnelse og Hygge, kan Enhver let overbevise sig om ved at spadsere op til Vandverket. Det paatænkte Anlæg i Skolegaden vil ikke lidet bidrage til at give Skolen og dens Omgivelser et smukt og Byen værdigt Udseende».
 
Lensmann Ferry var kunstinteressert, men fant tydeligvis ikke utløp for denne i Sandefjord, for 28 august 1880 kan man lese i Sandefjords Tidende[xxx] en liten annonse som forteller at de som ønsker medlemskap i Larvik Kunstforening kan henvende seg til nettopp Ferry.
 
Mot slutten av året nærmet det seg et nytt Formannskapsvalg, men Ferry’s periode var ikke over, han var ikke på valg denne gangen[xxxi].
 
Lille julaften 1880 averterte[xxxii] Ferry enda en gang – men denne gangen som agent for et «Germania», et livsforsikringsselskap i Stettin. Annonsen ble gjentatt flere ganger.
 
18 mai 1881 var det en ny Generalforsamling i Træplantningsselskabet, og dette ble omtalt i Sandefjords Tidende[xxxiii] 21 samme måned:
 
       «Træplantningsselskabet holdt den 18de Maj sin aarlige Generalforsamling. Af Aarsberetningen, som oplæstes af Formanden, Lensmand Ferry, fremgik det, at Selskabets Virksomhed i det forløbne Aar væsentlig har maattet indskrænke sig til Vedligeholdelse af de allerede gjorte Anlæg.
 
Grunden hertil er, at Selskabet ikke siden 1ste Januar 1880 har faaet nogen Understøttelse af Brændevinssamlaget, saaledes at man blot har havt Medlemskontingenten at disponere over.
 
       Da der kun er 57 Medlemmer, som betaler aarlig Kontingent, vil man ogsaa den i nærmeste Fremtid være bunden til en mere indskrænket Virksomhed.
 
Efter Orden udtraadte af Bestyrelsen Lensmand Ferry og Ole Nilsen. Begge frabad sig Gjenvalg. Da Selskabets Kasserer, Apotheker Brun, har fraflyttet Byen, blev ogsaa ny Kasserer at vælge. Til at indtræde istedetfor disse 3 Herrer valgtes Doctor Christensen, Agent Linaae og Skolebestyrer Thomassen.
 
Ligeledes valgtes Kjøbmand Peter Olsen til Revisor og Bankkasserer Tholvsen til Decisor. Samtlige Valg var enstemmige».
 
Sommeren 1882 kom Ferry tilbake i styret i Træplantningsselskabet[xxxiv]:
 
«Sandefjord den 8de Juli.
 
       Sandefjord og Omegns Træplantningsselskab afholdt i thorsdags sin aarlige Generalforsamling. Formanden, Hr. Skolebestyrer Thomassen, gav en kort Oversigt over Selskabets Virksomhed siden Generalforsamlingen forrige Aar, hvoraf fremgik, at man væsentlig havde maattet indskrænke sig til Vedligeholdelse og Pyntning af de allerede gjorte Anlæg.
 
Medlemmernes Antal var som forrige Aar 55. Kassererens Regnskab, som forelaa i revideret Stand, udviste en Kassebeholdning af 125 Kroner 3 Øre. Som Medlem af Bestyrelsen istedetfor J. A Johnsen, der frabad sig Gjenvalg, valgtes enstemmig Lensmand Ferry.
 
Selskabets Bestyrelse bestaar saaledes nu af DHerr Lensmand Ferry, Agent Linaae, Skolebestyrer Thomassen og Dr. Christensen. Træplantningsselskabet har nu været i Virksomhed i omtrent 6 Aar. Det viser sig, at dets Arbejde i disse Aar ikke har været forgjæves.
 
De af Selskabet plantere unge Løvtræer staar nu til Publikums Glæde og Hygge frodige og livsfriske saavel rundt Vandværket som ved Vejene, der fører til Bugaarden og Gogstad. De for et Par Aar siden plantede Træer ved Byens Skolegaard trives godt og vil om faa Aar blive til megen Hygge saavel for Lærere som Elever.
 
I indeværende Aar vil Selskabet begynde en allémæssig Beplantning langs Vejen til Jernbanestasjonen, hvilket end yderligere vil bidrage til at gjøre denne ny Vej til en yndet Spasergang for Byens Befolkning. Tilsynet med Kirkeparken er nu ogsaa overdraget Selskabet.
 
Desværre har man ogsaa iaar Eksempler paa, at raa Hænder har grebet forstyrrende ind i Selskabets Virksomhed, idet flere Træer langs Vejen til Gogstad staar syge og saarede.  
 
Vi vil dog haabe, at slige Herverk maa blive sjeldnere og sjeldnere, saa at Træplantningen til Byens og Omegnens Forskjønnelse ikke fremtidig maa forsinkes og skades ved den brutale og raa Ødelæggelseslyst».
 
 
I 1882 var det Stortingsvalg – og Ferry forsøkte seg, men kom ikke så langt, kan man lese i avisen Vestfold[xxxv]:
 
«Til Storthingsrepræsentant for Larvik og Sandefjord valgtes igaar Adjunkt Nils Peter Martin Arctander med 14 Stemmer, medens 1 Stemme (Bogtrykker Schmidt) faldt paa Kjøbmand T. M. Nielsen. Til Suppleant valgtes Havnefoged Ole Andersen her af Byen med 11 Stemmer. Lensmand Ferry fik 4 Stemmer.
Hr. Storthingsmand Arctander er født 1840, og tog 1865 filosofisk Embedseksamen. Ester det Kjendskab vi har til de igaar valgte Mænd, er vi forvisset om, at Larvik og Sandefjord har al Grund til at være tilfreds med Valgets Udfald».         
 
Sandefjords Tidende[xxxvi] hadde samme dag en lengre reportasje fra valget:
 
 «Sandefjord 28de Oktober.
 
Laurviks 11 og Sandefjords 4 Valgmænd, samtlige tilhørende Venstrepartiet, samledes igaar Formiddag i Laurvik for at foretage Valg paa en Repræsentant for Byerne paa de 3 kommende Storthing, samt paa en Suppleant til at træde i Repræseutantens Sted, om denne under Thingperioden skulde blive hindret i at møde.
 
Som sædvanligt holdt samtlige Valgmænd et Møde forinden Magistratens Ankomst. Man diskutterede da Valget. Om Repræsentantvalget blev man snart enig, men da man derpaa diskutterede Suppleantvalget, gjorde forskjellige Meninger sig gældende.
 
Vore Valgmænd, som vidste, at det inden Laurviks Valgmænd vilde finde Tilslutning at foreslaa en af Sandefjords Borgere til Suppleant, optraadte ved Holm Hansen med der Forslag, at Havnefoged Ole Andersen burde vælges. Bogtrykker Schmidt foreslog derimod at vælge Lensmand Ferry.
 
Disse tvende Mænd maatte nu ansees som Kandidater til Suppleantpladsen, men hvilken af dem, der vilde blive valgt, kom man ikke til Vished om forinden Valghandlingen begyndte.
 
Da nu Stemmesedlerne vare oplæste, viste det sig, at Adjunkt Arctander var valgt til Repræsentant af de 14 Valgmænd, medens Hr. Schmidt havde stemt paa Grosserer Tallak Nielsen.
 
Optællingen af Stemmesedlerne paa Suppleanten gav det Resultat, at Havnefoged i Sandefjord Ole Andersen valgtes med 11 Stemmer mod 4, som løde paa Lensmand Ferry og vare afgivne af Ole Andersen, Lensmand Dahl, Grosserer T. Nielsen og Bogtrykker Schmidt.
 
       Laurviks Valgmænd have altsaa ogsaa dennegang, ligesom mange Gange tidligere indtil ved sidste Valg 1879, vist Sandefjord den Opmærksomhed at vælge Suppleanten blandt dens Borgere».
 
Snart skulle det bli kommunevalg igjen, men nå måtte Ferry tre ut av Formannskapet efter endt periode. Vestfold[xxxvii] fortalte 2 desember 1882:
 
       «Kommunevalg. Ifølge Formandskabsloven skal der hvert andet Aar foretoges Valg paa Medlemmer af Formandog Repræsentantskabet. Af Formandskabets 5 Medlemmer udtræder iaar 2, nemlig J. M. Bryde og Lensmand Ferry og af Repræsentantskabet udtræder Tholvsen, Testman, Chr. Christiansen og Oluff Audersen, der har fungeret den lovbestemte Tid.
 
Foruden de nævnte Mænd udtræder af Repræsentantskabet efter Lodtrækning endvidere mindst 3 Medlemmer til. Der bør saaledes ved de anstundende Valg at udkaare 2 Formænd og mindst 7 Repræsentanter.
 
Valget paa Formænd foregaar i Desember og Repræsentantvalget den 3dje Januar».
 
Det var vel ikke umulig for Ferry å stille til valg for en ny periode – men det ville han ikke. Det kan man lese i Vestfold[xxxviii] 16 desember 1882:
 
«Sandefjord den 16de Desember.  
 
Fra Hr. Lensmand Ferry har vi modtaget følgende.
 
       Forsaavidt der mellem Vælgerne maatte være nogen, som har bestemt sig at give mig sin Stemme ved Valget paa Tirsdag, tillader jeg mig herved at underrette dem om, at jeg af flere Grunde ikke agter at modtage Gjenvalg som Formand.
 
       Sandefjord den 15de Decbr. 1882.
                               Ærbødigst
                                          Ferry».
 
Ferrys forbindelser med Larvik Kunstforening kastet av seg straks oppunder jul i 1882, da han vant på et lodd han hadde kjøpt. Sandefjords Tidende[xxxix] beretter 21 desember:
 
          «Ved Udlodningen i Laurviks Kunstforening i Mandags, tilfaldt et Billede af Theodor Sovig: «Frisk Kuling ved Oxø» med en Værdi af 450 Kroner[xl] Lensmand Ferry, Agent Olaf Gogstad erholdt tvende Raderinger af Carl Bloch. Foreningen tæller nu 106 indebyes og 53 udenbyes Medlemmer. Den har af sin Indtægt i dette Aar (omtrent 1’900 Kroner) anvend c. 1’540 Kroner til Indkjøb af bortloddede 10 Malerier og 1 Fotografi. Konsul Christiansen yder Foreningen et smukt of hensigtsmæssig Lokale uder derfor at fordre nogen Leieafgift. De ti bortloddede Malerier have en Værdi af 500, 450, 300, 200, 125, 120, 100, 65, 50, og 30 Kroner».
 
Om Hans Ferry ønsket å tre ut av Formannskapet, forlot han ikke lokal-politikken, men ble medlem av representantskapet da dette ble valgt 3 januar 1883. Samme dag kunne Sandefjords Tidende[xli] berette:
 
«Repræsentantvalget idag havde det Udfald, at Venstres Liste gik fuldstændigt igjennem. Den paa Venstres saavelsom Høires Lister foreslaaede Kjøbmand Høst erholdt 148 af de afgivne 149 Stemmer,
 
Snedker Lars Jacobsen             86 Stemmer,
Kjøbm. Abr. Andersen               83       –
Do. N. W. Sørensen                  83       –
Glasm. Oluf Andersen               82       –
Lensmand Ferry                       82       –
Kjøbmand Backe                      73       –
 
       Dernæst havde: Bankkasserer Tolvsen 68, Kjøbmand P. C. Pedersen 66, Garver Hem 66, Kjøbmand Stub 64, Agent Linaae 62 og Huseier Testmann 60 Stemmer.
 
       Kun 18 af de afgivne Stemmer faldt spredte. En Stemmeliste, som kun Indeholdt 6 Navne, blev mærkeligt nok godkjendt af Valgbestyrelsens 5 Medlemmer, medens det sjette Medlem (P. A. Grøn) protesterede».
 
Ved siden av sine mange andre aktiviteter ser det ut til at Ferry også drev som en slags privat-bibliotekar i byen. Det er i det minste en mulig tolkning av denne annonsen som stod i Vestfold[xlii] 20 juni 1883:
 
                 «Udlaante Bøger
og Musikalier, tilhørende Lensmand Ferry,
bedes tilbagebragte».
 
Lensmann Hans Kofod Ferry døde av mavekreft 11 november 1883. Han hadde hatt tilsyn av lege, men medisinen hadde lite å hjelpe seg med i de dage. Hans Ferry ble begravet[xliii] i Sandefjord 16 november.
 
Ferry’s hus i Torvgaten ble i solgt med en gang, og i 1884 hadde det en inntekt på 300 kroner, og ble anslått til en ligningsverdi på 6000 kroner[xliv], så han var forholdsvis velstående.
 
Vestfold[xlv] skrev om dødsfallet to dager efter at det inntraff:
 
«Dødsfald.
 
       Lensmand Hans Kofod Ferry afgik i Søndags ved Døden efter længere Tids Sygelighed, nær 60 Aar gammel. Afdøde var født 14 Marts 1824 i Fredriksværn, hvor hans Fader var Kommandør. I 1849 tog han norsk juridisk Eksamen, blev nogen Tid derefter autoriseret som edsvoren Fuldmægtig hos Byfogden i Larvik og Sandefjord P. A Krohn. I Vakansen efter Krohn bestyrede Ferry Embedet som konstitueret fra April 1857 til Høsten 1858, praktiserede derefter som Sagfører i Larvik, indtil han i 1870 blev beskikket til Lensmand i Sandehered. I sin Bestilling som saadan var han tillige overdraget Defensoratet i endel offentlige Sager.
 
       Som Lensmand i Sandehered boede afdøde for det meste her i Byen, hvor han i flere Aar var Medlem af Kommunebestyrelsen og en Tid ogsaa af Formandskabet. Sin Interesse for Byens Vel viste han paa flere Maader. Saaledes fik han dannet et Træplantningsselskab, der med ham som Formaad har virket meget til Byens og Omegns Forskjønnelse. Ved sin aabne Karakter, sin humane og venlige Fremtræden havde afdøde gjort sig agtet og afholdt af alle, med hvem han kom i Berørelse. Budskabet om hans Bortgang, skjønt det vistnok ikke kom uventet, vil derfor vække Deltagelse i vide Kredse».
 
I samme utgave av Vestfold[xlvi] stod det en dødsannonse, rykket inn av broren A. Ferry:
 
Sandefjords Tidende[xlvii] skrev om begravelsen 17 november, altså dagen efter at han ble begravet:
       «Stor Deltagelse blev der igaar vist ved Lensmand Ferrys Begravelse, idet en talrig Skare af mellem 3 og 400 Venner og Bekjendte fra Laurvig og Sandefjord fulgte den med Blomjter rigt smykkede Kiste. Sandehereds og Sandefjords Kommunebestyrelser saaes blandt Følget.
 
       I Sørgehuset talte Pastor Halvorsen, hvorpaa Sognepræst Lange paa Sandehereds Kommunes og egne Vegne bragte den Afdøde et sidste Tak for hans Vennesælhed og Imødekommenhed ligeoverfor alle, han kom i Berørelse med. Laurvigs Sangforening, der afgav Møde, og som den Afdøde i sin Tid havde stiftet og været et mangeaarigt Medlem af, bragte gjennem sin forrige Instruktør, Hr. Adjunkt Hansen, Ferry et sidste Farvel og blev som Erkjendtlighed for hvad Hr. Ferry havde gjort for denne Sangforening en meget smuk Lyre af drevet Sølv nedlagt paa Kisten. Mellem Talerne blev der sunget af Sandefjords Sangforening.
 
       Fra Sørgehuset til Byens nye Kirkegaard anførtes det lange Tog af Sørgemusik, der for Anledningen var kommen fra Laurvig, samt de tvende Sangforeninger med floromvundne Faner. Hans mange Venner i Sandehered og Sandefjord havde ved festligt Arrangement udenfor Sørgehuset og ved Indgangen til Kirkegaarden samt ved Barstrøning paa Veien til samme ladet sin Hengivenhed for den Afdøde komme tilsyne.
 
       Ved Graven, hvor Pastor Halvorsen forrettede Jordpaakastelsen, blev der igjen sunget af de tvende Sangforeninger.
 
       Hr. Ferry skal i sit Testamente have erindret de Fattige i Sandefjord og Sandehered samt et Par veldædlige Foreninger med ikke ubetydelige Beløb.
 
       Følgende tiltalende Vers, skrevne af en Ven af den Afdøde, bleve af Laurvigs Sangforening afsungne ved Graven:
 
Nu Sangen dæmpet lyder,
og Fanen sænket er.
Nu Taarer stille flyder
i Venneskaren her.
En Ven, der høit bar Merket
i vores fælles Id,
har nu alt fuldendt Verket
og kjæmpet sidste Strid.
 
Dit Hjerte, Ven, var kjærligt,
Din Mund foruden Svig,
Dit Sind saa trofast, ærligt.
Din Aand var varm,
var rig paa Vennesind
og rede til Hjælp at yde der,
hvor Nøden var tilstede
En Tak vi frem Dig bær.
 
Dog vil vi ikke klage,
fordi Gud tog Dig bort;
han korted Smertens Dage,
og det skal agtes stort.
Naar vi nu Afsked tage,
Dit Minde vi fuldtro
vil gjemme alle Dage.
Gud give salig Ro!».
 
Familien takket for oppmerksomheten i Sandefjords Tidende[xlviii] 21 november (og den samme annonsen stod, samme dag, i Vestfold[xlix])
 
       «Alle der under vor Broder og Svoger Lensmand Ferrys langvarige Sygdom viste ham kjærlighedsfuld Deltagelse og Opmærksomhed og ved has Begravelse ledsagede ham til hans sidste Hvilested, samt paa saa mange andre Maader hædrede ham paa hans Begravelsesdag, modtage herved vor hjerteligste Tak.
Charlotte Frøding                           A. Ferry
Magna Ferry.
F. Hetting».

[i] Ministerialprotokoller, klokkerbøker og fødselsregistre – Sør-Trøndelag, SAT/A-1456/602/L0108: Ministerialbok nr. 602A06, 1821-1839, s. 29
[ii] Ministerialprotokoller, klokkerbøker og fødselsregistre – Sør-Trøndelag, SAT/A-1456/602/L0135: Klokkerbok nr. 602C03, 1815-1832
[iii] Hesselberg, F.M.; Kjøpstaden Larviks kommunalpolitik og byens ledende mænd. Første avdeling : Perioden 1671 til og med 1874; Jarlsberg og Larviks Amtstidende, 1920; p 147; https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2014060638065
[iv] Langeland, A.St. | Koht, Halvdan | Weyergang-Nielsen, A. | Johnsen, Oscar Albert; Larviks historie. 2 : 1814-1885; Kommunen, 1953; p 283; https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2012010508101
[v] Løvslett, Nils| Aagaard, Aage; Larvik sangforening 100 år: 1853 – 29. mai – 1953; Foreningen, 1953; p 6; https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2015060108017
[vi] Koret ble lagt ned og midlene overført til en stiftelse til støtte for kordirigenter i Sandefjord i 2005. Se Østlands-Posten, lørdag 11. juni 2005, p 21; https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_ostlandsposten_null_null_20050611_124_132_1
[vii] Løvslett, Nils; Larvik sangforening 100 år : 1853 – 29. mai – 1953; Foreningen, 1953; p 11; https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2015060108017
[viii] Løvslett, Nils; Larvik sangforening 100 år : 1853 – 29. mai – 1953; Foreningen, 1953; p 10; https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2015060108017
[x] Løvslett, Nils; Larvik sangforening 100 år : 1853 – 29. mai – 1953; Foreningen, 1953; pp 13-15; https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2015060108017
[xi] Løvslett, Nils; Larvik sangforening 100 år : 1853 – 29. mai – 1953; Foreningen, 1953; pp 13-15; https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2015060108017
[xii] Løvslett, Nils; Larvik sangforening 100 år : 1853 – 29. mai – 1953; Foreningen, 1953; p 21; https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2015060108017
[xiv] Løvslett, Nils; Larvik sangforening 100 år : 1853 – 29. mai – 1953; Foreningen, 1953; p 21; https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2015060108017
[xvi] Løvslett, Nils; Larvik sangforening 100 år: 1853 – 29. mai – 1953; Foreningen, 1953; p 2 https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2015060108017
[xl] Ssb.no har en priskalkulator, og denne anslår at dette tilsvarer omkring 35’000 kroner i november 2022!
[xliii] Sandefjord kirkebøker, SAKO/A-315/F/Fa/L0002: Ministerialbok nr. 2, 1880-1894, s. 222
[xlvii] https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18831117_22_91_1