Vestfold[i], 6 desember 1884
Sandefjord den 6te December.
Holbergsdagen fejredes hersteds med en vellykket Festlighed. Kl. 8 Aften samledes et talrigt Publikum i Byens nye Festivitetslokale, der var fyldt til Trængsel. Efter Udførelsen af et større Musiknummer gik Tæppet op, og man saa inderst paa Scenen en Statue i Legemsstørrelse, fremstillende Holberg i siddende Stilling. Nu fremsagdes følgende Prolog og lønnedes Forelæseren med Publikums livlige Bifald og Fremtkaldelse.
Hvad ser vi her? Et Billed af den Mand,
den Lysets Aand, hvis Minde har holdt
Stand to hundrer Aar, – den kronede blandt Skjalde,
den sterke Kjæmpe under Sandheds Skjold,
den Smagens, Viddets, Sprogets Ridder bold,
den Holberg, som med Stolthed vor vi kalde!
For Gud er ingen jordisk Storhed til:
Alt levende er Funker af hans Ild, –
men stundom sendte han dog bland os Sjæle,
der Tankens Verden nye Former gav
og mægtigt prægede sit Billed af
i Folkets Sæder, – i det store Hele.
Saa gjorde Holberg. Over Norden hang
en Aandens Halvdag, fuld af Skjønhedstrang,
som bunden laa i Folkehjertet inde.
Der laa den –, uden Toner, uden Ord –
og vented paa, at ogsaa i vort Nord
Befrirsolen skulde klart oprinde.
Han svang Apollos gyldne Tryllestav,
og der faldt Solglans over Land og Hav
med Straalelyn, med Foraarsvift fra Lunden –
Og Nordens Scene, som i Støvet laa
med fremmed pjaltet Flitterkaabe paa,
den bygged han med Iver op fra Grunden!
Han gjorde mer. Sit varme Samfundssind,
sin hele Digtersjæl han satte ind
og værned faderligt om Kunstens Tempel.
Ud af sit Fængsel Folkeaanden steg,
og Ord og Toner klang med hjemligt Præg,
og Skjønhedsdrømmen fik sit Klarhedsstempel.
Den Billedverden, som ved ham fremstod,
er Folkets Eje – er dets Kjød og Blod,
et Sandhedsspejl, som trodser Tiders Skiften.
Beundret, elsket – som hans eget Navn –
den sluttes af hver Slægt i kjærlig Favn,
og aldrig den forgaar af Mindeskriften.
I denne Stund fremstaar i festlig Glans
vort hele Nord og flætter Laurens Krans
om Skjaldens Navn og til hans Ære sjunger –
Og over Bræderne iaften gaa
de kjendte Skikkelser, de puddergraa,
med Alvor eller Skjæmt paa sine Tunger.
Vi vilde ogsaa gjerne være med
at hædre Mindet ved paa dette Sted
Træk af hans Aand og Lune at fremstille.
Med Kræfter svage, men med Vilje god
og stolende paa Eders Ædelmod
vi ville saa hans «Julestue» spille.
Derefter opførtes «Julestuen». Stykket gik godt, og det lod til at more Publikum meget. De spillende fremkaldtes til Slutning under stormende Applaus.
Senere Dans udover Midnat.
Sandefjords Tidende[ii], 6 desember 1884
Holbergsdagen
blev her paa Stedet feiret med en sjelden vellykket Festlighed i vort nye Festivitetslokale.
Hvad der bødes paa, var efter vore Forholde sandelig ikke lidet, og det maa siges, at det talrigt fremmødte Publikum – antagelig henimod 350 – heller ikke skuffedes i sine Forventninger.
Efterat et smukt Musiknumer af en Strygekvartet var udført gik Tæppet op, og gamle Fader Holberg tronede paa Scenen i Skikkelse af en fortræffelig efterlignet Statue, kopieret efter den, der findes foran det kgl. Theater i Kjøbenhavn.
Samtidig fremsagdes en Prolog, der var forfattet for Anledningen af «Rungolf», med megen Kraft og Varme. Prologen lyder saaledes:
Derpaa blev et 6-hændig Pianonumer udført, som lønnedes af Pulblikum med Haandklap.
En liden Pause fulgte derefter, saa gik Tæppet op for Ludvig Holbergs 1- Aktstykke, «Julestuen.»
Med megen Interesse fulgte Publikum Scene efter Scene og gav sit Bifald tilkjende vedHaandklap.
Efter Tæppets Fald blev Aktørerne fremkaldt gjentagne Gange. Udførelsen af Rollerne var ikke alene tilfredsstillende, men, ialfald for fleres Vedkommende, endog udmærket. Med Hensyn til Iscenesætningen geraader den Sceneinstruktøren til megen Ros.
Senere paa Aftenen, efterat Lokalet var ryddiggjort, blev der danset til noget over Midnat.
(Indsendt).
Uagtet man saa godt kan forstaa, hvor anstrængende og trættende Arbeidet allerede har været for de Optrædende ved Holbergsfesten her i Byen den 3die ds., tør man dog herigjennem bede de gode Herrer endnu engang gjentage sin Forestilling til Indtægt for det prisværdige Formaal: at lade Udbyttet af den gjentagne som den allerede givne Theaterforestilling komme de Fattige tilgode til Jul.
Flere.
Sandefjords Tidende[iii], 20 desember 1884
Tak.
Nettoindtægten ved Holbergfesten, Kr. 152 er bragt Bestyrelsen i Foreningen for Husarme til Uddeling blant Trængende. Denne store Gave er anvendt efter bedste Skjøn, og har vi herved at bringe rette Vedkommende den hjerteligste Tak fra de mange Hjem der fik en saa venlig og kjærkommen Julegave.
[152 kroner i 1884 tilsvarer omkring 13 500 i 2024; i 1885 var det nok til å betale for nesten en tjenestegutt eller to tjenestepiker]
[i] https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18841206_4_96_1
[ii] https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18841206_23_96_1
[iii] https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18841220_23_100_2