18841119 Festivitetslokalet innvies
Sandefjords Tidende[1], 19 november 1884
Det af Hr. Hotelvært Fredriksen opførte nye Festivitetslokale blev i Søn dags aabnet for Publikum, af hvilket ca. 4 a 500 Personer efter Indbydelse overvar den lille, men vellykkede Aabningstilstelning.
Først udførte Sangforeningen nogle Numere, hvorefter en Musikkvintet spillede en Minuet af Haydn.
Derefter blev følgende for Anledningen forfattede Prolog fremsagt:
Der er et deiligt Sagn, fra længst hen-
farne Tider,
Født under Sydens Sol. hvor Livet let
henglider,
Et Sagn om Møer ni, som Zeus ned til
os sendte,
Som Visdom gav os ind. som Alt til Glæde
vendte.
– De Muser ni de gik paa Fader Zeus’s Bud
At røgte hvert sit Kald i hele Verden ud.
_ _ _
Det Clio var, som skrev os Slægtens
Levnetsløp.
Og Caliope kun fortalte Heltes Død;
De sorte Træf af Skæbnen viste Melpo-
mene,
Men om de lyse Glimt var Thalia alene.
Og naar vi saa er glad, og bryde ud i Sang,
Da Polyhymnia os gjæste paa sin Gang.
Og staar Du saa i taus Beskuen
Og ser paa Stjernehærens Tog.
Da vid, at den, som gav Dig Huen,
Urania var den, der Dig i Favnen tog.
Og evner Du at lokke de milde Toner frem,
Og saa Din Stemme jubler og bringer
Glæde ind,
Og naar Du Dansen træder og er saa
glad i Sind.
Da har Du af dem lukket de trende
Søstre ind;
Erato, Terpsichore, Euterpe er de tre,
Der Liv og Glæde bringe, der dæmpe
Livets Ve.
_ _ _
Og ud fra Zeus de droge at spræde Liv
og Lyst.
Men meget ofte fandt de kun ugjestmilde
Kyst;
Der var saa trangt og øde, der var saa
lidet Skik.
Ei værdigt Tempel for dem var reist, og
bort de gik.
_ _ _
Saa var det og hernede i denne gode By,
Her var ei Sted at være, her fandtes
ikhe Ly.
Men nu er reist en Bolig, nu kan vi
være glad,
Nu skal vi virke trolig; men følger
med i Rad.
Tak være den, som gav os saa godt og
smukt et Hjem
Gid vi maa kunne hjelpe de gode Sæder
frem.
Vort Ophav er af Renhed, vort Liv er
lyst og godt,
Vi taale ikke Smudset og intet Stygt og
Raat
Men al uskyldig Glæde, og alt hvad der
er smukt
Til det vi gjerne træde. Hav det i Bar-
men lukt.
Efterat Punsch var serveret for de Forsamlede holdt Hr. Postmester Hansen en smuk Tale for Hr. Fredriksen, hvorpaa Dandsen begyndte og fortsattes med Liv og Lyst til noget over Midnat.
Ja, isandhed, Hr. Fredriksen har her fuldført et Storværk, som vi oprigtigt vil ønske det store Publikum, for hvem Mangelen af et smukt Festlokale sor Byen har været et stort Savn, vil forstaa at vurdere.
Det smukke Lokale bestaar af en Række pent udstyrede Værelser og en lang Corridor i første Etage.
–- Gjennem en smagfuld Vestibule kommer man op i Spisesalen med en stor Scene, alt saa gjennemført smukt, rent elegant udstyret, at man har vanskeligt ved at tro, at man befinder sig i et Sandefjordslokale.