Sandefjords Tidende[i] 15 november 1876
«Allerede for længere Tid siden vidste man, at den uheldbredelige Brystsygdom, hvoraf en af vor Almueskoles Lærere Peter Jensen led, havde grebet saaledes om sig, at der var al Sandsynlighed for, at Døden snart vilde gjøre Ende paa hans sørgelige Tilstand.
Kommunebestyrelsen, som ved flere Leiligheder har vist sin Deltagelse for den hæderlige, dygtige og afholdte Lærer, har derfor i sin Tid bevilget særskilt Lønning til en konstitueret Lærer, som siden Sommerferien har varetaget hans Pligter.
I Fredags kaldte Herren ham, og Hustru og tvende Børn i en Alder af 5 og 3 Aar staa nu hjælpeløse ved hans Lig.
Sandefjord Kommune fortjener imidlertid uomtvisteligt den Roes, at den stedse beredvillig strækker sig saa langt, den formaar, naar dens Hjælp paakaldes.
Ogsaa Byens Indvaanere række altid en hjælpsom Haand, naar værdig Trang og Nød opfordre dertil, saa det tør vel haabes, at der ogsaa vil findes Udvei for disse.
– Jensen opnaaede kun en Alder af 31 Aar. Født i Eidanger, kom han 20 Aar gammel i Aaret 1865 paa Klyve Lærerskole i Solum, og særlige Omstændigheder foranledigede, at han, efter at have været der et Aar, i Slutningen af 1866 kom til Tromsø, hvor han fik Plads i Seminariets øverste Klasse og efter et Aars Ophold blev dimitteret med meget gode Anbefalinger.
Efter nu en kortere Tid at have virket som Privatlærer i Porsgrund og Skien, blev han 1868 ansat som Andenlærer ved Almueskolen i Mandal. 1870 blev han Førstelærer ved Almueskolen i Aasgaardsstrand, hvorfra han i 1873 flyttede til Sandefjord og indtog den ved Skolelærer Dahls Død ledigblevne Plads ved vor Almueskole.
Under det forholdsvis korte Ophold her, har han vundet almindelig og udelt Agtelse.