Vestfold[1], 23 desember 1885
Jule-hymne.
De kommer dagene;
tilbage de fører den samme fred
og den samme lyst.
Over sindet læger de
et lys af det svundne som
sne over mark.
Og hjertet sjunger
og alle tunger:
Halleluja.
De vender tilbage
De kjendte dage,
De kjære dage –
nu kommer de.
Og jule-sagnet har som ifjor
den samme magt i de samme ord.
Snart hæver sangen sig. I dens toner
sig vugger sindet. Den alt forsoner.
Halleluja.
Og tider kommer,
og tider gaar,
og smerter voxer,
og smerter stilles.
Men mindet glans fra det samme svar,
end haabet livsglad med vingen slaar.
Thi barne-sagnet gir barne-sindet,
og frelser-værket gir glans til mindet.
Halleluja.
Og tør du haabe,
og kan du bede,
saa hjertet svulmer
af fryd derved.
Kan sjelen hæve sig mod det høie
og knæ for almagten barnlig bøie;
da hvil i Julen. Thi engle-skaren
har git dig freden og jaget faren.
Halleluja.
De kommer dagene!
ja la de komme!
Thi alle saa vente ,
vi higende paa dem.
Og stilles nøden, saa hver kan sjunge,
skal jule-kvadet mod Himlen runge.
Thi menneske-vennen vil vist modta
et menneske-slægtens halleluja.
Halleluja.
Thoralv Klavenæs.