Sandefjords Tidende[1], 19 september 1885
Ulykkestilfælde.
Igaar Eftermiddag hændte den sørgelige Ulykke, at en agtet ung Mand, Barber Moser, omkom ved Drukning, lidt vestenfor Uhla. En af de to, som med den Forulykkede var paa en Seiltur rundt til Laurvig, indberetter følgende om Ulykken:
Til Byfogden i Sandefjord!
Handelsbetjent Frithjof Bryn af Laurvig, som havde opholdt sig her i Sandefjord og medhavde en ham tilhørende Seilsnekke, indbød Fredag den 18de ds. Undertegnede samt Barber Otto Moser til sammen med Eieren af Baaden at seile rundt til Laurvig.
Da vi modtog Tilbudet, foregik Afreisen herfra Bryggen Fredag Eftermiddag Kl. 12 1/2. Vinden varierede mellem Nord og Øst og var svag, saaat vi kun avancerede smaat, uagtet vi førte, foruden Storseil og Fok, Gaftopseil og Klyver.
Underveis indtog vi noget medbragt Smørrebrød og dertil lidt Øl, og Moser, som havde Anlæg for Tegning, gjorde smaa Udkast til forskjellige Skitser, medens Bryn og jeg skiftevis styrede. Omtrent Kl. 3 1/2, da Moser sad ved Roret, sprang en Kaus, hvori Klyverfaldet var indskjært.
Idet jeg gik forud for at faa Klyveren op igjen – Vinden begyndte nemlig da at komme mere fra Sydkanten – og derfor efter Aftale med de Andre, strakte mig op langs Masten til Luvardt maa formodentlig en uforsigtig Bevægelse af en af os have bevirket, at Baaden, som var meget liden og kun havde en liden Sandsæk til Ballast, begyndte at tage Vand over Rællingen, og inden jeg kunde komme midt i Baaden havde denne velvet sig over mig.
Jeg arbeidede haardt for at komme klar af Seilene, og da dette var lykkedes mig saa jeg de to andre avancerede, og hørte jeg Bryn raabe: «Søg til Land Gutter, for Baaden bærer ikke.» – Strax under Svømningen forekom det mig imidlertid, som om Moser neppe kunde være svømmedygtig, hvorfor jeg søgte hen til ham og skjød en Aare til ham, ligesom jeg opfordrede ham til at faa Tag i Baaden.
Jeg hørte ham imidlertid sige: «Jeg kan ikke mere» og dermed forsvandt han. Selvopholdelsesdriften tvang mig nu til at søge Land, hvorhen Bryn allerede var kommen.
Sandefjord, 19de Septbr. 1885.
Jørgen Jørgensen,
Styrmand.