«Sandefjord den 5te September[i].
Atter er Sandefjord bleven rammet af en alvorlig Ildebrand, og atter have, ligesom ved Branden i afvigte Juli Maaned, Vind- og Veirforhold været saa gunstige, at de betydeligt have bidraget til at forhindre en større Udbredelse af Ilden.
Iaftes omtrent Kl. 9 opdagedes Ild antagelig i Udhuset til den Gaard i Bugaardsgade, som sædvanlig benævnes «Glasskabet» og som nu er kjøbt af Bager Hem, der imidlertid endnu ikke har begyndt at drive Bageriet.
Dette var nemlig, da Hem kjøbte Gaarden, bortleiet til Bager Olsen, som skulde have drevet det til midt i næste Maaned.
Endel Udhusbygninger støde til hverandre paa dette Sted, og Ilden havde saaledes et gunstigt Terrain til at udbrede sig paa.
Imidlertid kom der temmelig hurtigt Hjælp til, den tæt ved Brandstedet løbende Bæk var heldigvis fuld af Vand og Hustagene samt alt udvendigt Træværk vare ved den Regn, som er falden her saa at sige stadig siden i Mandags, saa fugtige, at de vare mindre modtagelige for Ilden.
Naar hertil føies, at det var saa godt som stille, at Brandmandskabet arbeidede med Raskhed, at Fruentimrene atter ved denne Leilighed viste sig ufortrødne i at hjælpe ved Vand-langningen, kan man forstaa, at Ilden kunde begrændses til kun at ødelægge Udhusbygningerne til «Glasskabet», Søren Skaaras Gaard, Jørgen Osmundsens og Kaptein Carl Brydes Gaarde samt tillige Hovedbygningerne til de tvende første Gaarde, hvorimod Jørgen Osmundsens og Kaptein Brydes Hovedbygninger bleve reddede.
Skjøndt Tabet saaledes kan være betydeligt nok, er det imidlertid ikke store Værdier, som ere gaaede tilspilde, og navnlig kunne vi ingenlunde antage, at de afbrændte Bygningers Værdi kan være stor.
Inden Kl. 12 var man saavidt Herre over Ilden at man med nogenlunde Tryghed kunde anse Faren for overstaaet. Forhaabentlig ville Brand-forhørene oplyse, om ogsaa her utilgivelig Skjødesløshed er Aarsag til Ildens Opkomst».