Borge Hansen – Fra Krokene i Sandefjords Historie

Borge Hansen føyer seg egentlig ikke inn i rekken her: han var ikke fra Sandefjord, men fra Råde – og døde i Drammen, og ble begravet i Kristiania.

I mellomtiden var han restauratør, hotellvert, driver av Studentersamfundet, av St Olavs Klub i Drammen, i Parken i Drammen – og ved Badet i Sandefjord.

Det er det siste som rettferdiggjør å ha ham med her: han var i en årrekke en viktig mann her i byen!

Dedt som føler er ikke en biografi, men heller en kildesamling: om noen har noe å fortelle om ham taes det gjerne imot!

Fødsel / Dåp ikke funnet, men ofte sagt å være i Råde i Østfold.

Folketellingen i 1865 – foreløpig ingenting funnet

Christiania Intelligentssedler^[1], 18 oktober 1869

Christiania Intelligentssedler^[2], 20 oktober 1869; Aftenposten^[3], 20 oktober 1869

I folketellingen for 1870^[4] finner man Borge Hansen – med frue, Madam Hansen – i Store Strandgade 15 i Kristiania. Han var 34 år gammel, og levet sammen med sin 9 år yngre kone. Han kalles restauratør, og sammen med paret bor en rekke tjenestefolk.

Morgenbladet^[5], 30 mai 1872, Christiania Intelligentssedler^[6], 3 juni 1872

Christiania Intelligentssedler^[7] 5 mars 1873

Ett av flere eksempler på tjenestefolk som bruker Borge Hansen som referanse / kontaktpunkt

Aftenposten^[8], 27 mai 1873;Morgenbladet^[9] 28 mai 1873; Aftenposten^[10] 28 mai 1873; Aftenposten^[11] 29 mai 1873; Morgenbladet^[12] 29 mai 1873; Morgenbladet^[13], 30 mai 1873; Morgenbladet^[14] 31 mai 1873; Hedemarkens Amtstidende^[15], 4 juni 1873; Morgenbladet^[16], 6 juni 1873; Hedemarkens Amtstidende^[17], 7 juni 1873; Morgenbladet^[18], 8 juni 1873; Hedemarkens Amtstidende^[19], 11 juni 1873; Morgenbladet^[20], 13 juni 1873; Hedemarkens Amtstidende^[21], 14 juni 1873; Morgenbladet^[22], 15 juni 1873; Morgenbladet^[23], 17 juni 1873; Hedemarkens Amtstidende^[24], 18 juni 1873; Hedemarkens Amtstidende^[25], 21 juni 1873; Hedemarkens Amtstidende^[26], 25 juni 1873; Hedemarkens Amtstidende^[27], 28 juni 1873; Morgenbladet^[28], 12 juli 1873; Morgenbladet^[29] 13 juli 1873;

Morgenbladet^[30], 15 juli 1873

Borge Hansens Hotel var også et sted der forretningsmenn kunne ta inn og motta potensielle kunder:

Christiania Intelligentssedler^[31], 8 november 1873

Noen svarte får blant gjestene på restauranten i Borge Hansens Hotell:

Aftenposten^[32], 4 mai 1874; Aftenposten^[33], 5 mai 1874

Man må nesten undres: hvor oppbevarte vedkommende smøret? På rommet?

Morgenbladet^[34], 31 juli 1874

Morgenbladet^[35], 4 desember 1874

Et glimt av klientellet:

Smaalenenes Amtstidende^[36], 15 januar 1875

Utvidelse av hotelldriften, eller skifte av beite?

Verdens Gang^[37], 16 januar 1875

Det viser seg å være skifte av beite for Borge Hansen:

Kongsberg Adresse^[38], 16 januar 1875

Morgenbladet^[39], 17 januar 1875, Aftenposten^[40], 30 januar 1875

Stavanger Amtstidende og Adresseavis^[41], 18 januar 1875

Aftenposten^[42], 20 januar 1875; Morgenbladet^[43], 22 januar 1875; Morgenbladet^[44], 25 januar 1875;

Var det likevel ikke slgt? Eller er Jacobsen en slags spekulant? Eller Megler?

A black and white sign

Description automatically generated
Aftenposten^[45], 19 mars 1875

…

Morgenbladet^[46], 1 april 1875; Christiania Intelligentssedler^[47], 1 april 1875; Christiania Intelligentssedler^[48], 2 april 1875, Morgenbladet^[49], 3 april 1875; Christiania Intelligentssedler^[50], 5 april 1875; Morgenbladet^[51], 5 april 1875; Christiania Intelligentssedler^[52], 7 april 1875; Christiania Intelligentssedler^[53], 9 april 1875; Morgenbladet^[54], 11 april 1875; Christiania Intelligentssedler^[55], 12 april 1875; Morgenbladet^[56], 14 april 1875.

A black and white newspaper with text

Description automatically generated

Christiania Intelligentssedler^[57], 24 august 1875

Verdens Gang^[58], 4 desember 1875

A building with people walking in front of it

Description automatically generated

Det nye Kristiania. Hotel Royal paa Jernbanetorvet.

«Ja, Kristiania tiltager svært; det er mærkelig, hvor denne By voxer», siger den fremmede, naar han har været ude og beseet sig i Byen. Og Hovedstadsboen lytter til denne Lovtale med inderligt Velbehag.

Jo, det er ganske sikkert, at vor Hovedstad kommer sig, det faar vi, som bor her, i mange Henseender Erfaring for. Den kommer sig paa Folk; det flytter saa mange hertil, at trods den Mangfoldighed af Huse, her i den senere Tid er bygget, har det dog vist sig, at der ikke har været Rum nok for dem, som skulde huses.

Men ligesom Rummet har været forlidet for de fastboende, saaledes har det ogsaa for midlertidig tilreisende til sine Tider været vanskelig at faa godt Logis her i Hovedstaden. Tilstrømningen har været for stor, Hotellerne faa og smaa. Nu skulde vi dog tro, at Manglerne i denne Henseende maa være afhjulpne. Der er nemlig i den sidste Tid bygget flere Hoteller, og blandt disse er Hotel Royal paa Jernbanetorvet et af de største.

Dets staselige Udseende turde vort Billede tilstrækkelig forklare. Hvor denne stolte Bygning nu er reist, stod for faa Aar siden nogle rigtig skrøbelige Fattigstuer, som var til ligesaamegen Vansir for Jernbanetorvet som Hotel Royal nu er til Prydelse. Hotel Royal, der er opført efter Tegning af Arkitekt Schirmer, eies af Hr. Borge Hansen, har 85 Værelser med et aldeles fortrinligt Udstyr af Møblement og forøvrigt alle mulige Bekvæmmeligheder, og da det ligger saa nær ved Jernbane og Dampstibsbrygge, dertil billigt at bo i, saa er det ganske forklarligt, at Søgningen er meget livlig, hvad vi ogsaa erfarer, at den skal være.

At saamange, saa store og prægtige Hoteller kan bygges og drives i vor Hovedstad, tør være et uforkasteligt Bevis for dens store Fremvæxt og Trivsel, og derfor har vi jo alle paa en vis Maade Grund til at glæde os over dem og være stolte af dem.

Ved folketellingen^[59] i 1875 er Borge Hansen bosatt på Jernbanetorvet 7,9 i Christiania. Av yrke er han hotellvert – og det er konen også. Sammen med dem bor den fem år gamle Asta, en liten pike fra Asker. Der bor også en rekke hotellansatte og noen som leier lokaler i bygget.

Hvordan Asta er kommet inn i familien, og hvem hun egentlig er noe usikkert. Den eneste piken fra Asker som kan være en kandidat er den Asta som kom til verden 27 mars 1870, som datter av Kirkesanger Kristian Baastad og dennes kone Elisabeth, bosatt på Haug. Denne småpiken ble døpt^[60] i Asker 6 juni 1870.

Christiania Intelligentssedler^[61], 6 januar 1876; Christiania Intelligenssedler^[62], 7 januar 1876; Christiania Intelligenssedler^[63], 8 januar 1876

Her er et eksempel på at Borge Hansen hadde et godt rykte – såpass at en konkurrent oppfører ham som referanse for sin egen restaurant:

Christiania Intelligenssedler^[64], 16 februar 1876

Kan hende forretningene ikke gikk så godt som Borge Hansen hadde håpet:

…

Christiania Intelligenssedler^[65], 20 april 1876

Morgenbladet^[66], 13 juli 1876; Lillehammer Tilskuer^[67], 18 juli 1876; Hamar Stiftstidende^[68], 18 juli 1876; Hamar Stiftstidende^[69], 21 juli 1876; Lillehammer Tilskuer^[70], 25 juli 1876; Hamar Stiftstidende^[71], 25 juli 1876; Hamar Stiftstidende^[72], 28 juli 1876;

Christiania Intelligentssedler^[73], 16 august 1876

Hypotekbanken er på hugget, igjen:

…

Christiania Intelligenssedler^[74], 4 oktober 1876, Christiania Intelligentssedler^[75], 6 oktober 1876; Christiania Intelligentssedler^[76], 21 oktober 1876

Christiania Intelligenssedler^[77], 23 oktober 1876

Morgenbladet^[78], 24 november 1876; Morgenbladet^[79], 26 november 1876

Forretningsinteressene er mangslungne:

Aftenposten^[80], 19 november 1878; Dagbladet^[81], 19 november 1878; Morgenbladet^[82], 20 oktober 1878; Dagbladet^[83], 24 oktober 1878

En regulær markedsføringskampanje!

A newspaper with text on it

Description automatically generated

Reisehaandbog^[84] fra 1879

A pink sign with black text

Description automatically generated

Morgenbladet^[85], 15 juli 1879

Sandefjords Tidende^[86], 23 juli 1879; Gjengangeren^[87], 27 juli 1879; Dagbladet^[88], 28 juli 1879; Ugeblad for Fredrikstad og Omegn^[89], 30 juli 1879; Hedemarkens Amtstidende^[90], 30 juli 1879; Breviks Avis^[91], 30 juli 1879; Stavangeren^[92], 2 august 1879

Man har meddelt Redaktionen, at det hændte nede paa Sandefjords Brygge for nogle Dage siden, at en liden Gut faldt ud over Bryggen og upaatvivleligt vilde være druknet, saafremt ikke Eieren af «Hotel royal» i Kristiania Hrr. Borge Hansen, som forestaar den herværende Badeanstalts Restauration, tilfældigvis var kommen nedover Bryggen og havde seet Gutten falde ud.

Uagtet han ikke er svømmedygtig, ilede han dog strax til, sprang ud og var saa heldig at faa Tag i Gutten, og ved at holde sig fast ved Muren reddede han baade denne og fig selv.

Meddeleren ønsker ved at berette dette Tilfælde, der gik af i al Stilhed, at opfordre Forældre til ikke at lade sine mindre Børn færdes ene paa Bryggen, da det ofte kan hænde, at der ikke vil være nogen Voxen tilstede, som kunde yde Hjælp, om Sligt skulde gjentage sig.

Dagbladet^[93], 29 oktober 1879; Gjengangeren^[94], 30 oktober 1879;

Helt eller ikke – da det kom til stykket bar ikke hotellet seg, og Borge Hansen måtte melde oppbud:

…

Aftenposten^[95], 21 november 1879; Aftenposten^[96] 24 november 1879; Morgenbladet^[97], 25 november 1879; Aftenposten^[98], 25 november 1879; Morgenbladet^[99], 27 november 1879; Dagen^[100], 27 november 1879; Morgenbladet^[101], 30 november 1879; Morgenbladet^[102], 3 desember 1879; Morgenbladet^[103], 5 desember 1879; Dagbladet^[104], 9 desember 1879; Dagbladet^[105], 11 desember 1879; Dagbladet^[106], 13 desember 1879; Dagbladet^[107], 15 desember 1879; Dagbladet^[108], 16 desember 1879; Dagbladet^[109], 17 desember 1879; Dagbladet^[110], 18 desember 1879; Dagbladet^[111], 20 desember 1879; Dagbladet^[112], 24 desember 1879; Dagbladet^[113], 27 desember 1879; Dagbladet^[114], 29 desember 1879; Dagbladet^[115], 30 desember 1879; Dagbladet^[116] 31 desember 1879; Dagbladet^[117], 2 januar 1880; Dagbladet^[118], 3 januar 1880; Dagen^[119], 6 januar 1880; Dagen^[120], 8 januar 1880; Dagen^[121], 9 januar 1880; Dagen, 10 januar 1880; Dagen^[122], 12 januar 1880; Dagen^[123], 14 januar 1880; Dagen^[124], 15 januar 1880; Dagen^[125], 16 januar 1880; Oplandenes Avis^[126], 17 januar 1880; Dagen^[127], 19 januar 1880; Oplandenes Avis^[128], 21 januar 1880; Oplandenes Avis^[129], 24 januar 1880; Oplandenes Avis^[130], 11 februar 1880;

Det ble likevel ikke helt bråstopp:

Aftenposten^[131] 24 november 1879; Dagen^[132], 27 november 1879; Morgenbladet^[133], 30 november 1879; Morgenbladet^[134], 3 desember 1879; Morgenbladet^[135], 5 desember 1879; Dagbladet^[136], 9 desember 1879

Dagbladet^[137], 23 juni 1880, Morgenbladet^[138], 23 juni 1880

Smaalenenes Amtstidende^[139], 15 august 1880

A newspaper with black text

Description automatically generated

Morgenbladet^[140], 22 juni 1881

…

Sandefjords Tidende, 3 august 1881

Sandefjords Tidende^[141], 24 august 1881

Sandefjords Tidende^[142], 30 november 1881

Dagbladet^[143], 2 desember 1881; Morgenbladet^[144], 3 desember 1881; Morgenbladet^[145], 7 desember 1881; Morgenbladet^[146], 11 desember 1881; Morgenbladet^[147], 15 desember 1881

A white sign with black text

Description automatically generated

Sandefjords Tidende^[148], 10 juni 1882; Sandefjords Tidende^[149], 14 juni 1884

Christiania Intelligenssedler^[150], 21 juni 1882; Morgenbladet^[151], 28 juli 1882; Christiania Intelligentssedler^[152], 18 august 1882

Morgenbladet^[153], 17 august 1882; Morgenbladet^[154], 18 august 1882; Dagen^[155], 29 august 1882

Morgenbladet^[156], 11 mars 1883; Aftenposten^[157], 17 mars 1883; Morgenbladet^[158], 25 mars 1883; Aftenposten^[159], 7 april 1883; Morgenbladet^[160], 15 april 1883

Sandefjords Tidende^[161], 23 juni 1883

Til Badet er der nu ankommet ca. 250 Fremmede og indløber der daglig Anmeldelser fra Gjæster, der i Løbet af Sommeren agte at besøge Badet.

Som sædvanligt St. Hansaften have Badegjæsterne ogsaa iaften arrangeret en Festlighed for Badebetjeningen. Efter et rigeligt Maaltid vil der gives Betjeningen sammen med dens Værter og Værtinder Anledning til Dansemoro i Kursalen.

Idag er Middagsserveringen begyndt i den nye Spisesal, og ligesom der hersker almindelig og udelt Anerkjendelse af Badeanstaltens Restauratør, Hr. Borge- Hansen, der nu paa 6te Aar bestyrer Bespisningen, saaledes er det at antage, at det nye Lokale vil bidrage sit til den berettigede Tilfredshed i denne Henseende.

Aftenposten^[162], 3 juli 1883; Morgenbladet^[163], 3 juli 1883

…

Morgenbladet, 29 august 1883; Morgenbladet^[164], 31 august 1883; Morgenbladet^[165], 2 september 1883;

Sandefjords Tidende^[166], 31 mai 1884; Christiania Intelligentssedler^[167], 6 juni 1884; Bergens Aftenblad^[168], 6 juni 1884; Throndhjems Aftenblad^[169], 9 juni 1884; Adressebladet^[170], 11 juni 1884; Bergens Tidende^[171], 11 juni 1884; Kristiansundsposten^[172], 11 juni 1884; Christiansands Tidende^[173], 12 juni 1884;

A newspaper with text and a black border

Description automatically generated

1ste Badesæson ved Sandefjords Badeanstalt vil imorgen den 1ste Juni tage sin Begyndelse og vi kunne allerede meddele, at der lige fra Begyndelsen af denne Maaned har været en meg et livlig Efterspørgsel efter Logi.

Veiret, der i de sidste Dage har været lidt kjøligere, tegner sig nu til at skulle blive noget mere sommerligt, saa man kan haabe, at den i de sidste Aar stadigt til tagende Søgning til Sandefjords Bad heller ikke iaar vil udeblive.

Af Nyindredninger ved Badet maa da sørst nævnes den forrige Aar paabegyndte Spisesal, der nu er fuldt færdig og rummer 300 siddende Spisegjæster, hvorhos den vist nok af alle yndede Restauratør. Hr. Borge Hansen, ogsaa iaar skal forestaa Restaurationen.

I selve Badehuset er der indredet 4 nye Svovelbad og 2 elektriske Bad, saa man nu, foruden disse to sidste, har ialt; 28 Rum for Svovel- og Furnnaalsbad, paa Ghytjestuen 17 Rum for Herrer og 16 for Damer og til Slambad i det Hele 13 Rum samt endelig 2 Rum til Cirkeldusch og Dampdusch forsynede med Styrt.

Badetomten er iaar indhegnet med et 8 Fods høit og tæt Gjerde, saa man saavel paa Plænen foran Badehuset som paa Vandrebanen kan spadsere i Ly for Blæst.

Strømbadet, hvor Prisen er 20 Øre pr. Billet, har fremdeles 14 Badeværelser og 2 Svømmebassiner at byde.

Glimt fra dagliglivet i Sandefjord^[174], juni 1884

Sandefjords Tidende^[175], 2 juli 1884

Sandefjords Tidende^[176], 30 juli 1884; Dagen^[177], 2 august 1884 (litt forkortet versjon)

Badets Restauratør, Hr. Borge Hansen, lod igaar Aftes afbrænde et meget pragtfuldt og vellykket Fyrværkeri.

Medens Dansen gik paa det bedste inde i Kursalen lød der pludseligt et vældigt Knald ude ifra Parken og paa en smuk Græsplæn imellem Træerne, blev der nu for de talrigt forsamlede Badegjæster afbrændt farverige Sole med Brillantild, Knaldraketter i flere Farver, romerske Lys o s. v.

Specielt skulle vi fremhæve en Kaprise i Brillantild med Bombetter.

De mørke truende Skyer, der gjorde en hurtig Afbrænden nødvendig, bidrog ogsaa til at fremhæve Fyrværkeriets Farverigdom.

Aftenposten^[178], 12 august 1884

…

Morgenbladet^[179], 30 august 1884; Morgenbladet^[180], 31 august 1884; Morgenbladet^[181], 1 september 1884; Morgenbladet^[182], 2 september 1884

Christiania Intelligentssedler^[183], 3 september 1884

I Rosenlund under sagas Hal

Theodor Caspari

Hedemarkens Amtstidende^[184], 5 september 1884; Hamar Stiftstidende, 6 september 1884

(Artikkelen er en del lengre, med mye fest og taler)

Jarlsbergs & Laurviks Amtstidende^[185], 23 januar 1885; Christiania Intelligentssedler^[186], 23 januar 1885

Professor Pontus Wikner holdt ifølge «Dag- Nyh.» iaftes i Universitetets Festsal for et overfyldt Auditorium sit Tiltrædelsesforedrag: «Om de kosmologiske Sympathier og Antipathier.»

Efter Professorens Tiltrædelsesforedrag holdt ca. 40 Universitetelærere en Fest for Professoren i Studentersamfundets store Sal, hvor Samfundets Restauratør, Hr. Borge Hansen, havde arrengeret en splendid Souper.

Ved Desserten udbragte Prof. Monrad Skaalen for Prof Wikner, der takkede med en Skaal for Universitetet. Derefter udbragtes bl. a. Skaaler for Statsraad Blix – af Prof. Geß –, for Upsala Universitet – as Prof. Brandt – Og for de fire nordiske Universiteter af Prof. L.L. Daare.

Vestfold^[187], 24 juni 1885

Sandefjords Tidende^[188], 24 juni 1885

Ved Sandefjords Bad var igaar, som sædvanlig St. Hansafsten, arrangeret en festlig Tilstelling væsentlig for Badebetjeningen.

Kl. 5 samledes Gjæster og Tjenere ved Brønden, hvorfra man med Musikken i Spidsen i Prosession togede gjennem Parken til Spisesalen, hvor Middag indtoges.

Efter Middagen dansedes i Kursalen til Kl. 10 3/4. Kl. 11 afbrændte Badets Restauratør, Hr. Borge Hansen, et smukt Fyrværkeri fra Havnen lige ved Hjertnæsstranden, hvor en Mængde Mennesker var komne tilstede og glædede sig ved det ligesaa smukke som sjeldne Syn.

Morgenbladet^[189], 25 juni 1885

…

Dagen^[190], 8 juli 1885

…

Sandefjords Tidende^[191], 5 august 1885; Sandefjords Tidende^[192], 8 august 1885; Sandefjords Tidende^[193], 12 august 1885

Aftenposten^[194], 26 august 1885; Morgenbladet^[195], 27 august 1885; Aftenposten^[196], 28 august 1885

Da folketellingen^[197] for 1885 ble tatt opp 31 desember 1885 var Borge Hansens eventyr med Hotel Royal over, og vertskapet i Studentersamfundet begynt. Det er vel derfor han og familien er bosatt i Universitets Gade 26 i Christiania. Bortsett fra pleiedatteren Asta, bor der en rekke ansatte i restaurationen.

Aftenposten^[198], 26 januar 1886

Morgenbladet^[199] , 12 juni 1886

…

Sandefjords Tidende^[200], 26 juni 1886

St.Hans-Fest ved Sandefjords Bad afholdtes St. Hansaften. Ved Sammenskud af Badegjæsterne blev Betjeningen rigelig bespist, ligesom der efter Maaltidet blev spillet til Dans og serveret med Forfriskninger i Badets prægtige Kursal.

I Dansen deltog Gjæster og Tjenere med Liv til Kl. henimod Kl 11, da et Skud fra Parken kaldte dem alle ud.

Komne ud i Parken overraskedes man derved, at Restauratør Borge Hansen lod afbrænde et af Fyrværker Strukstad i Kristiania bestilt smukt Fyrværkeri, der tog sig imponerende ud i den overskyede St. Hansaften.

Dette Herr Borge Hansens Bidrag til Festen dannede Slutningen, og ved kraftige Haandklap bevidnede Gjæsterne ham sin Tilfredshed.

Morgenbladet^[201], 17 juli 1886

Christiania, 17de Juli.

Naturforskernes Udflugt til Modum og Sandefjord.

Det var umuligt, at en Fest kunde være mere vellykket end Modumsturen. Det var den almindelige Mening blandt alle Deltagere, baade Landsmænd og fremmede, at den var enestaaende, og det blev gentagende udtalt as svenske og danske Gjæster, at de ikke havde seet noget Sidestykke til at en Privatmand havde vist en saa storartet Gjæstfrihed.

Hvad der er overordentlig vanskelig, nemlig atter at vække Glæde, Liv og Feststemning hos Gjæster, som allerede er udmattede og overmætte af Selskabelighed og Fester, det var fuldstændig lykkedes Dr. Thaulow ved sit storartede og i alle Henseender vellykkede Arrangement.

Hvad der saa meget bidrog til al forøge Gjæsternes Velvære, var, at man fuldt ud var Dr. Thaulows Gjæster fra man forlod Jernbancperronen i Christiania, til man vaagnede om Morgenen i Sandefjord.

Dagen efter den store Afskedsmiddag, at man ingensomhelst Sorger havde med Hensyn til Tøi, Logi og Befordring, men at man helt kunde overgive sig til den behagelige Følelse at være sorgløse, hædrede og velseede Gjæster.

Det var for en Gangs Skyld ganske behageligt, at kunne reise fra Christiania til Vikersund, uden alle de velkjendtc Stansninger paa Stationerne og uden at nogen Konduktor stak Hovedet ind af Vinduet for at spørge efter Billetter.

Veiret, der Dagen i Forveien havde været alvorligt — det var Øsregn — og som endnu om Morgenen saa truende ud, bedrede sig ud over Formiddagen, og allerede ved Ankomsten til Asker var det klart Solskin, som blev mere og mere straalende, efter hvert som man nærmede sig Maalet.

Ved Ankomsten til Vikersnnd, hvor samtlige Badets Ekvipager var mødt frem for at føre Gjæsterne op til St. Olaf, blev man modtaget af Badets Inspektør, Hr. Møller, som uddelte Indkvarteringssedler til de fremmede med Tilføjende, at enhver havde sin Frihed og kunde benytte Tiden fra Ankomsten til Badet til Kl. 4, da Middagen skulde tage sin Begyndelse, ganske, som han vilde, et Arrangement, som var meget heldigt, da det befriede Gjæfterne fra enhver foreløbig Visit og gav dem Anledning til at anvende de Par resterende Formiddagstimer til at bese Badet og gjøre Spaserture i dets smukke Anlæg og henrivende Omgivelser.

Imidlertid var den anden Afdeling af Gjæsterne, der havde forladt Christiania med en af de ordinære Træn, bleven befordret fra Sandviken til Næs i 17 Ekvipager, der var stillede til Disposition af Dr. Thaulow.

Det var for største Delen Danske, Svenske og Finner, som havde valgt at benytte denne Befordringsmaade for at nyde den storartede Udsigt fra “Skaret”. Der var ogsaa en endeløs Jubel, da Tyrifjordens blanke Flade og Ringerikcs smilende Egne omgivet af mørke Skove og med det snedækte Norafjeld i Baggrunden laa der solbeskinnet, idet man forlod Højden, og Veien begyndte at bugte sig nedover mod Humledal.

Ved Næs blev Gjæfterne modtagne af Læge Fritz Thaulow, hvorpaa de indskibede sig med Dampbaaden “Tyrvi”, der førte dem over til Vikersund. Paa Ulhaug, et bekjendt Udsigtspunkt, 1. Mil nord fra vikersund, havde Dr. Thaulow ladet plante det norske, danske, svenske og finske Flag, og havde kjørt op et Par Kanoner, hvormed Gjæfterne hilscdcs Velkommen, en Hilsen, som besvaredes med Salut fra Skibets Kanoner.

Efter Bestemmelsen skulde denne Afdeling af Gjæsterne have været i Vikersund Kl. 2 ½, men de var blevne noget forsinkede, og ankom ikke for lidt over 3. Indkvarteringssedler blev atter uddelt, og de nyankomne steg ind i Ekvipagerne, der var vendt tilbage, efterat have ført den første ‘Afdeling frem, og ankom til Badet omtrent Kl. 3 1/2.

Kl. 4 begyndte man at samles hos Dr. Thaulow, hvor snart Dagligværelserne og Haven var fulde. Da samtlige Gjæster var samlet tog man Damer tilbords og begav sig ind i Spisesalen. Der var dækket i 4 sammenhængende Værelser, i Dr. Thanlows almindelige Spisestue, i den større Spisesal, i et Hjørneværelse mellem Hovedbygningen og Musæumsbygningen og i en rummelig Sal i denne.

Da samtlige Værelser ere forsynede med svære Glasdøre, der kan slaaes tilside, havde man næsten Indtrykket as, at man befandt sig i et eneste stort Værelse med to Fløie, idet Salen i Musæumsbygningen danner en ret Vinkel med de to Spiseværelser i Hovedbygningen.

Da det var umuligt at dække ved et eneste Bord for saa mange Gjæster, var der i samtlige 4 Værelser dækket ved Smaaborde, idet Dr. Thaulow og de mest anseede af de fremmede Gjæster var placerede ved et Bord i Baggrunden af Hjørneværelset, hvorfra der var Udsigt ned gjennem begge Fløier, medens de øvrige Gjæster tog Plads ved de andre Borde.

Det straalende Solskin udenfor, mod hvis umiddelbare Straaler man var beskyttet af Havens Træer og Verandataget udenfor, kastede et lyst Skjær ind i Værelserne med de talrige Malerier paa Væggene med Marmor- og Gibsstatuerne i Hjørnerne og med den vældige Gibsafstøbning af Laokoonsgruppen i Baggrunden.

Allerede disse Omgivelser var egnede til at sætte Gjæfterne i Stemning. De fleste havde vistnok ventet fra først af, at Middagen i skulde serveres i Badets Spisesal, og det var derfor en behagelig Overraskelse for mange, da de blev bænkede i Thaulows egne saa smagfuldt udstyrede Værelser.

En offentlig Spisesal faar aldrig, selv om man smykker den noksaa rigt med Flag og grønt, det behagelige, hjemlige lyse Præg, som private Værelser, især Værelser udstyrede med den Eleganse og den Kunstsans som Dr. Thaulows. Den Maade, hvorpaa de talrige Borde var arrangerede, var overmaade heldig.

Uagtet der var dækket til over 180 Personer, sad alle rummeligt, og der var rigelig Plads tilovers ikke alene til, at Opvartningen kunde foregaa med Lethed og uden Trængsel, men ogsaa til, at man fra sine Pladse kunde komme hen til Hjørneværelset — hvor de fornemste Honoratiores havde sin Plads — saa ofte som man ønskede at høre en eller anden Taler paa nærmere Hold.

Betjeningen, der udelukkende udførtes af Opvartningspiger — mandlige Tjenere fandtes ikke — foregik med en Precision, Raskhed og Villighed, som man sjelden træffer den, selv hos øvede Christianiatjenere.

Spiseseddelen lød som følger:

M E N U

ved Middagen for

de skandinaviske Naturforskere.

Modum 13de Juli 1886.

Motto: Saaledes Dagen igjennem

til sent, da Solen sig

bjerged, Spiste de, Hjertet ei savnede her et rundeligt Maaltid.

Gudernes Maaltid. Homers Illade.

Posteier Sherry Amontillado.

Suppe a la Reine Ispunsch.

Afkogt Røie og Lax paa Fad med Agurksalat Haut Sauterne. /Chateau Brillette.

Gaasebryst ,Oxebryst, Røgelax i med Grønt Johannisberger.

Kalkun i hvid Sauce Chambertin.

Meloner Madeira og Portvin

Smaagrisesteg Duc de Montebello.

Vanillefrugtis Sherry.

Ost og Kjæx Portvin.

Frugt, Dessert Champagne, Sherry

Kaffe avec Curacao og Munck.

Retterne var tilberedte saa godt, som Kogekunsten kan præstere det, og Vinen var fortræffelig.

Der var den hele Tid Taffelmusik. Jeg har allerede gjenncm Telegramer meddelt Hovedindhol det af Talerne, og da jeg ikke har kunnet faa nogen Afskrift af dem — de fleste var vistnok ogsaa improviserede — skal jeg ikke her forsøge nogen mere detaljeret Gjengivelse, som dog under alle Omstændigheder vilde blive ufuldkommen.

Kun saa meget kan jeg sige, at de alle bar Præget af en lys og belivet Stemning og en udelt Glæde og Tilfredshed baade over Natursorskermødet i sin Helhed og særlig over den mere end glimrende Maade, hvorpaa Dr. Thaulow havde sørget for at skaffe det en værdig Afslutning, og der udtal-tes mangt et hjerteligt og varmt Takkens Ord til Thaulow baade for den storartede Modtagelse, han havde beredt Gjæfterne, og for alt, hvad han havde udrettet for Fædrelandet derved, at han, takket være sit geniale Blik og sin ubetvingelige Energi, havde skabt Norges første og vigtigste Kuranstalter i Modums og Sandefjords Bade.

De talrige Taler blev hilsede med livlige Hurraraab, ikke mindst Talen for Dr. Thailows Sønner og Døtre. Disses og særlig de sidstes Energi og Dygtighed var det ogsaa som det for en væsentlig Del skyldtes, at Festen fik et i alle Henseender saa heldigt Udfald, ligesom det er en bekjendt Sag, at de i Forening med Dr. Thau-lows afdøde Hustru i sin Tid har ydet ham en uvurderlig Støtte i hanS Arbeide for Badets Opkomst.

De kjærlige Ord, hvormed Dr. Thaulow ønskede Gjæfterne velkommen, og hvortil han knyttede Ønsket om, at den Velvillie, som de skandinaviske Læger altid havde vist ham ogsaa maatte gaa over paa hans Børn nu, da hans Dage snart vare talte, har jeg ikke Adgang til at gjengive i sin Hel-hed.

Derimod ser jeg mig istand til at referere det væsentligste af Dr. Dedichcns Tale. Den lød omtrent som følger:

Jeg faar desværre begynde med en beklagelig Tilstaaelse. Jeg er ingen Taler, og jeg burde vel derfor neppe indlade mig paa Forsøget paa at holde nogen Tale, allermindst for en Forsamling som denne, der i den sidste Uge formelig har svømmet i et Hav af Veltalenhed.

Imidlertid, ingen kan kjæmpe mod sin Skjæbne. Jeg lover at blive ganske kort. De kommer nu, mine Herrer Kolleger, fra Eders anstrængende videnskabeliges Forskning i Hovedstaden til os, for her i Landlivets Ro og Stilhed at hente Styrke til nye Kampe paa Videnstabens Arena.

Dette er vi Dem meget taknemmelige for. Men jeg vilde ogsaa gjerne faa Lov til at se noget andet og noget mere i dette Eders Besøg. Jeg haabede deri at finde et Vidnesbyrd om, en Anerkjendelse af, at ogsaa Balneologien, Hydrotherapien og Klimatologien indtage en Plads i den moderne Videnskab og det en Plads, som ikke er uden Betydning.

Det gamle Sagn om Kjæmpen, som ved at berøre den moderlige Jord, vandt nyt Liv og ny Kraft, gjentager sig paa en Maade her. Den syge Menneskeehed finder et Fornyelsens Bad ved at vende tilbage til de naturlige Agenter frisk Luft og koldt Vand. Detaljer stal jeg ikke plage Dem med idag. Derfor takker jeg Dem fordi De kom hid for at overtyde Dem om paa hvilket Udviklingstrin vort balneologiste Stel er kommen.

Men idag har vi rigtignok Brug forandre Midler end Jernvand og Ducher, og vi vender os derfor atter til den nationale Kost. Med Ønsket om, at alle de sprædte Kræfter inden Lægestanden, som virker over Land og Strand, paa Universitetets Læresale som paa den øde Hedestrækning, ved Dag og ved Nat, alle maa samles i, en fortsat Udvikling af vor Videnstab til Held for Menneskeheden, beder jeg Dem tømme et Glas , for Lægevidenskaben i Norden, som vi idag har den sjeldne Glæde at se saa fyldig repræsenteret , ved Modums Bad.

Jeg tillader mig at henvende Skaalcn til de tilstedeværende Formænd for Naturforskernes Bestyrelse : Professor Ask, Professor Trier, Professor Hjort, Professor Heiberg.

Under Middagen blev følgende humoristiske Sang afsunget:

Mel.: Vi (færdes med Lyst paa den steileste Vei)

Du forskende Skare, som nu saalænge har

Dit Arbeid til Alvoret viet.

Vi haaber, paa Modum du ganske let det tar Med hele Naturforskeriet.

Hvil ud her og nyd Samværstunden

Og glem, at saa snart den er svunden

Og mens vi nu drikker et Glas i muntert Lag og “aqua fontana” ei blir’et,

saa mindes imens vi i ganske korte Drag

Dem, som har vor Videnskab siret.

Og blir det just ikke fuldstændigt,

Er her neppe mere nødvendigt.

(Mel. af Vedbek-Skodsborg-København : Fra jeg i Vuggen laa).

Før Mikroskopets Tid,

Da var der mere Vid.

Men mindre Viden til,

Ei mindste Gran Bacil,

Man stilled Horoskop

Og lod en Aare op,

Mens liflig Theriak

Til alt man drak.

Ja længe efter at Hippokrates

Bygsuppe havde gjort saa stor Succes,

Ja lige indtil Fader Lister kom,

Var Lægekunsten noksaa from.

Er du med paa den?

Nu dør man ei i Fred,

Og naar man er lagt ned,

Saa blir man gravet op,

Lagt under Mikroskop.

Ja vel var Kuren god,

Thi Febron ham forlod,

Men saa kom der en Flok

Med Mikro — Koch.

Men Sjelen maa da sagtens slippe fri?

Jo vist: Bakterier vi fandt deri,

Men — notabene — ganske bitte smaa

Og af og til med Vinger paa.

Er du med paa den?

Der er ei nogen Sot,

Som vi ei kender godt,

Ferran, Panum, Pasteur

Vist ingensinde dør,

Men skulde det dog ske

Med disse store tre,

Saa haaber dog vi smaa

Engang at naa

Saa langt som Noah og Methusalem,

Naar vi nu bare driver paa med Klem,

Og rigtig gir os ud paa Livets Reis

Med Hjelter som Sandahl og Zeisz.

(Mel.: Krigarn hvilar sig i mark og skog).

Derfor juble nu vi sammen vil,

Glade Kreds!

Naar blot vinen strækker rigtig til

Høist tilfreds.

Og naar vintren kommer saa igjen,

Drager os til studiebordet hen,

Gid ei Modumsturen maa

Altfor tråkig for Dem staa.

Kl. 8 reiste man sig fra Bordet og begav sig en halv Time efter ned i Badesalonen, hvor Badegjæsterne, der ved Opslag i Skoven var sammenkaldte til Generalforsamling, allerede havde indfundet sig. Enhver forstod, hvad en Generalforsamling havde at betyde, og idet Musiken spil lede op, begyndte Dansen umiddelbart efter Lægerncs Ankomst. En Stund efter blev det forkyndt, at der var serveret Kage og Champagne i Spisesalen, og medens Badegjæsterne og de af de fremmede, der var istand til at nyde mere af Bordets Glæder, indtog disse Forfriskninger, stansede Ballet en halv Time, for atter efter endt Maaltid at fortsætte til henved Midnat, thi for denne Aften sov Lovene ved Badet.

De af Lægemodets Deltagere, som ikke var med i Dansen, tilbragte den milde Aften med Spaserture i de stille Skove eller med Vandringer til Kaggefos. De fremmede Gjæster kunde ikke noksom beundre den smukke Natur og de mange interessante Punkter i Badets nærmeste Omgivelser, som overalt er gjort tilgjængelige ved Veie og Stier.

Navnlig vakte Kaggefossen de danskes, svenskes og Finnernes Beundring. Enkelte af dem kunde ikke løsrive sig og maatte igjen den næste Morgen ud for at lære den at kjende fra alle Kanter.

Her at give nogen Beskrivelse af Badet og dets Omgivelser, vilde ikke være paa rette Sted, men for dem, der kjender St. Olafs Bad fra tidligere, kan det dog bemærkes, at Anlæggene i de sidste 3 a 4 Aar baade er udvidedede og betydelig forskjønnede. Det saakaldte sorte Hav er gjort større, i dets Midte hæver sig et Springvand fra en Forhøjning af Konkylier og grønne Vexter og langs den lille Søs Bredder er anlagt flere Holmer og Øer, klædt med Blomster og grønt og forsynet med smaa Paviljoner.

Anlæggene foran Salonbygningen er ogsaa udvidede, og flere nye Bed beplantet med Blomster og omgivet med Rosenhække gjør Pladsen under Løvtræerne og i Lysthusene til en sjelden yndig Plet.

Fra Foden af Kaggefossen og op til den gamle Mølle ved den øverste Kant af Fossen gaar der nu langs den steile Klippeside umiddelbart over Fossen en liden Maristi, som man imidlertid trygt kan passere, da den er forsynet med et paalideligt Rækverk.

Badets Eiendomme er ogsaa i de sidste Aar udvidet ved Indkjøb af en lang Strækning fra Møllen og opover forbi det stille Vand langs Elvens venstre Side, det vil altsaa sige den høire Side, naar man kommer fra Badet. Paa denne Strækning er der allerede lagt Vei og saavidt jeg ved paabcgyndt Anlæg. Ogsaa paa flere andre Punkter, saaledes ved Kilden har der fundet Forstjønnelser Sted.

Den næste Morgen Kl. 6 lød Luren, som dog kun meget faa af de fremmede Gjæster tog nogen Notis af. Kl. 8 var dog de fleste paa Benene, og da det fremdeles var straalende Solskin kunde man endnu tilbringe en a to Timer i det Frie, inden man Kl. 10 samledes hos Dr. Thaulow til Frokosten.

Havde Middagen den foregaaende Dag været splendid, overgik Frokosten de dristigste Forventninger. Alt hvad der kunde vække en ved 8 Dages Fester sløvet Ganes Apetit fandtes i den rigeste Overflødighed og det nationale Arrangement hvormed det hele var udstyret, var baade saa morsomt og saa smagfuldt, at det maatte have vakt Madlysten, selv om Retterne kun havde bestaaet af de ægte nationale Delikatesser, som findes opførte paa den nedenfor aftrykte Spiseseddel.

Hele den bagerste Væg i det for omtalte Hjørneværelse var dækket af en af Frk. Jeanette Thaulow malet særdeles vellykket Dekoration forestillende en Staburvæg med den bekjendte lave Dør og de smaa langagtige Glugger ovenover, og for at gjøre Illusionen fuldstændig, var der paa en Spiger over Døren anbragt et sandt Monstrum af en virkelig og veritabel Staburnøgle. Paa Bordet foran Staburet var Bjørneskinker anbragt og paa dette og paa et Par andre Borde var der placeret Bunker af Læfse og Fladbrød og smaa Bulter med Smør og Gammelost, sur Melk og andre nationale Retter omgivet af mere europæiske Delikatesser.

To nette Piger i nye Hallingdragter vartede op og øste Mølje, Flødegrød og Melk op til dem, som vilde gjøre sig bekjendt med den nationale Kost. Af denne var det forøvrig navnlig Bjørneskinken som samlede Interessen om sig og hvoraf omtrent alle uden Undtagelse maatte have sig et Stykke, tiltrods for alle de andre Delikatesser som gjorde Krav paa Opmærksomheden. Den trykte Spiseseddel lød som følger:

NORSK FROKOST

Dagen derpaa.

Modum den 14de Juli 1880.

Motto:

Det er ligere Mad for et Kreatur, men der staar jo skrevet: “tving din Natur”. Per Gynt.

Ansjos.

Delikatessesild.

Speget Faarelaar.

Røgesild.

Gammelost.

Rensdyrtunge.

Norsk Røgeskinke.

Klipfisk med spansk Sauce.

Mysost.

Hvid Gedeost.

Røgelax.

Gaasebryst.

Huldrepølse med Klosterost.

Stabburpølse med Knaost.

Nisseklub med Tatersauce.

Norsk Kaviar.

Høifjeldspickles.

Norske Sardeller.

Appetitsild.

Bjørneskinke.

Rensdyrskinke.

Lefseklin.

Fladbrød.

Lefse.

Melkebunke.

Oplagt Melk med Fløde.

Jordbær med Fløde.

Jordbær med Kognak.

Hummer.

Svelvigræker.

Flødegrød med Sherry.

Melkechampagne — Kapir —

Aquavit.

Pjolter.

Solstraaler.

Cognac.

Dokter.

Biliner.

Sekters.

Vine.

Caloric.

Mølje.

Mølske.

Grov Kæft.

Uagtet omtrent alt, hvad der er trykt Paa Spisesedlen — fraseet at Navnene Huldrepølse og Nisseklub rimeligvis er selvlavede — virkelig fandtes paa Bordet, maa man naturligvis ikke begaa den Feiltagelse, at anse den for udtømmende.

Dette er ikke en Gang tilnærmelsesvis Tilfældet. Foruden de paa Spisesedlen nævnte Retter, fandtes der en Overflod af Kyllingsteg, And i hvid Sauce, kold Lax, Røie, Posteier, Skinke, foruden en Mangfoldighed af andre Retter, som jeg her ikke kan opregne, samt naturligvis Portvin, Sherry og Madeira, og der var ikke Tale om, at selv den mest stormende Appetit skulde kunne have tømt den Overflødighed, hvoraf Bordene bugnede. Det blev ogsaa almindelig udtalt af Gjæfterne, at de aldrig før havde deltaget i en saa vellykket Frokost.

Det er en Selvfølge, at Thaulows Hus baade denne Dag og den foregaaende var smagfuldt dekoreret med Grønt og de norske, svenske, danske og finske Nationalfarver. Foran Badet vaier altid de tre skandinaviske og det finske Flag.

Kl. 11 begyndte Opbruddet, der maatte foregaa i to Vendinger, eftersom Badets Vogne ikke strakte til for at føre saa mange Gjæster ned til Stationen paa en Gang. Kl. lidt over 12 var imidlertid samtlige bragt ned til Vikersund, hvor man tog Plads i Extratrænet, som skulde føre Selskabet til Sandefjord.

Da en Del af de fremmede skulde reise nordover og en Del skulde gjæste Thelemarken, var Antallet af dem, der fulgte med til Sandefjord imidlertid noget reduceret, antagelig fra 160 eller noget flere til omkring 140. Dr. Thaulow, tvende af Frøknerne Thaulow og Dr med. Frits Thaulow fulgte med nedover.

Himlen, der om Morgenen havde været klar, var imidlertid bleven mere og mere overskyet; men den truende Himmel var dog gunstig til det sidste, og der kom ingen Regn, der kunde lægge Hindringer i Veien for at nyde Udsigten over Jarlsberg og Laurviks frugtbare Trakter.

Ved Ankomsten til Sandefjord blev man atter inkvarteret som Dr. Thaulows Gjæster; men da her ikke som paa Modum findes Badet tilhørende Logihuse, fik man Værelser anvist rundt omkring i Byens Hoteller og i de talrige private Huse, hvor man er vant til at modtage fremmede.

Da man havde gjort sit Toilette efter Reisen, samlede man sig i Parken ved Badehotellet, hvorfra man togede ind i Badets store Spisesal, hvor der til samtlige Gjæster var dækket ved et stort hesteskoformigt Bord. Uagtet denne Middag — dels fordi den blev holdt i et offentligt Lokale, dels fordi Dr. Thaulow og hans Familie her ikke havde kunnet være personlig tilstede og ordne Arrangementet — umulig fuldt ud kunde faa det uforlignelig festlige og komfortable Præg, som Middagen paa Modum, var dog ogsaa denne Middag særdeles vellykket. Og at Gjæsterne fremdeles var i Stemning, derom vidnede de mange belivede Taler, der lød under hele Maaltidet.

Menuen lød som følger:

M E N U.

Potage a la princesse Sherry.

Cotelettes farcies, champignons Sherry.

Saumon boulli Haut Sauterne.

Melon Sherry.

Gibier roti, compote Chat. Brillette

Petite pois Haut Sauterne.

Glace Champagne

Gateaux Champagne.

Confitures Champagne

Café Liqueur.

Der var en meget kraftig Taffelmusik og enhver Skaal modtoges med Fanfarer. Doktor Thaulow ønskede Gjæfterne velkommen tilbords og strax efter henvendte Overlæge Knutsen følgende i et klart og distinkt Foredrag fremførte Hilsen til Gjæfterne.

Som Læge ved Badet maa det være mig tilladt at bringe den ærede Forsamling Badets, Badegjæsternes og min egen ærbødige Hilsen. Der er Jubel ved Badet over dette storartede Stævne, som er eneslaaende i Badets Historie, og naar Naturforskerne fra sin Forskerbane har lagt et Sidespor ogsaa ned til Sandefjords Bad, maa vi herfor frembære vor bedste Tak, for det er løfterigt for Badet, at saamegen videnstabelig Vederhæftighed, saa megen sagkyndig Kritik har villet se med egne Øine, hvad en gentil Natur har lagt tilrette paa dette Sted, og med Ønsket om, at mine Herrer maatte finde Badet som værdigt Objekt for sin Opmærksomhed og Granskning løfter jeg mit Bæger for de standinaviske og fineste Naturforskere, som idag gjæster Sandefjords Bad. De leve!

Indholdet af den Række as Taler, som nu paafulgte, har vi allerede kortelig gjengivet i vore Telegramer. Flere af dem var meget heldige. Navnlig var Professor Holmgrens Tale for Norge maaske det mest vellykkede Foredrag, han har holdt under hele Naturforskermødet.

Ogsaa Overlæge Gerhard Armauer Hansens, Stadsfysikus Bidenkaps og flere andre Taleres Foredrag gjorde fortjent Lykke.

Dr. med. Frits Thaulows af livligt Bifald hilsede Tale for Veteranerne fra 1868 lød omtrent saaledes: Det første, Mennesket her i Verden har at lære, er den uimodstaaelige Sandhed, at Tiden fører Udvikling med sig. Det er det, vi hører, naar vi træder ind i Verden, det er det vi erfarer naar vi gaar i Graven. Paa dette Fundament anlægger jeg denne Gang min Tale naar jeg gaar 18 Aar tilbage i Tiden.

Forstjellen er ikke stor, thi byttes de to sidste Tal saa bliver 1886 temmelig lig 1868. Som bekjendt har vi Normænd ogsaa en Sommer og i denne en Maaned der kaldes Juli. Denne Maaned indtræffer paa det vi kalder vor skjønneste Aarstid — en Tid, der har faaet sit skjønneste og prægnanteste Udtryk hos den store svenske Digter der siger «hvar Kveld och Morgon ler i Syskondragen nær de motas øfver samma pol”.

I vor Juli har vi varme Sommerdage og Nætterne er lyse og venlige som Dagen, men Mutter Natur er lunefuld og specielt i Juli behager hun sig i at vise Vrangsiden. Jeg vender her tilbage il mit Udgangspunkt og drager Paralellen mellem før og Nu.

Det hændte sig nemlig for 18 Aar siden, at Mutter Natur behagede sig i de gode Julidage at paatage sig sit mest grætne Ansigt. Det hændte sig i de samme Tage, at en liden Flok af kjekke Mænd trodsede Vind og Regn, og passerede opover den smukke Svangstrandsvei paa Turen til Modum.

Jeg erindrer det som idag, thi jeg havde den Ære at modtage de Reisende. De kom til Vikersund, trætte og forfrosne. Men ved dette Tids Punkt vænder jeg tilbage til mit Udgangspunkt og siger at Tiden bringer Udviklinger med sig, og i Kraft af denne Sats træffer jeg en Parallel mellem 68 og 86. Af de gamle Kavalerer, der i hin Julidag trodsede norske Mutter Natur, er der nogle faa idag tilstede, der havde det Mod at gjøre Turen om igjen.

Mutter Natur var vred, men det var dagen forut. Hun græd Vreden Taarer, men da hun fik se sine gamle Elskere igjen, blev den Gamle ung, og mens Taarerne i hang og dirrede i Øienbrynene smilte hun med sit sødeste Smil. Det var en Velkomst. Vi for over Tyrifjordens blaa Vover, vi modtog Salut fra en Høide, saa vi ikke hørte Knaldet, og vi kom til Olafs Kilde i en Varme saa — nu vel, at St. Olaf selv sig forbarme.

Vi har den sjeldne Lykke at have nogle faa af Veteranerne fra 1868 tilstede idag. Deres Antal er ikke stort. Saavidt jeg ved er her kun tilstede DHrr. Prof. Holmgren, Doktor I. Petersen fra Kjøbenhavn og Distriktslæge Hansen fra Randers. Det var en Glæde at se disse gamle Unge igjen, og jeg beder mine Damer og Herrer med mig at drikke et Glas for Veteranerne fra 68.

De velvalgte Slutningsord, hvormed Prof. Hjorth takkede de fremmede Gjæster for deres Nær- værelse ved Naturforskermodet, lød saaledes:

Mine Damer og Herrer! Da den Stund nærmer sig, da alle de, der har stevnet til dette Møde, endelig maa stilles, vil jeg tillade mig endnu en Gang at takke vore svenske, danske og finske Brødre, fordi de kom.

Der er dem, som har ment, at disse Møder er mindre fornødne, da vi saa at sige daglig med Posten erholder de videnstabelige Nyheder liqesaa sikkert som de politiske. Jeg tror imidlertid, at denne Opfatning ikke er rigtig og støtter dette til personlig Erfaring. Jeg har deltaget i mange og forstjelligartede skandinaviske Møder i de sidste 20 til 30 Aar, og jeg har deraf høstet forskjellig og direkte Nytte. Det traf sig saa, at jeg tidlig gjorde nært Bekjendtstab med Mænd, som senere er blevne de ledende i sine Fag i de forskjellige Lande; jeg har ofte senere truffet sammen med dem og følt Nytten af, at der allerede var Fortrolighed tilstede mellem os. Da vi nu rustede os til dette Møde, var i vor Bekymring den, mon der vil komme nok af Deltagere; thi dette var jo Betingelsen for, at Mødet skulde blive vellykket, at det stulde give Udbytte. Med hver Deltager, som meldte sig, steg vor Glæde og Forhaabning, og vi takker Eder hjertelig, fordi I kom. Det er nu vort Ønske og vort Haab, at Mødet har styrket Overbevisningen om disse Møders Betydning, og idet jeg beder Dem drikke et Glas for Skandinaviens Naturforskning, sker dette med et velkomne igjen!

Følgende Sang blev under Middagen foredraget af Stastsfysikus Mæller fra Danmark. Det var meningen, at Selskabet skulde have sunget med; men paa Grund af den lidet kjendte Melodi lykkedes dette kun delvis.

Mel.: Sig Klara, hvorfor rødmer du ved Berlingske Avis.

Ja, hvad har vi dog ikke baade hørt og set

Heroppe hos de brave norske Frænder,

Og hvor har vi dog moret os og spøgt og let

ved denne store Fest rent uden “menner”

Med Formationer er det nu ikke længer galt,

Men det var drøjt for Folk i gamle Tider,

Før alle de Forkastninger at Ler og Basalt

Og Skifer og Porfyr fik Ro omsider

Men ret appetitlige ser de dog ud

Som devon silurisk Mandel-Lagkage,

I deres kulinarisk-geologiske Skrud.

En titanisk Ret fra ældgamle Dage

Bakterier tror man er en nymodens Sag,

Men Hvalerne de gik dog bag ad Dansen;

Og Kokkerne er gjemte til den Dag i Dag,

Det har vi hørt fornys af Doktor Hansen

Ja nu kan vi jo bedre magte saadan en Kok,

De fugtige Dampe er ej ilde,

Og hvis den saa dog ikke har faaet nok,

Saa gir viden sublim at mindst 1 promille

Dog det gaar nok ej an at regne mer paa den Facon.

For idetmindste siger man, at vi skal

Huske, at det hører til Beregningens “bonton”

At slette rent bort gode gamle Tital

Men skulde den være rent pinende gal

Og fyldt med Sporer, ja saa maa vi heller

Incarnere den, til den bliver lidt poal

Og putte den som andre Folk i Celler

For Klipfisk skal man helst ta’e sig lidt iagt,

For den har nok dygtig med Sopper,

Alen kog den blot, saa har de slet ingen Magt,

Men strax saa i Væxten dem stopper.

Sektionerne er sluttet, derfor er det vel bedst

At stoppe op — thi vi faar nok Lov dog,

At rejse snart afsted til den sidste Fest

Med Bane og Karriol ad Modum Thaulow

Og er vi først der, vil vi lære ret snart

— Enhver der negter, maa man kalde grov dog —

At Festen den bli’er glimrende, thi det er jo klart,

Den bli’er som altid ad modum Thaulow

Qv.

Efter endt Middag samledes man i Festivitetslokalet, der var festlig smykket med norske, svenske, finske og danske Flag og en Rigdom af Guirlandere og Kranse.

Badegjæsterne overraskede her, de fremmede med tvende vellykkede Tableauer, det ene forestillende Nora, Svea, Dana og Finland, der blev fremstillede af 4 smukke, unge Damer, det andet Sæterjentens Besøg.

Til Tableauerne blev fremsagt følgende Prolog af Overretssagfører Synnestvedt.

Velkommen hid fra Danmarks Bøgeskove, Velkommen hid fra Osterkavets Strand, Velkommen fra de tusind Søers Land, Fra vore høie Fjeld ved Nordhavs Vove. Velkommen hid i denne Festens Stund, Hvor Slangestavens Symbolik er borte, Men hvor ved Æsculapi Tempels Porte, En Tyristav I faar ved fredet Lund. Her Glæden altid er en velset Gjæst og dobbelt jubler den idag herinde, Da Nordens fire Søskendfolk os bandt En Stjernekrans til Smykke for vor Fest. Og varer Glæden kun en flygtig Stund, Saa ved vi dog, der spirer frem et Minde, Hvis Trylleglands saa let ei skal forsvinde, den øste Gjenskin dybt fra Sjælens Bund. Lad slukkes Festens Lamper da, vi end Skal Festens Glæde i vort Hjerte gjemme. I Haabet om, at ogsaa Mindets Stemme Vil følge Eder over Færden hen. Velkommen og Farvel her smelte sammen, De to er svage Tolk for Hjertets Sprog: Tak, for I stansed jer paa Eders Tog, Vor Hilsen bring rundt til Norrønastammen.

Derpaa begyndte Dansen, der fortsattes med Liv og Munterhed til Midnat, thi ogsaa for Sandefjords vedkommende sov Lovene denne Dag.De, der var over Danseperioden sad samlede under Verandaerne udenfor.

Kl. 11 afbrændtes der i Parken et sjelden smukt Fyrverkeri, en Overraskelse af Badets Restauratør Borge Hansen. Den mørke overstyede Himmel, hvorfra Regnen var begyndt at falde i Strømm, bidrog kun til at forhøie Effekten af Raketterne, de romerste Lys, og se store farvede Sole, der skinnede frem mellem Træerne.

Efter at Dansen var endt, begav enhver sig til sit, hvor man endnu var Thaulows Gjæster denne Nat og den følgende Morgen, da Doktor Thaulow, der tiltrods for sine otte og syvti Aar havde deltaget i den hele Festlighed baade paa Modum og Sandefjord fra Morgen i til Aften, indfandt sig i Parken, og tog Afsted med dem af Gjæfterne, der var samlede der. Enkelte af de fremmede forblev endnu nogle Timer i Sandefjord for nærmere at bese Badeanstalten, hvortil der ikke havde været Anledning den foregaaende Dag, og for at gjøre Udflugter til de bekjendte tæt ved Badet beliggende Jættegryder, Gogstadhaugen og de andre Seværdigheder i Nærheden af Byen.

Badets Beliggenhed i smilende Omgivelser ved Bunden af en liden Fjord, gjennem hvis Gab man fer det aabne Hav, medens den friste Lugt af Søluften stryger ind over Landet, tiltalte i høi Grad de fremmede.

Hermed var Udflugten til Sandefjord og Modum endt; men Mindet om den vil vist sent udslettes hos dem, som deltog. Det har ikke tidligere hændt her i Landet, at en Privatmand har vist en saa udstrakt og enestaaende Gjæstfrihed mod fremmede.

Der har vistnok to Gange tidligere været storartede Fester paa Modum, nemlig ved Naturforskermødet i 1868 og ved Badets 25-Aars- jubilæum for 5 Aar siden. Men i disse Tilfælde overstred dog Gjæsternes Antal neppe mere end halvhundrede eller kanske lidt flere. Denne Gang gik Antallet af Thaulows Gjæster op til mellem halvandet og to hundrede, som han samtlige be-fordrede mangfoldige Mile med Jernbane, Dampskib og Vogne, som han skaffede frit Logi og som han paa to forskjellige Steder beredte en festlig Modtagelse, der ikke kunde andet end overtræffe selv de dristigste Forventninger.

Det havde været Planen, i Drammen at modtage Lægerne med en liden festlig Tilstelning i tirsdags under Opholdet sammesteds paa Gjennnemreisen til Modum. Derom kunde der ikke blive Tale, da Thaulow befordrede sine Gjæster med Extratog. Det vilde, sandt at sige, heller ikke have været videre Mening i, at indtage Frokost i Drammen tre a fire Timer før man skulde indtage en splendid Middag paa Modum. Drammenserne havde derfor ogsaa befluttet at forlægge Frokosten til Thorsdag efter Festlighedernes Afslutning i Sandefjord. Heraf blev der imidlertid intet, sandsynligvis fordi de fremmede efter Festen i Sandefjord, spredtes ad af forskjellige Veie og med forskjellige Tog.

Sandefjords Tidende^[202], 17 juli 1786; Tønsbergs Blad^[203], 21 juli 1886 (noe forkortet)

Sandefjord, 17de Juli.

Lægernes Udflugt til Sandefjord.

Som i forrige Nr. meddelt, ankom Hr. Dr. Thaulows Gjæster med Extratog til fastsat Tid, Onsdag Kl. 4.10 Efterm. Paa Jernbanestationen var fremmødt mange Mennesker, deriblandt omtrent alle dem, som skulde have en eller flere af de ankomne i Logi om Natten.

Ved Ankomsten blev Gjæsterne overleverede Kort, hvorpaa deres Navne stod, og hos hvem de skulde indkvarteres. Efterat have gjort Toilette begav de sig ned til Badet hvor en splendid Middag ventede dem.

Denne serveredes i Badets nye, smukke og rummelige Spisesalon, der for Anledningen var festlig smykket med Blomster og Grønt. Middagen var udsøgt, og Gjæsterne lod den ogsaa vederfares Retfærdighed. Enkelte Bagegiæster, hvoriblandt Advokat Stang vare ogsaa indbudne.

Efterat Thaulow havde ønsket Velkommen og erklæret Ordet frit, talte Professor Reiß, Kjøbenhavn, for Værten under den mest levende Tilslutning, fremholdt i særdeles anerkjendende Ord Sandefjords Bads Betydning, Doktor Knudsen dvælede ved det ærefulde i Naturforskernes, Lægernes Besøg, betonede Betydningen af, at videnskabelig Vederhæftighed, sagkyndiges Kritik erholdt Anledning til at se, hvorledes Naturen havde lagt alt tilrette paa dette Sted.

Professor Holmgren talte i særdeles anslaaende Ordelag og dvælede ved, hvorledes Naturforskerne efter Arbeide og Fest i Kristiania sluttelig var faldet saaatsige i Festernes Arme. Slutpunktet var dog endelig dette underbare Sted, der var skabt ved en Mands Magt og Villiekraft. Gik derefter over til i særdeles anslaaende og veltalende Ord at tale for Norge, hvis Skaal Taleren under de fremmedes Begeistring tømte. Ogsaa vi kunne istemme, yttrede han sluttelig, «Ja vi elsker dette Landet,» der derpaa blev afsunget.

Professor Hjort bragte Naturforskere og Læger en Tak og ønskede dem velkommen igjen. Professor Sandahl bragte Tak til Norges Komite for Naturforskermødet. Overlæge Armauer Hansen holdt en vellykket humoristisk Tale for Sandefjords Bad, paa hvis Kurresultater Taleren fremholdt flere slaaende Exempler.

Thaulow udbragte en Skaal for Reiß. Stadsfysikus Bidenkad talte varmt for de nordiske Folk, hvilken Tale hilsedes med stærkt Bifald. Stadsfysikus Møller, Danmark, foredrog en humoristisk Sang til Modums Pris, konkluderede med en Skaal for Slægten Thaulow i dens Kontinuitet, nemlig Thaulows Børn. Professor Reiß udtalte anerkjendende Ord for Overlæge Knudsen. Han paapegede, at det at være en Badelæge, var at kurere de Patienter i 6 Uger, som andre Læger ikke havde kunnet kurere i mange Aar.

Doktor Fritz Thaulow talte for Veteranerne fra 1868, de Natursorskere, der da havde gjæstet Badet. Doktor Siewers, Finland, udbragte en Skaal for Nordmændene, et Folk, der i saameget lignede Finnerne. Korpslæge Koren for Kvinden. Doktor Galtung for Broderfolkene, hvorefter Reisß takkede for Maden.

Efter Middagen skulde Kaffen været serveret i Parken, men paa Grund af Regnveir maatte dette gjøres i de tilstødende Værelser og paa Verandaerne. I Kursalen, der var smagfuldt dekoreret med Flag, Blomster og Grønt, havde en Del af Badets Damer arrangeret endel Tablauer, hvilke vandt meget Bifald.

Derefter spilledes op til Dans, hvori gamle og unge deltog med Liv til Midnat. Kl. 11 om Aftenen forkyndte tvende Skud fra Parken, at Fyrverkeriet skulde afbrændes. Dette kom meget overraskende, da man allerede var bleven fortrolig med, at det maatte indstilles paa Grund af det vedholdende Regnveir. Der var imidlertid bleven lidt Ophold, og denne Tid benyttede Hr. Borge Hansen til at opsende det mest udsøgte og virknings fulde Fyrverkeri, som har været seet ved Sandefjords Bad. Hr. Fyrverker Strukstad, hos hvem ogsaa denne Gang Fyrverkeriet var bestilt, var selv tilstede og ledede det Hele. De talrige Tilskuere lod sit Bifald tilkjende ved livlige Haandklap.

De fremmede Gjæster afreiste i Løbet af den følgende Dag. Længe vil de vistnok mindes Hr. Dr. Thaulows storartede Gjæstfrihed.

Sandefjords Tidende^[204], 24 juli 1886; Vestfold^[205], 24 juli 1886

I fortegnelse nr 4 over badegjester ankommet foregående uke, finner man at Frøken Natti Thoresen fra Kristiania var tatt inn hos Borge Hansen.

Drammens Tidende^[206], 24 oktober 1886; Drammens Tidende^[207], 27oktober 1886

Tiden i Studentersamfundet tok, øyensynlig, slut, men Borge Hansen fant seg et nytt sted å drive:

St. Olavs Klubs Historie^[208] (Drammen)

Den nye rolle er nevnt også i en bok om St. Olavs Klubs historie:

A text on a piece of paper

Description automatically generated

…

Drammens Tidende^[209], 26 oktober 1886; Drammens Tidende^[210], 28 oktober 1886; Drammens Tidende^[211], 30 oktober 1886; Drammens Tidende^[212], 5 november 1886

Aftenposten^[213], 1 november 1886; Aftenposten^[214], 3 november 1886; Morgenbladet^[215], 8 november 1886

Morgenbladet^[216], 29 mai 1887

Christiania Intelligentssedler^[217], 19 januar 1888; Morgenbladet^[218], 20 januar 1888; Dagen^[219], 20 januar 1888; Dagbladet^[220], 21 januar 1888; Aftenposten^[221], 21 januar 1888 (tidligere Pipervikens Strandgade Matr. Nr 21)

Drammens Tidende^[222], 19 februar 1888

…

Drammens Tidende^[223], 8 april 1888

Drammens Tidende^[224], 20 april 1890

A black letter on a yellow surface

Description automatically generated

…

Drammens Tidende^[225], 4 mai 1890

Drammens Tidende^[226], 17 mai 1890

Drammens Tidende^[227], 21 mai 1890; Drammens Tidende^[228], 23 mai 1890; Drammens Tidende^[229], 25 mai 1890;

A newspaper with black text

Description automatically generated

Når – eller hvorfor – Borge Hansens engasjement i Studenetersamfundet tok slutt er ikke kjent, men ved folketellingen i 1891^[230] er han bosatt ved Bragnæs Torv i Drammen. Han, Malene og Ast bor i gård nummer 87. Han er fremdeles Restaurateur av yrke – Malene er Restauratrise, dette er visst et partnerskap – og sammen med dem, en rekke ansatte i St. Olaf Klub: han bodde visstnok på Børsen.

Drammens Tidende^[231], 12 juli 1891

Borge Hansen, født 1835 i Råde, døde^[232] på Bragernes 13 juli 1891, 56 år gammel. Dødsårsaken var influensa.

Aftenposten^[233], 14 juli 1891

Drammens Tidende^[234], 14 juli 1891

Drammens Tidende^[235], 15 juli 1891; Drammens Tidende^[236], 16 juli 1891

Aftenposten^[237], 15 juli 1891; Aftenposten^[238], 16 juli 1891; Morgenbladet^[239], 17 juli 1891; Aftenposten^[240], 17 juni 1891

A black and white newspaper with text

Description automatically generated

Aftenposten^[241], 17 juni 1891

Morgenbladet^[242], 21 juli 1891

Folketellingen^[243] i 1900: Borge Hansen er død, for konen Malene er ført opp som enke, bosatt i Rømersvei i Drammen, betegnes som fv. Restauratrice, lever av formue.

Vestfold^[244], 2 april 1895

Om Borge Hansen er borte, kommer enken til Sandefjord for å drive hotell, i det minste om sommeren

Morgenbladet^[245], 16 mai 1895; Morgenbladet^[246], 18 mai 1895; Morgenbladet^[247], 20 mai 1895

A black and white newspaper with black text

Description automatically generated

Vestfold^[248], 6 juni 1895

Vestfold^[249] 8 juni 1895; Sandefjords Blad^[250], 8 juni 1895

Fru Borge Hansen har fått tre badegjester:

Sadelmager W. Danielsen fra K,øbenhavn
Fabrikant K. Plum fra Kjøbenhavn
Grosserer Aage Dahl fra Kjøbenhavn

Vestfold^[251], 15 juni 1895

Fru Borge Hansen har fått ølrett, fortelles det i forbifarten,

Luren og Buskeruds Amtstidende^[252], 1 oktober 1895

Da Norsk Jernbaneforeningers Forbund holdt sitt tredje årsmøte i Drammen var det Fru Borge Hansen som stod for serveringen av en splendid Frokost inne i pavillionen.

Tidens Krav^[253], 6 oktober 1895

Morgenbladet^[254], 18 februar 1896; Dagbladet^[255], 18 februar 1896; Ørebladet^[256], 19 februar 1896

A black text on a white background

Description automatically generated

Sandefjords Blad^[257], 10 juni 1897

På listen over badegjester finner man hos Fru Borge Hansen, Skibsreder Herman Vogt fra Kristiania.

Vestfold^[258], 26 februar 1898

Vestfold^[259], 3 mars 1898

Luren og Buskeruds Amtstidende^[260], 15 mars 1898

A paper with text and numbers

Description automatically generated

Vestfold^[261], 7 juni 1898

Fortegnelsen over ankomne badegjester forteller at Gartner Cederholm fra Kristiania var tatt inn hos Borge Hansen.

Vestfold^[262], 18 juni 1898

Fortegnelsen over ankomne badegjester forteller at Fabrikant Plum fra Kjøbenhavn var tatt inn hos Borge Hansen.

Vestfold^[263] 2 juli 1898

Fortegnelsen over ankomne badegjester forteller at Fru Roland Nielsen og Frk Nielsen fra Drammen var tatt inn hos Borge Hansen. Der fant man også Fru Fabrikeier Søberg fra Kjøbenhavn.

Vestfold^[264], 28 juli 1898

Fortegnelsen over ankomne badegjester forteller at Frk. Lydia Tyvold, Bergen, var tatt inn hos Borge Hansen.

Vestfold^[265], 9 mars 1899

Ligningen [?]:

Morgenbladet^[266], 13 mai 1899; Morgenbladet^[267], 20 mai 1899; Aftenposten^[268], 27 mai 1899; Morgenbladet^[269], 27 mai 1899

A black and white text on a newspaper

Description automatically generated

Buskeruds Blad^[270], 13 august 1899

Buskeruds Blad^[271], 15 mars 1901; Buskeruds Blad^[272], 17 mars 1901; Buskeruds Blad^[273], 19 mars 1901; Buskeruds Blad^[274], 20 mars 1901

Verdens Gang^[275], 2 mai 1901;

A newspaper with black text

Description automatically generated

Aftenposten^[276], 8 mai 1902

Morgenbladet^[277], 21 mai 1903;

A newspaper with black text

Description automatically generated

Morgenbladet^[278] 24 mai, 1903

Morgenbladet^[279], 26 mai 1903

A newspaper with black text

Description automatically generated

Morgenbladet^[280], 3 september 1905

Morgenbladet^[281], 23 mai 1909; Morgenbladet^[282], 30 mai 1909

Morgenbladet^[283], 26 mai 1909

A newspaper with black text

Description automatically generated

Dagbladet^[284], 1 februar 1910; Morgenbladet^[285], 1 februar 1910; Ørebladet^[286], 2 februar 1910; Aftenposten^[287], 3 februar 1910

Blant anmeldte døde finner man, 1ste februar, Enkefru Malene Borge Hansen, 78 Aar 3 Mdr.

Sandefjords Blad^[288], 3 februar 1910; Aftenposten^[289], 4 februar 1910; Morgenbladet^[290], 4 februar 1910; Aftenposten^[291], 5 februar 1910; Morgenbladet^[292], 5 februar 1910; Aftenposten^[293], 6 februar 1910; Morgenbladet^[294], 6 februar 1910; Buskeruds Blad^[295], 6 februar 1910;

A newspaper with black text

Description automatically generated

Morgenbladet^[296], 3 februar 1910

A newspaper with black text and numbers

Description automatically generated

Morgenbladet^[297], 8 februar 1910

A sign with black text

Description automatically generated

Nordisk Tidende^[298], 24 februar 1910

Blant dødsfall i Kristiania er nevnt Enkefru Malene Borge Hansen, 78 år.

Aftenposten^[299], 7 juni 1910; Aftenposten^[300], 9 juni 1910

Vestfold^[301], 11 juni 1910; Vestfold^[302], 13 juni 1910

Borge Hansens – dvs., hans enkes – pensjonat ble fortsatt av pleiedatteren Asta, som fikk sin søknad om øl- og vinrett behandlet i representantmøte i Sandefjord 16 juni 1910.

Sandefjords Blad^[303], 17 august 1910

Frk. Borge Hansen 1 Stek hos Pedersen 38

Dagbladet, 9 februar 1911

Om legatet er opprettet av «rette» Borge Hansen er ikke helt sikkert, men navnet levet videre til, i det minste, høsten 1913 da Kokk- og Stuertskolen flyttet inn der – og den lever jo på sitt vis videre på Sandefjord Videregående. Som det fortelles i Kulturminner^[304], i et sammendrag av en bok om skolens historie: