Sørgesang

Sandefjords Tidende[1], 21 august 1886

Sørgesang[2]*) over mit bortkomne Søskendebarn Johan Aron Andreassen Eklund.

Naar Mennesket i Verden lever i glade Ungdoms bedste Aar, da er man sløv og ei bereder sig til den sidste Flytnings Vaar. Thi naar den kommer, ved man ei, det ofte hastig hender sig.

Saaledes gik det ogsaa denne, som jeg i Korthed skriver om; vi vare altid gode Venner fra Barndoms spæde Alderdom; vi konfirmeret blev paa engang, jeg mindes end vor Skolesang.

Din Levetid den var ei længe af Gud bestemt paa denne Jord; du maatte hastig herfra sende dit sidste farvel til din Mor; men om du havde Glæden hist, det ingen dig misunder vist.

Høit elsked var du af din Far og Moder din og Søsken kjær; men Herren han det ei tillod, at du fik længe leve her. Gud trøste dem i Sorgen her og giv dem Himmelglæden der.

Naar man af Glæde Sorg maa høste da bliver Hjertet ilde stemt; men ingen uden Gud kan trøste som Menneskene ei har glemt; men vi vil snarlig glemme ham, han søger dog sit tabte Lam.

Din Grav blev ei forundt at smykkes med Blomster paa vor Kirkesti, dit Navn blev ei forundt at trykkes paa Gravmindet efter dig. Din Krans den blev af Tang og Siv, som mangen anden Sømands Lig.

Du faldt i Dybets kolde Vover, hvorfra du ikke mer kom op. Du havde seilet tidt derover paa Havets grumme Bølgetop; det er for os en Sorg saa grem, at du ei mere kommer hjem.

Hvad var din allersidste Tanke, da du ei Redning kunde faa; maaske du til dit Hjem mon vantke, hvor alle dine Kjære gaa, O gid dit Anker faldt til Gavn for sidste Gang i rette Havn.

Ja hastigt det med os kan være at vandre bort fra dette Liv; thi vore Levedage ere, som denne Verdens Tang og Siv; idag saa frisk en Rose vi imorgen visnet den kan bli.

Lad dette til Eksempel blive og Rettesnor for hver især, for os som endnu er i Live i denne Verdens Trængsel her; men hvad er Trængsel her paa Jord mod Glæden hist i Englekor!

A. C. Andreassen, Gjekstad.


  1. https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_sandefjordstidende_null_null_18860821_25_67_1
  2. * Da vi gjentagende Gange er anmodet om at optage dette har vi ikke villet negte det. Red.