Vestfold[1], 20 februar 1886
Til d’hrr. skibskapteiner og øvrige sømænd.
(Af skolebestyrer Knut Hougen)
Da det lider mod den tid, da flaaden gjøres seilklar, tager jeg mig den frihed i skolens interesse at henlede vore søfolks opmærksomhed paa en sag, hvorved de vil kunne gjøre stedets opvoksende slægt en væsentlig tjeneste uden at det, som jeg haaber, vil volde dem nogen udgift eller altfor meget bryderi.
Jeg vilde nemlig paakalde deres velvillige bistand til bedste for skolens samlinger eller – om man saa vil – til grundlæggelse af et lidet skolemusæum. Det maa i den anledning være mig tilladt i korthed at paapege saadanne samlingers betydning for skolens gjerning.
Nutidens skole har foruden den opgave at meddele de nødvendige praktiske færdigheder som skrivning, regning o. s. v. ogsaa den pligt efter evne at gjøre den unge slægt kjendt med det folkesamfund og det menneskesamfund, de opdrages for, og med de naturlige og aandelige vilkaar, hvorunder dette lever, kortsagt at gjøre dem husvante paa den jord, hvis materielle og aandelige røgt de med tiden skal overtage ansvaret for. – Dette er jo meningen med slige fag som religion, historie, geografi og naturkundskab.
Det gjælder da først at aabne øinene for den del af verden, barnet til dagligdags har om sig; men dernæst maa det tilføres en kreds af nye forestillinger om ting og tilstande, som det aldrig har seet.
Derom skal der da fortælles. Men nu vil det forstaaes, at den kundskab, som bestaar i ord og navne paa de ukjendte ting, er ingen virkelig kundskab; det er jo tin gen selv, ikke hvad man kalder den, vi ønsker at kjende. Da nu skolen ikke kan reise ud i verden for at høste lærdom, faar vi prøve at lade verden komme til os: det er derfor, vi vil have samlinge.
For ikke at blive altfor vidtløftig skal jeg her indskrænke mig til eksempelvis at paapege saadanne samlingers betydning for et enkelt fags vedkommende. Jeg vælger geografien. Det er for længe siden erkjendt i al fald i teorien – at geografiundervisning ikke maa bestaa i at lære udenad navne paa lande og byer, hvorom barnet intet ved, eller talstørrelse som vil være urigtige efter næste folketælling.
Det er først og fremst menneskene, geografien i skolen skal lære os noget om, hvordan deres liv og virksomhed arter sig under vilkaar, der er forskjellige fra vore. Nu byder menneskets liv et sammensat og mangefarvet billede, og det kan tit være vanskeligt nok for en lærer at vide, hvilke ting man helst skal fæste sig ved for at give et nogenlunde fyldigt indtryk.
Det første og fornemste spørgsmaal bliver i hvert fald, hvad folket lever af. De forskjellige landes næringsveie bliver derfor altid en hovedsag i geografien, og da disse jo først og fremst betinges af landets naturfrembringelser, er det disse, som bliver udgangspunktet for den geografiske undervisning.
Da er det, den skjønsomme lærer gjerne vilde kunne stille et lidet udvalg af landets frembringelser paa kathedret foran sine elever. Lad os t. eks. antage, det er Vestindien, der skal fortælles om: et par sukkerrør, en gren af en bomuldsplante med de halvaabne frøkapsler, o. s. v. er tagne frem, kanske ogsaa et eksemplar af Vestindiens gule slange, af dets landkrabber eller lignende.
Eleverne faar nu vide, hvorledes disse sukkerrør vokser som kornet hos os, hvordan negerarbeiderne skjærer det med fare for at blive dræbte af denne slange der, hvordan den søde kjerne presses ud af rørene (har man et udpresset sukkerrør ved siden af, saa er det bra). Saa faar de videre høre hovedtrækkene af varens videre behandling – af og til oplyst ved tegninger – indtil man faar frem det fabrikat, som de alle kjender.
Og der vil næsten af sig selv fremkomme et levende billede af, hvordan disse rør paa sin vei fra Vestindiens sukkermarker til Sandefjords kolonialbutikker har sat hundreder af arbeidere, sømænd, fabrikanter og kjøbmænd i bevægelse. Man maatte aldrig selv have siddet paa en skolebænk for ikke at skjønne, at kundskab, meddelt paa denne maade, baade i sig selv er værdifuldere, tilegnes villigere og huskes længere, end naar den doceres kort og tørt med lærebogens : Vestindiens vigtigste produkter er – – o.s.v.
– Og en ting til: den blotte bevidsthed om, at disse sager, som nu er samlede inden skolens vægge, er komne seilende fra alle verdens lande over alle verdens have, har næsten eventyrets evne til at sætte fantasien i bevægelse.
Man vil forhaabentlig allerede af det foregaaende have forstaaet. hvad slags ting, det særlig er, jeg ønsker til skolesamlingen: ikke saameget rariteter som netop de alleralmindeligste ting, dem, der er gjenstand for arbeide, handel og omsætning.
Nærmere bestemt: vi vil være særlig taknemlig for at faa se, hvordan det raastof ser ud, hvoraf vore egne klædeog fødevarer tilvirkes, f. eks.. foruden hvad ovenfor er nævnt: afskaarne stammer eller grene af trær, som paa en ell. anden maade udnyttes, ligeledes saadanne frugter af kulturplanter, som lader sig opbevare. Dernæst gjenstande, der har betydning for de fremmede folk selv som fødemiddel, beklædningsstof, bygningsmaterialie etc., endelig arbeidsredskaber og forarbeidede ting, som er eiendommelig i en eller anden henseende, ligesom alt, der er karakteristisk for fremmede landes natur eller folkeliv, selv om det ikke hører til de egentlig nyttige ting.
De sidst nævnte gjenstande vil rigtignok i regelen ikke kunne erhverves uden udgift; men jeg har dog for fuldstændigheds skyld taget dem med.
Forøvrig vil man nok forstaa det ikke er min mening, at denne korte opregning skulde være udtømmende. I det hele taget vil den, der færdes i fremmede lande, langt bedre forstaa, hvad der kan være af interesse for vort formaal, end nogen af os, som sidder hjemme. I mange tilfælder vilde nogle minutters samtale mellem den, der kjender de fremmede lande, og os, der kjender en skoles behov, kunne bringe paa det rene, hvad det især vilde være ønskeligt at faa hjem fra det enkelte land eller verdensdel.
Skulde altsaa nogen sømand med interesse for sagen ville afse tid til en saadan konference, før han gik paa reis, vilde det blive opfattet som en særlig imødekommende……. Dermed være da denne sag paa det bedste anbefalet.
_________________________________________________________________________
[1] https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18860220_6_15_1