Fra en visesamling[1].
Svensken som myrded
Pigen paa Vaggestad.
Mel. Aa haver du hørt om den Mand som:
Aa haver du hørt om den Mand, som
Bar sig saa frygtelig ad,
Jeg mener den Svenskerad, han som
Dræb Pigen paa Vaggestad.
Trala trala trala Trala trala trala
Jeg mener den Svenskerad, han som
Dræb Pigen paa Vaggestad.
Den Svenskeradden gik længe
Og ønsked, at han monne ha’
Alle de kontante Penge,
Som fandtes paa Vaggesta’
Trala trala trala Trala trala trala
Alle de kontante Penge
Som fandtes paa Vaggesta’.
En Dag, mens Gamlen var bortreist,
Og Pigen var ene igjen,
Da lister det syndige Best
Sig lumskeligen derhen
Trala trala trala
Trala trala trala
Da lister der syndige Best
Sig lumskeligen derhen.
Men allerførst vilde’n fornemme,
Om der var nogen tilsteds.
Da han fik se, hun var hjemme,
Blev han ei rigtig tilfreds.
Trala trala trala
Trala trala trala
Da han fik se, hun var hjemme,
Blev han ei rigtig tilfreds.
Men han besinder sig snarlig,
Hented fra Fjøset et Reb
Pyt tænkte han, hun er ei farlig
Nu har jeg tænkt ud et Kneb.
Trala trala trala
Trala trala trala
Pyt, tænkte han,
hun er ei farlig;
Nu har jeg tænkt ud et Kneb.
Nu kommer, hvad jeg vil fortæle,
Hutetetu for et Skarn!
Han agted, o Jammer, at kvæle
Det arme Pigebarn!
Trala trala trala.
Trala trala trala.
Han agted; o Jammer, at kvæle
Det arme Pigebarn.
Saa paatog han sig en from Mine,
Gik ind og nikkede blidt
Og spurgte, om Gammelen var inne,
Han vilde snakke me’n lidt.
Trala trala trala
Trala trala trala.
Og spurgte, om Gamlen var inne,
Han vilde snakke me’n lidt.
Hun aner ei, Stakkel, no’n Fare,
Men tror helt vel hanses Ord
Og gi’r ham det pyntlige Svare:
«Nei, han er i Sandefjord.»
Trala trala trala
Trala trala trala
Og gi’r ham det pyntlige Svare:
«Nei han er i Sandefjord.»
Hun fik knapt Tid til at svare,
For han var alt færdig tel
At slaa om hende en Snare, –
Og borte var flur hendes Sjel!
Trala trala trala,
Trala trala trala
At slaa om hende en Snare, –
Og borte var flur hendes Sjel!
Da’n hadde ta’t hende afdage,
Aa det gik temmelig glat,
Da stod der kuns dette tilbage,
At faa de Pengene fat.
Trala trala trala
Trala trala trala
Da stod der kuns dette tilbage,
At faa de Pengene fat.
Med Øx brød han op en Komode,
Hvor’n vidste, at Pengene laa,
Og gav sig ifærd med at rode
Og fandt baade «Gule» og «Blaa.»
Trala trala trala
Trala trala trala.
Og gav sig ifærd med at rode
Og fandt baade «Gule» og «Blaa.»
Han sopte til sig alt, hva’
Han fandt, af «Smaat» og af «Stort,
Til der ei var mere at ta’
Da luska’n sig endelig bort.
Trala trala trala.
Trala trala trala.
Til der var ei mere at ta’
Da luska’n sig endelig bort.
Men Sagen den blev snart spørt,
Og Karlen blev fakket i Hast.
Han er alt bleven forhørt
Og sidder for Tia fast.
Trala trala trala.
Trala trala trala .
Han er alt bleven forhørt
Og sidder for Tia fast.
- Albrechtson, Henrik,[Albrechtsons visesamling. Bind 7; 1800, https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2022030826038
«Henrik Albrechtsons samling av skillingstrykk. Bind 7 inneholder 81 visetrykk (skillingstrykk og leilighetstrykk) Analysert i kortkatalogen “Norsk visesamling” ved Nasjonalbiblioteket Inneholder viser av bl.a. Henrik Wergeland og Bjørnstjerne Bjørnson Inneholder noen håndskrevne viser» ↑