Vestfold[1], 24 januar 1885
Indsejlingsfyr til Sandefjord.
I Sjømandsforeningens Møde hersteds den 22de ds. behandledes Spørsmaalet om Anbringelse af et Fyr ved Indsejlingen til Sandefjord.
Fyrdirektøren var tilstede, da han ønskede en personlig Konferanse md Sjømandsforeningens Medlemmer desangaaende. Foruden Medlemmer af Foreningen mødte ogsaa 3 af Farvandets Lodser, som i den Anledning var tilkaldte.
– Ansøgningen om dette Fyr udgik, som bekjendt, fra Sjømandsforeningen forrige Aar, men kom tilbage til fornyet Behandling ifølge Fyrdirektørens Ønske. Man enedes i Mødet om, at Fyret maatte anbringes paa Haaholmen som det mest passende Sted, og at det blev som de almindelige Ledefyre.
– Der vil forhaabentlig saaledes i nærmeste Fremtid blive anbragt et Fyr paa nævnte Sted. Ved Indseilingen til Sandefjord har man oftere følt Savn af et Fyr der, og dette Savn er i den senere Tid blit mere og mere føleligt paa Grund af den store Forøgelse i Tonnage af Seilskibe, der aarlig gaar ud og ind herfra, ligesom Stedets i den senere Tid stærkt udviklede Sæl- og Hvalfangerflaade af Dampskibe har sin Stasjon her.
Dertil kommer, at Stedet ofte besøges som Nødhavn, hvortil vor Havn paa Grund af sine Fordele ogsaa er særlig skikket. Man tør saaledes haabe, at Forslaget ikke støder paa Vanskeligheder hos Statsmyndighederne.