Om Parlamentarismen

Vestfold[i], 3 januar 1885

Aaret 1884, som nu er tilendebragt, vil for alle kommende Tider blive mindet som et Mærkeaar i vort Folks Udviklingshistorie.

I det svundne Aar er der nemlig i vort politiske Liv skeet en Vending, hvorover alle frisindede Mænd og Kvinder i Landet kan glæde sig. Den Grundlovens Mening, at Folket skal have Husbondsretten her i Landet, og at Almenviljen skal være den bevægende Kraft i Statslivet, er bleven til Virkelighed, idet det parlamentariske Styrelsessæt er indført og anerkjendt i vort Fædreland.

Det svundne Aar kom saaledes endelig med den Sejer, som var Frugten af Folkets mangeaarige Kamp for fuldere Frihed, Selvstændighed og Lykke. Med det Ministerium, som dannedes den 20 Juni ifjor, er det norske Folk blevet et selvstyret Folk.

Istedetfor Ministeriet Selmer, der modsatte sig Folkets Vilje og retmæssige Krav, og som til det yderste anvendte alle mulige Midler for at holde sig ved Magten, har vi faaet Ministeriet Sverdrup, der er i Overensstemmelse med Folkeviljen.

Samarbejde mellem Landets Regjering og Nasjonalforsamling kan nu opnaaes, og gavnlige Reformer blive gjennemførte. Men, hvad vi har vundet i Retning af politisk Frihed og Selvstændighed, gjælder det nu om at bevare.

Der er nemlig endnu et Parti i Landet, som af al Kraft arbejder for igjen at komme til Magten. Det blir derfor en Pligt for alle frisindede aarvaagent at staa paa Vagt for Bevarelsen af de vundne Goder. Thi endnu er der ikke Fred i Landet.

I det nye Aar forestaar Valgkampene. Det skal da vise sig, om det store frisindede Parti som det hidtil har gjort, i Enighed vil samle sig til Bekjæmpelse af den Politik, der vil føre Magten tilbage i Bagstrævernes Hænder.

Med Tak for det gamle Aar, ønsker vi hermed vore Læsere et godt Nytaar.


[i] https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_vestfoldsandefjordatten_null_null_18850103_5_1_1